Mand Mads Barslund ANDERSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Jan ANDERSEN
Mor: Anni Barslund JESSEN
Kvinde (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand Mads Christian ANDERSEN 6
Født: 24 Jan. 1849 - Tobøl
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Anders Christian HANSEN (1809-1854) 6
Mor: Kjersten CHRISTENSDATTER (1816-1875) 6
Begivenheder
1. Dåb: 18 Feb. 1849, Guldager Kirke.
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Notater: Mand - Mads Christian Andersen
Faddere: jomfru Gjertrud Jørgensen fra Nørholm, pige Ane Christensen fra Hesselhoe, gaardm. Hans Hansen fra Sjelborg, gaardm. Christen Nielsen Christensen i Hygum, ungk. Christen Christensen fra Hesselhoe. Konfirmeret 1/3-1863 i Guldager, vacc. 20/8-1849 af Murtfeldt Varde.
Elva Sørensen oplyser, at Mads og Niels Christian rejste til Amerika i 1870.
Mand Magnus ANDERSEN 6
Født: 28 Mar. 1913 - Stifthøje, Janderup
Dåb: 26 Apr. 1913 - Janderup Kirke
Død: 17 Jan. 2008 - Varde
Begravet: 19 Jan. 2008 - Varde
Far: Anders Peder ANDERSEN (1875-1961) 6
Mor: Ane Marie JACOBSEN (1879-1937) 6
Ægteskab: 28 Okt. 1938
Begivenheder
1. Bopæl:
Kvinde Anna Marie THOMSEN 6
Født: 28 Okt. 1913 - Varde Vestermark 115
Dåb: 21 Dec. 1913 - Varde Kirke
Død: 11 Jan. 1993 - Varde
Begravet: 15 Jan. 1993 - Varde
Far: Hans Jensen THOMSEN (1873- )
Mor: Gyde Thomine THOMSEN (1872- )
Børn
1 M Anders Marinus ANDERSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Grethe Bech HANSEN (1945-2007) 6
2 K Gyde Thomine ANDERSEN
Født: 17 Jun. 1941 - Orten
Dåb: 27 Jul. 1941 - Varde Kirke
Død: 19 Maj 1945 - Varde Sygehus
Begravet: 23 Maj 1945 - Varde kapelkirkegaard
3 M Thorkild ANDERSEN 6
Født: 1 Jun. 1946 - Orten, Varde landsogn
Dåb: 14 Jul. 1946 - Varde Kirke
Død: 24 Feb. 1965 - Orten
Begravet: - Varde Kirkegård
4 M Herluf ANDERSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Birthe (nulevende)
5 K Ruth ANDERSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Mads Christian Hofmann MADSEN (nulevende)
Notater: Mand - Magnus Andersen
KB Ribe amt, Janderup 1912-1929 opslag 7 fødte den 28. marts 1913 Hylleslev Mark, Janderup, Magnus Andersen, forældre Anders Peder Andersen, husmand og hustru Ane Marie Jacobsen, 33 Aar, Hyllerslev mark, viede i Janderup kirke den 21. maj 1901, døbt den 26. april 1913 af sognepræsten i hjemmet fremstillet i kirken den 25. maj 1913. Faddere: Peder anton Frandsen husmand og gartner og hustru Ane Katrine f. Madsen i Hellumvad, Jens Andreas Vandborg Knudsen, husmand og hustru Ingeborg Kirstine f. Christensen, Stiftshøje. KB C548D Varde 1908-1914, VHH, Ribe opslag 179. Den 28. oktober 1913 Varde Vestermark, Anna Marie Thomsen, fader Avlsbruger Hans Jensen Thomsen, 40 Aar, og Gytke Thomsen, f. Thomsen den 20/10-1872, 41 Aar, Varde døbt den 21. December 1913, i Varde kirkeres. kapellan, faddere: moderen, ugift Hansine Thomsen, Mejls, ugift Clara Lund, Toftnæs, Landmand Jens Thomsen, Mejls, og landmand Andreas Lund, Toftnæs..
Mie og Magnus købte gården Egelund i 1938 for 57.000,- kr. Der var 60 tdl. jord til gården. Der var aftægt til Anders Peder Andersen - i skødet var aftægten kapitaliseret til kr. 2.000,- - det svarede til 5 dages arbejde om året med korn- og græsdyrkning. Som Magnus fortæller - " det blev måske til lidt mere, man gik jo ikke talte dagene" der skulle leveres 1/2 svin, og 2 læs klyne om året + 1 liter mælk om dagen. Magnus fortæller videre, at far ( Anders Peder Andersen) havde købt en kile jord til deres lille hus, hvor han havde 3 - 4 får gående. Han fik også bygget et hønsehus med plads til 150 høns. Frugthaven, som far passede, var den tidligere fælles lergrav for Orten sogn. Det blev dog ophævet i 1985. Far havde medhjælp på gården, men i mange år skiftede børnene med at hjælpe til derhjemme. Far cyklede meget - selv til Brande for at besøge Dagmar og Peter Holm. Fars lille hus blev kaldt Tjæreborg huset, fordi det var fabrikeret i Tjæreborg. Det kostede 2100,- kr. Der var ingen brønd ved huset, så far måtte over på gården for at hente vand. Brønden havde 21 brøndrør + 5 m boret rør.
I 1969 byggede Magnus den første løsdriftsstald. De solgte gården i 1972 til Herluf for 550.000,-
I 1972 købte de en mindre ejendom Birkebæk på Ortenvej.
Andersen, gårdejer-sognerådsformand, Ortenvej 129, medlem af Varde Byråd fra 1/4 1963 til 1966
Lokalhistoriske Arkiv
Småstykker:
Magnus Andersen, Orten beretter: 230202
Før min tid når kreaturerne kom ind om efteråret var det normalt flere steder, at man sprøjtede petroleum på ryggen af kreaturerne og brændte de lange hår væk. Man skulle blot passe på ikke at komme for langt ned på siderne.
Da der var meget lavt til loftet på det tidspunkt og halmen måske også godt kunne stikke lidt igennem loftbrædderne, ja så kunne der nemt opstå ildløs i stalden.
Forsikring: Efter at det var blevet almindeligt med forsikring på gårdene, var dog én gårdejer ikke forsikret. Flere af naboerne fik dog efter nogen tid ham overtalt til at forsikre sin gård. Han ville dog kun forsikre for halv skade, da han var af den opfattelse, at så var der en større egen ansvarlighed for at der ikke opstod ild.
Fredag den 23. november 2007 besøgte jeg min morbror Magnus Andersen i Varde.
Min mor Elva Marie Sørensen havde forinden kontaktet Magnus, han vil gerne se os, men det skulle helst være en mandag eller fredag, idet Magnus spillede kort de andre dage.
Hjemme hos Magnus var også hans søn Anders Marinus og datteren Ruth.
Kort efter kom min søster Meta og min mor Elva. Magnus havde heldigvis også inviteret sin søster Lea fra Horne med. Hun kom sammen med hendes søn Niels Peder og hans hustru Mie. Min kusine Magda, der boede i nærheden kom også for en kort visit. Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag.
Magnus havde selv dækket et rigtig flot kaffebord. Alt var klar - Anders Marinus og Ruth hjalp lidt til med at lave kaffe og brød og kager på bordet, der var boller, en brun skærekage og æblekage, samt småkager.
Efter kaffen blev de 3 søskende enige om at sætte sig sammen. En rigtig spændende beretning fra deres barndom og ungdom blev fortalt. Til at begynde med talte de lidt om deres forældre og om deres bedsteforældre og om den tid de havde, som Magnus, Lea og Elva kunne mindes.
Hvordan kom vores mor og far egentlig til at kende hinanden?
Det var i forbindelse med, at vores mor Ane Marie Jacobsen tjente i Janderup hos Christoffer Olsen, hvor hun var i 4 år. De havde 2 døvstumme børn. Magnus husker godt, at de besøgte os flere gange hjemme i vores hjem.
Af os 11 børn var det kun Dagmar, der havde fået en længere uddannelse. Hun havde været på husholdningsskolen Korinth. Jo og Aage havde også været på skole, han havde uddannet sig som kontrolassistent.
Ruth opfordrede på et tidspunkt sin far til at fortælle om en drøm, han havde haft for kort tid siden.
Det var en drøm, men det var samtidig en drøm, der virkelig havde fundet sted.
Magnus fortalte: "En morgen var jeg blevet vågen allerede kl. 0500, men jeg syntes nu alligevel, det var for tidlig at stå op, så jeg var faldet hen igen.
Herunder havde jeg en drøm, der stod så klar for, som om det lige var sket, selvom det var noget jeg ikke i mange år havde spekuleret over eller tænkt på.
Jeg drømte om "Den Spanske syge". Den kom syd fra lige efter første verdenskrig, det var i 1919. Den Spanske Syge rasede i flere år og mange døde, specielt unge stærke mænd. Der døde flere mennesker af denne sygdom, end der blev dræbt under hele første verdenskrig.
Drømmen stod så livagtig for mig, som om det lige var sket.
"Jeg var 6 år - min mor og far og mine 8 søskende var alle meget syge. Jeg havde kun lidt betændelse ved det ene øje. I de 14 dage sygdommen varede hjemme hos os, kan jeg ikke huske, at min mor var oppe af sengen. Hun var meget syg.
Min far var oppe 2 gange om dagen for at fodre dyrene og hjælpe med at lave lidt mad til min mor og mine søskende i sengen. Dyrene fik kun lige, så de kunne klare sig. Min bror Kristian fik nyrebækkenbetændelse. Han havde læge flere gange. Lægen var den eneste, der måtte komme ind i huset på grund af den store smittefare. En af vore naboer blev af lægen bedt om at hente medicinen. Naboerne stillede medicinen ude på trappen og bankede på vinduet. Vi håbede og ønskede alle - "bare vi kan undgå at få lungebetændelse" - det døde folk af dengang.
Jeg var den eneste, der kunne hjælpe min far i stalden. Vi skulle raspe roer, men jeg kunne ikke trække roerasperen, den var så sej at trække rundt og min far kunne slet ikke. Så jeg huggede lidt i roerne med en spade og gav stykkerne til dyrene. Så fik de da lidt. Far kunne heller ikke klare at malke køerne, det gjorde jeg så godt jeg nu kunde. Jeg kunne godt få noget mælk ud i spanden og det gav jeg til grisene, for det måtte jo ikke komme ud.
Jeg var den eneste der kunne hjælpe lidt, alle lå i sengen. Når far havde været lidt i stalden skulle han ind i seng igen og jeg måtte varme en flaske øl til ham, så han rigtig kunne komme til at svede.
Dyrene skulle også vandes og jeg skulle pumpe vand op. Pumpen stod ude under halvtaget, men det var næsten umulig for mig at trække pumpen, men jeg lidt vand fik jeg op og alle dyrene fik vand.
En af vore naboer Karl Pedersen kom hver dag og bankede på døren eller vinduerne for at se, hvordan det gik. Han måtte ikke komme ind. Karl Pedersen døde om sommeren året efter.
Sygdommen tog mange af de store og stærke især de unge mennesker. Det var også min storebror Kristian, der var værst ramt af sygdommen. Når folk først blev raske efter sygdommen, kunne de hjælpe andre, så var de blevet immune overfor sygdommen.
Det var utrolig så klar denne "drøm" stod for mig. Det var dog ingen drøm, det var virkelighed fra barndommen.
Magnus fortalte videre: Min bedstefar Christen Andersen og hans tvillingbror Hans kom meget tidlig ud at tjene. Hans var kun 6 år. Christian kom dog hjem for at blive konfirmeret. Kirkebogen oplyser: (Den 6. Marts 1859 konfirmeret i Guldager kirke Christen Andersen). Hans blev ikke konfirmeret denne dag. Hvor og hvornår han er konfirmeret vidste Magnus ikke. Ses ikke i kirkebogen for Guldager. Det blev Hans meget jaloux over. Magnus vidste ikke, hvad der derefter var sket med Hans, han boede vist i Knoldeflod. Han vidste dog, at en søn Hans Henrik Andersen boede i Næsbjerg. Hans Henriks datter Lise havde en dag henvendt sig til Elva på Esbjerg sygehus og spurgt om ikke hun var en søster til Magnus.
Magnus selv kom ud at tjene som 12 årig. Det var hos Mette og Hans (Christensen på udstykningsgården i Orten) De fleste af mine søskende havde også tjent hos Hans og Mette.
Hans og Mette havde ikke selv børn. Jeg fik 75 kr. det første år. Da tiden var ved at være gået talte Hans noget om jeg måske godt ville blive vinteren over. Han ville give mig et nyt sæt tøj for vinteren. Jeg blev hos Hans og Mette i flere år. Det var også her Søren (Elvas mand) var forkarl i nogle år. Min bror Aage kom også til Hans og Mette - han tjente der i 10 år.
Kirstine og Christian var ude at tjene sammen en sommer hos Jes Schmidt i Mejls.
Aksel kom også ud som 12 årig, men han var uheldig med sin plads - det var hos missionsfolk - de var så stille - der blev ikke sagt ret meget og han længtes sådan - han holdt ud til midt på sommeren - så løb han fra pladsen. De fik også tarvelig mad. En søndag havde Aage været på besøg og da havde de to drenge fået et stykke brød med sukker på. Der blev ikke talt Aksel og han var så ked af det. Aksel var til oktober - Mette kom derned i stedet for som "kojøver" - jo det var jo forfærdelig at sætte folk i forlegenhed.
Lea kom ud at tjene hos Karl Rasmussen i Mejls - Lea blev syg - hun længtes vist nok. Lea blev konfirmeret - så Elva overtog Lea,s plads.
Hos Verners kunne de se hjem - og de længtes ???
Mor var på Mejeriet i Nr. Nebel?
Vores far Anders har aldrig været soldat.
Aksel og Magnus var indkaldt i Haderslev - Magnus 3 gange. Aage har aldrig været soldat.
I 1934 -35 var der efterårsmanøvre + kongerevue - det var jo Christian den X og Alexandrine, kronpris Frederik og kronprinsesse Ingrid.
I 1939 kom Ingvard en søndag morgen kl. 0500 - Magnus skulle stille ved sikringsstyrkerne i Haderslev og han skulle møde der kl. 1200, så han skulle rejse med det samme. Nå vi skulle no ha vor dreng i kirke. Ja så måtte a jo møde når a wor færdig. Jeg nåede at få suppe før jeg tog af sted..
Jeg cyklede til Varde, hvorfra vi rejste kl. 1300 - vi var i Haderslev kl. 2200. - men alt vores udstyr var i København. På vejen til Haderslev skulle vi vente, enten på et lokomotiv eller på en vogn. I de 3 dage vi var inde var jeg ikke af tøjet - vi ventede. Så kom vi ud på en gård, hvor vi var i 3 uger - der måtte vi selv stå for maden. Vi blev sendt hjem med al vores udstyr - også vores riffel dog uden skud.
Vores forældre var glad ved at Lea boede hjemme - hun syede for folk dengang.
Hjemme havde vi en lille pige Anne på14 år og en dreng Laurids på 17 år.
Den 9. april 1940 den dag tyskerne kom - det havde været en rigtig hård vinter - vi var lige begyndt på forårsarbejdet - jeg kørte møj ud - på et stykke ned til Hans og Mette. Hans kom hen til mig - Nå du er hjemme endnu - du skal bare pas dit arbejde - jen er lige ved telefonen - det kom senere at den danske regering havde kapituleret - Vi hørte flyvere komme -
Aage havde lige købt en ejendom i?
Ejnar af Ingvards var??
Vi gik til fest i Tinghøj forsamlingshus eller i Varde o æ Jernstang. Det var gode fester - vi fulgtes næsten altid ad og vi gik sammen eller cyklede til festerne.
Magnus lærte Lea og Elva at danse både Den lille og den store hamburger og syvspring - det foregik i stalden eller i laden.
Da Magnus tjente hos Jens Thygesen fik han 500 kr. for et år. Der var en Rahbek fra Guldager - han var noget storsindet - han havde MC. ?
Mette og Hans var?
Søren og Tinus var sammen hos Hans og Mette?
Magnus var med til at bære - Tinus sad hos Mette den sidste dag.?
Om sommeren var vi oppe kl. 0500 og vi skulle være heldige, hvis vi kom i seng før kl. 2200 - Om onsdagen inden vi skulle i skole skulle jeg først have malket og røgtet - og fårene skulle også lige flyttes - du fik jo ingen vand - duggen i græsset var nok til dem. Næsten altid når jeg var på vej ud af døren til skole, så råbte Mette "Magnus har du vasket de øre og fødder" - og hun ville altid lige se efter.
Da Magnus skulle ud at tjene have han sit tøj (skjorte og bukser) med under armen. Det sidste min mor sagde inden jeg gik var. " Sig dit fadervor og gør som de siger.
Men onsdag formiddag var en god dag - da var vi sammen med de andre børn.
-- --
Notater: Kvinde - Anna Marie Thomsen
Mand (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Margit ANDERSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Gaardejer Johan ANDERSEN
Mor: Johanne JENSEN (1916- )
Børn
Mand Louis Fischer PEDERSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Niels Fischer PEDERSEN (1917- )
Mor: Mathilde ANDERSEN (1918- )
Ægteskab:
Kvinde Margrethe ANDERSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Aage ANDERSEN (1911-2002)
Mor: Hilda RASKSEN (1912-1987)
Børn
1 K Conny Fischer PEDERSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Tommy (nulevende)
2 K Majbrit PEDERSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Bertrond (nulevende)