Mand Anders CHRISTENSEN 6
Født: 30 Aug. 1744
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Christen (Kier) ANDERSEN (1717-1784) 6
Mor: Gunder PEDERSDATTER (1719-1773) 6
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand Anders CHRISTENSEN 6
Født: 1748 - Bøvel, Sdr. Omme
Dåb: 2 Feb. 1749 95
Død: 14 Jan. 1816 - Deufling, Skarrild Sogn
Begravet: 21 Jan. 1816 - Skarrild
Far: Christen (Kier) ANDERSEN (1717-1784) 6
Mor: Gunder PEDERSDATTER (1719-1773) 6
Ægteskab: 7 Jul. 1776 - Assing Kirke, Ringkøbing Amt
Begivenheder
1. Dåb: 2 Feb. 1749.
2. Beskæftigelse: bonde.
Kvinde Maren JACOBSDATTER HVEDDE 6
Født: 1744 - Hvedde, Assing Sogn
Dåb:
Død: 19 Apr. 1824 - Deufling, Skarrild Sogn
Begravet: 27 Apr. 1824 - Skarrild
Far: Jakob Gaarsdal PEDERSEN 6
Mor: Anna ANDERSDATTER 6
Børn
1 M Jacob ANDERSEN HVEDDE 6
Født: 6 Maj 1777 - Hvedde, Ringkøbing Amt
Dåb: 6 Maj 1777 - Assing, Ringkøbing Amt
Død: 8 Aug. 1847 - Skarrild, Ringkøbing Amt.
Begravet: 13 Aug. 1847 - Skarrild, Ringkøbing Amt.
Ægtefælle/partner: Edel Andersdatter MOESGAARD (1776- )
Ægtesk: 3 Apr. 1809 - Assing Kirke, Ringkøbing Amt 95
2 K Dødfødt Pige ANDERSDATTER HVEDDE
Født: 9 Mar. 1778 - Assing, Ringkøbing Amt
Dåb: 9 Mar. 1778 - Assing, Ringkøbing Amt
Død: 9 Mar. 1778 - Assing, Ringkøbing Amt
Begravet: 15 Mar. 1778 - Assing, Ringkøbing Amt
3 M Christen ANDERSEN HVEDDE
Født: 1780 - Assing, Ringkøbing Amt
Dåb: 16 Feb. 1780 - Assing, Ringkøbing Amt
Død: 14 Maj 1780 - Assing, Ringkøbing Amt
Begravet: 21 Maj 1780 - Assing, Ringkøbing Amt 95
4 K Gunder Marie ANDERSDATTER 6
Født: 14 Okt. 1781 - Hvedde, Assing, Ringkøbing Amt
Dåb:
Død:
Begravet:
Begivenheder
1. Dåb: Hjemmed°bt.
5 M Chresten ANDERSEN HVEDDE 6
Født: 8 Jul. 1785 - Hvedde, Assing, Ringkøbing Amt
Dåb: 10 Jul. 1785 - Assing, Ringkøbing Amt
Død: 31 Maj 1857 - Skarrild, Ringkøbing Amt.
Begravet: 7 Jun. 1857 - Skarrild, Ringkøbing Amt.
Ægtefælle/partner: Ane Johanne NIELSDATTER (1789- )
Ægtesk: 12 Apr. 1830 - Assing, Ringkøbing Amt 95
Ægtefælle/partner: Mette Kirstine JENSDATTER (1784-1829)
Ægtesk: 27 Sep. 1811 - Assing, Ringkøbing Amt
Begivenheder
1. Dåb: 10 Jul. 1785, Assing Kirke.
6 K Mette ANDERSDATTER 6
Født: 15 Nov. 1788 - Agersvig, Hvedde, Ringkøbing Amt
Dåb: 16 Nov. 1788 - Agersvig, Hvedde, Ringkøbing Amt
Død: 1 Dec. 1870
Begravet: 11 Dec. 1870 - Assing, Ringkøbing Amt
Ægtefælle/partner: Ib ANDERSEN (1778-1832)
Ægtesk: 23 Okt. 1808 - Assing, Ringkøbing Amt
Begivenheder
1. Dåb: 16 Nov. 1788, Assing Kirke.
7 M Jakob ANDERSEN 6
Født: 2 Dec. 1791 - Overby, Assing
Dåb: 4 Dec. 1791 - Assing Kirke
Død: 24 Mar. 1867 - Troldhede
Begravet: 31 Mar. 1867 - Sdr. Felding
Ægtefælle/partner: Karen PEDERSDATTER (1792-1830) 6
Ægtesk: 1 Nov. 1818 - Skarrild
Ægtefælle/partner: Else OLESDATTER (1803-1871) 6
Ægtesk: 17 Okt. 1830 - Borris Kirke
Notater: Mand - Anders Christensen
Ved folketællingen i 1787 ses Anders Christensen, 39 aar anført som bonde og gaardbeboer, hans hustru Maren Jacobsd. 44 aar, børnene Jacob Andersen, 11 aar, Gunder Marie Andersd. 6 aar, og Chresten Andersen, 2 aar, Ingeborre Nielsd. tienstepige, 21 aar, og Johanne Andersd. svag og almisse 44 aar. I 1801 som husbond og natsoldat. Anders 54 aar, Maren 57 aar, Gunder Marie, 18 aar, Chresten 16 aar, Mette 12 aar, Jacob 10 aar. Ingen tjenestefolk.
Anders Christensen var selvejer i Hvedde by, Assing sogn. Den omstændighed, at han giftede sig med Jacob Hveddes datter medførte, at han i almindelighed blev benævnt som Anders Hvedde.
Han var selvejer i Hvedde by, Assing sogn. Af tingbogen fremgår det, at han drev livlig handel. I 1808 solgte han ejendommen til sin ældste søn, Christen Andersen Hvedde, og skødet blev indført i Tingbogen under 6. oktober 1808, men igen udslettet den 11. oktober 1808. En af parterne må altså have fortrudt handelen. En del af salgssummen skulle have været erlagt som aftægt. Skødet siger en del om disse forhold, hvorfor det medtages i sin helhed:
SKØDE
Underskrevne Anders Christensen, Selvejer i Hvedde bye, Assing sogn, tilstår og vittirliggør, at have uden forudgående Købskontrakt eller skriftlige konditionber solgt og afhændet, lige som jeg og herved sælger, skøder og aldeles afhænder fra mig og mine arvinger til min søn, Christen Andersen, Hvedde og hans arvinger min iboende og efter skjøde af 23. maj 1776 tilhørende gård beliggende i Hvedde bye, Assing sogn, under Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt, stående hartkorn 1 td. 6 skp. 1 fdk. 2 ½ alb. med påstående bygninger og tilliggende Jorder og ejendomme Såvel som dertil hørende >Herldigheder og Rettigheder, item den besætning, Inventarium, Ud- og Indboe, som findes i Gården, undtagen det jeg som sælgeren har forbeholdt mig for den mundtlige aftalte Købesum af 500 rdl. Dansk Courant. Og da Køberen efter aftale har tilfredsstillet mig for de 200 rdl. af Købesummen og Sælgeren og Hustru for de tilbageblevne 300 rdl. skal nyde vort ophold og aftægt af Gården, salænge vi lever, hvilket herved pålægges Køberen, Arvinger og efterkommende Ejere af Gården at yde således:
1.Sålænge Sælgeren og Hustru forbliver hos køberen, min søn, Arvinger eller efterkommende Gårdens Ejer, da nyder vii vores Kost, klæder, lys og Varme lige så godt som de samme selv nyder det, alt hvis vi i og ved deres eget bord og Stue forbliver men hvis jeg Sælgeren eller Hustru ej dermed længere er fornøjet, står det os frit for at separere vores husholdning fra deres, ogda skal Køberen, min Søn Christen Andersen, Arvinger eller gårdens daværende ejer være pligtig mtil i dettes sted
2.at indrette til os 6 fag forsvarlig huus, som forsynes med Skorsten, Lowt og 3 fag, Vinduer og døre samt Kakkelovn. Hvilken vi gamle beholder vores Livstid, til hvis beboelse og samme holdes årlig forsvarlig vedlige af Gårdens beboere. Ligeledes leveres os årligt frit gravet, rejst, riflet, hjemmekørt, sat i Stak og hængt eller hyllet 30 læsser Tørv, alt uden nogen bekostning for vi Gamle. Så indhegnes også forsvarligt et stykke jord så stor som det er fornøden til Kål
3.at levere os til underholdning 3 Tønder Rug, 2 Tønder Byg og 4 Skp. Gryn forsvarlig Korn, Gryn og Maal, Grynene leveres os mellem Mortensdag og Juul og den halve del af kornet, nemlig een og en halv Tønde Ruug og een Tønde Byg leveres os Mikkelsdag, og den anden Halvdel leveres os derefterm til 1.
Majdag, ligeledes forskaffes os vores Korn til og fra Mølle uden betaling eller Bekostning for Sælgeren eller Hustru. Også leveres os daglig af Gårdens Ejer 2 potter sødmælk om Vinteren, og 3 Potter om Sommeren daglig. 1 lu Flæsk Årlig og 4 rdl. Penge til de Tider, vi forlange sammen enten i tvende eller 4 leveringer. Så er Sælgeren og Hustru også frie for at svare Ekstra-Skatten årlig, den Gårdens Ejer ligeledes vores Livstid udreder og betaler, hvad enten vi efter 1. post forbliver hos ham eller efter 2. post separerer os fra ham og nyder vores her følgende aftægt
4.at føde og græsse os årlig 8 får, som vi første Gang udtager af Gårdens fåreflok. lige så godt som Gårdens Ejers egne, også græsses deres Yngel om Sommeren af Gårdens Ejer uden nogen betaling.
5.Af Ind- og Udbo forbeholder Sælgeren og Hustru sig en skikkelig god Seng som de selv udtager, deres Kiste- og Gangklæder samt alt hvad videre Indbo de til fornøden brug i deres hiusholdning måtte behøve, så forbeholder de sig også fri og ubehindret Ret og Adgang til Gårdens Ejers Kjøkken og Brødhuus-redskaber for Brygning, bagning og anden Huusgierning, ligeledes skal Kjøberen, Arvinger og efterkommende Gårdens Ejer være forbunden at gåe Sælgeren og Hustru tilhånde, og især når de ved Sygdom eller anden Årsag behøver deres Hjælp og Opvartning, så også efter deres død besørge deres sømmelige Jordefærd efter Egnens Skik og Brug. Hvorimod deres efterladenskaber skal tilhøre Køberen, Arvinger eller Gårdens Ejer efter den sidstes Død uden mindste Prætention af den afdødes arvinger til en liden erstatning for hawte ulejlighed og Udgifter ved Sælgeren og Hustru deres Tid.
6.Når den eene af Sælgeren eller Hustru ved Døden er afgangen, da nyder den længstlevende kuns til Underhpoldning 2 Tdr. Rug, 1 Tdr. Byg og 2 Skp. Grynd som leveres til samme tid som ovenmeldt er. Derpå kun 10 pd Flæsk 2 rdl. årlig til de tider, dem ønsker og forlanger samme. Så fødes og græsses kuns de 5 får, som 4. post formelder.
Saa under foran stående Vilkårs Opfyldelse af Kjøberen, Arvinger og efterkommende Gårdens Ejer, i hvem der i Tiden end måtte blive, tilskjøder jeg dem herved forbenævnte Gård med dens Bygninger, Ejendomme og Hartkorn, så vel som dens Ind- og Udbo, overensstemmende med dette Skjøde, og således tilforpligter mig og mine Arvinger at hjemle Kjøberen og hans Arvinger det solgte frie for hver Mands Tiltale i samtlige Måder, da jeg og mine Arvinger ingen videre Lod eller Del derudi har, når blot jeg og Hustru vores Livstid nyder den heri reserverede Aftægt, men samme skal således være Kjøberen og arvingers fuldkomne Ejendom. Dette mit udgivne Skjøde, der i Mangel af stemplet Papir Nr. 6 til 2 rdl 78 skilling er udstedt som tvende stykker Nr. 2 til 54 skilling og Nr 5 til 2 rdl. 24 skilling, haver jeg selv egenhændig underskrevet og forseglet i tvende vitterlighedsmænds Hus og Tinglysning af samme må uden varsel ske.
Hvedde den 6. oktober 1808.
Anders Hvedde.
Til vitterlighed
LUND JACOB EGERIIS.
At ingen Kjøbekontrakt eller skriwtlig conditioner mellem Sælgeren og mig som Kjøber om denne Handel har været oprettet, det bevidnes også af mig som Kjøber under Eeds tilbud.
Christen Andersen.
Læst for Retten på Hammerum Herreds Ting Løverdagen den 8. oktober 1808 og indført i Skøde- og Panteprotokollens Folio 234. Hvor behørig uforhæftet adkomst findes til det solgte.
Hvorfor er betalt til Retten 2 Rdl. een Mark 2 Skilling.
Møller.
Som ugyldig (?) er dette Skjøde efter Vedkommendes Begæring af Protokollen udslettet den 11. Oktober 1808. Hvorfor er betalt 4 mark 4 Skilling.
Møller
--------------------------
I 1812 blev det til alvor med salget af ejendommen. Det blev ikke til en søn, men til Anders Nielsen i Kibæk. Skødet har følgende ordlyd:
Underskrevne Anders Christensen forhen boende udi Hvedde i Assing sogn, men nu i Deufling i Skarrild sogn gjøre herved vitterlig og tilstår, at jeg sælger skjøder og aldeles afhænder fra mig og mine arvinger til Anders Nielsen, Kibæk og hans arvinger min forhen ejede og påboende gård udi Hvedde Bye i Assing sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, stående hartkorn 1 td. 6 skp, 1 fdk, 2 1/2 alb. med anpart i Konge-Korntiende samt Kirke-korn og kvægtiende, så og påstående bygninger og tilliggende ejendomme såvel som øvrige Herligheder, Rettigheder og Byrder, der alt overdrages Kjøberen, fornævnte Anders Nielsen og hans arvinger med fuldkommen ejendomsret, da han nu har fyldestgjort mig for den accepterede Kjøbesum, 800 siger ottehundrede Rigsdaler, desover jeg også forpligter mig og mine arvidnger at hjemle det solgte på lovlig måde. Til Stadsfæstelse under mit navn i Vitterligheds Vidners ooverværelse.
Deufling i Skarrild sogn den 24. september 1812.
Anders Christensen
At ingen skriwtlig contract har været oprettet om indbemeldte Handel bekræfter vi under Tilbud af Eed.
Datum ut supra
Anders Christensen Anders Nielsen
Til Vitterlighed: Beern L.P.Frich.
Læst i Retten i Hammerum Herreds Ting den 26. september 1812 og protokolleret i Folio 411 i Skjøde- og Panteprotokollen nr. 4 kan nehørig adkomst findes til de dherved solgte ejendomme. Herfor er betalt efter specie Retsgebyr 1 Rdl. 12 Sk. til Kongens kasse 45 sk. til Justitsfonden 9 Sk. Er 1 Rd. 66Sk. i specie, som beløber i Dansk Courant 10 Rdl. 12. Sk. skriver ti Rdl. og tolv Skilling.
--------------------------------------------------------------
Inden salget af ejendommen var Anders Christensen og hustru flyttet til Deufling i Skarrild sogn. Her døde Anders Christensen den 14. januar 1816 og han blev begravet den 21. januar 1816..
Penge- og møntforhold:
Til orientering lidt om penge- og møntforhold. Rigsdaler ( Rdl.) udmøntedes i Danmark fra 1537 til 1872. Den deltes oprindelig efter lybsk møntfod i 3 Mark ( Mk.) aþ16 Skilling ( Sk.), men idet småmønten forringedes, gik der under Kong Frederik den II 4 Mark og til sidst fra 1625 6 Mark til 1 Rigsdaler " in specie" ( speciedaler), som vil sige en i et stykke udmøntet. En Speciedaler omveksledes i 1873 med 4 kroner. Det vil sige at 1 Rdl. er = 2 kroner. Det er jo ikke så mange år siden, at en tokrone blev kaldt en "daler".
I 1618 indførtes Kronen, der efterhånden betegnedes Slettedaler, den var lig med 4 Martk. Under Kong Christian den V indførtes Kurantdaler, der var lig dmed ca. 4/5 Speciedaler og i 1813 indførtes så Rigsbankdaler, der var lig med en 1/2 Speciedaler. Denne mønt blev i 1853 benævnt som Rigsdaler.
I 1872 var værdien således: 1 Rigsdaler = 6 Mark, som er lig med 96 Skilling - eller 1 Rigsdaler = med 2 Kroner.
En afskrift fra bogen om Assing sogn side 166, samt siderne 94-98.
5/12-1811 Anders Kristensen ( Hvedde) har optaget paa sin Mark 2 Beder og 1 Geldvædder formentlig tilhørende Jakob Pedersen, hans Nabo. Optagelsen blev tilkendegivet ham, og da ha ej vilde indløse dem, blev de bortsolgte ved offentlig Auktion. Overskuddet tilhører efter Loven Distriktets Fattigkasse; men Sognefogeden, Niels Kirk havde leveret det til Jokob Pedersen i den Formening, at det tilkom ham. Kommissionen bad Sognepræsten Hr. Engelken, at søge at faa disse Penge, som skal være noget over 20 Rdl. tilbagegivne.
Hvedde.
Hvedde synes, som de fleste andre Gaarde i Assing, at have tilhørt Kongen og senere Tanderup. l 1651 tilhører den Karen Quitzow og er da allerede delt i 2 Gaardparter, som i 1664 bebos af Jens Jepsen og Peder Hvedde. I 1683 ejes den af Ingeberg Lange; jorden er Sand og ringe Muld, Engbund til 8 Læs ond HØ, 9 HØvders ond Græsning. - l 1789 er Gaarden delt i 2 Halvgaarde med lige meget Hartkorn (senere Matr. Nr. 50 og 51), og i 1844 er 31 uforandret, medens der til N. Hvedde er gaaet en mindre Parcel. -Ved Udskiftningen 1808 fik Hvedde Udlodderne Østen Gaarden ud til Arnborg Skel. At der ikke har været Enighed om den indbyrdes Fordeling, ses af, at Skellene vringler en Del. Norden S. Hvedde var en Grønne (hermed menes en Lavning i Heden, hvor der voksede Naturgræs i Stedet for Lyng). - Jakob Pedersen vilde forlods have haft nogle gamle Agre ved Hvedde Høje; men man tog, at gamle Hedeagre, som skal være fureskudt Jord, skal gaa i Deling med Heden. Niels Jensen fortæller, at der i Heden laa noget, som man antog var Diger, men det var gamle Askedynger, som ikke var jævnet ud. De 2 Hveddegaarde har været sammenbyggede. Siden skal der have været et Dige imellem dem. Det var forfærdelig vandet og fugtigt, hvor de laa, til Tider næsten ikke til at komme dertil for Vand. Mærkelig nok laa de gamle Gaarde tit i saadanne Lavninger. Det var vel nok for, at man saa kunde være sikker paa Vand, og Stormen kunde jo saa ogsaa bedre gaa hen over de lave Huse; men Ulemper var der ved det.
Dengang var det meste Hede. Endnu for 60 Aar siden gik Heden Østen ind til Hvedde; man kunde plukke Lyng faa Alen fra Husene. Anders Agersig (som en Tid havde 2 Gaarde), flyttede N. Hvedde i 1818. Det stod paa en Bjælke i Laden. S. Hvedde blev flyttet senere. I N. Hvedde var der Bindingsværk i Laden ca. 1870; Tavlene var bunden med Halm, som der var klinet Ler paa.
Jakob Pedersen dyrkede jorden oppe ved Højene, fortæller Niels Jensen - der var kun lidt Morr, men god Muld under; det var egentlig udmærket Jord. Jakob sagde: ,20 Traver - 20 Tønder!" - Senere laa det i Lyng igen. Af dette kan ses, at Udskiftningen kunde sætte en begyndende Hedeopdyrkning i Staa; men ellers var det jo det modsatte, der var Tilfældet. Den gammeldags Hededyrkning med Askebrænding er mange Hundrede Aar gammel. Man satte jo de oppløjede Furer paa Kant med den laadne Side indad og brændte dem saa senere. Det følgende Aar spredte man Asken ud og saaede Rug. Man satte ogsaa til Tider Hedetørv op i Diger og lod dem staa, til de omsider blev formuldede, hvorefter de jævnedes ud som Gødning. Maaske der ogsaa er anvendt Græstørv eller ..Skrubberi" til en saadan Formuldning (se under Kibæk, 16831). Man har vel skrabt Ovret af ved Gravning og sat Digerne op i Udkanten af den afgravede Plet. (En anden Forklaring paa .,de gamle Diger" er maaske den, at det kan være de ,Digevoldinger", som omgav de smaa Oldtidslandbrug, som der endnu skal være Spor af hist og her. En anden Slags lige saa smaa Landbrug fra en senere Tid er de smaa Pletter Jord, som laa ved Fattigfolks Hytter, for at de kuiide faa Anvendelse for deres Askemødding. Dem har der vel ogsaa været Diger om). - Men indtil den nyeste Tid slæbte man jo ogsaa i Assing en uhyre Masse Morr ind til ,Trækning" i Stalde og Møddingsteder og skaffede sig derved den forønskede Gødning.
50.I N. Hvede nævnes 1724 Niels Hvedde og i 1744 Lars Pedersen. Denne døde 1754, og der er Skifte efter ham. Han var vistnok Søn af Peder Rytter i Olling, og Hans Pedersen, der blev Lavværge for Børnene, er da hans Broder. 1755 nævnes Jens Madsen, han var bleven gift med Enken fra Kirkegaard (N. 29), Karen Jensdatter. 1765 nævnes Bod Prindalsen i Hvedde. Det nærmere Slægtskab mellem Hvedde og 0. Kirkegaard kan ikke opredes. Men af Lars Pedersens Børn skal nævnes Peder Lauridsen, som kom til Vejlgaard. Kr. Andersen fra Bøvl købte Gaarden til Selveje og afstod den straks efter ( 1776 ) til Sønnen Anders Kristensen, som samtidig blev gift med Maren Jakobsdatter fra S. Hvedde. 1789 nævnes Anders Ibsen i Agersig som Ejer (se ovenfor); men Anders fik dog Skødet tilbage senere og afstod i 1808 N. Hvedde til Sønnen Kr. Andersen. Senere Anders Nielsen Mølle 1812, Hans Tagmose 1838, Anders Mølle igen 1842, han var gift med Gunder Marie Lauridsdatter fra Gammelager; Jens Larsen Vejen, 1855, var gift med Mette Marie Ibsdatter fra Vorgod (se Kirkegaarde), hun blev gift 2. Gang med Otto Ahle Jensen (1866) fra N. Kirkegaard; senere hendes Søn af I. Ægteskab, Ib Jensen; nu dennes Søn Otto Ahle Jensen (64).
Jens Larsen var Søn af Lars Pedersen i S. Vejen i Rind. Hans Søn, Niels Jensen (se Kirkegaarde 26) har fortalt os mange gode Ting. Hans Morfader, Ib Kristensen, døde i Hvedde 1877, 84 Aar gammel. Anders Mølle døde som Aftægtsmand i Hvedde 1862. Han var født i Kibæk Mølle 1780, havde været Sognefoged i nogle Aar. Han dyrkede ikke Hede, men skrabte noget Hø sammen henne ved Grøndal; han skulde jo have .æ Slughals" fyldt - Han havde en Tid en Tyr, som de ikke kunde gaa til. Han kørte da ud i Marken med Pigen. Hun skulde saa smutte ned og rykke Tøjrepælen op. Saa kørte de et lille Stykke, og saa skulde Pigen af Vognen igen og se at faa Pælen slaaet ned; det var jo en besværlig Maade at .,flytte" paa. Anders blev efterhaanden noget af en Særling og gik til sidst helt i Barndom. Da hans Kone var død, vilde han have dem til at give Liget nogle Klæder paa. ,Hun fryser, sølle Gunder" sagde han. En Dag, da han stavrede om paa Marken, faldt han om. De bar ham ind; men da var han død.
5 I. Da samme Familie har boet længe i S. Hvedde, vil vi her til en Afveksling give en Stump Stamtavle:
l.Peder Jensen nævnes 1726, men er død inden 1747. Børn: a. Jakob Gaarsdal Pedersen, se nedenfor. b. Jens Pedersen, bor 1747 i Haderslev. c. Jakob Pedersen, tjener 1747 i Hygom Præstegaard sønderpaa. d. Ib Pedersen, tjener Broderen i Hvedde. e. Inger, har til Huse i Kirkegaarde. f. Anna, hos Broderen i H.
2.Jakob Gaarsdal Pedersen, Gmd. i Hvedde, gift med Anna Andersdatter fra Moesgaard. Børn: a. Peder Jakobsen (se nedenfor). b. Inger, gift med Niels Kristensen af N. Kirkegaard 1768. c. Karen, gift 1768 med Poul Andersen fra Vejlgaard. d. Ane, gift 1774 med Kr. Kristensen. e. Maren (se N. Hvedde). f. Mette, f. 1743, ugift.
3.Peder Jakobsen, f. 1731, Gmd. i Hvedde, gift 1759 med Sidsel Olesdatter, Olling, senere med Else Pedersdatter. Børn: a. Jakob Pedersen (se nedenfor). b.Kirsten, gift 1785 med Kr. Kristensen, Lustrup.
4.Jakob Pedersen, f. 1761. Gmd. i Hvedde, købte 1796 Gaarden til Selveje af Pastor Bang, S. Omme, gift med Kirstine Kristensdatter. Børn: Sidsel, f. 1790, gift med Kr. Jensen, Vallerbæk. b. Karen, f. 1792. c.Peder Jacobsen (se nedenfor). d. Ane Kirstine, f.1799.
5.Peder Jakobsen, f. 1795, død 1833, Gmd. i Hvedde, gift med Ane Marie Jensdatter, som blev gift anden Gang med Jens Bertelsen, Gmd. i Hvedde 1834 -54, han var gift anden Gang med Ane Poulsdatter fra Rind. Peder Jakobsens Børn: a. Jacob Pedersen, f. 1821. b. Kirsten, f. 1824, gift med Kr. Lauridsen Mosegaard. c. Bendt, se nedenfor. d. Else, f. 1828. Peder Kjær, f. 1830. Peder Bendt P., f. 1832.
6.Bendt Pedersen, f. 1820, Gmd. i Hvedde, død 1870, gift med Else Pedersen, som blev gift anden Gang med Jens Thellesen 1870. - Senere Ejere: Eli Merrild 1884, Niels Kjærsig 1887, Enken 1916, nu Jens Kjærsig; Gaarden delt 1923 (110).
Indtil ca. 1860 var der kun 2 Beboere i Hvedde, vi gengiver nu den senere Udstykning-
50 b, Kr. Kristensen Leding 1859, Skøde 1862, Niels Kr. Gottenborg 1876, H. P. Monrad Hansen, P. Chr. Nielsen 1878, nu Niels Bjerregaard (47).
50c, Hans Kristensen 1861, Sønnen Knud Kr. Kousgaard 1897, Kousgaard Mikkelsen 1916 (45). - 50d, S t e n t o f t g a a r d, fra 50b i 1863 til Bertel Pedersen, Albert Smidt 1884, Laurids Kristensen 1887, dennes Svigersøn Johannes Pedersen (60). - 50e, Niels Mørup 1873, Jørgen Jensen 1907 (40). - 50f, Jakob Jakobsen 1872, Kr. Knudsen 1885, Jens Kristensen 1888, dennes Søn Marius Kristensen 1931 (43). 50k, sammenstykket, Knud Kr. Nielsen 1877, Jakob Pedersen 1880, P. Jensen Søndergaard 1883, nu Fr. Rosenquist (65). - 51c, Grøndal, Mads Jensen 1884, nu Sønnen Hans P. Jensen (49). - 5 I f, Ole
Jakobsen 1878, Ole Jensen 1879, nu dennes Søn, Jens Poulsgaard (49). - 5 I g, Laust Kristensen, (Spinder), dennes Søn, Jens Vejen Kristensen 1899, dennes Broder, Kr. Leding Kristesen, mange Ejere, nu Kr. Lauridsen (65). - 51k, Niels Kjærsig 1923 (72).
Hvedde er næsten ene god jord, lidt lettere mod øst. Sydøst for N. Hvedde, omtrent midt mellem Gaardene, ses ved Digehjørnet Stedet, hvor Gaardene har ligget. Sønden for var en Lavning, som fortsætter mod Øst. Her har vaeret Kær. Sønden for begyndte Jakob Pedersen at dyrke Hede ved Hvedde Høje. Nu er hele Lavningen og næsten al Heden til begge Gaarde opdyrket, og der er mange gode og ny Udflyttergaarde.
Mand Anders CHRISTENSEN
Født: Ca. 1760 - Vindelbo, Borris
Dåb:
Død: 18 Apr. 1822 - Lindvig, Borris
Begravet:
Ægteskab: 20 Jun. 1784
Kvinde Ingeborg Olufsdatter STIER
Født: 1763 - Stier
Dåb: 28 Aug. 1763 - Stier
Død: 16 Maj 1828 - Lindvig, Borris
Begravet:
Børn
1 M Ole ANDERSEN
Født: 1784 - Stier
Dåb: 31 Okt. 1784 - Stier
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Sophie CHRISTENSDATTER (1792- )
Ægtesk: 26 Okt. 1812 - Stier
2 M Christen ANDERSEN
Født: 10 Mar. 1792 - Bølling sogn
Dåb:
Død:
Begravet:
Mand Anders Christian CHRISTENSEN
Født: 1881
Dåb:
Død: 26 Jun. 1960 - Gudum
Begravet: - Gudum Kirkegaard
Far: Christen Saugmand PEDERSEN
Mor: Karen KYNDESEN (1842- )
Ægteskab: 27 Jan. 1911 - Gudum Kirke
Kvinde Kirstine LAVRIDSEN
Født: 12 Apr. 1882 - Ølby
Dåb:
Død: 3 Feb. 1966 - Gudum
Begravet: - Gudum Kirkegaard
Far: Niels LAURSEN (1827-1905)
Mor: Mariane JØRGENSEN (1843-1920)
Børn
1 K Karen CHRISTENSEN
Født: 16 Jan. 1912 - Gudum
Dåb:
Død: 14 Jul. 1984 - Lemvig Sygehus
Begravet:
2 M Kristian Saugmand CHRISTENSEN
Født: 1 Jul. 1913 - Gudum
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Edel Kirstine JENSEN (nulevende)
3 K Mariane CHRISTENSEN 290
Født: 16 Mar. 1919 - Gudum
Dåb: 23 Mar. 1919 - Gudum Kirke
Død: 19 Jan. 2010 - Gudum
Begravet:
Ægtefælle/partner: Marius THØSTESEN (1910-1990)
Ægtesk: 28 Nov. 1943 - Gudum Kirke
Notater: Kvinde - Kirstine Lavridsen
Faddere: Sakarias Jensen og hustru, gdr. Peder Nielsen Kokholm og hustru, ungk. Jørgen Chr. Jørgensen. Kirstine er født i Ølby, men da hun var 2 år flyttede familien til stabjerg i Fousing, hvor hun tilbragte sin barndom. Hun gik i skole i Fousing i begyndelsen til en ældre lærer Fabrisius der på grund af døvhed holde op. resten af hendes skoletid var det skiftende vikarer der underviste. Efter konfirmationen den 12. april 1896 havde hun flere pladser som pige men hjalp til også i marken og ved malkning. Senere var hun på Nr. Nissum på et pensionat i Kongensgaard og en sommer på højskole der.
En bror havde købt en ejendom i Gudum, og derved blev hun kendt med naboen tømrer Anders Christensen Hvistendalhedehus. Han boede der hos sin mor, der var enke. Moderen døde i 1910 og i 1911 blev Kirstine og Anders gift i gudum kirke. De byggede nyt stuehus i 1913-14. Da krigen brød ud måtte Anders til København i sikringsstyrken i 16 måneder. I den tid passede Kirstine den lille ejendom og børnene og det blev hun ved med medens Anders der var tømrer altid havde arbejde nok-
Mand Andreas Christian CHRISTENSEN 291
Født: 5 Jul. 1902 - Vamdrup, Ribe, Denmark 291
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Christen CHRISTENSEN (1871- ) 292
Mor: Kirsten Maria CHRISTENSEN (1869- ) 293
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn