Mand Christen Viggo Blæss ØHLENSCHLÆGER
Født: 5 Jan. 1881 - Tolstrup, Herslev
Dåb:
Død: 2 Jun. 1917 - Bøgeskov, Vejlby
Begravet:
Far: Tønnes Christian Christensen ØHLENSCHLÆGER (1838-1913)
Mor: Sophie Christofine BLÆSS (1851-1930)
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand Jacob Christensen ØHLENSCHLÆGER
Født: 4 Mar. 1844 - Vormskjoldsdal, Frederiksnåde, Vorbasse
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Christen Tonnesen ØHLENSCHLÆGER (1797-1861)
Mor: Johanne Kirstine NIELSDATTER (1802-1884)
Ægteskab:
Kvinde Marie PEDERSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
1 M Amandus Christensen Tønnesen ØHLENSCHLÆGER
Født: 20 Sep. 1875 - Skovbølling, Åstrup
Dåb:
Død: 8 Jun. 1910 - København
Begravet:
Ægtefælle/partner: Anna Karoline BOTTSLETH (1875-1918)
Ægtesk: 29 Jul. 1899 - Horsens
Mand Jes Casper Bless ØHLENSCHLÆGER
Født: 12 Dec. 1882 - Tolstrup, Herslev
Dåb:
Død: 27 Dec. 1949 - Esbjerg
Begravet:
Far: Tønnes Christian Christensen ØHLENSCHLÆGER (1838-1913)
Mor: Sophie Christofine BLÆSS (1851-1930)
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand Johan Ludvig Jacob ØHLENSCHLÆGER
Født: 1 Jan. 1733 - Pfalz, Sydtyskland 25
Dåb:
Død: 1792 - Hofmansfeld, Randbøl 25
Begravet: 25 Mar. 1792 - Randbøl sogn
Ægteskab:
Kvinde Anne Margrethe ROTHERMAL
Født: Omkr 1733 - Tyskland
Dåb:
Død: 1799 - Hofmansfeld 25
Begravet: 13 Aug. 1799 - Hofmansfeld, Randbøl sogn
Far: Hans Peter ROTHERMEL
Mor: Eva SCHWEBEL
Børn
1 M Johan Anthoni ØHLENSCHLÆGER
Født: 1762 - Frederikshåb, Randbøl Sogn 25
Dåb:
Død: 11 Mar. 1817 - Vormskjoldsdal
Begravet:
Ægtefælle/partner: Anne CHRISTENSDATTER (Omkr 1762-1836)
Ægtesk: 5 Nov. 1784 - Vorbasse
Notater: Mand - Johan Ludvig Jacob Øhlenschlæger
Jacob Øhlenschlæger
-------------------
Elschlæger, Illeschlæger, er født ca. 1733 i Pfalz, Hessen i Sydtyskland, og han døde 1792 i Hofmansfeld, Randbøl sogn, og blev begravet d. 25. marts.
Han var gift med
Anne Margrethe Rothermal
------------------------
Hun er født ca. 1733, og hun døde 1799 i Hofmansfeld og blev begravet d. 13. august.
Blandt de tyskere, som i året 1760 kom til Danmark for at bringe Alheden
og Randbøl hede under kultur, var linnedvæver Jacob Øhlenschlæger med sin hu- stru og 2 børn, Johan Jacob og Johan Peder. Han blev sammen med andre koloni- ster sendt til Randbøl hede og kom d. 20. maj 1761 til kolonien Frederikshåb
i Randbøl sogn. Her var der imidlertid ifølge en indberetning om kolonierne
på Randbøl hede, dateret d. 3. maj 1760, endnu ikke bygget huse for dem, og
så sent som d. 7. november 1761 måtte koloniernes øverste myndighed repræser.- teret af kommissærerne Hans de Hoffman og Andr. Diechmann påtale, at husene endnu ikke var bragt under tag, "hvilket ufortrødent måtte ske". Selve opdurk-: ningsarbejdet på heden kunne således først begynde 1762.
En forordning fra rentekammeret, dateret d. 9. september 1763, fastslår kolonisternes rettigheder. De fik ejendomsret til deres gårde med besætning og jorder under forudsætning af, at de ikke frasolgte noget uden foregående tilladelse. Det vil, således som det også fremgår af senere oplysninger, si- ge, at kolonisterne var fæstere. Endvidere var de i 20 år fritaget for at svare skatter og andre afgifter, ligesom de heller ikke kunne udskrives til soldater. Endelig gives der i bestemmelsen retningslinier for, hvorledes den hjælp i penge og materialer, som kolonisterne fik, skulle fordeles mellem de enkelte i forhold til, hvad de selv var i stand til at få ud af jorden.
Trods kolonisternes priviligerede stilling var der meget utilfredshed blandt de tyske indvandrere, og det hændte af og til, at en eller anden gan- ske simpelt forlod sin gård og søgte at slippe tilbage til Tyskland. Disse menneskers gårde kunne i visse tilfælde, nemlig når der ikke var tyskere, som ville have dem, overgives til danskere. At alle kolonister ikke var li- ge velegnede til arbejdet på heden, kunne en optegnelse over kolonierne, da- teret d. 26. april 1763, tyde på. I denne inddeles kolonisterne i dem, hvor- om man har nogenlunde godt håb, deriblandt Jacob Øhlenschlæger i gård nr. 2, og dem, "som er liderlige, dovne eller forstår slet intet af agerdyrkning".
Blandt de sidste nævnes en Georg Rot eller Rothermal, som han senere kaldes. Georg Rothermals gård har i 1763 nr. 6; i en indberetning fra 1766 har Jacob Øhlenschlægers gård imidlertid nr. 6. Der er altså en vis sandsynlighed for at Georg Rothermal har måttet vige pladsen for en dygtigere landmand. En mand ved navn Georg Rothermal forbliver dog stadig i kolonien Frederikshåb. Om ham meddeler kirkebogen for Randbøl sogn den 7. januar 1776, at på denne dag blev en reformeret, tysk kolonist, Erich (Georg) Rothermal fra Frederikshåb begravet på Randbøl kirkegård. Han var da 45 år qammel. Jacob Øhlenschlægers hustru Anne Margrethe Rothermal, der døde i 1799 i en alder a 66 år var altså af næsten samme alder som Georg Rothermal, så man kan velbetragte det som nogenlunde sikkert, at Georg Rothermal og Anne Margrethe Rothermal var søskende.
I en indberetning fra år 1766 nævnes det, at Jacob Øhlenschlæger er født
i Pfals og hører til den reformerte kirke. Han er gift og har 4 børn: Johan
Jacob, Johan Peder, Johan Anthoni og Johan Erik Peter.
Om Jacob Øhlenschlægers gård nævnes i 1766, at der ikke var tjenestefolk på gården. Dens besætning udgjorde 4 stude, 2 køer og 8 får, og af redskaber og maskiner fandtes 1 plov, 1 harve, 2 vogne, 2 spader, 4 hakker, 2 lasttræ, 2 hjulbøre, 2 møggrebe og 1 hakkelseskiste.
Gården var bygget i 3 længer, synes det at fremgå af indberetningen. Endelig nævnes det i samme indberetning, at der i 1766 er opbrudt 28 agre jord. En ager jord er et jordstykke, 560 alen langt og 25 alen bredt, altså i areal henved en halv hektar. I de følgende år indtil 1773 blev der opbrudt ialt 31 agre land eller ca. 16 ha. Efter 1773 blev der hvert år opbrudt omkring en halv snes agre land. En ager land sættes nu lig med "2 skip ruuq land",
Et andet sted nævnes, at 6 agre er lig med 3 skip land.
I den redegørelse for koloniernes tilstandJ som ved årets slutning 1766 indsendtes til rentekammeret, nævnes for første gang i disse årlige indbertninger en Johan Jacob Øhlenschlæger som beboer af gård nr. 7 i Frederikshåb. Jacob Øhlenschlæger bor nu i gård nr. 8. Gårdene nr. 7 og 8 er af samme størrelse efter alt at dømme. Bygningerne består af 3 huse på hver 8 fag. Besætningerne på gårdene er: på nr. 7: 4 stude, 2 køer og 6 får og på nr. 8: 2 heste, 2 stude, 2 køer og 6 får. Udsæden bestod for dette års vedkommende for gård nr. 7 af: 5 skp. byg, 3 tdr. boghvede, 3 tdr. rug og 1 td. kartofler og for nr. 8 af: 1 td. 4 skp. byg, 4 tdr. boghvede, 2 tdr. havre, 9 tdr. rug og 2 tdr. 4 skp. kartofler. Af denne udsæd avlede gård nr. 7: 2 tdr. byg, 16 tdr. boghvede, 13 tdr. rug og 8 tdr. kartofler. Udbyttet blev for nr. 8's vedkommende: 5 tdr. byg, 16 tdr. boghvede, 3 tdr. havre, 26 tdr. rug og 20 tdr. kartofler. Der avledes kun vinterrug, således at udbyttet af rugsæden i efteråret 1766 er taget fra høstresultatet i 1767. - Udbyttet var - som det ses - ret ringe, og dog er disse resultater taget fra et af de bedste år. Havren mislykkedes således som oftest totial t , og byggen gav sjældent mere , end der var udsået; ofte gav den slet intet. Kartoflerne gav som regel udbytte; men de eneste planter, som næsten aldrig slog fejl, var boghveden og rugen. Boghveden synes altid at være blevet sået på de nybrudte agre for at rense disse for ukrudt.
I indberetningen for 1766 siges om beboerne i Frederikshåb, at 6 familier er tyske og resten danske. Beboerne er "stræbsomme og skikke Uge folk, men fattige". Dog nærer man håb om god fremgang for byen. Desværre gøres håbet i nogen grad til skamme, idet byen nemlig i året 1769 hærges af en kvægpest, som gør et dybt indhug i bestanden af hornkvæg. Ved årets slutning 1769 har Johan Jacob Øhlenschlæger i gård nr. 7 således kun 1 stud, 1 ko, 8 får og 1 kalv tilbage. Endnu værre ser det ud for faderen, Jacob Øhlenschlæger, i gård nr. 8, der kun har 5 får og 1 kalv tilbage. På de 2 ejendomme tilsammen er der ifølge en indberetning om kvægsygen, dateret d. 31. december 1769, død 6 køer, og endvidere har man måttet slagte en stud. Alt i alt vil det sige at kun ca. 30% af gårdens besætning overlevede pesten.
Tilsyneladende har denne katastrofe bevirket, at de 2 gårde nr. 7 og nr. er blevet sluttet sammen til en, idet de 2 gårde fra 1771 ganske vist har hver sit nummer, men regnes under eet i opgørelsen af besætning og avl. Vægten lægges fra nu af inden for kvægbruget på fåreavlen. I 1774, det første år, hvor følgerne af kvægpesten ses at være nogenlunde overvundne, har gården (eller gårdene, nu nr. 8 og nr. 9) således en besætning på 2 heste, 2 stude, 2 køer, 24 får, 1 kvie og 1 kalv. Udsæden var iøvrigt i dette år 5 skp. byg, 5 tdr. boghvede, 10 tdr. rug og 1 td. 2 skp. kartofler. Udbyttet heraf blev: 3 tdr. byg, 20 tdr. boghvede, 18 tdr. rug og 12 tdr. kartofler.
I 1774 avledes 30 tdr. rug af en udsæd på 14 tdr. til Mikkelsdag 1773. Til gården hører nu 44 fag hus. Dette er tilsyneladende i strid med, at de 2 gårde i 1766 hver havde 3 gange 8 fag hus; men en forklaring kan måske findes i en indberetning fra 1782, hvor der omtales kongelige husfag og selvejerhusfag. Det er muligt, at man kun i ganske enkelte indberetninger har opgjort det virkelige antal fag huse, medens man i de fleste kun har nævnt det antal som tilhørte kongen. De 44 fag hus tilhørte måske kongen, medens de resterende 4 fag var ejernes.
Om ejernes personlige forhold giver de årlige indberetninger ikke særlig rige oplysninger. Det bemærkes dog, at i 1775 er Johan Jacob Øhlenschlæger
endnu ikke gift. Jacob Øhlenschlæger har nu 6 drenge og 2 piger.
Ved navnene på Johan Jacob og Jacob Øhlenschlæger i indberetningen om hedernes tilstand ved årets slutning 1779 er tilføjet ordet "udbuqqere", Dette antyder, at gården i 1779 er flyttet ud i sine marker, og antagelsen bekræftes gennem indberetningerne fra slutningen af 1780, da de 2 mænd nu nævnes som boende i udflytterbyen Hofmansfeld. Gården har stadig sin sædvanlige størrelse, så der er næppe tale om andet end en flytning af gårdens bygninger.
Alle de på heden oprettede gårde var fæstegårde under kronen, det vil for Randbøl hedes vedkommende sige under Koldinghus. Om fæsteforholdet for Johan Jacob og Jacob Øhlenschlægers vedkommende giver en indberetning om beboerne i Randbøl hede under Koldinghus amt, dateret d. 7 februar 1777, visse oplysninger. Der nævnes nemlig, at Jacob Øhlenschlægers fæstebrev eller kontrakt blev udstedt d. 31. december 1764, og at Johan Jacob Øhlenschlægers fæstekontrakt er af dato 12. december 1765, men der står i indberetningen, han haver først i året 1775 været til confirmation, og derfor drives endnu hans gård af hans fader, Jacob Øhlenschlæger".I samme åndedrag nævnes endvidere,at samme Jacob Øhlenschlæqe er "dend beste avls-mand på colonierne , især haver hand ikke sin lige, der at pløje et stykke land". Den første oplysning synes at være i modstrid med indberetningen fra 1767, hvor der virkelig anføres 2 gårde med hver sin ejer og hver sin besætning og avl; men det er naturligvis muligt, at der trods dette hele tiden har bestået det fællesskab mellem de 2 gårde, som senere indberetninger tilkendegiver, og det er da også naturligt, at Jacob Øhlenschlæger driver ejendommen for sønnen, der jo kun har været 7 år, da fæstebrevet er udstedt. I Koldinghus amts beskrivelse af landet (dvs. amtet) 1785 fortælles om kolonisationen af de jyske heder, at kolonisterne får fæstebrev eller ejerkontrakt på deres ejendommeJ og at dette dokument udfærdige s i 3 eksemplarer, hvoraf et indsendes til rentekam- meret. I rentekammerets arkiv, der indbefattes i rigsarkivet, befinder der sig imidlertid kun ganske undtagelsesvis skøder eller fæstebreve på koloni- sternes ejendomme, og det har ikke været muligt at opspore noget sådant dokument denne sag vedrørende. Der er al mulig grund til at tro, at disse skøder ikke findes bevarede.
Under de første 20 års ophold her , landet befandt familien Øhlenschlæger sig altså hele tiden i Randbøl sogn. I 1782 blev Johan Jacob Øhlenschlæger imidlertid ifølge Vorbasse sogns kirkebog gift med Anne Marie Pedersdatter fra Østervig, og gårdene i Hofmansfeld er nu adskilte og forbliver adskilte. I indberetningen fra 1783 nævnes, at Johan Jacob Øhlenschlæger har en karl og en pige i sin tjeneste, mens faderen, Jacob Øhlenschlæger, der havde voksne sønner hjemme, ingen tjenestefolk havde. I det hele taget har han ikke i det siden 1760 forløbne tidsrum haft nogen tjenestekarl. Enkelte år har han haft en tjenestepige, men som regel klarede familien sig uden fremmed hjælp.
I 1790 overlod Jacob Øhlenschlæger gården i Hofmansfeld til svigersønnen, Lauritz Jacobsen, og i den anledning blev der oprettet følgende overladelses- og og aftægtskontrakt:
"Anno 1790 den 22de September, er imellem mig, Jacob Elschlæger paa Hoffmansfeld paa den Eene, som Overlader, og Lauritz Jacobsen af Liegaard paa den anden Side, som antager, efterstaaende Overladelses og Aftægts Contract med Velberaad Hue, god Villie, fellits og gode Venners Samtykke, i tvende testes overværelse, oprettet og indgaaet til Videre approbation af amtmanden Høi Velbaarne Herr Conference=Raad, Ridder de Hoffman i Fredericia, som følger, nemlig:
1.
Overlader ieg Jacob Elschlæger, min i Fæste havende Kongelige Colonie- Gaard paa Hoffmansfeld, No. 2, med dens Tilligenhed i Mark, Plov og Heede
samt Mose Jord, Bygninger, Besætning, Indboe og Indavling fra oven anførte Dato af at regne, saaleedes som nu alle Ting sig ved Gaarden befindes, untagen 1 graae broget Koe, som haver faaet 3 Kalve, 1 sort Quie, 8 stykker Faar Høveder, som ieg selv uvelger og utager, 2de Senge, bestaaende af 1 stampet underdyne, 4 Hoved Puder og een Fem søls Overdyne og 2de Hør Garns
og 2de blaar Garns Lackener, den anden Seng, ligge som den nu staar og dage- ligen af mig og min Kone bruges, Een stor Eege Kiste, 1 liden Ditto, 1 stor Messing Kiedel, 2de Jern Gryder, 1 Stege Pande, behøvende steen Potter og Fader, 1 Eege Kar med Jern Giorder, 1 Vand Spann, 1 Jern Rist, 1 Kierne, 1 Spindehiul, et par Karer, 2de Stoele, 1 Træ og 1 Halm Stoel, 1 par Messing Lyse Stager, 1 stue uhr, 1 lidet Kaaber Fyr Fad, 6 Hollandske steen Talerkener, 1 lidet Henge-Skab, 1 Thee Kiedel, 4 par Thee Kopper, 1 steen Thee Potte, 8 Træ Talerkener, 1 Bord, staaendes , Kiøkenet, 1 Melcke Skab, 1 Jern Bielægger, 1 Truug, , Tønde til øll, 1 Malke strippe, 1 garn Vinde, 1 Hverre Træ, 1 Taberet, 1 grav Spade, 1 Kartoffel Hacke, 1 Hand øxe.
2.
Lover ieg Lauritz Jacobsen, at udbetalle til næste Snaps Ting 300 slette daler, siger Tre hundere slette daler, til de trende min Kones Søskende, Jo- han Christopher Elschlæger, Erich Ludevig Elschlæger og Maren Elschlæger, hvor for Faderen Jacob Elsahlæger giver afkald.
3.
Ydemeere lover ieg Lauritz Jacobsen at give min Kiere sviger forældere Jacob Elschlæger og hands Kone til aftægt Aarlig: 4 Skipper Land i hver Ind- tægt, som ieg driver og dyrker ligge med mit eget, 20 Læs Klyne og 10 Læs flade Tørv, som ieg graver, rygter og hiem Kiører dem. 2de Kiør og 8 Faar frie Græsning, den 1 Koe i tyder ved Gaardens egne tyder Kiør og den anden
at følge Gaardens Hyrde samt at opbyge dem til Aftægts Huus 7 Fag Huus, som ieg lader indrette, saaleedes som mine Kiere Sviger Forældere selv maatte an- ordne, hvoraf 3 Fag bliver belagt med Fiel Loft, hvilket aftægts Huus til næ- ste Mis Sommers Tiid skall blive i standsat til Beboelse, saaleedes at min Kiere Sviger Forældere til den Tiid kand indtrekke i samme.
4.
Fra nu af indtil næststundende Aars 1791 Indavling nyder min kiere Sviger Forældere deres Ophold i Gaarden hos mig, ligge som forhend i alle Maader, da de selv besad samme; men naar der i Aaret 1791 er bleven Indavlet den omskrev- ne aftægt, til aftægts Huuset, lever de i deres aftægts Huus af deres nye Ind- avling. I de 2de første Aar bliver aftægts Huusets Jorder giødet af Gaardens Giødning, men naar disse 2de Aar er forløben, bliver aftægts Jorden giødet fra aftægts Huuset selv.
5.
Saa lover ieg ogsaa, at dersom min kiere Kones Søskende skulde blive gifte, nemlig Erich Peter, Johan Christopher og Erich Ludevig, at de maae udtages paa deres Bryllups dag i min paaboende eller forhend deres Forælderes Gaard ( ;) Marens fri Bryllup, liggesom ogsaa at naar det skulde behage Gud at bortkalde min kiere Sviger Forældere, da at give dem en christelig og anstændig Begra- velse, imod at hvad der efterlades, tilfalder mig eller Gaardens Besidere, un- tagen 1 Halv Kiste, som tilhører Erich Peter, og den beste Seng, som stykke Viis her i denne aftægts- og Overladelses-Contract, 6 Steen og 8 Træ Talerke- ner og 1 Messing Lyse Stage, er oven anført, som tilhører Datteren Maren.
6.
Saa forbinder mig ogsaa at besørge mine kiere Sviger forældres Mølle Korn til Møllen med mit eget Mølle Korn og at kiøre dem 1 a 2 gange i Aaret til nærmeste Kiøbstæder, nemlig Fredericia, Colding eller Veile.
7
Paa disse conditioner haver ieg Jacob Elschlæger over lad og afstaaet min Gaard til fornevnte min kiere sviger Søn, Lauritz Jacobsen, som derefter maae søge Fæste paa Gaarden hos hans kommende Øverrighed.
At denne Overladelse og aftægts Contract saaleedes er indgaaet, bekræfter
Vi med vores Hænders Underskrift, og til mere Betryggelse ombeedet tvende Dannemænd tillige med os denne Contract at underskrive.
Actum Hoffmansfeld Datum ut supra.
Lauritz Jacobsen. Jacob Elschlæger.
Som Vidner: Peder Lauritzen af Hoffmansfeld.
Knud Hansen (med førte Pen) af Vandel."
Jacob Øhlenschlæger og Anne Margrethe Rothermal havde børnene:
1. Johan Jacob Øhlenschlæger, gårdmand i Hofmansfeld, Randbøl sogn, født ca. 1758 i Tyskland, død d. 26. februar 1840 i Hofmansfeld, gift første gang d. 25. april 1782 i Vorbasse med Anne Marie Pedersdatter, født 1760 i Østervig, Vorbasse sogn, død 1795 i Hofmansfeld, begravet d. 3. maj, dat- ter af Peder Hansen (Vig) og hustru, gift anden gang d. 2. december 1797 i Randbøl med Maren Nielsdatter, født ca. 1757, død d. 24. april 1833 i Hofmansfeld.
2. Johan Peder Øhlenschlæger, gårdmand i Frederiksnåde, Vorbasse sogn, født ca. 1759 i Tyskland, død d. 14. marts 1832 i Frederiksnåde, gift d. 8. no- vember 1783 i Vorbasse med Johanne Cathrine Margrethe Schwartz, født 1765
i Frederiksnåde, død d. 16. juni 1840 samme sted, datter.af gårdmand Frantz Schwartz og hustru Anne Margrethe.
3. Johan Anthoni Øhlenschlæger. (Se under ane 4)
4. Johan Erik Peter Jacobsen Øhlenschlæger, gårdmand i Frederiksnåde, Vorbasse sogn, født 1765, død d. 14. maj 1838 som aftægtsmand i Frederiksnåde, gift med Ane Marie Vilhelmsdatter, født 1772 i Frederiksnåde, død d. 12. marts 1862 samme sted, datter af gårdmand Vilhelm Simonsen Fitzner og hustru An- ne Madsdatter.
5. Johan Chnstopher Øhlenschlæger, født 1767 i Frederikshåb, Randbøl sogn; tjente 1801 i Bindeballe.
6. Anna Margrethe Øhlenschlæger, født 1?68 i Frederikshåb, Randbøl sogn, død, gift d. 14. august 1790 i Randbøl med Lauritz Jacobsen (Lie), gårdmand i Hofmansfeld, Randbøl sogn, død.
7. Catharina Øhlenschlæger, født ca. 1770, død 1772 i Frederikshåb, Randbøl
sogn, begravet d. 21. februar.
8. Friederich Ludvig Øhlenschlæger, født 1771 i Frederikshåb, Randbøl sogn, død 1831 i Bindeballe, Randbøl sogn, begravet d. 1. januar 1832.
9. Maren Øhlenschlæger, jordemoder, født 1774 i Frederikshåb, Randbøl sogn, død d. 16. februar 1829 i Rankenbjerg, Vorbasse sogn, gift første gang med Niels Sørensen, gårdmand i Vorbasse, født ca. 1779, død d. 14. juni 1805 i Vorbasse, gift anden gang d. 28. oktober 1815 i Vorbasse med Jens Mortensen Tarp, murermester i Vorbasse, født ca. 1777, død d. 31. oktober 1822 i Rankenbjerg, gift tredie gang d. 11. juli 1824 i Vorbasse med Tho- mas Jensen, fæstehusmand i Vorbasse, født ca. 1?88.
10. Cathrine Øhlenschlæger, født l777 i Frederikshåb.
Kilde Slægtsbogen for Christen Tonnesen Øhlenschlæger Dansk slægtsforskning, Fredericia 1972.
Mand
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Johanne Kirstine Margrethe ØHLENSCHLÆGER
Født: 9 Apr. 1879 - Tolstrup, Herslev
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Tønnes Christian Christensen ØHLENSCHLÆGER (1838-1913)
Mor: Sophie Christofine BLÆSS (1851-1930)
Børn