Mand Laurids Christensen TANG
Født: Ca. 1720 - Ø. Holm, Ulfborg
Dåb:
Død: 19 Maj 1774 - Nørtang, Ulfborg Sogn 30
Begravet:
Far: Christen CHRISTENSEN (Ca. 1674-1728)
Mor: Sidsel LAURITSDATTER (Ca. 1673-1753)
Ægteskab: 1732 - Ulfborg
Kvinde Maren PEDERSDATTER
Født: 1713 - Nørtang, Ulfborg Sogn
Dåb:
Død: 24 Mar. 1795 - Ringkøbing
Begravet:
Far: Peder SIMONSEN (Ca. 1661-1729)
Mor: Anne NIELSDATTER (Ca. 1668-1755)
Børn
1 K Mette Lauridsdatter TANG
Født: 3 Nov. 1734 - Nørtang, Ulfborg Sogn
Dåb:
Død: 24 Dec. 1813 - Øgelstrup
Begravet:
Ægtefælle/partner: Niels Christensen VAD (1738-1797)
Ægtesk: 21 Okt. 1763 - Ulfborg
Notater: Mand - Laurids Christensen Tang
En beretning om familien på Nørtang og en søns overtagelse af Nr. Vosborg i slægtsbogen efterkommere af Jens Jensen, 1807, V. Haunstrup
Laurids Christensen Tang
er født ca. 171o i Ø. Holm, Ulfborg Sogn, og han døde d. 19. Maj 1774 i Nørtang, Ulfborg Sogn.
Han blev gift i 1732 i Ulfborg med
Maren Pedersdatter
Hun er født 1713 i Nørtang, og hun døde d. 24. Marts 1795 i Ringkøbing.
Laurids Christensen Tang overtog efter Svigerfaderen Fæstet paa Gaarden Nørtang i Ulfborg Sogn, der stod til Hartkorn ca. 9 Tdr. og var en af Sog nets bedste Gaarde.
Om Laurids Christensen Tang fortælles i en .Artikel af P. Storgaard Pe dersen i Hardsyssels Aarbog fra 1921 bl.a. følgende:
"Paa den Tid, da Laurids Christensen blev Mand i Nørtang, var en Fæste bondes Stilling meget fortrykt, Stavnsbaandet virkede trykkende, og de fle ste Bønder maatte tabe Modet under de uheldige Kaar, hvorfra der næsten in gen Udgang var at øjne. Den daværende Herremand Niels Leth paa Nr. Vosborg var død 1711, og Sønnen Henrik Johan de Leth styrede saa en Tid Godset for M oderen, indtil han selv blev Ejer af det. Han omtales som en af de værste Bondeplagene, Egnen havde kendt, og det var derfor intet Under, at Bønderne mente, han maatte gaa igen efter sin Død. Som et Bevis paa Laurids Chri stensens Djærvhed berettes det, at han var en af de faa Bønder, der havde Mod nok til at minde Herremanden om, at denne dog ikke kunde gøre og lade aldeles, som han havde Lyst til. Efter en saadan alvorlig Samtale endte det ofte med, at Bonden fik Indbydelse til at spise til Middag ved Herremandens Bord. Dette vidner da ogsaa om, at Laurids Tang, som han siden kaldtes, var en brav Mand med Hjertet paa rette Sted.
I de første Aar, han boede paa Nørtang, begyndte Brødremenigheden sin vækkende Gerning rundt i Landet, og her i Vestjylland fik den ikke saa ringe Indflydelse. Der er mange Vidnesbyrd om fra hine Dage, at flere af Egnens bedste Folk blev grebne af den inderlige, hjertevarme Forkyndelse, Brødremenighedens Udsendinge fremførte. Laurids Tang var blandt dem, der sluttede s ig til Brødremenigheden, og sikkert nok er det, at den Vennekreds, han herved optoges i, senere baade var ham og hans Børn til Støtte paa andre Omraader, og derved faar man lidt Forstaaelse af Slægtens mærkeli ge Fremgang, der næsten er som et Eventyr i denne Bondestandens ulykkeligste Periode. r'
Laurids Christensen Tang og Maren Pedersdatters Søn Peder blev købmand, og hans Forretning gik saa godt, at han i 1786 var i Stand til at købe Godset Nr. Vosborg , Da denne Søn som ca. 15-aarig skulde i Lære hos Købmand Christen Lauridsen Noe i Ringkøbing, maatte han først løses fra Stavnsbaandet, og Laurids Christensen Tang maatte derfor op til Herregaarden for hos den strenge Henrik Leth at faa Sønnen fri. Om dette fortæller P. Storgaard Pedersen.
"Da Laurids Tang nu kom ind til ham for at tinge om et Fribrev til Søn nen, havde han i Lommen de 1oo Rdl., som et saadant Brev dengang sædvanlig kostede; men da Herremanden havde hørt hans ærinde, sagde han: "De 100 Rdl. er gode nok, men jeg vil tillige have det Stykke Eng, som ligger ved Øgel strup Vad midt inde i Vosborg Jorder". Laurids Tang udtalte at det nævn te Engstykke saa daarligt kunde undværes fra hans Gaard; men det nyttede ikke, hvad han sagde. Herremanden holdt paa sit, og Bonden maatte give Afkald paa Engen for at faa Sønnen udløst af Stavnsbaandet. Denne Afstaaelse og he le den ubillige Behandling faldt ham dog saa tungt, at han fik Taarer i Øjne ne, da han paa Hjemvejen gik over Engen, han nu skulde miste; men han var tillige klar over, at selv om der skulde ofres saa meget, vilde han gøre, hvad han kunde for at faa Sønnerne ud af de uværdige Kaar, han selv maatte sukke under.
Mand
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Maren PEDERSDATTER
Født: 1840 - Fruering
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Peder NIELSEN (1791- )
Mor: Ane SORENSDATTER (1802- )
Børn
Mand
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Maren PEDERSDATTER (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Maren PEDERSDATTER
Født: Nov. 1790 - Scaue, Skarrild
Dåb: 26 Nov. 1790 - døbt i Præstegaarden
Død:
Begravet:
Far: Peder OLESEN (1755- )
Mor: Kirsten PEDERSDATTER (1769- )
Børn
Mand
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Marie PEDERSDATTER 6
Født: 6 Nov. 1810 - Lønneby
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Peder PEDERSEN (1780- ) 6
Mor: Maren SØRENSDATTER (1784-1836) 6
Børn
Notater: Kvinde - Marie Pedersdatter
Den 6. Nov, 1810 blev en datter af Peder Pedersen og hustru Maren Sørensdatter hiemmedøbt og kaldet Marie. Første søndag i advent blev barnets daab stadfæstet i kirken. Frembaaren af Birreds Pedersdatter i L.Bye. Faddernes navne: Hans Pedersen af Stack, Peder Møller af Kragelund, Peder ??? af Heibøl, Adzer Nielsen a L.bye. Thue Christensen af Stack, Jeppe Sørensens hustru af Stack gik hos. Samme dag gik moren i kirke.