Mand Jan Bisgård RASMUSSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Vagn Bisgaard RASMUSSEN (1943-2002)
Mor: Kirsten JOHANSEN (1945-2014)
Kvinde (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand Jens Bisgaard RASMUSSEN 6
Født: 8 Jan. 1905 - Vedslet, Horsens
Dåb: 19 Mar. 1905 - Vedslet Kirke
Død: 16 Nov. 1988 - Nørre Nebel
Begravet: - Nørre Nebel Kirke
Far: Hans RASMUSSEN (1864-1936) 6
Mor: Maren Cecilie JØRGENSEN (1869-1957) 6
Ægteskab: 30 Maj 1930 - Lønne Kirke
Kvinde Signe Johanne SØRENSEN 6
Født: 19 Jun. 1901 - Lønne Sogn
Dåb: 14 Jul. 1901 - Hjemmedøbt Publ. 29/9-1901 I Lønne Kirke
Død: 1 Jun. 2005 - Nr. Nebel
Begravet: 4 Jun. 2005 - Nr. Nebel
Far: Peder SØRENSEN (1841-1930) 6
Mor: Mette Marie JENSEN (1872-1908) 6
Børn
1 M Egon Bisgaard RASMUSSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Anna Kristine Kjærgaard ANDERSEN 6
2 K Tove Bisgaard RASMUSSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Jens Gravengård BRUUN 6
3 M Vagn Bisgaard RASMUSSEN 6
Født: 3 Mar. 1943 - Varde
Dåb: 30 Maj 1943 - Lønne Kirke
Død: 20 Nov. 2002 - Brædstrup
Begravet: 27 Nov. 2002 - Brædstrup Kirke
Ægtefælle/partner: Kirsten JOHANSEN (1945-2014) 6
Ægtesk: 21 Apr. 1967 - Yding Kirke
Notater: Mand - Jens Bisgaard Rasmussen
Jens Bisgård Rasmussen:
Jeg er født den 8.januar 1905. Mine forældres navne var Maren Cicilie og Hans Rasmussen. De ejede en gård på 3o tdr. ld. i Vedslev - Krumstrup kommune. Vi var ti søskende, .ni drenge og. en pige. .Jeg gik i Vedslev skole.
Vi var 72 børn og der var kun een lærer og hans navn var Kristian. Andresen. Der var kun to klasser, og i den store klasse var vi 42 børn. .Der var altid god ro i klassen vor lærer styrede børnene med hård, men samtidig en kærlig hånd, og han var afholdt. Som tretten- årig kom jeg ud at tjene, og jeg tjente til jeg som 25-årig blev gift med Signe Johanne Sørensen, og vi overtog hendes fødehjem i Lønnehede. Der var 6.tdr.ld. der hjemme, og 11 tdr. ld. Hede. Ejendommen kostede 8000 kr. Det var i landbrugskrisens tid, og i 1932 var vor indkomst kun på 618 kr .Jeg var indkaldt til møde med skatterådet, Peder Gammeltoft, Henne, var dets formand. Han sagde: Det kan i ikke leve for! Nej, sagde jeg: Vi fører også kun en slags tilværelse. I disse år klarede vi os med kun at forøge vores gæld med 1oo kr. årligt. Senere kunne vi begynde at nedbringe vores gæld. I 1952 begyndte jeg at køre mælk til Nr. .Nebel mejeri, ,det var Lønnehedeturen jeg kørte. Turen tog fire timer, den var ni km. lang og der var op til 65 mælkejunger. Jeg fik to kr .om dagen, jeg kørte i mejeriets vogn, men der blev kun 5o ører i timen til mig og mine to heste.
I 49 år handlede jeg i Vestre Mølles købmandsforretning. J. Møller Pedersen var en meget forstående mand overfor mindre bemidlede mennesker. Han vidste, at vi havde del småt økonomisk og han lod mig mange gauge få en vare til indkøbspris. I 1945 købte jeg en naboejendom. Bygningerne og lo tdr. ld. jord kostede l6ooo kr. Jeg købte også et par tdr. ld. eng i Nr. Nebel mærsk for 14oo kr. Der var så knap 5o tdr. ld. til ejendommen. I 195o solgte jeg huset som arbejderbolig for 6,5oo kr., og i 1969 solgte jeg jord og besætning, på nær 11 tdr. ld. hede, for 65,000 kr. - Heden solgte jeg i 1972 til kommunen for 19o.ooo kr. deraf betalte jeg 87.000 kr. i kapitalvindingsskat. De første år af vort ægteskab havde vi svære økonomiske vanskeligheder, og i 1936 blev min kone syg af lungehindebetændelse. Hun lå på sygehuset i fire måneder. Og da hun den 1.September kom hjem var hun så afkræftet, at del blev jul inden hun kunne begynde at hjælpe lidt til i huset. Hun var nede på en vægt af 84 pund. Jeg stod alene med to børn på 1 og 4 år Jeg kørte mælk og måtte nødvendigvis have hjælp i huset. Jeg fik hjælp af en ældre kone for 11/2 kr .om dagen + kosten. Jeg spurgte Broder Brodersen, der var sognerådsformand om jeg kunne få hjælp efter gældende lov om særhjælp i tilfælde af sygdom. Det skal først behandles på et sognerådsmøde, sagde han. Efter tre ugers forløb forhørte jeg mig igen hos ham. Min sag havde åbenbart ikke været berørt i sognerådet. Han ville nu vide, om jeg tidligere havde modtaget hjælp fra del offentlige? På dette spørgsmål kunne jeg svare benægtende .Han bevilgede mig så 115 kr. Jeg mente dog, at loven berettigede mig til at kunne modtage 5-4oo kr.
Vi har to sønner og en datter. En søn er senior sergent og er nu ved flyvevåbnet, den anden søn er isenkræmmer. Han er leder af en isenkramforretning i Brædstrup. Datteren er gift med en gårdejer i Forum.
Vi har syv børnebørn og den 3o. maj 1980 kan vi fejre vort guldbryllup.
Vi synes selv vi har haft et godt liv, og nu, på vore ældre dage har vi det økonomisk bedre end nogensinde tidligere i vort liv.
Der er nu gået mere end 35 år, siden mælkekusken Jens Bisgård og hans kollegaer kørte
de sidste mælkejunger til Nr. Nebel Mejeri. Bisgård var mælkekusk i sammenlagt 20 år.
Første gang - i 1932 - fik vi 2 kr pr. dag, og i 1969 var beløbet 35 kr om dagen.
Bisgård var en afholdt mælkekusk - ikke mindst hos børnene. Jens var en stor børneven,
og de fleste, der var børn på dette tidspunkt, glemmer aldrig turene på mælkevognen. Tit
var de med ham hjem til Lønnehede, hvorefter de løb tilbage til byen. Forinden mælkekuskene
kørte deres sidste tur, var Niels Storgård Pedersen med Bisgård på vognen og optog
den syngende mælkekusk på film og lydbånd, så vi i dag kan få opfrisket den sidste
dag på Nr. Nebel Andelsmejeri i 1970. /H.M (Kilde: www.nebel-lydum-kirker.dk/nebelydum/04-05.pdf)
Jens Bisgaard Rasmussen har en poetisk åre. Han har skrevet en del digte, hvoraf de fleste er skrevet på det jydske dialekt.
For tiden er han kasserer i Ribe Amts pensionistforening, og han er jævnlig ude for at give underholdning i pensionistforeninger. Sammen med sin kone har han skabt et hyggeligt og gæstfrit hjem.
Efter min samtale med Jens Bisgård. Nr. Nebel i maj 1980. Gustav Jensen
Dagbladet Vestkysten skriver lørdag den 26. november 1988. Dødsfald. Nr. Nebel. Jens Bisgård Rasmussen, Blåbjerg plejehjem er død efter lang tids sygdom, 84 år gammel.
Jens Bisgård var gårdmandssøn fra Vedslet på Horsensegnen.
Som ung tjente Signe Sørensen fra Lønnehede i Vedslet. Der lærte hun Jens Bisgård at kende. De giftede sig i 1930 og bosatte sig på Signes barndomshjem i Lønnehede. Der boede de i 53 år. De havde det meget småt. Jens Bisgård arbejdede for fremmede for få kroner om dagen. I flere år kørte han mælk til Nr. Nebel Mejeri for 2 kroner om dagen med egen befordring.
Han var en frisk mand. Han sang på turen gennem byen. han var børneven. Ofte var vognen fuld af børn, når han nåede mejeriet.
Vi havde et lykkeligt hjem, siger Signe. Vi klarede os økonomisk indtil pensionsalderen, og vore døre stod altid åbne for familie og venner.
Jens Bisgård skrev om sit barndomshjem og om livet på Lønnehede på vers og prosa. Han underholdt ofte i pensionistforeningen med sang of fortællinger, som han også engang lancerede i radioen.
Han havde gennem årene mange tillidshverv. I 8 år var han kasserer i Ribe Amts Pensionisforening og har været i bestyrelsen for Lønne husmandskreds og pensionistforeningen.
I 1983 købte kommunen deres ejendom til en god pris til brug for sommerhusbyggeri, og de købte hus i Nr. Nebel.
De sidste år har helbredet været svigtende for dem begge. Efter et langt sygehusophold kom de ind på plejehjemmet, hvor de har været et årstid.
I ægteskabet er der to sønner og en datter. En søn er seniorsergent i herning, den anden har isenkramforretning i Brædstrup. Datteren er gift med en landmand i Forum. Der er syv børnebørn og 9 oldebørn.
Notater: Kvinde - Signe Johanne Sørensen
Ved deres bryllup i Lønne kirke den 30. maj 1930 skriver sognepræsten:
Ungkarl, medhjælper Jens Bisgaard Rasmussen, f. i Vedsted mark Vedsted sogn, Voer Herred, den 8, januar 1905, søn af gaardejern Hans Rasmussen og hustru Marie Cæcilie Jørgensen, Vedsted. ungpige Signe Johanne Sørensen, Lønnehede, Lønne sogn, V.H.Herred d. 19. juni 1901. datter af gaardmand Peder Sørensen og hustru Mette Marie Jensen, Lønnhede. Forlovere I: Tjenestekarl Marinus Sørensen, Lønnehede, II: Jens Laurids Kristian Sørensen, Lønnehede.
Fødselaren: Jeg er ikke helt ny længere
Signe Bisgaard er frisk og frejdig som en anden 80-årig. Men i dag fejrer hun sin 100-års fødsels-dag.
AF ANITA RAHBEK
NØRRE NEBEL: - Ja, jeg er ikke helt ny længere, og det kniber med hørelsen, men jeg har det bedste i behold, siger Signe Bisgaard med et glad smil i øjet og peger på sit hoved, da JydskeVestkysten kigger ind på Blaabjerg Plejehjem for at hilse på fødselaren.
"Om aftenen kunne jeg høre de andre børn lege, og så skete det ind imellem, at jeg kneb en tåre."
I dag fylder den ikke helt ny dame nemlig 100 år
Det er ingen sag at fylde 100 år, når man husker det hele og har en dejlig familie. Jeg har tre børn, syv børne-børn og 12 oldebørn, så jeg har noget at leve for, fortæller hun med stolthed i stemmen.
"Ingen tid til leg"
Signe Bisgaard blev ligesom sine fire søskende født på Lønnehede og mistede sin mor tidligt. Så allerede som niårig blev hun sendt ud at tjene i Houstrup.
Om aftenen kunne jeg høre de andre børn lege, og så skete det ind imellem, at jeg kneb en tåre, fortæller hun.
Men sorg og tristhed har aldrig ligget hende meget på sinde, fortæller hun, da vi spørger hende, hvordan man bærer sig ad med at nå de l00 år.
Måske er det en familiesvaghed for ved dagens fest på Kjærs Hotel kommer hendes søster på 101 år for at fejre lillesøteren.
En teori går også på, at hun altid drak et glas af det varme vand fra kartoflerne, men selv om Signe Bisgaard siger,at det er sundt at gøre, så har hun en anden forklaring:
Det er fordi, jeg altid har set på de lyse sider af tilværelsen. Og så betyder det meget, at man har en dejlig familie. Min mand og jeg har også altid haft gode venner, der hvor vi har været. Det virker alt sammen, forklarer hun, mens hun insisterer på at lade sherryflasken gå rundt og siger med et blink i øjet til fotografen:
Hvis du har taget et billede fra den skæve side, så må du ikke sætte den i avisen!
Signe Bisgaard mødte sin mand, Jens Bisgaard, da de begge tjente på Horsensegnen. Sammen flyttede de til Blaabjerg, hvor de i 1930 overtog Signe Bisgaards fødegård på Lønne Hede.
Gode oplevelser
Mens Signe Bisgaard passede hjem, børn og hjalp til i marken, drev hendes mand landbruget og kørte som mælkemand i 20 år. Hjerterum og tid til leg var der altid plads til hos parret, som blev på gården til 1981, da den blev solgt, og de flyttede til Ryttervænget i Nørre Nebel.
Her havde de nogle gode år, indtil de begge blev syge i 1987 og måtte på plejehjemmet. Signe Bisgaards mand døde kort efter, og hun kom i rullestol.
"Det er ingen sag at fylde 100 år, når man husker det hele og har en dejlig familie. Jeg har tre børn, syv børnebørn og 12 oldebørn, så jeg har noget at leve for." Signe Bisgaard.
Jeg er glad for plejehjemmet. Jeg har gode venner omkring mig, børnene besøger mig og jeg har masser af gode oplevelser at se tilbage på. Det betyder noget, siger hun, inden hun vinker farvel til avisens medarbejder og siger:
Det var hyggeligt, at I kom. Jeg har altid god tid til gæster. Det er så hyggeligt.
Signe Rasmus sen:
Som niårig kom jeg ud at tjene hos Jens Mathisen,. Houstrup, Jeg længtes hjem, og når jeg om sommeraftenen stod ved huset, hvor jeg tjente, og kunne høre børnene lege ovre i Lønnehede, så måtte ,jeg fælde en tåre.
Jens Mathisen havde kun en hest, han hentede mange små læs hø på værnet. Jeg skulle med for at lægge læsset. Jens Mathisen var slem til at drikke brændevin, og når vi på udvejen nåede Møllehuset i Lønne, så gik han ind og købte en flaske brændevin. Vi arbejdede sammen med en mand ved navn Hans V. Jensen. Når det så blev kaffetid, så varmede mændene en kedel vand. De havde en trefod som de fyrede op under. Så "kikkede" de dybt i brændevinsflasken og blev berusede. Vi havde et hjemmebryg med hjemmefra, bestående af brændevin og sirup, det blev overladt til mig. Hans V Jensen gav mig sin solbærsaft, den var jeg glad for, den smagte dejlig. Men hans kone Kirstine var ikke glad for at se ham komme fuld hjem. I løn for sommeren fik jeg kulørt tøj til et forklæde samt en skoletaske. I den følgende vinter døde Jens Mathisen, og jeg var glad for at jeg ikke skulle tjene hos ham mere. I de følgende somre tjente jeg hos Laurids Nielsen i Kragelund, han var sjællænder, men han havde tjent hos plantør Drewsen i Lønne. Der havde han lært sin kone Petrine Pedersen at kende, og de overtog hendes fødehjem. I mine første skoleår gik jeg i Lønne gamle skole ved skiftende lærere, men i mit sidste skoleår gik jeg hos lærer Hansen i den nye skole i Lønne. Efter min konfirmation havde jeg flere pladser på egnen. En tid tjente jeg i Vedslev sogn på Skanderborgegnen, der lærte jeg min mand at kende, og han rejste med mig til Vestjylland
Nr. Nebel i maj 1980. Gustav Jensen
Signes bror Søren H. Sørensen fortæller, at Signe var pige i 1 - 2 år hos bager Jakobsen i Nr. Nebel.
Mand Jens Carl RASMUSSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Peter Ingvar RASMUSSEN (1882- )
Mor: Anne Mette RASMUSSEN
Kvinde (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand Jørn RASMUSSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Kristian RASMUSSEN (1901- )
Mor: Martha
Kvinde (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand Knud Carl RASMUSSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægteskab:
Kvinde Caroline Sofie SEHESTEDT (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
1 K Edel RASMUSSEN
Født: 10 Maj 1903 - Ryslinge, Svendborg
Dåb: 31 Maj 1903 - Ryslinge kirke, Svendborg
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: William Henry BUNE (ANDERSEN) (1895- )