Mand Hans Nielsen BANG 6
Født: 1645
Dåb:
Død: 1696
Begravet:
Far: Niels Hansen BANG TIL HOLLUFGAARD (1614-1676) 6
Mor: Anne Hansdatter KØLENBRUN (Ca. 1623-1688) 6
Begivenheder
1. Beskæftigelse: sognepræst til Særslev.
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Notater: Mand - Hans Nielsen Bang
gift med Anne Eriksdatter. Hun var tidligere gift med sognepræst Bertel Wichmand f. 1617 d. 1665.
Mand Hans Nielsen BANG 6
Født:
Dåb:
Død: 3 Maj 1636 - Klinte
Begravet:
Far: Niels Nielsen BANG (1532-1608) 6
Mor: Cathrine (Karen) KNUDSDATTER ( -1606) 6
Ægteskab: 1613
Begivenheder
1. Beskæftigelse: sognepræst.
Kvinde Maren Nielsdatter BANG 6
Født: Ca. 1585 - Skamby Præstegaard
Dåb:
Død: 1660
Begravet:
Far: Niels Hansen BANG (Ca. 1555-Ca. 1648) 31
Mor: Ukendt
Børn
1 M Niels Hansen BANG TIL HOLLUFGAARD 6
Født: 10 Aug. 1614 - Klints Præstegaard, Fyn
Dåb:
Død: 17 Okt. 1676 - Odense
Begravet:
Ægtefælle/partner: Anne Hansdatter KØLENBRUN (Ca. 1623-1688) 6
Ægtesk: 18 Jul. 1641 - Sct. Knuds Kirke, Odense
Begivenheder
1. Beskæftigelse: Biskop.
Notater: Mand - Hans Nielsen Bang
Hans Nielsen Bang, der muligvis er identisk med den Hans Bang, der i 1599 dimiteredes fra en af de fynske skoler, var personel Kapellan, indtil han ved Faderens død i 1608 overtog embedet som sognepræst for Menighederne i Klinte og Grindløse sogne. Senere blev han som sin far Provst i Skam Herred.
Notater: Kvinde - Maren Nielsdatter Bang
Maren Nielsdatter Bang blev efter Hans Nielsen Bangs d°d gift anden gang den 7. juli 1637 med efterf°lgeren i Embedet, Hans Jacobsen Hindsholm, der d°de den 7. september 1678.
Mand Jens Christian BANG (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Poul Christian BANG
Mor: Mathilde Brøgger CHRISTIANSEN
Ægteskab:
Kvinde Edith KRISTENSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Niels KRISTENSEN (NEDERBY) (1906-1978)
Mor: Anna Andersen KJÆRSIDE (1911-1991)
Børn
Mand Jens Erichsen WESTENGAARD 6
Født: 3 Jan. 1633 - Rodstenseje Gods, Vestengaard, Svenstrup Sogn
Dåb:
Død: 20 Dec. 1689 - Odense
Begravet: 15 Jan. 1690 - Sct. Knuds Kirke, Odense
Far: Erich Christensen Til VESTENGAARD (Ca. 1600-1652) 6
Mor: Mette RASMUSDATTER (Ca. 1600-1670) 6
Ægteskab: 20 Sep. 1674 - Odense Raadhus
Begivenheder
1. Beskæftigelse: Borgmester i Odense.
Kvinde Maren Nielsdatter BANG 6
Født: 1649 - Dalum Præstegaard 144
Dåb: 27 Mar. 1649 - Dalum, Odensen
Død: 1720 - Skamby Præstegaard
Begravet: 23 Jul. 1720 - Skamby
Far: Niels Hansen BANG TIL HOLLUFGAARD (1614-1676) 6
Mor: Anne Hansdatter KØLENBRUN (Ca. 1623-1688) 6
Anden ægtefælle/partner: Krigs- Og Landkommissær Otto Pedersen HIMMELSTRUP (Ca. 1645-1709) 31 - 1691
Børn
1 M Niels Bang WESTENGAARD 6
Født: 1676
Dåb:
Død:
Begravet:
2 M Erik Jensen WESTENGAARD
Født: 1677
Dåb:
Død: 12 Mar. 1751
Begravet:
Ægtefælle/partner: Else Marie Christiansdatter FYHN ( -1739)
Ægtesk: 3 Apr. 1719 - Friue kirke
3 M Hans (Niels) Bang WESTENGAARD 6
Født: 1678
Dåb:
Død: 1678
Begravet:
4 K Anna Margrethe WESTENGAARD 6
Født: 1679
Dåb: 16 Sep. 1679
Død:
Begravet: 13 Okt. 1758 - Aalborg
Ægtefælle/partner: Jørgen LOWSON (1668-1715)
Ægtesk: 1703
5 K Mette Jensdatter WESTENGAARD 6
Født: 1681 - Odense
Dåb: 23 Mar. 1681 - Odense
Død: 1754 - Skamby sogn, Odense amt
Begravet: 15 Jan. 1754 - Skamby
Ægtefælle/partner: Ananias Michelsen LEHRMANN (Ca. 1665-1704) 6
Ægtesk: 2 Apr. 1700 - Fraugde sogn, Aasum herred, Odense
Ægtefælle/partner: Johan POST (1675-1743)
Ægtesk: 1705
6 K Cathrine Marie WESTENGAARD 6
Født: 1682
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Jørgen SCHWARTZ ( -1713)
Ægtesk: 1704
7 K Elisabeth Jensdatter WESTENGAARD 6
Født: 2 Jan. 1685
Dåb:
Død: 11 Aug. 1728
Begravet:
Ægtefælle/partner: Berthel HAUCH (1671-1741)
Ægtesk: 28 Maj 1704 - Hollufgaard
8 K Else Kirstine Jensdatter WESTENGAARD 6
Født: 1686
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Peder JENSEN (nulevende)
9 K Anne Marie WESTENGAARD 6
Født: 1688
Dåb:
Død:
Begravet:
Notater: Mand - Jens Erichsen Westengaard
Jens Erichsen Westengaard gik i Aarhus danske Skole og tjente derefter hos Marquard Rodsteen til Lundsgaard, paa hvis Anbefaling han senere blev Haandskriver hos Lensmanden paa Odensegaard, Mogens Høg. Efter dennes Død i 1661 blev han Underskriver hos Efterfølgeren, Amtmand Henrik Lindenov, der i 1668 forfremmede ham til Amtsskriver og Ridefoged over Odensegaard Amt samt fra 1670 tillige over Christiandals, Sct. Knuds og Rugaards Amter. I 1677 blev Jens Erichsen Westengaard endvidere øverste Borgmester i Odense, og i 1688 afstod han Bestillingen som Amtsskriver og Ridefoged.
Jens Erichsen Westengaard, der ejede flere betydelige Ejendomme i Odense og i sin Gaard i Vestergade kunde modtage fyrstelige Personer, overtog i 1675 Svigerfaderens Gods Hollufgaard i Fraugde Sogn, der stod til ca. 36 -Tdr. Harthorn. Desuden var han Ejer af Æbelø, og i 1683 overtog han endvidere Herregaarden Dallund i Søndersø Sogn.
Jens Erichsen Westengaard var en meget dygtig og anset mand, som af Regeringen blev anvendt i forskellige Kommissioner. -Det var da ogsaa naturligt, at han til Belønning i 1678 fik Bevilling paa at nyde adelige Rettigheder paa sit Jordegods.
Som ovenfor omtalt giftede Maren Nielsdatter Bang sig efter Jens Ertchsen Westengaards Død med Otto Pedersen Himmelstrup, som derpaa overtog Godserne Hollufgaard og Dallund. Dog nævnes fra 17o6 til 17o8 Maren Nielsdatter Bangs Svigersøn Bertel Hauch som Medejer af sidstnævnte. Otto Pedersen Himmelstrup havde imidlertid ved sin Død en meget stor Gæld, og begge Herregaarde blev derefter overtaget af Kreditorerne.
I 1691 udgav Sognepræsten Lodvig Stoud en Bog, hvori hele den Ligprædiken, der blev holdt over Jens.Erichsen Westengaard, og som fylder ca. 4oo Sider, bringes. Af denne Ligprædiken skal her gengives følgende:
"Denne Sal: Mand haver for alting inderlig frygtet Gud og i den hellig Forsamling med Andagt hørt Guds hellig og Saliggiørende Ord, brugt det hellig og Høyværdige Alterens Sacramente med et Bodferdigt Hierte: Og som hand haver haft Guds Frygt til sin Hovets Krone saa haver hand og holdet Retfærdighed for sine Lænders Belte; Og som en tro Kongens Tienere og Retsindig Øvrigheds Mand med største Flid der paa Arbeydet at hans Allernaadigste Herris og arve Kongis udgangne Mandater og Forordninger hørsommeligst kunde vorde efterlevede saa hand udi alle Ting haver søgt og befordred Hans Kongl. Mayst.Tieniste og nest Guds Frygt intet høyere elsked, end at hand kunde findis Kongen Troe.
Hand haver og altid beflittet sig paa at skaffe- hver Mand Lov og -Ret uden nogen Persons Anseelse og icke for Villie eller Venskab Gunst eller Gode, den Fattige til Undertryckelse ladet sig forkrencke til at bøye Retten eller lade sine Øyne forblinde. Og endog hand som en Retsindig Øvrigheds Mand haver intet ladet falde af Retten nogen til Villie saa haver hand dog udi og hos Retten icke sat Lemfeldighed tilbagel men holte gig venligt oprigtig og redelig imod alle/ og Raadført enhver til det bedste.
Og efterdi denne Sal; Mand haver elsket og Handhævet Ret og Retfærdighed er hand efter Høystbemelte Hans Kongl. Mayst. Allernaadigste Befalinger udi adskillige Commissioner bleven brugt saa vel ved Landmaalingen som udi andre vigtige Forretninger. Og som han omgicktis oprigtig og redelig med alle er hand og bleven yndet og elsket af alle baade Høye og Nedrige Stands Personer som hannem ret kiendte/ thi hand med største Høflighed og Tienstvillighed var altid redebon til at fremæske Retten og hvor hand hunde at tiene alle.
Hans Christelig og kierlig Omgiengelse med hans kiere og nu høybedrøvede efterlatte Hustru/ haver værit saa kierlig Og god, at intet om kierlig Omsorg og huld Omgiengelse meere kunde sigis og ynskis af nogen end her fantis udi 15 aar hvorfore hun dis høyere med Suck og Graad deris bedrøvelige Skilsmisse beklager.
Sine kiere Børn haver hand efter deris Alders Maade og Fatning som en from Fader med største Flid og Faderlig Omsorrig i Guds Frygt og sande Kundskab ladet opdrage og i alle Maader vaaren meget omhyggelig for deris Optugtelse. Sin elskelig Hustrues Sal: Forældre var hand altid medens de Levede en lydig og Tienstvillig Søn sine egne og sin kiere Hustrues Sydskende Svogre og Venner haver hand med saadan oprigtig Broderlig Kierlighed omgaaet at de Igienlevende beklager sig at have mist en huld og -Trofast Broder og Svoger.
Hvad sig denne Sal: Mands Sygdom og Fraskillelse anbelanger da haver hand saa vel som andre Guds Børn maat baaren sit Kaars i det hand paa nogle Aars Tid med et heftigt og besværligt Flod har vaaren beladt som faldt ham undertiden paa Tænderne undertiden plagede ham i Hovedet Halsen og andre Lemmer saa hand adskillige gange derover haver vaaren Sengeliggende og lidt stor Væ og -Smerte. Mens Torsdagen den 14. November sidst forleden falt Flodet hannem paa Brystet og blef hand med nogen Hoste og Heeshed besverget dog var hand i Kircken som hand icke gierne forsømte om Søndagen og om Onsdagen efter paa Raadhuuset og der hand der fra hiem kom sagde hand til -sin Kieriste: Min Hierte Kone jeg frygter mig for et ,Anstød, faar derfor nogle Dage at søge Roelighed og Consulere Docteren hvad hand siunis jeg skal bruge.
Om Fredagen derefter blef sendt Bud efter hans Høyærede kiere Svoger Velædle Hæderlig og Høylærde Mand Doct: Christian Hinrich Luja til Tøystrup Assesoor udi Consistortal Collegio og Medicinæ Doct: som og strax korn til ham og da saa velsom udi hans forrige Svaghed forordnede hannen,. adskillige Tienlige Medicamenter som og Frugtede saa vit at det nogle Dage derefter lod sig til Bedring ansee og Hosten begyndte noget at rømme fra Brysted løsne og flyde.
Hvorfor og denne Sal: Mand som altid søgte at giøre sine Venner ald Ære og Tieniste Mandagen der nest efter som var den 25. Novemb. sidst afvigt reyste til Særslef Præstegaard for at geleide sin kiere Hustrues Sal: Broderdatters Liig til sit Hvilested og Roehammer udi Særslef Kircke: Om anden -Dagen begaf hand sig paa Hiemreysen og paa Veyen var paa sin Gaard -Dallund, men kom dog om .Aftenen hiem til Odense.
.Der hand nu var hiemkomen er hand stedse idelig og flittig bleven besøgt og betient af velbemelte sin kiere Svoger Doct. Christian Hinrich Luja
som sparede ingen Flid med at forordne hannem alt hvis hand siuntis hannem kunde være tienligst i denne hans Svaghed. Men som der er ingen Lægedom imod -Døden ville det intet hielpe eller Frugte 8aaledis som mand gierne hafde ønsket. Dog haver denne Sal: Mand for noget at glæde og trøste sin Høybedrøvede Hustru i denne sin Svaghed meere gaaen op end ligged og mesten altid naar Maaltid holtis sidt hos hende og sine smaa Børn ved Bordet og nydt lidet med dennem saavit hans Svaghed vilde tillade."
Afskrift af Studier over det fynske Rådsaristokriati i det 17de Århundrede af Svend Larsen udgivet af Odense Bys Museer 1965.
Jens Erichsen Westengaard, f. 1633, d 1689; brgm. 1677-1689.
Fødselsdato 1633, 3/1, dødsdato 1689, 20/1 (Dansk biogr. Leks. XXV, 1943, s. 389, biografi med bibliografi). Han var født i Tvenstrup, Odder sogn; hans moder lærte ham at skrive, læse og regne. Efter skolegang i Aarhus danske skole i to år blev han 1654 "opvarter" og senere håndskriver for Markor Rodsteen til Lundsgaard; derefter tjente han Mogens Høeg på Odensegaard fra 1658 og blev efter dennes død 1661 underskriver hos hans efterfølger som amtmand Henrik Lindenov og nævnes således bl. a. i Od. rr. stbg. 1662, 30/7, Od. h. tbg. 1664, 21/6, Aasum h. tbg. 1665, 21/12. Samtidig drev han privat studehandel. Der er således bevaret kontrakter mellem Mette Friis og Jens Erichsen om stude, han havde på græs "i Jesu navn", og som bl. a. blev solgt Gert af Stade (Jens Erichsens privatarkiv, LAO.). I 1668 kaldes han amtsskriver og ridefoged over St. Hans eller Odensegaards amt (Næsbyhoved b. tbg. 1668, 9/6), og i 1671 blev han yderligere amtsskriver og ridefoged over Dalum, St. Knuds kloster og Rugaard amter. Da stiftsamtmand Henrik Lindenov døde og arv og gæld blev fragået 1673, beordrede den kgl. generalprokurør, at Jens Erichsen skulde tage. kongens interesser iagt (Od. h. tbg. 1673, 14/10). Han ægtede 1674, 20/9 Maren Bang; en lykønskningsskrivelse fra broderen Ove Erichsen i anledning af forlovelsen 1674, 8/3 i Jens Erichsens privatarkiv. Han fik bestalling 1677, 5/12 at være borgmester i Odense, og bestallingen blev læst i stiftamtmandens nærværelse (Od. rbg. 1678, 4/1). Jens Bircherod nævner, at Jens Erichsen blev installeret og indsat på Odense rådhus til borgmesters embede, hvortil han var kaldet af kgl. maj. i brgm. Knud Knudsens sted (Bircherod, dbg. 1678, 4/1). Hans svigerfader, biskop Niels Bang, tilskødede ham 1675 Hollufgaard, og i 1682 fik han kgl. befaling til sammen med Erik Sehested til Lykkeshohn, Knud Urne Sivertsen og Peder Klingenberg til Vejlegaard at tage sig af fru Ingeborg Parsberg sl. Niels Friis' til Hesselagergaard hendes stervbo. (F.L. sandemændsprot. 1682, 15/2). Han arvede formentlig fra sin svigerfader den'gård på Vestergade, som stiftsskriver Rasmus Andersen havde beboet og som arvingerne i 1675 tilskødede biskop Niels Bang (Od. tbg. 1675, 20/12), thi i 1682 nævnes han boende i denne gård (F.L. smdemændsprot. 1682,29/3). Endvidere afkøbte han sin svigermor gården >Mageløs< (Od. sk.- og pbg. 1689, 22/5), som hun i 1681 havde fået skøde på af Otte v. Oesedes søn, og han nævnes i grundtaksten for 1683 yderligere som ejer af tre boder og en have, hvortil han i løbet af firserne fik pant i adskfflige ejendomme i Odense Gvf. Od. sk.- og pbg. 1685, 6/7, 1686, 15/2, 15/3, 1686, 22/11, 1689, 12/2, 25/3, 22/5, 26/8). Ved indførsel kom han i 1683 i besiddelse af Dallund.
****************************************************************************
Afskrift af Mette Rasmusdatters brev.Til hendes søn Borgmester Jens Érichsen i Odense.
Om dette brev skriver Hans Christian Ørsnæs " Brevet som Mette Rasmusdatter skriver til hendes søn Jens Erichsen. Det er hvad der er aktuelt den dag. Jørgen Pedersen Ellemose er stukket af fra Jens Erichsen, hvor han vel er håndskriver. Vi forestiller os at Jørgen er Mettes barnebarn og Jens Erichsen hans onkel, der er blevet arbejdet meget med den del af slægten. Jørgen er også med til at arve Borgmester Offue (Ove) Erichsen i Ringkøbing (1683).
Dateret 13 juli 1670.
Hierte allerkierste Søn Jens Erichsen. Gud naadelig bevare dig længe och vell, med helbred och sundhed for Christ Schyld.
Dernest kiere Søn lader ieg dig vide at Jørgen Ellemose er nu Hiemkommen, som ieg iche paatuiler at dig io er videndis Fra ............ som imod forhaabning er scheed, och beretter at være bortløben fra dig, som nok kan være troligt. Thi daarschab er saa meget i Verden, ungdomb och gallenschab det følges gemeenligen ad. Han er nu besindet, och vii raade hannem till at Hand schall reise till Kiøbenhaffen, nu i dette her lag, mens Herredagen staar. Om Hand ei kunde faa nogen pladz, huor till vi ville hielpe till at det kunde schee, och om Hand schulde nu intet godt hafue aff det hand har lerdt. Saa schulde det fortrøste mig. Huor for ieg beder dig, for all dend Moderlig Kierlig Kierlighed, som ieg har till dig, at du vilde lade ham faa Hans Tøy, som han beretter at haffue. Deraf som her er ieg fortuielse paa, saa sandt som ieg har føed dig till verden, och gangne udi døeden for dig. Saa tuille ieg iche at du io lader det vere følgagtig. Naar der schabes Liv ,......... saa schall ieg saa sandt ieg haffue Kierligheed till dig, som en moder till sit diendis barn. Dig udi min dagelig Bøn aldrig forglemme.
Om ieg ichekand tiene dig udi andet, saa schall ieg dog intet
digvill lade hans schrin følgis med, och
hand maatte bekomme Thøyet, derudi lade et och andet, hvad Hand ............ haffuer hos dig. Thi som du vel siélf ved forælerne hafer iche synderlig at giffe Hannem. Och Hand for ingen thing paa gaarden vell-........ hiemme, men endelig vill forsee sig paa andre steder. Ieg hafer ei andet at till schrife dig om paa denne tid. Er (ny side)
at ieg lider-Gud.',scheloff vell och er fresch och før. Christen lider och séa vell. Gud den aller høyeste vill ieg befalle dig. Aff Thuenstrup, den
13 Juli 1670.
Din kiære Moder till døden.
Mette Rasmusdatter
Egen Haand.
Efterschrefen Tøy er det Jørgen beretter at haffue hos dig, och formodendis det at bekomme.
I schrin i det lidet kammer, som her frem schiches tuende Nøgler, den eene til dørren och den anden till Schrinet.
en guul els Ledertrøe, en par brune Boxer. en brun fodret Hue med Guldgalunner paa. en par gro Halff Ermer aff Klede.
en par Hvide uldne Handscher.
en Huid nat Hue.
2 par Huide uldne Strømper.
2 par Huide Strichs Strømper.
en p. Huide Silche Strømper.
en Nattrøye udaff grøn Klede.
3 Kraffuer.
4 Handduger.
2 par Ny lerredz Halff Ermer.
1 par gammel Halff Ermer.
3 Schiorter, et Hals Klede,
enløyen Felleds.
enløyen Moffe.
enRagkniff, som Rasmus Schreder haffuer.
engrøn Tydsk Bønne bog.
enanden Sort bog, kaldes Siellens Aandelig Vandkilde.
etBlechhorn udaff Vall Birch.
enHvid penne Kniff.
enCoffert.
Tuende Haflpung Horn
en liden Schriff Calender.
en Blech tønde, udaff Val Birch.
et par Støffler aff Leder, och et par Schoff
der till foruden.
Tuende par Schoff med Spender udi det
Ene par.
en Compas udi et messinghus,,som findes udi schrinet
et par Sølff Knapper for och saa udi Schrinet.
en Regne-,bog med et Huid Bind om.
en Sort Huet , som Jens Erichsen selff
en rød Krabasch, som liden Hans hos Byschriveren Haffuer.
et Hus med regne penge, Stander udi Schrinet.
en lang Kam, och en udi et Kamfoder, som laa paa Bordet i Kammeret.
et par Leretz Strømper udi Schoffen.
en eller et løs ochsaa udi Schoffen.
Huilchet forschrefne Tøy, Ieg er ydmygeligen och under-
danigen begierendis, at mig det maatte meddeeles.
Dend Naadige Gud vil det igien belønne.
Ellemoes d. - 13 Juli 1670 Jørgen
Pedersen
Ellmoes.
'En fjerde del af papiret blev der ikke.skrevet på, det skulde bruges til at skrive navn og adresse paa. Papiret blev foldet sammen og lukket med et lak segl. Hvad Mette har skrevet som adresse:
Erlig Høyagtbahre Vis och Velfornehmme Jens Erichsen. Hans Ko. May. Høybetroede Ampts Schrifr. och Ridefoget offuer Ottensegaards Ampt udi Fyen. Min Hierte Kiere Søn
Moederligen.
Ottensegaard udi Fyen.
Hvad Jørgen har skrevet:
Om Jens Erichsen iche self er til steede, da ombedis venligen min goede ven Peder Nielsen Fracher. Underschrifer paa Ottensegaard, dette bref ville beholde hos sig, indtil Jens Erich..'s Hiembkomst, och hand da det at levere udi egenhed. Jeg Thiener, hannem iche hans,Tiener altid.
Jørgen Pedersen Ellemoes
(Afskrift Århus august 1994 - Hans Chr. Ørsnæs.)
(kopier af brevet i originalskrift har jeg)
*****************************************************************************
Dette brev er fra Jens Erichsens bror Christen. Det er ham der overtager hjemmet i Tvenstrup. Hvis jeg husker ret, så er der to generationer efter Christen, derefter går den ud af slægtens eje.
Det Broderlig Hilsen.
Kiere Broder Jens Erichsen.
Gud giffue dig enn guod dag, och dig nådelig beevarer fra all ulyche, både thill siell och lief. Dernæst maae du nemlig vide att dihn schriffuelse er mig til henkommenn ved Offue, Mortenn Michelsøns ladefoged. Noch ett andet breff er mig till hendkommen, hos Michell Lauridtsøn i Aarhus, och derhos tho tønder Ebell, som ieg efter dinn begiering haffuer levered til Laurids kiereste, och bad hun mig helsenn dig, och sige dig thach, och hunn sagde hun villde vell være i med dig, fordi saa du er saa ( ) agtig, och dett bref der var inden i dett leveredt ieg till Rasmus Jensønn i Balle. Och ma'.du vide att ieg haffuer sold nogenn aff de stude som ieg hafde hiem. Och ieg var ved Ry och kiøbte ( ? ett par to eller threj, som er sex ), och kann bliffue till Øxner i foråret. Och der som du sælger dine Øxenn, vell da lad mig vide dett strax, saa vell ieg fly dig( ) ( ? eller to som schall være sex). Och broder nu ieg Ønscher dig under Guds beschiermelse till lief och siell.
Thuenstrup den 20 October Anna 1671.
Christenn Erichsønn.
Som adresse til sin broder havde Christen skrevet.
Minn Kiere broder
Jens Erichsønn, Schriffuer
paa Ottense gaard, dette
Broderlig thillsende.
Ottensegaard,
(Afskrift Århus, august 1994 Hans Chr. Ørsnæs.)
****************************************************************************
Dette brev er hvad Jørgen selv skriver til Jens Erichsen, godt 2 måneder efter Mette har skrevet . Jørgen kommer tilbage til Jens Erichsen, det har vi beviser på i 1677.
Høyærede Welfornehmme Kiere Hos-bond. Jens Erichsen. ,
Hannem at anmoede ieg mig thilfordrister, med denne min ringe och vanskellige skrifuelse, dog formodis udi mildheed vorder antagen, anlangende min daarligheed och gallenskab, huilchet ieg haffuer brugt, Gud bedre mig det, at ieg nogen sinde shulle enten med ord eller gierninger hafue fortørnet Eder, huilchet mone mig nu thunnge, haffde ieg ichun villet achtet de ord, som hand tallede till mig, da ieg enda var udi velstand, da hafde det intet ganget mig , som det nu går, men nu ieg er komen på fald, da kand ieg well tenche på at det war for mit beste, dend allermegtigste goede och barmhjertige Gud, som lønner alle goede gafuer och welgierninger, hand welsigner eder inde och ude. Meed ald sin welsignelse, rigeligen och runndeligen for huer minut ieg war hos eder, ia end oth for huer ord i tallede till mig. Ieg haffuer iche lbnnet eder for det mangfoldige goede som i har brugt moed mig, men der imoed hafer ieg giort eder harm och fortred, huilchet ieg groffueligen udi gierninger hafer giffuet til kiende, bade i en och andrer mader "Gud forlaed mig det". I sagde mig well att det tillforme som nu er sheed, huilchet ieg da iche wildet betennche, menn aldt det beder ieg eder for Guds schyeld at i wille till giffue mig, och forlade mig det aldt sammen, saa er der ingen thuill paa at I-io bliffuer belønnet aff Gud i Himmelen, huilchet ieg hannem dageligen will anmoede och ombeede ud aff mit inderste hierte. Ieg beeder ydmygeligen och gierne at I wilde were mig saa naadig, och bevise mishuundhed imoed mig "som nu er hielpeløes", och lade mig bekomme mit Thøy, som ieg uloulig frarømbte. Så will Gud rigeligen och rundeligen belønne Eder, efter som her nu stunder en kold winter till, och ieg er ichun laterlig kleed, mine fatige forældre haffer intet at gifue mig til kleder, och ieg kand intet fortiene mig. Der for gibr I en barmbhiertigheeds gierning her udi, ieg er hoes en mand udi Malling wed nafn Olluf Rasmussøn, och er hans skollemester (?), pa' det at ieg kand tiene mig nogle faa shillinger nu dete winter ofer, till udi for året at ieg da kand fa' at hielpe mig fremb med, om ieg nogensteds kunde bekomme en Hosbond. Huor for ieg ilige maaeder er begierendes at I mig en goed pas wile meddele. Dog ieg intet haffér tient dertill, sampt och en Shrefte Sedell hoes M. Hermand. Gibrer her udi en barmhjertigheds gierning.
Huis ieg i sin,tied iche kand udi det thimmelige betalte Eder, schall den barmhjertige Gud belønne Eder udi det evige. Dend samme na'dige Gud will ieg befalle Eder I wold. Af Malling.
D.~ 25 September 1670.
Jørgen Pedersen Ellmose.
Hvad Jørgen skriver som adresse.
Dend Høyagtbare Well Wiese och fornehme
Mand Jens Erichsøn. Hans Kongelig Mag.
Høybetroede Amptsforvalter Offer
Ottensegaards Ampt udi Fyen
Min Høygunstig Patron och Megtige. Befordrer
dette
ydmygeligen.
Ottensegaard.
Dette brev er fra Jens Erichsens bror Jørgen. Det er svært at renskrive, og den tekst der kommer ud af det, kan være vanskeligt at få nogen mening med. Noget af det drejer sig også om Jørgen.
Kiere broder Jens Erichsen.Lader Jeg dig venligen' vide, att ieg thalde med Jørgen udi sct.Ollufs dagen udi Aars (Århus) dog ieg iche kunde faa Rete Kundschab hos hannem, huad dénd schiell achtighed vaar, fordi Jeg thalde derom, daa giorde hand Intet Andet End hyllet och gred, fordi hand var nøgen. Derfor beder ieg dig gierne, at hand maatte bechomme sine Klæder Och ieg thalde siden med vores kiere Moder, och hun lod dig ønsche Mange 1000 guode dage och Neter, och bad mig om, att ieg vilde lade dig vide Jørgens Thilstand. Saa gaa hand nu udi Maalling huos Olluf veffver och leser for hoss børnn, och Jens Pouelsen, som er forvalter offuer haffuer bale gaardtz guds ( Havreballegårds gods) haffuer loffuet hanem nogen leylighed, derfor bad min moder, att ieg vilde lade dig det vide, och hun bad dig saagierne, at du ville velgøre och lade ham faa hans affscheden(?), saa giorde du hende en stuor thiene(ste). Dog hun sagde til mig med gredendis Thare, att siuntes noch, att hand haffde giort dig-stuor viderværdighed, och bad mig derfor gierne, at du ville thillgiffue hannem det och hielpe hannem noge(t) thil Rete igien.
Lade ieg dig venligen vide, att ieg haffuer bechomet 20 Rdl ved Christen Thomsen, huor for du schall haffue Thack, til gud vill vi talles ved. Men Kiere Broder, siste gang daa vi thaltes ved, daa loffuet du mig, att du schulde haffue schilt mig ved noget Flesch elle(r) och at(?) Rasmussen paa ... leffgaard schulde haffue flyet dig det-, huor du det ville haff.. . Nu fornemer ieg Christen Thomsen kom hiem, hand hafde været offuer huos eder, at du haffuer det endnu, bede ieg dig derfor kiere broder, om det et Muli(g), daa schill mig ved det, att ieg kunde bechome nogen Penge derfo(r), thi det leger och forderves gandsche for mig, som Christen mig beret(ter). Giør vell kiere Broder och lad mig vide, huorledes vores broder Oue hans thilstand er, huilchen side hand komer thil med sin dounnt(?) och ellers thilstand vell. Her medhaffu dig med aldt kiert till Siæll och liff under guds thryge beschierm(else) throligen befalet aff
den 7 September(?) Anno 1670 din hulde Broder thil døe(den)
Jørgen Erichsen eg. haand
... giør vell och helsen guode vener(?)
fraa mig. ÞÒ/Æâ=Œ § ·n ©n Ðß à¡±
T il Slutning meddeles nogle fra Traps stat. topogr. Beskrivelse
af Danmark, 2den Udgave, hentede Oplysninger om en Del af de foran omtalte større Landeiendomme, navnlig forsaavidt de have tilhørt Slægten.
1. Hollufgaard i Odense Amt, Aasum Herred, Fraugde Sogn, 48
Tdr. H., 425 Tdr. L. Ager og Eng, 60 Tdr. L. Tkov. Hovedbygningen er opført af Jørgen Marsviin 1577 af Stenene fra den
nedbrudte Kirke i Hjallese. Gaarden tilhørte Slægten Marsviin i
det 15de og 16de Aarh. og tilhører nu Lehnsbaron Juel-Brockdorff til Baroniet Schelenborg og Stamhuset Taasinge.
2. Dallund, Odense Amt, Skovby Herred, Sønderø Sogn, 108V, Tdr. H., 950 Tdr. L. Ager og Eng, 250 Tdr. L. Skov, Skamby Kongeog Kirketiende. Den er et gammelt Herresæde og var allerede til i det 14de Aarh., hvor den ejedes af Slægten Bryske, i hvis Besiddelse den forblev indtil 1614. Den tilhører nu Baron
Blixen-Finecke, til Fordel for hvis Slægt den blev oprettet som
Fideikommis 1782.
3. Æbelø, Odense Amt, Skam Herred, Klinte Sogn. Øen ligger nord for Fyen. Den udgjør 431 Tdr. L., hvoraf 269 Tdr. L. er Egeskov. Avlsgaarden paa Øen har 100 Tdr. L. Ager og Eng og
der findes 4 Huse. Den er indlemmet i Grevskabet Roepstorff.
4. Himmelstrupgaarden i Odense Amt, Skovby Herred, Vigerslev
Sogn. 1 Middelalderen laa der en Borg, der tilhørte den i det
13de Aarh. berømte Adelsmand Henrik Æmelthorp. (VedelSimonsen, Nord.-Tidsskr. for Olds. III Bd. Pag. 180 — 193).
5. Ørritslevgaard, Odense Amt, Lunde Herred, Otterup Sogn, 20 ½ Tdr. H., c. 1 5/6 Tdr. H. Fæstegods, 160 Tdr. L. Ager, 4 l/2 Tdr
L. Mose, 14 Tdr. L. Skov. Den blev bygget og omgivet med
Grave af Jørgen Friis 1620.
6. Ørbæklunde, Svendborg Amt, Vinding Herred, Ørbæk Sogn, 53 1/4 Tdr. H., 355 Tdr. L. Ager og Eng, 125 Tdr. L. Skov, 8 Tdr. L.
Mose, med Lunde Vandmølle, Ørbæk Kirke og Halvparten af
Sognets Kongetiende, Frørup Sogn Kongetiende, 218 1/8 Tdr. H.
Fæstegods samt 1 Vandmølle i Svindinge Sogn. Gaarden tilhørte
i Begyndelsen af det 16de Aarh. den berømte Biskop Jens Andersen Beldenak, der kjøbte den af Kong Hans. Efter Bispens
Død blev den solgt til H. Friis. Hovedbygningen er opført af N.
Friis. 1781 kjøbtes den at Kancelliraad Lange, i hvis Slægts
Besiddelse, den siden har været.
7. Knabstrup, Holbæk Amt, Merløse Herred, Sønder Jernløse Sogn, 86 Tdr. H., 803 Tdr. L. Ager og Eng, 340 Tdr. L. Skov, 9 Tdr.
H. Fæstegods, 2 Kirker og 2 Huse. Det er en af Landets ældste
Herregaarde, hvis første Eier var Niels Absalons Søn, der var en
Sønnesøns Søn af Skjalm Hvide. Den tilhører nu Etatsraad Lunn,
i hvis Slægts Besiddelse den har været siden 1777.
8. Frydendal, Holbæk Amt, Tudse Herred, Frydendal Sogn, 360
Tdr. H., 500 Tdr. L. Ager og Eng, 3 Kirke- og Kongetiender.
Den tilhørte i det 14de Aarh. Marsken Efvert Moltke, der var
gift med en Datter af Marsk Stig Andersen Hvides Søster Sophie,
der var gift med T. Temmesøn. Nu tilhører Gaarden Hofjægermester Treschow.
9. Aggersvold, Holbæk Amt, Tudse Herred, Hjembæk Sogn, 85 Tdr. H., 26 Tdr. H. Skovskyld, 734 Tdr. L. Ager og Eng, 81 Tdr. L.
Skov, 180 Tdr. H. Fæstegods med 2 Kirker. I Christian IV.s
Tid blev Gaarden flyttet fra Kundby Sogn til sin nuværende Beliggenhed. Den tilhørte da H. Vind. Den har havt mange Eiere
og tilhører nu Lehnsgreve Lerches Bo.
10. Kongsdal, Holbæk Amt, Merløse Herred, Ondløse Sogn, 734 Tdr. L Ager og Eng, 420 Tdr. L. Skov, 49 Tdr. L. Mose, 2 Kirker,
129 Tdr. H. Fæstegods, 30 Tdr. H. Arvefæstegods. Biskop Absalon skjænkede største Delen af Ondløse By til Sorø Kloster, der
derefter tilkjøbte sig Resten af denne By og oprettede deraf en
større Gaard. 1205 kom Gaard og Gods tilbage til Stig Hvides
Slægt. I det 13de Aarh. tilhørte den Marsk Stig Andersen, der
myrdede Kong Erik Glipping. Den tilhører nu Konseilspræsident
og Finantsminister Estrup.
11. Basnæs, Sorø Amt, Vesterflakkebjerg Herred, Tjæreby Sogn, 105 Tdr. H. Ager og Eng, 4 1/2 Tdr. H. Skovskyld, 550 Tdr. L. Ager
Eng samt 464 Tdr. L. do. do. ved Parcelgaarden Transbygaard;
300 Tdr. L. Skov; 436 Tdr. H. Fæstegods samt Tjæreby Sogns
Konge- og Kirketiende. .Den er oprettet af 2 smaa Byer og
tilhørte i det 15de Aarhundrede Slægten Lunge. Blandt dens
mange Eiere skal nævnes Generallieutenant L. de Boisset fra
1714— 28 og hans Søn Oberstlieutenant de B. fra 1728— 46.
Den Første er omtalt under Erik J. Westengaard Proviantkommissair. Efter General B. og Hustrus Bestemmelse byggede Sønnen en Skole i Tjæreby og indsatte 1000 rbd. i Basnæs imod at Gaarden skulde yde 50 rbd. aarlig til Løn for en Skolelærer i Tjæreby. Etatsraadinde C. A. Lowson og hendes Svigersøn Konferentsraad Chr. L. Schütz, kjøbte 1783 i Forening Basnæs Gaard og Gods. Schülz var en meget dygtig Mand, som med Iver udskiftede og udflyttede Bøndergodset, hvilke Foranstaltninger hans Frue Anna Sch., som boede paa Basnæs, medens han for sit Embeds Skyld i Reglen maatte forblive i Kjøbenhavn, udførte med stor Klogskab under hans Veiledning, saa at Bøndergodset snart tiltog i Velstand. En ny Hovedbygning opførtes og flere Forbedringer foretoges. I Aaret 1805 solgte Sch. det Hele for 275000 rbd. til Chefen for den kgl. Livgarde til Hest, Generaladjudant Fr. v. Blücher. Siden 1838 tilhører den Slægten
Scavenius.
12. Klarupgaard, Aalborg Amt, Fleskum Herred, Klarup Sogn, oprettet af 4 Bøndergaarde, 28 Tdr. H., 400 Tdr. L. Ager og Eng,
20 Tdr. L. Have og Plantage; 70 Tdr. H. Fæstegods. Gaarden
blev brændt under Skipper Clements Oprør 1534. Tilhører nu
Godseier Etatsraad Brandt.
13. Sohngaardsholm, Aalborg Amt, Fleskum Herred, Nørre Tranders Sogn, 39 Tdr. H., 344 Tdr. L. Ager og Eng, 8 Tdr. L. Mose. Den blev oprettet som Herregaard i Slutningen af det 17de
Aarhundrede.
14. Høiriis, Thisted Amt, Sønder Herred, Ljørslev Sogn (paa Mors), 17 1/2 Tdr. H., 260 Tdr. L. Ager og Eng, 125 Tdr. L. Mose,
10 Tdr. L. Hede, 45 Tdr. L. Skov; 3 3/4 Tdr. H. Fæstegods,
11 Tdr. H. Bøndergods. Den nævnes allerede i dei 14de Aarh.
og solgtes til Børglum Kloster 1413.
Amtmand Fr. Hauch kjøbte den af Major Klingenberg og
solgte den 1768 til Major Winding. Da denne gik fallit, maatte
H. atter overtage Gaarden; men solgte den paany 1778 til en
Kjøbmand G. i Thisted for 20,000 rbd. d. G.; men dens Tilliggende dengang var 203 Tdr. H. Bøndergods samt Ljørslev og
Løderup Sognes Kirketiender og Løderup Sogns Kongetiender.
Den tilhører nu Hofjægermester Steensen-Leth.
15. Nørre Elkjær, Hjørring Amt, Horns Herred, Tversted Sogn. Jyllands nordligste Herregaard med 31 Tdr. H. og 2200 Tdr. L.
p. p., hvoraf en Del er lagt til Afbyggergaarden Vaagholt.
Borggaarden er omgiven af Grave. I det 17de Aarhundrede
eiedes den af Familierne Lunge og Ramel. Senere eiedes den
af Brockdorff, Hoick p. p .; nu af H. Ring.
Notater: Kvinde - Maren Nielsdatter Bang
I følge Dansk Biografisk lexikon XXV, 1943 side 389 blev Maren Nielsdatter Bang gift den 20/9-1674. Brylluppet blev holdt på Odense Rådhus i en stor og fornemme forsamling( Bircherod, dgb anf.. dato. Maren Nielsdatter Bang blev gift anden gang den 21. December 1691 med Krigs- og Landkommissær Otto Pedersen Himmelstrup, der døde 1709. Han havde i 1670 tjent hos Niels Lassen på Dalum, men tjente i 1686 hos Jens Erichsen.
Kilde bogen Familien Westengaard
https://dis-danmark.dk/bibliotek/910105.pdf
TILLÆG.
a. I sit andet Ægteskab med Otto Pedersen Himmelstrup fødte Maren Bang 7 Børn, hvoraf 3 døde unge og ugifte. De fire, der levede længere, vare:
1. Jens Erik Ottosen H. Sekondi. 1716, Kapitain 1724 ved Fyenske
nationale Fodfolk Regiment, ugift
2. Peder Ottosen H. Kapitain ved Aalborg Stifts nationale Regiment,
1719 Oberstlieutnant, ugift.
3. Niels Bang H. Regimentskvartermester ved Grenaderkorpset 1721 og efter Farbroderens, Justitsraad Peder Pedersen Himmelstrups, Død i 1731 hans Efterfølger som Krigs- og Land-Kommmissair paa Fyen.
Han blev derhos Etatsraad, Eier af Ørebæklunde og Ørritslevgaard,
f 1754, Frederika Sophie Andersen f. 1729 (Faderen Amtmand i
Assens). Hun fik Hollufgaard og Ørritslevgaard efter sin Moder, der
var en Datter af Justitsraad og Landsdommer M. Rosenvinge og indtraadte efter sin Mands Død i nyt Ægteskab med H. v. Heinen. Hun døde 1767. Hendes 3 Børn med N. B. Himmelstrup døde uden at efterlade sig Livsarvinger.
4. Lovise Ottosdatter H., f. 1700, f 1750, ~ 1721 Provst Bolle Jensen Mørch, f. 1692, f 1765, Præst til Gjerding Blenstrup. De efterlode 2 Sønner og 1 Datter, hvis Descendens endnu lever.
Det er et Bevis paa stor Veneration, naar O. P. H. og Maren Bang
opkaldte deres førstefødte Søn efter Maren Bangs afdøde Mand Jens Eriksen.
Vedel-Simonsen fortæller i sin >Rugaards Historie< (og anfører, at det er meddelt ham af afdøde Provst Boesen), at Dallund kort efter J. Eriksens Død blev skyldsat efter den ny Matrikul og at Hovedgaardens Hartkorn ved den Leilighed blev nedsat fra 66 til 53 Tdr., saa at den fik 18 Tdr. Land gode Jorder paa hver Td. Hartkorn, og at Aarsagen hertil skal have været at en af Kommissairerne, der besørgede Martrikuleringen, ønskede at ægte den velhavende Enke. Maren Bang holdt imidlertid gode Miner til slet Spil
saalænge indtil Skyldsætningen var tilendebragt, men lod ham saa vide, at hun for Tiden ikke havde nogen Lyst til at forandre sin Stilling. Ved bl Juletid 1692 ægtede huu imidlertid Krigs- og Lands-Kommissair Otto Pedersen, der var født paa Gaarden Himmelstrup i Vigerslev Sogn, som han en Tid beboede og hvorefter han og Familie toge Tilnavn.
b. Med Hensyn til Erik J. Westengaards Klage over Stedfaderen m. m. forholder det sig saaledes:
Ifølge Ansøgning af 14/1 1690 havde Maren Bang faaet Tilladelse til at hensidde i uskiftet Bo, saalænge hun forblev ugift og til at, — hvis Skifte og Deling engang skulde finde Sted, det da maatte foretages uden Rettens Mellemkomst.
Da hun nu i 1691 besluttede at gifte sig, fik hun paa en derom indgiven Ansøgning under 17/8 1691 allerhøieste Tilladelse til at skifte med sine Børn ved Hjælp af nogle af hendes nærmeste Venner uden Rettens Mellemkomst og til at Børnenes Gods efter Skiftets Slutning maatte forblive hos hende, for at hendes tilkommende Mand, 0. P. H., >der selv har Gods< kan bestyre det paa bedste Maade, >indtil Sønnerne blive myndige og
Døttrene komme i Mands Værge.<
Jens Eriksen efterlod foruden Hollufgaard, Dallund og Æbelø, en hel Del Strø-Gods, og Boets Stilling var saa god, at de Efterladte ved Skiftet1691 i Fædrenearv fik: Sønnerne hver c. 4000 rbd., Døttrene hver c. 2000 rbd. og Enken Halvparten af Boet samt en Broderiod, saa at Boet i det Hele eiede c. 44000 rbd. (se Høiesterets Voteringsprotokol for 22/10 1704).
Pengene vare da reelt c. 9 å 10 Gange mere værd end nu.
Bestyrelsen af Godset, hvori Formuen væsentlig var anbragt, har
rimeligvis forvoldet Enken Vanskeligheder af forskjellig Art. Tiderne vare derhos, skjønt betydelig bedre end i de første Aar efter Krigen med Sverige 1658— 60, ikke gode for Landmanden, og man kan derfor godt forstaa, at hun modtog Krigs- og Landkommissair 0. P. H.s Haand. Han omgikkes delvis de fornemste Familier paa Fyen, eiede selv Gods, var i en anset Embedsstilling, der i Datidens Penge lønnedes med 600 rbd. aarlig og var af hendes afdøde Ægtemand, Aftenen før hans Død, anbefalet hende som
Raadgiver.
Det synes imidlertid som om Stedfaderens Bestyrelse af Godset og
Stedbørnenes Arv ikke har været heldig. At han satte den ældste Stedsøn Erik i det kostbare ridderlige Akademi i Kjøbenhavn og formentlig holdt ham der i flere Aar og sendte den anden Søn med en flot Ekvipering til Hamborg for at han skulde gaa i Skole der, synes at tyde paa Ødselhed og Forfængelighed, hvorved det dog ikke bør overses, at J. Eriksen før sin Død udtrykkelig havde udtalt Ønske om, at hans Sønner kom til at studere.
0. P. H. sørgede omhyggelig for Steddøttrenes Undervisning og bortgiftede derhos 4 af dem, hvis Bryllupper selvfølgelig har foranlediget ham Udgifter, som han ikke kunde afdrage i deres Arv.
Erik J. Westengaard indgik, >saasnart han var bleven myndig, paa egne og 5 Søstres Vegne, med et Andragende, dateret Odense d. 1702, til Kongen om at der i Betragtning af, at det er at befrygte, at >vor Arv ej saaledes vorder omgangen, som den burde for de Umyndige>, >ja dersom bemeldte vor Stedfader længer skulde indeholde disse Midler, at de virkligen skulde komme tilkort<, og >jeg selv for de Umyndiges Tiltale udi sin Tid, som den, der ikke har draget tilbørlig Obacht for deres Midlers Konservation, kunde være fri og angerløs< etc., maa beskikkes 2 Kommissairer,
hvortil han foreslaar Justitsraad Ehm og Kancelliraad Chr. Scavenius, >for at tilholde voris Stedfader sine Værgemaals Regnskaber at aflægge, samme Regnskaber at efterse og, ifald uformodentlig nogen Stridighed skulde mellem falde, da derpaa at kjende og tilholde vor Stedfader at udrede de Umyndiges Midler og til Sammes Forvaltning andre vederhæftige Værger omforordne<. Dette Andragende bevilgedes af Kongen under n/n 1702 og
H. Ehm og Chr. Scavenius bleve udnævnte til Kommisairer for at afgjøre Sagen. Imidlertid var Udbetalingen af den myndige ældste Stedsøns og de 2 gifte Steddøttres Arv allerede sket. I Løbet af 1702 udstedte Erik J. W.d. 4/7, A. Lehrmann d. 2/12 og J. Lowson d. 2/12 1702 Afkald og Kvittering for at have faaet Rede og Rigtighed for den dem tilkommende Fædrenearv.
Det Samme fandt Sted d. 17/2 1705 for Berthel Hauchs Vedkommende og d.19/9 s. A. for Jørgen Schwartz's do.
De 2 yngste Døttre bleve først gifte efter O. P. H.s Død. Da O. P. H.
derhos i Juni 1702 laante E. J. W. c. 3990 rbd. mod Pant i hans Arvegods, har Forholdet vel foreløbig været taaleligt; men dette varede ikke længe. I Efteraaret 1702 døde nemlig Jens Eriksens næstældste Søn, Niels Bang Jensen Westengaard. Da O. P. H. og Maren Bang da boede paa Dallund, bleve Herredsfogderne i Bogense og Skamby Herreder beordrede at udføre Skiftet efter ham. Da disse imidlertid nægtede at give en Udskrift af Skiftet, klagede Erik W. og hans Svoger Jørgen Lowson til Kongen, der
tillod, at de Paagjældende bleve indstævnede for Høiesteret for dette deres >Ophold imod Loven<. Udskriften gaves saa den 22/1 1704.
De Herrers Afgjørelser i Boet vandt imidlertid ikke Bifald hos den
Afdødes Helsøskende; thi den 28/2 1704 bleve de af Erik J. W. og J. Lowson indankede for Høiesteret Sagen forhandledes der den 22/10' 1704. Den benævnes i Protokollen: Erik Vestengaard og Jørgen Lovesen contra Krigskommissarius Otto Himmelstrup.
Af Høiesteretsassessorernes Stemmegivning ses, at flere af dem ansaa O. P. H.s Regninger over Udgifter til den afdøde Stedsøn N. B. J. W. for Aarene 1692, 93 og 94 for >ubillige< eller >altfor høit opførte<, da Stedsønnen kun var et Barn (c. 14 Aar) og kun ejede en Kapital paa c. 4000 rbd. Formynderen burde holdt til raade og ikke givet ham en saadan Ekvipage til Hamborg, da Barnet kun skulde derned for at gaa i Skole. En af Dommerne siger, at O. P. H. har handlet imod Lovens 26 Art. 17 Cap. 3 Bog og 4 post; at Regnskabet pro 1694 er et klart Bevis paa O. P. H.s
onde Forhold ved den excessiv store Regnskabs opførelse. En anden følger Kommissairerne, eftersom det er betænkeligt at stille en Stifsøn imod sin Fader og egen Moder, da det omsider kun kan blive en Bagatelle, som han kunde avancere ved Processen.
En tredie siger, at Sagen føres alene af E. Westengaard paa Pigebørnenes Vegne, — da de øvrige (O. P. Himmelstrups egne Børn med Maren Bang) have forligt sig med ham.
De Fleste udtale sig imod O. P. H.; men Udfaldet kjendes ikke, da
Dommen med samtlige Aktstykker er brændt. Foruden denne Sag havde O. P. H. ogsaa en særlig Tvist med Svigersønnen J. Lowson. Under 10/10 1703 indgav han nemlig til Landsdommeren over Fyen en Protest imod at J. L. til Raadmand Mule i Odense havde solgt en ham tilhørende Fordring i Dallund, som 0. P. H. efter ergangen Dom skulde betale til J. Lowson.
O. P. H. beraaber sig hen paa at J. L. ved den endelige Opgjørelse, >som er anhængiggjort ved Lands Lov og Ret<, vil komme til at skylde O. P. H. Penge, og at J. L. selv har begjært og lovet at underkaste sig Likvidationsmænds Afgjørelse.
Da O. P. H. døde i Foraaret 1709 fik Enken Maren Bang u/ft 1709
kongelig Tilladelse til at skifte med sine 2 Kuld Børn uden Rettens Mellemkomst og under Medvirkning af Samfrænder. Hendes Andragende herom er medunderskreven af den af hendes Brødre der var Præst i Særslev samt af Amtsskriver Rasmus Andersen, dennes Svigersøn.
Den 28/5 1710 andrager Maren Bangs Svigersøn, Regimentskvartermester B. Hauch paa egne og Peder Pedersen Himmelstrups Vegne (den Sidste var i Holland ved Auxiliairkorpset) om at Stiftamtmanden paa Fyen maa blive beordret til at skifte Boet efter 0. P. H., da der i det forløbne Aar Intet er foretaget til Skiftets Afholdelse og det maa befrygtes, at Boet, formedelst Enkens
Svaghed, daglig skal formindskes til de Umyndiges og Kreditorernes Skade.
Stiftamtmanden fraraader at bevilge Andragendet; men B. Hauch fornyer sit Andragende den 28/6 s. A. paa Grund af, at*Boet endnu henstaar udelt, ingen af de Paarørende have Tid eller Leilighed til >derved Noget at forrette<, nogle Kreditorer have ved Proces skaffet sig Fyldestgjørelse til stor Skade for de Umyndige og andre Kreditorer, som bie efter Skiftets Slutning. Kancelliet anbefalede dette Andragende, >da Enken har misbrugt den kongelige Tilladelse af n/6 1709 til at hensidde i uskiftet Bo<. Hauchs
Andragende bevilges og Stiftamtmanden faar Ordre til strax at foretage Skiftet. Den 18/8 1711 indberetter Stiftamtmanden, at Boet er i stor Uorden og Affairerne slette. Kreditorerne gjøre Indførsel, Gaardene udbydes ved Auktion. Stervboens Midler androg d. 18/8 1711 kun 213 rbd. 5 Mrk. 8 Sk., >som lidet ville forslaa til den øvrige Gjælds Betaling<. Under den Konfusion, hvori Boet er bragt, er det ham, der har saa mange andre Embedsforretninger at varetage, umuligt at bringe Orden deri eller svare Kreditorerne,
tilmed da Midlerne ere distraherede ved Indførsler og Domme, der ikke staa under Amtets Kjendelse, hvorfor han andrager om Fritagelse for det paalagte Hverv. Denne Indstilling afslaas bestemt.
Af en Høiesterets Dom af 18,6 1711 i Sagen mellem J. F. v. Haxthausen og Krigskommissair O. P. H.s Enke og Arvinger ses, at Førstnævnte havde gjort Indførsel i Daliund for en Fordring paa c. 27000 rbd., som han havde faaet paa 0. P. H. ifølge Panteforskrivning af 1O,'1O 1708. samt at Andre
ogsaa havde erhvervet sig Dom for Tilgodehavende i Boet.
Medens J. Eriksen ved sin Død i 1689. som ovenfor anført, efterlod
en Formue til Værdi c. 44000 rbd. i Datidens Penge, døde O. P. H. som en meget gjældbunden Mand. Hvad var Grunden hertil?
Fuld Klarhed over Aarsagerne til hans oekonomiske Tilbagegang har jeg ikke faaet; men nogle Momenter kunne oplyses foruden det ovenfor Anførte.
Medens 0. P. H., efter Skjødeprotokollerne at dømme, indtil Udgangen af 1691 ikke har kjøbt noget Gods, ses han i Aarene 1692— 97 incl. at have kjøbt, navnlig i de første Aar, foruden Ørritslevgaard, som kjøbtes 1693, 13 Bøndergaarde og 3 Anparter i Saadanne, en halv Snes Huse samt Anparter i 2 Saadanne, Patronatsret over Frørup Kirke og Obligationer til Beløb
3500 rbd. samt nogle Anparter i Tiender.
Midlerne til disse betydelige Kjøb maa han, hvis han ikke har vundet
Penge i Lotteriet, hovedsagelig have faaet ved Hustruens og Stedbørnenes Formue og de aarlige Indtægter deraf; men fra 1698 af ophøre alle Indkjøb, og fra 1699 begynde Kreditorerne at melde sig. Han ses saaledes at udstede Obligationer for Gjæld 1699 for 3000 rbd., 1700 for 4500 rbd., 1701 for 9988 rbd., 1703 for 6000 rbd., medens der i samme Aar gjøres Indførsel i
Ørritslevgaard for 11590 rbd. samt for en Vexel paa 1025 rbd.
1705 overdrager han Broderen, der var Toldembedsmand i Odense og for hvem han var Kautionist, 1I4 Anpart i Dallund og 'fe Anpart i
Dallund Mølle. 1706 sælges 6 Gaarde og 2 Huse og udstedes forskjellige Obligationer.
1708 udstedes en Obligation paa 2408 rbd. og sælges Hollufgaard i Mai for 20200 rbd.
Naar hertil føies, at han i Efteraaret 1708 udsteder en Panteforskrivning til Haxthausen med Pant i Dallund for 27000 rbd., og at han paa den Tid endnu ikke havde udbetalt de 2 yngste Steddøttre deres Fædrenearv, saa kan man ikke godt værge sig imod dén Tro, at han har været en daarlig Bestyrer af den ved hans Giftermaal med Maren Bang modtagne betydelige Formue, hvoraf Halvparten og en Broderiod jo var hendes Del deraf og
som altsaa tilfaldt ham ved Giftermaalet. Det er lidet sandsynligt, at han var trykket af Gjæld i de 6 Aar, han kjøbte saa meget Gods og Obligationer.
Arven til Stedbørnene udbetaltes for en stor Del ved at overdrage dem Gods og Anpart i Saadant. Kornprisernes Dalen efter 1700 kan ikke alene forklare hans Tilbagegang i oekonomisk Henseende, og ifølge R. Meiborg
Gamle danske Hjem i det 16., 17. og 18. Aarhundrede, Kjøbenhavn 1888, blev 1 Td. Hartkorn Strøgods, der i 1653 blev vurderet til 100 rbd. og i 1696 blev solgt for 5 rbd. i Aaret 1702 betalt med 16l/2 rbd., hvilket dog viser nogen Fremgang for Landbruget.
I Henhold til Stedsønnens Klager over ham, der jo fandt Medhold hos Regjeringen og formentlig ligesaa hos den stedlige øverste Myndighed, maa man være berettiget til at slutte, at 0. P. Himmelstrup ogsaa selv har havt Skyld i denne Tilbagegang.
At Erik W. og hans Sødskende ikke saa paa Forholdene med venlige Øine, kan ogsaa sluttes deraf, at medens Erik W. opkaldte sin ældste Søn efter sin Fader, den næstældste efter sin Svigerfader Christian Poulsen Fyhn og den yngste efter sin Svoger B. Hauch, er ikke en eneste af hans 4 Døttre bievne opkaldte efter hans egen Moder, og med Undtagelse af Fru Post, hans næstældste Søster, har ingen af hans 6 Søstre, der alle vare
gifte og efterlode Døttre, opkaldt nogen af disse efter Maren Bang, deres Moder.
At Fru M. J. Lehrmann stod i et venligere Forhold til Maren Bang og
hendes anden Mand end hendes Sødskende gjorde, fremgaar af flere Fakta.
Præsten Lehrmanns Afkald paa Arv 1702 var allerede affattet i paafaldende særlig venlige Udtryk; Præsten Post, hendes anden Mand, fik Skamby Præstekald af Otto Peder Himmelstrup, og var formodentlig forinden Udnævnelsen forlovet med Lehrmanns Enke. Hun var jo vel ganske velhavende,
men ved Lehrmanns Død kun 24 Aar gi., og maatte derfor naturlig kunne ønske at blive gift paany. Hendes første Søn med Post døbtes Jens Otto Post og af Døttrene fik den ene Navnet Maren Bang Post. Det var dertil hos denne Datter, at Maren Bang formentlig tog Ophold, da efter hendes Mands Død hendes Eiendomme bleve solgte, og det var i ethvert Fald i
Skamby Præstegaard Maren Bang døde 1720. Den yngste af Jens Eriksens Døttre, der først blev gift 1713, opholdt sig ikke hos sin Moder men hos den Søster, der var gift med Raadmand Jensen i Slagelse, idet hendes Bryllup med Schultz foregik i Slagelse og ikke i Skamby.
c. Provst J. E. W. døde 23/8 1794. Dagen efter mødte Skifteretten
(Provst Hersom og Pastor Windekilde) og forseglede den Afdødes Skrivebord m. v. Da samtlige Arvinger vare repræsenterede ved Begravelsen den 1/9 s. A., blev Forseglingen brudt og Boet extraderet. Der fandtes da, som den Afdøde havde lovet, en af ham forfattet Disposition, der indeholdt en Optegnelse over Boet samt hans sidste Villie. Originalen findes nu ikke i Geheimearkivet, men i den geistlige Skrifteprotokol for Hammer Herred af
1794, som endnu opbevares der, findes anført følgende Uddrag af Dispositionen:
De 180 Malerier, der fandtes i Storstuen og i enkelte Kamre og Værelser saavelsom Sølvtøiet, hvoriblandt vare flere større Stkr. mærkede E. W. (altsaa Arv fra Faderen) f. Ex. 1 Kaffekande med Fad, 1 Mælkekande med do., 1 Thepotte med do., samt en Spølkum (hvilke alene havde en Vægt af tilsammen 134 Lod) maatte ikke sælges ; men skulde deles lige mellem alle Arvingerne. Det maa derfor skyldes disses egen Beslutning, at den ældste Søn, Provst Otto W., fik saa godt som alle Malerierne. Da det
gamle Jernuhr med Mærket >Dr. N. Bang< ikke nævnes i Registreringen, maa det sandsynligvis i Dispositionen være tildelt Otto W. Fremdeles var der i Dispositionen angivet hvilke Møbler m. v. Enken kunde udtage forlods som sin Eiendom samt en Del Linned, der paa samme Maade skulde udleveres til de to yngste ugifte Sønner. Bøgerne, der bestode af 142 Folianter, 371 Bøger i Oktav og c. 26 Musikalier, bleve ligeledes delte, fordi Ingen vilde byde paa dem ved Auktionen. Af de ved denne
indkomne Summer kan iøvrigt sluttes, at Provstens Vurdering af hans Løsøre i 1765, da han skiftede med sine Børn af første Ægteskab, har været forsvarlig. Med Hensyn til den i Familien værende Tradition om, at Enken skal have forurettet sine Stedbørn bemærkes: At Enken skulde have undladt at opgive Noget under Registreringen ved Skiftet efter Provstens Død, er aldeles uantageligt alene af den Grund, at hun vidste, at Provsten vilde efterlade en Optegnelse over Boet. Dets Status var derhos 1765 kun c. 4000 rbd., hvilket i vore Penge efter Kjøbeevnen vilde svare til c. 27000 Kroner. I 1795 var Nettoudbyttet, efterat
Malerier, Sølvtøi, Bøger og Enkens og de 2 yngste Sønners Gaver samt Omkostningerne vare fradragne c. 11000 rbd., efter Kjøbeevne i Nutiden svarende til c. 62000 Kroner, uagtet den Afdøde i de siden 1765 forløbne Aar havde holdt 3 Sønner i Vordingborg Latinskole og senere ved Universitetet, udbetalt den hele Mødrenearv til sine 3 ældste Børn af første Ægteskab samt bortgiftet 2 Døttre. Det er snarere paafaldende, at hans Bos Navnet Frederik er formentlig givet den yngste Søn efter Provstens Fætter
Konferentsraad Frederik Hauch.
e. I Medfør af allerh. Bevilling af 27/n 1767 oprettede Etatsraad Jacob Lowson og Hustru f. Riis under ao/6 1777 et Testamente, i hvis § 10 og 12 var fastsat, at deres Efterladenskab, forsaavidt det ikke efter § 11 anvendtes til at indkjøbe et Stamhus eller Fideikommis, skulde indleveres til Kjøbenhavns Overformynderi og der administreres som Fideikommis for deres
ægte Børn og Descendens under Navn af >Etatsraad Jakob Lowsons og Hustrus Legat<. I Overensstemmelse hermed er der efter at Testamentets Bestemmelser om et Stamhuses Oprettelse forlængst vare efterkomne, under ®/t2 1809 fra Testatorernes Bo indbetalt til Kjøbenhavns Overformynderi Obligationer og rede Penge til samlet Beløb 35225 rbd. 3 Mk. 14 Sk. dansk
courant, der senere ved Omskrivningen efter Forordningen af B/j 1813 blev reduceret til 22324 rbd. 90 Sk. (o: svarende til 45000 Kr. i Nutidens Penge).
Efter at Testatorernes Descendens og deres Søns Enke f. Løffler, der efter dens Uddøen skulde nyde godt af Legatet, vare døde i 1850, skulde ifølge samme Testaments § 19 dette Legat deles lige mellem J. Lowsons egen og hans Hustrus nærmeste Slægt og Paarørende. Kapitain Lengnich, der beskjæftigede sig meget med Personalhistorie, havde været opmærksom herpaa og tilbød imod en Godtgjørelse af af 25 å 30 pCt. at ville forskaffe
Familierne Westengaard og Schultz, der begge hørte til Etatsraad J. Lowsons nærmeste Paarørende, hver en Fjerdedel af nævnte Legat.
Hvorfor Kapitain L. ikke ogsaa henvendte sig herom til de andre
endnu blomstrende Grene af Familien, nemlig Lehrmanns, Hauchs og Mørchs Descendenter, er ikke ganske klart; men mulig har han undladt Saadant dels af Hensyn til de overordentlig store næsten uoverkommelige Vanskeligheder, det vilde frembyde indenfor en rimelig Tid at skaffe Beviser for deres Ret, og dels ogsaa af Frygt for, at det ikke skulde lykkes ham at faa saa mange tildels med hinanden ubekjendte Mennesker til at blive enige om at give ham det forlangte Honorar. Den Mørchske Linie, der mente at nedstamme fra Maren Bang i hendes andet Ægteskab, meldte sig vel paa egen Haand som arveberettiget; men blev ei anerkjendt af Skifteretten
og forfulgte ikke Sagen ved Høiesteret. Familierne Westengaard og Schultz kjendte dengang ikke selv tilstrækkelig Slægtskabsforholdet til Jacob Lowson og gik derfor villig ind paa Kapitain Lengnichs Forslag, og det lykkedes ham ogsaa, men dog kun ved at appellere Lands-Over- samt Hof- og Statsrettens Skiftekommissions Kj endelse til Høiesteret, at faa anerkjendt disse Familiers Slægtskab med Etatsraad Jacob Lowson og derved begrundede
Ret til at faa deres Part af Legatet. Høiesteret dømte nemlig under 27l6 1856, at Skiftekommissionen paany burde foretage Etatsraad J. L.s og ligeledes afdøde Hustrus Arvedelingsbo og i samme affatte en ny Repartition, hvorved Halvparten af Boets beholdne Formue paa lovlig Maade fordeles mellem Citanterne. (Familierne Westengaard og Schultz).
Med Hensyn til Etatsraad L.s øvrige Forhold og Dispositioner over
sine Eiendele skal anføres, at hans Søn cand. jur. Jens Lowson efter Faderens Død i Forening med sin Moder E. A. Riis og Søster A. Schütz i Henhold til Testamentet d. 30/4 1779 oprettede Herregaarden Basnæs med Gods ialt c. 478 Tdr. Hartkorn, som forinden var indkjøbt for 75000 rbd.,
Af hans Optegnelser ses, at Datterens Udstyr m. m. ved hendes Gifterrn aal androg c. 3550 rbd., og at der dertil var indkjøbt 2 Dousin Guldknapper, 24 Sølvskafter til Knive og Gafler med Futteral, 2 Guldknapper med Diamanter, 14 Fruentimmer Sølv- og Guldknapper og 1 ny Vogn, som var besørget kjøbt af Regimentskvartermester Himmelstrup, brabandske
Kniplinger for 72 rbd., 12 Pd. Edderdun; Brudeklæder og Tøi til Omhæng til Sengen m. m. fra Hamborg 471 rbd.; fra Guldsmeddene i Aalborg adskillige smaa Ting af Sølv for 52 rbd. ; fra Lübeck 1 Anker Rinsk Viin og 40 Flasker rød Viin for 87 rbd. foruden fransk Viin, Brændeviin, Konfekturer m. m. Præsten fik 12 Dukater i Guld, c. 32 rbd.; Skolen, Klokkeren m. m. 17 rbd. 3 Mk. og Musikanterne 20 rbd. Alt i Datidens Penge.
Der fandtes derhos et Testamente eller sidste Villie, dateret 24/6
1740, hvori han udtaler, at han bar intet arvet efter sine Forældre
eller Andre (at han fik 2000 rbd. med Hustruen som hendes Fædrenearv og hvad hun senere arvede efter sin Moder, omtales ikke); >men Gud bar naadeligen og faderlig sørget for mig og mine<. >Jeg har ladet dem lære saa meget, at de burde være skikkede til selv at fortjene deres Brød og, kunne de det ikke, er det deres egen Skyld<. Han formaner dem til at elske og støtte hinanden efter Evne. Han ønsker at lægges i Kisten med en Nathue paa Hovedet og en >daglig Sloprok<, den yderste Kiste skal være af Ruslæder med en forsølvet Plade, hvorpaa kun maa sættes: Bærtbel Hauch, f. 1671, d. 174.. En Morgenstund ønsker han at hensættes i
Garnisonskirken i Kjøbenhavn op i Nærheden af Alteret. Hans Børn og nærmeste Paarørende 2 å 3 Par ventes at følge Liget og >ingen Ligtale maa holdes<, idet han overhovedet ønsker at begraves >uden noget vidtløftig Væsen.
I en Efterskrift er tilføiet Ønsket om, at 2 Mænd efter kongelig Bevilling maa forrette Skiftet. Han foreslaar Westengaard i Citadellet, om >han saa længe lever<, hans Neveu Jørgen Hauch, Kapitain. som den anden eller hans anden Neveu Andreas Lowson; >thi jeg vilde ikke. at Enhver skulde vide Tilstanden efter min Død<. Dette Ønske blev dog ikke efterkommet formentlig paa Grund af, at Sønnerne delvis protesterede imod Dispositionen,
hvorved Retskjendelser hieve nødvendige.
Mand Krigs- Og Landkommissær Otto Pedersen HIMMELSTRUP 31
Født: Ca. 1645 - Himmelstrupgården, Vigerslev
Dåb:
Død: 1709 - Skamby
Begravet: 16 Maj 1709 - Overført til Sct. Knud.
Ægteskab: 1691
Kvinde Maren Nielsdatter BANG 6
Født: 1649 - Dalum Præstegaard 144
Dåb: 27 Mar. 1649 - Dalum, Odensen
Død: 1720 - Skamby Præstegaard
Begravet: 23 Jul. 1720 - Skamby
Far: Niels Hansen BANG TIL HOLLUFGAARD (1614-1676) 6
Mor: Anne Hansdatter KØLENBRUN (Ca. 1623-1688) 6
Anden ægtefælle/partner: Jens Erichsen WESTENGAARD (1633-1689) 6 - 20 Sep. 1674 - Odense Raadhus
Børn
1 K Louise Ottosdatter HIMMELSTRUP
Født: 1703 ca - Søndersø
Dåb:
Død: 25 Maj 1759 - Evt. 22/2-1765 Mormonb.
Begravet:
Ægtefælle/partner: Bolle Jensen MØRCH (1682-1765)
Ægtesk: 13 Maj 1721 - vor Frue kirke Aalborg
Notater: Mand - Krigs- Og Landkommissær Otto Pedersen Himmelstrup
ejer af Dallund og Ørritslevgaard.
Kilde: Anetræ for Otto Himmelstrup Bollesen Mørch.
Notater: Kvinde - Maren Nielsdatter Bang
I følge Dansk Biografisk lexikon XXV, 1943 side 389 blev Maren Nielsdatter Bang gift den 20/9-1674. Brylluppet blev holdt på Odense Rådhus i en stor og fornemme forsamling( Bircherod, dgb anf.. dato. Maren Nielsdatter Bang blev gift anden gang den 21. December 1691 med Krigs- og Landkommissær Otto Pedersen Himmelstrup, der døde 1709. Han havde i 1670 tjent hos Niels Lassen på Dalum, men tjente i 1686 hos Jens Erichsen.
Kilde bogen Familien Westengaard
https://dis-danmark.dk/bibliotek/910105.pdf
TILLÆG.
a. I sit andet Ægteskab med Otto Pedersen Himmelstrup fødte Maren Bang 7 Børn, hvoraf 3 døde unge og ugifte. De fire, der levede længere, vare:
1. Jens Erik Ottosen H. Sekondi. 1716, Kapitain 1724 ved Fyenske
nationale Fodfolk Regiment, ugift
2. Peder Ottosen H. Kapitain ved Aalborg Stifts nationale Regiment,
1719 Oberstlieutnant, ugift.
3. Niels Bang H. Regimentskvartermester ved Grenaderkorpset 1721 og efter Farbroderens, Justitsraad Peder Pedersen Himmelstrups, Død i 1731 hans Efterfølger som Krigs- og Land-Kommmissair paa Fyen.
Han blev derhos Etatsraad, Eier af Ørebæklunde og Ørritslevgaard,
f 1754, Frederika Sophie Andersen f. 1729 (Faderen Amtmand i
Assens). Hun fik Hollufgaard og Ørritslevgaard efter sin Moder, der
var en Datter af Justitsraad og Landsdommer M. Rosenvinge og indtraadte efter sin Mands Død i nyt Ægteskab med H. v. Heinen. Hun døde 1767. Hendes 3 Børn med N. B. Himmelstrup døde uden at efterlade sig Livsarvinger.
4. Lovise Ottosdatter H., f. 1700, f 1750, ~ 1721 Provst Bolle Jensen Mørch, f. 1692, f 1765, Præst til Gjerding Blenstrup. De efterlode 2 Sønner og 1 Datter, hvis Descendens endnu lever.
Det er et Bevis paa stor Veneration, naar O. P. H. og Maren Bang
opkaldte deres førstefødte Søn efter Maren Bangs afdøde Mand Jens Eriksen.
Vedel-Simonsen fortæller i sin >Rugaards Historie< (og anfører, at det er meddelt ham af afdøde Provst Boesen), at Dallund kort efter J. Eriksens Død blev skyldsat efter den ny Matrikul og at Hovedgaardens Hartkorn ved den Leilighed blev nedsat fra 66 til 53 Tdr., saa at den fik 18 Tdr. Land gode Jorder paa hver Td. Hartkorn, og at Aarsagen hertil skal have været at en af Kommissairerne, der besørgede Martrikuleringen, ønskede at ægte den velhavende Enke. Maren Bang holdt imidlertid gode Miner til slet Spil
saalænge indtil Skyldsætningen var tilendebragt, men lod ham saa vide, at hun for Tiden ikke havde nogen Lyst til at forandre sin Stilling. Ved bl Juletid 1692 ægtede huu imidlertid Krigs- og Lands-Kommissair Otto Pedersen, der var født paa Gaarden Himmelstrup i Vigerslev Sogn, som han en Tid beboede og hvorefter han og Familie toge Tilnavn.
b. Med Hensyn til Erik J. Westengaards Klage over Stedfaderen m. m. forholder det sig saaledes:
Ifølge Ansøgning af 14/1 1690 havde Maren Bang faaet Tilladelse til at hensidde i uskiftet Bo, saalænge hun forblev ugift og til at, — hvis Skifte og Deling engang skulde finde Sted, det da maatte foretages uden Rettens Mellemkomst.
Da hun nu i 1691 besluttede at gifte sig, fik hun paa en derom indgiven Ansøgning under 17/8 1691 allerhøieste Tilladelse til at skifte med sine Børn ved Hjælp af nogle af hendes nærmeste Venner uden Rettens Mellemkomst og til at Børnenes Gods efter Skiftets Slutning maatte forblive hos hende, for at hendes tilkommende Mand, 0. P. H., >der selv har Gods< kan bestyre det paa bedste Maade, >indtil Sønnerne blive myndige og
Døttrene komme i Mands Værge.<
Jens Eriksen efterlod foruden Hollufgaard, Dallund og Æbelø, en hel Del Strø-Gods, og Boets Stilling var saa god, at de Efterladte ved Skiftet1691 i Fædrenearv fik: Sønnerne hver c. 4000 rbd., Døttrene hver c. 2000 rbd. og Enken Halvparten af Boet samt en Broderiod, saa at Boet i det Hele eiede c. 44000 rbd. (se Høiesterets Voteringsprotokol for 22/10 1704).
Pengene vare da reelt c. 9 å 10 Gange mere værd end nu.
Bestyrelsen af Godset, hvori Formuen væsentlig var anbragt, har
rimeligvis forvoldet Enken Vanskeligheder af forskjellig Art. Tiderne vare derhos, skjønt betydelig bedre end i de første Aar efter Krigen med Sverige 1658— 60, ikke gode for Landmanden, og man kan derfor godt forstaa, at hun modtog Krigs- og Landkommissair 0. P. H.s Haand. Han omgikkes delvis de fornemste Familier paa Fyen, eiede selv Gods, var i en anset Embedsstilling, der i Datidens Penge lønnedes med 600 rbd. aarlig og var af hendes afdøde Ægtemand, Aftenen før hans Død, anbefalet hende som
Raadgiver.
Det synes imidlertid som om Stedfaderens Bestyrelse af Godset og
Stedbørnenes Arv ikke har været heldig. At han satte den ældste Stedsøn Erik i det kostbare ridderlige Akademi i Kjøbenhavn og formentlig holdt ham der i flere Aar og sendte den anden Søn med en flot Ekvipering til Hamborg for at han skulde gaa i Skole der, synes at tyde paa Ødselhed og Forfængelighed, hvorved det dog ikke bør overses, at J. Eriksen før sin Død udtrykkelig havde udtalt Ønske om, at hans Sønner kom til at studere.
0. P. H. sørgede omhyggelig for Steddøttrenes Undervisning og bortgiftede derhos 4 af dem, hvis Bryllupper selvfølgelig har foranlediget ham Udgifter, som han ikke kunde afdrage i deres Arv.
Erik J. Westengaard indgik, >saasnart han var bleven myndig, paa egne og 5 Søstres Vegne, med et Andragende, dateret Odense d. 1702, til Kongen om at der i Betragtning af, at det er at befrygte, at >vor Arv ej saaledes vorder omgangen, som den burde for de Umyndige>, >ja dersom bemeldte vor Stedfader længer skulde indeholde disse Midler, at de virkligen skulde komme tilkort<, og >jeg selv for de Umyndiges Tiltale udi sin Tid, som den, der ikke har draget tilbørlig Obacht for deres Midlers Konservation, kunde være fri og angerløs< etc., maa beskikkes 2 Kommissairer,
hvortil han foreslaar Justitsraad Ehm og Kancelliraad Chr. Scavenius, >for at tilholde voris Stedfader sine Værgemaals Regnskaber at aflægge, samme Regnskaber at efterse og, ifald uformodentlig nogen Stridighed skulde mellem falde, da derpaa at kjende og tilholde vor Stedfader at udrede de Umyndiges Midler og til Sammes Forvaltning andre vederhæftige Værger omforordne<. Dette Andragende bevilgedes af Kongen under n/n 1702 og
H. Ehm og Chr. Scavenius bleve udnævnte til Kommisairer for at afgjøre Sagen. Imidlertid var Udbetalingen af den myndige ældste Stedsøns og de 2 gifte Steddøttres Arv allerede sket. I Løbet af 1702 udstedte Erik J. W.d. 4/7, A. Lehrmann d. 2/12 og J. Lowson d. 2/12 1702 Afkald og Kvittering for at have faaet Rede og Rigtighed for den dem tilkommende Fædrenearv.
Det Samme fandt Sted d. 17/2 1705 for Berthel Hauchs Vedkommende og d.19/9 s. A. for Jørgen Schwartz's do.
De 2 yngste Døttre bleve først gifte efter O. P. H.s Død. Da O. P. H.
derhos i Juni 1702 laante E. J. W. c. 3990 rbd. mod Pant i hans Arvegods, har Forholdet vel foreløbig været taaleligt; men dette varede ikke længe. I Efteraaret 1702 døde nemlig Jens Eriksens næstældste Søn, Niels Bang Jensen Westengaard. Da O. P. H. og Maren Bang da boede paa Dallund, bleve Herredsfogderne i Bogense og Skamby Herreder beordrede at udføre Skiftet efter ham. Da disse imidlertid nægtede at give en Udskrift af Skiftet, klagede Erik W. og hans Svoger Jørgen Lowson til Kongen, der
tillod, at de Paagjældende bleve indstævnede for Høiesteret for dette deres >Ophold imod Loven<. Udskriften gaves saa den 22/1 1704.
De Herrers Afgjørelser i Boet vandt imidlertid ikke Bifald hos den
Afdødes Helsøskende; thi den 28/2 1704 bleve de af Erik J. W. og J. Lowson indankede for Høiesteret Sagen forhandledes der den 22/10' 1704. Den benævnes i Protokollen: Erik Vestengaard og Jørgen Lovesen contra Krigskommissarius Otto Himmelstrup.
Af Høiesteretsassessorernes Stemmegivning ses, at flere af dem ansaa O. P. H.s Regninger over Udgifter til den afdøde Stedsøn N. B. J. W. for Aarene 1692, 93 og 94 for >ubillige< eller >altfor høit opførte<, da Stedsønnen kun var et Barn (c. 14 Aar) og kun ejede en Kapital paa c. 4000 rbd. Formynderen burde holdt til raade og ikke givet ham en saadan Ekvipage til Hamborg, da Barnet kun skulde derned for at gaa i Skole. En af Dommerne siger, at O. P. H. har handlet imod Lovens 26 Art. 17 Cap. 3 Bog og 4 post; at Regnskabet pro 1694 er et klart Bevis paa O. P. H.s
onde Forhold ved den excessiv store Regnskabs opførelse. En anden følger Kommissairerne, eftersom det er betænkeligt at stille en Stifsøn imod sin Fader og egen Moder, da det omsider kun kan blive en Bagatelle, som han kunde avancere ved Processen.
En tredie siger, at Sagen føres alene af E. Westengaard paa Pigebørnenes Vegne, — da de øvrige (O. P. Himmelstrups egne Børn med Maren Bang) have forligt sig med ham.
De Fleste udtale sig imod O. P. H.; men Udfaldet kjendes ikke, da
Dommen med samtlige Aktstykker er brændt. Foruden denne Sag havde O. P. H. ogsaa en særlig Tvist med Svigersønnen J. Lowson. Under 10/10 1703 indgav han nemlig til Landsdommeren over Fyen en Protest imod at J. L. til Raadmand Mule i Odense havde solgt en ham tilhørende Fordring i Dallund, som 0. P. H. efter ergangen Dom skulde betale til J. Lowson.
O. P. H. beraaber sig hen paa at J. L. ved den endelige Opgjørelse, >som er anhængiggjort ved Lands Lov og Ret<, vil komme til at skylde O. P. H. Penge, og at J. L. selv har begjært og lovet at underkaste sig Likvidationsmænds Afgjørelse.
Da O. P. H. døde i Foraaret 1709 fik Enken Maren Bang u/ft 1709
kongelig Tilladelse til at skifte med sine 2 Kuld Børn uden Rettens Mellemkomst og under Medvirkning af Samfrænder. Hendes Andragende herom er medunderskreven af den af hendes Brødre der var Præst i Særslev samt af Amtsskriver Rasmus Andersen, dennes Svigersøn.
Den 28/5 1710 andrager Maren Bangs Svigersøn, Regimentskvartermester B. Hauch paa egne og Peder Pedersen Himmelstrups Vegne (den Sidste var i Holland ved Auxiliairkorpset) om at Stiftamtmanden paa Fyen maa blive beordret til at skifte Boet efter 0. P. H., da der i det forløbne Aar Intet er foretaget til Skiftets Afholdelse og det maa befrygtes, at Boet, formedelst Enkens
Svaghed, daglig skal formindskes til de Umyndiges og Kreditorernes Skade.
Stiftamtmanden fraraader at bevilge Andragendet; men B. Hauch fornyer sit Andragende den 28/6 s. A. paa Grund af, at*Boet endnu henstaar udelt, ingen af de Paarørende have Tid eller Leilighed til >derved Noget at forrette<, nogle Kreditorer have ved Proces skaffet sig Fyldestgjørelse til stor Skade for de Umyndige og andre Kreditorer, som bie efter Skiftets Slutning. Kancelliet anbefalede dette Andragende, >da Enken har misbrugt den kongelige Tilladelse af n/6 1709 til at hensidde i uskiftet Bo<. Hauchs
Andragende bevilges og Stiftamtmanden faar Ordre til strax at foretage Skiftet. Den 18/8 1711 indberetter Stiftamtmanden, at Boet er i stor Uorden og Affairerne slette. Kreditorerne gjøre Indførsel, Gaardene udbydes ved Auktion. Stervboens Midler androg d. 18/8 1711 kun 213 rbd. 5 Mrk. 8 Sk., >som lidet ville forslaa til den øvrige Gjælds Betaling<. Under den Konfusion, hvori Boet er bragt, er det ham, der har saa mange andre Embedsforretninger at varetage, umuligt at bringe Orden deri eller svare Kreditorerne,
tilmed da Midlerne ere distraherede ved Indførsler og Domme, der ikke staa under Amtets Kjendelse, hvorfor han andrager om Fritagelse for det paalagte Hverv. Denne Indstilling afslaas bestemt.
Af en Høiesterets Dom af 18,6 1711 i Sagen mellem J. F. v. Haxthausen og Krigskommissair O. P. H.s Enke og Arvinger ses, at Førstnævnte havde gjort Indførsel i Daliund for en Fordring paa c. 27000 rbd., som han havde faaet paa 0. P. H. ifølge Panteforskrivning af 1O,'1O 1708. samt at Andre
ogsaa havde erhvervet sig Dom for Tilgodehavende i Boet.
Medens J. Eriksen ved sin Død i 1689. som ovenfor anført, efterlod
en Formue til Værdi c. 44000 rbd. i Datidens Penge, døde O. P. H. som en meget gjældbunden Mand. Hvad var Grunden hertil?
Fuld Klarhed over Aarsagerne til hans oekonomiske Tilbagegang har jeg ikke faaet; men nogle Momenter kunne oplyses foruden det ovenfor Anførte.
Medens 0. P. H., efter Skjødeprotokollerne at dømme, indtil Udgangen af 1691 ikke har kjøbt noget Gods, ses han i Aarene 1692— 97 incl. at have kjøbt, navnlig i de første Aar, foruden Ørritslevgaard, som kjøbtes 1693, 13 Bøndergaarde og 3 Anparter i Saadanne, en halv Snes Huse samt Anparter i 2 Saadanne, Patronatsret over Frørup Kirke og Obligationer til Beløb
3500 rbd. samt nogle Anparter i Tiender.
Midlerne til disse betydelige Kjøb maa han, hvis han ikke har vundet
Penge i Lotteriet, hovedsagelig have faaet ved Hustruens og Stedbørnenes Formue og de aarlige Indtægter deraf; men fra 1698 af ophøre alle Indkjøb, og fra 1699 begynde Kreditorerne at melde sig. Han ses saaledes at udstede Obligationer for Gjæld 1699 for 3000 rbd., 1700 for 4500 rbd., 1701 for 9988 rbd., 1703 for 6000 rbd., medens der i samme Aar gjøres Indførsel i
Ørritslevgaard for 11590 rbd. samt for en Vexel paa 1025 rbd.
1705 overdrager han Broderen, der var Toldembedsmand i Odense og for hvem han var Kautionist, 1I4 Anpart i Dallund og 'fe Anpart i
Dallund Mølle. 1706 sælges 6 Gaarde og 2 Huse og udstedes forskjellige Obligationer.
1708 udstedes en Obligation paa 2408 rbd. og sælges Hollufgaard i Mai for 20200 rbd.
Naar hertil føies, at han i Efteraaret 1708 udsteder en Panteforskrivning til Haxthausen med Pant i Dallund for 27000 rbd., og at han paa den Tid endnu ikke havde udbetalt de 2 yngste Steddøttre deres Fædrenearv, saa kan man ikke godt værge sig imod dén Tro, at han har været en daarlig Bestyrer af den ved hans Giftermaal med Maren Bang modtagne betydelige Formue, hvoraf Halvparten og en Broderiod jo var hendes Del deraf og
som altsaa tilfaldt ham ved Giftermaalet. Det er lidet sandsynligt, at han var trykket af Gjæld i de 6 Aar, han kjøbte saa meget Gods og Obligationer.
Arven til Stedbørnene udbetaltes for en stor Del ved at overdrage dem Gods og Anpart i Saadant. Kornprisernes Dalen efter 1700 kan ikke alene forklare hans Tilbagegang i oekonomisk Henseende, og ifølge R. Meiborg
Gamle danske Hjem i det 16., 17. og 18. Aarhundrede, Kjøbenhavn 1888, blev 1 Td. Hartkorn Strøgods, der i 1653 blev vurderet til 100 rbd. og i 1696 blev solgt for 5 rbd. i Aaret 1702 betalt med 16l/2 rbd., hvilket dog viser nogen Fremgang for Landbruget.
I Henhold til Stedsønnens Klager over ham, der jo fandt Medhold hos Regjeringen og formentlig ligesaa hos den stedlige øverste Myndighed, maa man være berettiget til at slutte, at 0. P. Himmelstrup ogsaa selv har havt Skyld i denne Tilbagegang.
At Erik W. og hans Sødskende ikke saa paa Forholdene med venlige Øine, kan ogsaa sluttes deraf, at medens Erik W. opkaldte sin ældste Søn efter sin Fader, den næstældste efter sin Svigerfader Christian Poulsen Fyhn og den yngste efter sin Svoger B. Hauch, er ikke en eneste af hans 4 Døttre bievne opkaldte efter hans egen Moder, og med Undtagelse af Fru Post, hans næstældste Søster, har ingen af hans 6 Søstre, der alle vare
gifte og efterlode Døttre, opkaldt nogen af disse efter Maren Bang, deres Moder.
At Fru M. J. Lehrmann stod i et venligere Forhold til Maren Bang og
hendes anden Mand end hendes Sødskende gjorde, fremgaar af flere Fakta.
Præsten Lehrmanns Afkald paa Arv 1702 var allerede affattet i paafaldende særlig venlige Udtryk; Præsten Post, hendes anden Mand, fik Skamby Præstekald af Otto Peder Himmelstrup, og var formodentlig forinden Udnævnelsen forlovet med Lehrmanns Enke. Hun var jo vel ganske velhavende,
men ved Lehrmanns Død kun 24 Aar gi., og maatte derfor naturlig kunne ønske at blive gift paany. Hendes første Søn med Post døbtes Jens Otto Post og af Døttrene fik den ene Navnet Maren Bang Post. Det var dertil hos denne Datter, at Maren Bang formentlig tog Ophold, da efter hendes Mands Død hendes Eiendomme bleve solgte, og det var i ethvert Fald i
Skamby Præstegaard Maren Bang døde 1720. Den yngste af Jens Eriksens Døttre, der først blev gift 1713, opholdt sig ikke hos sin Moder men hos den Søster, der var gift med Raadmand Jensen i Slagelse, idet hendes Bryllup med Schultz foregik i Slagelse og ikke i Skamby.
c. Provst J. E. W. døde 23/8 1794. Dagen efter mødte Skifteretten
(Provst Hersom og Pastor Windekilde) og forseglede den Afdødes Skrivebord m. v. Da samtlige Arvinger vare repræsenterede ved Begravelsen den 1/9 s. A., blev Forseglingen brudt og Boet extraderet. Der fandtes da, som den Afdøde havde lovet, en af ham forfattet Disposition, der indeholdt en Optegnelse over Boet samt hans sidste Villie. Originalen findes nu ikke i Geheimearkivet, men i den geistlige Skrifteprotokol for Hammer Herred af
1794, som endnu opbevares der, findes anført følgende Uddrag af Dispositionen:
De 180 Malerier, der fandtes i Storstuen og i enkelte Kamre og Værelser saavelsom Sølvtøiet, hvoriblandt vare flere større Stkr. mærkede E. W. (altsaa Arv fra Faderen) f. Ex. 1 Kaffekande med Fad, 1 Mælkekande med do., 1 Thepotte med do., samt en Spølkum (hvilke alene havde en Vægt af tilsammen 134 Lod) maatte ikke sælges ; men skulde deles lige mellem alle Arvingerne. Det maa derfor skyldes disses egen Beslutning, at den ældste Søn, Provst Otto W., fik saa godt som alle Malerierne. Da det
gamle Jernuhr med Mærket >Dr. N. Bang< ikke nævnes i Registreringen, maa det sandsynligvis i Dispositionen være tildelt Otto W. Fremdeles var der i Dispositionen angivet hvilke Møbler m. v. Enken kunde udtage forlods som sin Eiendom samt en Del Linned, der paa samme Maade skulde udleveres til de to yngste ugifte Sønner. Bøgerne, der bestode af 142 Folianter, 371 Bøger i Oktav og c. 26 Musikalier, bleve ligeledes delte, fordi Ingen vilde byde paa dem ved Auktionen. Af de ved denne
indkomne Summer kan iøvrigt sluttes, at Provstens Vurdering af hans Løsøre i 1765, da han skiftede med sine Børn af første Ægteskab, har været forsvarlig. Med Hensyn til den i Familien værende Tradition om, at Enken skal have forurettet sine Stedbørn bemærkes: At Enken skulde have undladt at opgive Noget under Registreringen ved Skiftet efter Provstens Død, er aldeles uantageligt alene af den Grund, at hun vidste, at Provsten vilde efterlade en Optegnelse over Boet. Dets Status var derhos 1765 kun c. 4000 rbd., hvilket i vore Penge efter Kjøbeevnen vilde svare til c. 27000 Kroner. I 1795 var Nettoudbyttet, efterat
Malerier, Sølvtøi, Bøger og Enkens og de 2 yngste Sønners Gaver samt Omkostningerne vare fradragne c. 11000 rbd., efter Kjøbeevne i Nutiden svarende til c. 62000 Kroner, uagtet den Afdøde i de siden 1765 forløbne Aar havde holdt 3 Sønner i Vordingborg Latinskole og senere ved Universitetet, udbetalt den hele Mødrenearv til sine 3 ældste Børn af første Ægteskab samt bortgiftet 2 Døttre. Det er snarere paafaldende, at hans Bos Navnet Frederik er formentlig givet den yngste Søn efter Provstens Fætter
Konferentsraad Frederik Hauch.
e. I Medfør af allerh. Bevilling af 27/n 1767 oprettede Etatsraad Jacob Lowson og Hustru f. Riis under ao/6 1777 et Testamente, i hvis § 10 og 12 var fastsat, at deres Efterladenskab, forsaavidt det ikke efter § 11 anvendtes til at indkjøbe et Stamhus eller Fideikommis, skulde indleveres til Kjøbenhavns Overformynderi og der administreres som Fideikommis for deres
ægte Børn og Descendens under Navn af >Etatsraad Jakob Lowsons og Hustrus Legat<. I Overensstemmelse hermed er der efter at Testamentets Bestemmelser om et Stamhuses Oprettelse forlængst vare efterkomne, under ®/t2 1809 fra Testatorernes Bo indbetalt til Kjøbenhavns Overformynderi Obligationer og rede Penge til samlet Beløb 35225 rbd. 3 Mk. 14 Sk. dansk
courant, der senere ved Omskrivningen efter Forordningen af B/j 1813 blev reduceret til 22324 rbd. 90 Sk. (o: svarende til 45000 Kr. i Nutidens Penge).
Efter at Testatorernes Descendens og deres Søns Enke f. Løffler, der efter dens Uddøen skulde nyde godt af Legatet, vare døde i 1850, skulde ifølge samme Testaments § 19 dette Legat deles lige mellem J. Lowsons egen og hans Hustrus nærmeste Slægt og Paarørende. Kapitain Lengnich, der beskjæftigede sig meget med Personalhistorie, havde været opmærksom herpaa og tilbød imod en Godtgjørelse af af 25 å 30 pCt. at ville forskaffe
Familierne Westengaard og Schultz, der begge hørte til Etatsraad J. Lowsons nærmeste Paarørende, hver en Fjerdedel af nævnte Legat.
Hvorfor Kapitain L. ikke ogsaa henvendte sig herom til de andre
endnu blomstrende Grene af Familien, nemlig Lehrmanns, Hauchs og Mørchs Descendenter, er ikke ganske klart; men mulig har han undladt Saadant dels af Hensyn til de overordentlig store næsten uoverkommelige Vanskeligheder, det vilde frembyde indenfor en rimelig Tid at skaffe Beviser for deres Ret, og dels ogsaa af Frygt for, at det ikke skulde lykkes ham at faa saa mange tildels med hinanden ubekjendte Mennesker til at blive enige om at give ham det forlangte Honorar. Den Mørchske Linie, der mente at nedstamme fra Maren Bang i hendes andet Ægteskab, meldte sig vel paa egen Haand som arveberettiget; men blev ei anerkjendt af Skifteretten
og forfulgte ikke Sagen ved Høiesteret. Familierne Westengaard og Schultz kjendte dengang ikke selv tilstrækkelig Slægtskabsforholdet til Jacob Lowson og gik derfor villig ind paa Kapitain Lengnichs Forslag, og det lykkedes ham ogsaa, men dog kun ved at appellere Lands-Over- samt Hof- og Statsrettens Skiftekommissions Kj endelse til Høiesteret, at faa anerkjendt disse Familiers Slægtskab med Etatsraad Jacob Lowson og derved begrundede
Ret til at faa deres Part af Legatet. Høiesteret dømte nemlig under 27l6 1856, at Skiftekommissionen paany burde foretage Etatsraad J. L.s og ligeledes afdøde Hustrus Arvedelingsbo og i samme affatte en ny Repartition, hvorved Halvparten af Boets beholdne Formue paa lovlig Maade fordeles mellem Citanterne. (Familierne Westengaard og Schultz).
Med Hensyn til Etatsraad L.s øvrige Forhold og Dispositioner over
sine Eiendele skal anføres, at hans Søn cand. jur. Jens Lowson efter Faderens Død i Forening med sin Moder E. A. Riis og Søster A. Schütz i Henhold til Testamentet d. 30/4 1779 oprettede Herregaarden Basnæs med Gods ialt c. 478 Tdr. Hartkorn, som forinden var indkjøbt for 75000 rbd.,
Af hans Optegnelser ses, at Datterens Udstyr m. m. ved hendes Gifterrn aal androg c. 3550 rbd., og at der dertil var indkjøbt 2 Dousin Guldknapper, 24 Sølvskafter til Knive og Gafler med Futteral, 2 Guldknapper med Diamanter, 14 Fruentimmer Sølv- og Guldknapper og 1 ny Vogn, som var besørget kjøbt af Regimentskvartermester Himmelstrup, brabandske
Kniplinger for 72 rbd., 12 Pd. Edderdun; Brudeklæder og Tøi til Omhæng til Sengen m. m. fra Hamborg 471 rbd.; fra Guldsmeddene i Aalborg adskillige smaa Ting af Sølv for 52 rbd. ; fra Lübeck 1 Anker Rinsk Viin og 40 Flasker rød Viin for 87 rbd. foruden fransk Viin, Brændeviin, Konfekturer m. m. Præsten fik 12 Dukater i Guld, c. 32 rbd.; Skolen, Klokkeren m. m. 17 rbd. 3 Mk. og Musikanterne 20 rbd. Alt i Datidens Penge.
Der fandtes derhos et Testamente eller sidste Villie, dateret 24/6
1740, hvori han udtaler, at han bar intet arvet efter sine Forældre
eller Andre (at han fik 2000 rbd. med Hustruen som hendes Fædrenearv og hvad hun senere arvede efter sin Moder, omtales ikke); >men Gud bar naadeligen og faderlig sørget for mig og mine<. >Jeg har ladet dem lære saa meget, at de burde være skikkede til selv at fortjene deres Brød og, kunne de det ikke, er det deres egen Skyld<. Han formaner dem til at elske og støtte hinanden efter Evne. Han ønsker at lægges i Kisten med en Nathue paa Hovedet og en >daglig Sloprok<, den yderste Kiste skal være af Ruslæder med en forsølvet Plade, hvorpaa kun maa sættes: Bærtbel Hauch, f. 1671, d. 174.. En Morgenstund ønsker han at hensættes i
Garnisonskirken i Kjøbenhavn op i Nærheden af Alteret. Hans Børn og nærmeste Paarørende 2 å 3 Par ventes at følge Liget og >ingen Ligtale maa holdes<, idet han overhovedet ønsker at begraves >uden noget vidtløftig Væsen.
I en Efterskrift er tilføiet Ønsket om, at 2 Mænd efter kongelig Bevilling maa forrette Skiftet. Han foreslaar Westengaard i Citadellet, om >han saa længe lever<, hans Neveu Jørgen Hauch, Kapitain. som den anden eller hans anden Neveu Andreas Lowson; >thi jeg vilde ikke. at Enhver skulde vide Tilstanden efter min Død<. Dette Ønske blev dog ikke efterkommet formentlig paa Grund af, at Sønnerne delvis protesterede imod Dispositionen,
hvorved Retskjendelser hieve nødvendige.