Mand Krigs- Og Landkommissær Otto Pedersen HIMMELSTRUP 28
Født: Ca. 1645 - Himmelstrupgården, Vigerslev
Dåb:
Død: 1709 - Skamby
Begravet: 16 Maj 1709 - Overført til Sct. Knud.
Ægteskab: 1691
Kvinde Maren Nielsdatter BANG 6
Født: 1649 - Dalum Præstegaard 144
Dåb: 27 Mar. 1649 - Dalum, Odensen
Død: 1720 - Skamby Præstegaard
Begravet: 23 Jul. 1720 - Skamby
Far: Niels Hansen BANG TIL HOLLUFGAARD (1614-1676) 6
Mor: Anne Hansdatter KØLENBRUN (Ca. 1623-1688) 6
Anden ægtefælle/partner: Jens Erichsen WESTENGAARD (1633-1689) 6 - 20 Sep. 1674 - Odense Raadhus
Børn
1 K Louise Ottosdatter HIMMELSTRUP
Født: 1703 ca - Søndersø
Dåb:
Død: 25 Maj 1759 - Evt. 22/2-1765 Mormonb.
Begravet:
Ægtefælle/partner: Bolle Jensen MØRCH (1682-1765)
Ægtesk: 13 Maj 1721 - vor Frue kirke Aalborg
Notater: Mand - Krigs- Og Landkommissær Otto Pedersen Himmelstrup
ejer af Dallund og Ørritslevgaard.
Kilde: Anetræ for Otto Himmelstrup Bollesen Mørch.
Notater: Kvinde - Maren Nielsdatter Bang
I følge Dansk Biografisk lexikon XXV, 1943 side 389 blev Maren Nielsdatter Bang gift den 20/9-1674. Brylluppet blev holdt på Odense Rådhus i en stor og fornemme forsamling( Bircherod, dgb anf.. dato. Maren Nielsdatter Bang blev gift anden gang den 21. December 1691 med Krigs- og Landkommissær Otto Pedersen Himmelstrup, der døde 1709. Han havde i 1670 tjent hos Niels Lassen på Dalum, men tjente i 1686 hos Jens Erichsen.
Kilde bogen Familien Westengaard
https://dis-danmark.dk/bibliotek/910105.pdf
TILLÆG.
a. I sit andet Ægteskab med Otto Pedersen Himmelstrup fødte Maren Bang 7 Børn, hvoraf 3 døde unge og ugifte. De fire, der levede længere, vare:
1. Jens Erik Ottosen H. Sekondi. 1716, Kapitain 1724 ved Fyenske
nationale Fodfolk Regiment, ugift
2. Peder Ottosen H. Kapitain ved Aalborg Stifts nationale Regiment,
1719 Oberstlieutnant, ugift.
3. Niels Bang H. Regimentskvartermester ved Grenaderkorpset 1721 og efter Farbroderens, Justitsraad Peder Pedersen Himmelstrups, Død i 1731 hans Efterfølger som Krigs- og Land-Kommmissair paa Fyen.
Han blev derhos Etatsraad, Eier af Ørebæklunde og Ørritslevgaard,
f 1754, Frederika Sophie Andersen f. 1729 (Faderen Amtmand i
Assens). Hun fik Hollufgaard og Ørritslevgaard efter sin Moder, der
var en Datter af Justitsraad og Landsdommer M. Rosenvinge og indtraadte efter sin Mands Død i nyt Ægteskab med H. v. Heinen. Hun døde 1767. Hendes 3 Børn med N. B. Himmelstrup døde uden at efterlade sig Livsarvinger.
4. Lovise Ottosdatter H., f. 1700, f 1750, ~ 1721 Provst Bolle Jensen Mørch, f. 1692, f 1765, Præst til Gjerding Blenstrup. De efterlode 2 Sønner og 1 Datter, hvis Descendens endnu lever.
Det er et Bevis paa stor Veneration, naar O. P. H. og Maren Bang
opkaldte deres førstefødte Søn efter Maren Bangs afdøde Mand Jens Eriksen.
Vedel-Simonsen fortæller i sin >Rugaards Historie< (og anfører, at det er meddelt ham af afdøde Provst Boesen), at Dallund kort efter J. Eriksens Død blev skyldsat efter den ny Matrikul og at Hovedgaardens Hartkorn ved den Leilighed blev nedsat fra 66 til 53 Tdr., saa at den fik 18 Tdr. Land gode Jorder paa hver Td. Hartkorn, og at Aarsagen hertil skal have været at en af Kommissairerne, der besørgede Martrikuleringen, ønskede at ægte den velhavende Enke. Maren Bang holdt imidlertid gode Miner til slet Spil
saalænge indtil Skyldsætningen var tilendebragt, men lod ham saa vide, at hun for Tiden ikke havde nogen Lyst til at forandre sin Stilling. Ved bl Juletid 1692 ægtede huu imidlertid Krigs- og Lands-Kommissair Otto Pedersen, der var født paa Gaarden Himmelstrup i Vigerslev Sogn, som han en Tid beboede og hvorefter han og Familie toge Tilnavn.
b. Med Hensyn til Erik J. Westengaards Klage over Stedfaderen m. m. forholder det sig saaledes:
Ifølge Ansøgning af 14/1 1690 havde Maren Bang faaet Tilladelse til at hensidde i uskiftet Bo, saalænge hun forblev ugift og til at, — hvis Skifte og Deling engang skulde finde Sted, det da maatte foretages uden Rettens Mellemkomst.
Da hun nu i 1691 besluttede at gifte sig, fik hun paa en derom indgiven Ansøgning under 17/8 1691 allerhøieste Tilladelse til at skifte med sine Børn ved Hjælp af nogle af hendes nærmeste Venner uden Rettens Mellemkomst og til at Børnenes Gods efter Skiftets Slutning maatte forblive hos hende, for at hendes tilkommende Mand, 0. P. H., >der selv har Gods< kan bestyre det paa bedste Maade, >indtil Sønnerne blive myndige og
Døttrene komme i Mands Værge.<
Jens Eriksen efterlod foruden Hollufgaard, Dallund og Æbelø, en hel Del Strø-Gods, og Boets Stilling var saa god, at de Efterladte ved Skiftet1691 i Fædrenearv fik: Sønnerne hver c. 4000 rbd., Døttrene hver c. 2000 rbd. og Enken Halvparten af Boet samt en Broderiod, saa at Boet i det Hele eiede c. 44000 rbd. (se Høiesterets Voteringsprotokol for 22/10 1704).
Pengene vare da reelt c. 9 å 10 Gange mere værd end nu.
Bestyrelsen af Godset, hvori Formuen væsentlig var anbragt, har
rimeligvis forvoldet Enken Vanskeligheder af forskjellig Art. Tiderne vare derhos, skjønt betydelig bedre end i de første Aar efter Krigen med Sverige 1658— 60, ikke gode for Landmanden, og man kan derfor godt forstaa, at hun modtog Krigs- og Landkommissair 0. P. H.s Haand. Han omgikkes delvis de fornemste Familier paa Fyen, eiede selv Gods, var i en anset Embedsstilling, der i Datidens Penge lønnedes med 600 rbd. aarlig og var af hendes afdøde Ægtemand, Aftenen før hans Død, anbefalet hende som
Raadgiver.
Det synes imidlertid som om Stedfaderens Bestyrelse af Godset og
Stedbørnenes Arv ikke har været heldig. At han satte den ældste Stedsøn Erik i det kostbare ridderlige Akademi i Kjøbenhavn og formentlig holdt ham der i flere Aar og sendte den anden Søn med en flot Ekvipering til Hamborg for at han skulde gaa i Skole der, synes at tyde paa Ødselhed og Forfængelighed, hvorved det dog ikke bør overses, at J. Eriksen før sin Død udtrykkelig havde udtalt Ønske om, at hans Sønner kom til at studere.
0. P. H. sørgede omhyggelig for Steddøttrenes Undervisning og bortgiftede derhos 4 af dem, hvis Bryllupper selvfølgelig har foranlediget ham Udgifter, som han ikke kunde afdrage i deres Arv.
Erik J. Westengaard indgik, >saasnart han var bleven myndig, paa egne og 5 Søstres Vegne, med et Andragende, dateret Odense d. 1702, til Kongen om at der i Betragtning af, at det er at befrygte, at >vor Arv ej saaledes vorder omgangen, som den burde for de Umyndige>, >ja dersom bemeldte vor Stedfader længer skulde indeholde disse Midler, at de virkligen skulde komme tilkort<, og >jeg selv for de Umyndiges Tiltale udi sin Tid, som den, der ikke har draget tilbørlig Obacht for deres Midlers Konservation, kunde være fri og angerløs< etc., maa beskikkes 2 Kommissairer,
hvortil han foreslaar Justitsraad Ehm og Kancelliraad Chr. Scavenius, >for at tilholde voris Stedfader sine Værgemaals Regnskaber at aflægge, samme Regnskaber at efterse og, ifald uformodentlig nogen Stridighed skulde mellem falde, da derpaa at kjende og tilholde vor Stedfader at udrede de Umyndiges Midler og til Sammes Forvaltning andre vederhæftige Værger omforordne<. Dette Andragende bevilgedes af Kongen under n/n 1702 og
H. Ehm og Chr. Scavenius bleve udnævnte til Kommisairer for at afgjøre Sagen. Imidlertid var Udbetalingen af den myndige ældste Stedsøns og de 2 gifte Steddøttres Arv allerede sket. I Løbet af 1702 udstedte Erik J. W.d. 4/7, A. Lehrmann d. 2/12 og J. Lowson d. 2/12 1702 Afkald og Kvittering for at have faaet Rede og Rigtighed for den dem tilkommende Fædrenearv.
Det Samme fandt Sted d. 17/2 1705 for Berthel Hauchs Vedkommende og d.19/9 s. A. for Jørgen Schwartz's do.
De 2 yngste Døttre bleve først gifte efter O. P. H.s Død. Da O. P. H.
derhos i Juni 1702 laante E. J. W. c. 3990 rbd. mod Pant i hans Arvegods, har Forholdet vel foreløbig været taaleligt; men dette varede ikke længe. I Efteraaret 1702 døde nemlig Jens Eriksens næstældste Søn, Niels Bang Jensen Westengaard. Da O. P. H. og Maren Bang da boede paa Dallund, bleve Herredsfogderne i Bogense og Skamby Herreder beordrede at udføre Skiftet efter ham. Da disse imidlertid nægtede at give en Udskrift af Skiftet, klagede Erik W. og hans Svoger Jørgen Lowson til Kongen, der
tillod, at de Paagjældende bleve indstævnede for Høiesteret for dette deres >Ophold imod Loven<. Udskriften gaves saa den 22/1 1704.
De Herrers Afgjørelser i Boet vandt imidlertid ikke Bifald hos den
Afdødes Helsøskende; thi den 28/2 1704 bleve de af Erik J. W. og J. Lowson indankede for Høiesteret Sagen forhandledes der den 22/10' 1704. Den benævnes i Protokollen: Erik Vestengaard og Jørgen Lovesen contra Krigskommissarius Otto Himmelstrup.
Af Høiesteretsassessorernes Stemmegivning ses, at flere af dem ansaa O. P. H.s Regninger over Udgifter til den afdøde Stedsøn N. B. J. W. for Aarene 1692, 93 og 94 for >ubillige< eller >altfor høit opførte<, da Stedsønnen kun var et Barn (c. 14 Aar) og kun ejede en Kapital paa c. 4000 rbd. Formynderen burde holdt til raade og ikke givet ham en saadan Ekvipage til Hamborg, da Barnet kun skulde derned for at gaa i Skole. En af Dommerne siger, at O. P. H. har handlet imod Lovens 26 Art. 17 Cap. 3 Bog og 4 post; at Regnskabet pro 1694 er et klart Bevis paa O. P. H.s
onde Forhold ved den excessiv store Regnskabs opførelse. En anden følger Kommissairerne, eftersom det er betænkeligt at stille en Stifsøn imod sin Fader og egen Moder, da det omsider kun kan blive en Bagatelle, som han kunde avancere ved Processen.
En tredie siger, at Sagen føres alene af E. Westengaard paa Pigebørnenes Vegne, — da de øvrige (O. P. Himmelstrups egne Børn med Maren Bang) have forligt sig med ham.
De Fleste udtale sig imod O. P. H.; men Udfaldet kjendes ikke, da
Dommen med samtlige Aktstykker er brændt. Foruden denne Sag havde O. P. H. ogsaa en særlig Tvist med Svigersønnen J. Lowson. Under 10/10 1703 indgav han nemlig til Landsdommeren over Fyen en Protest imod at J. L. til Raadmand Mule i Odense havde solgt en ham tilhørende Fordring i Dallund, som 0. P. H. efter ergangen Dom skulde betale til J. Lowson.
O. P. H. beraaber sig hen paa at J. L. ved den endelige Opgjørelse, >som er anhængiggjort ved Lands Lov og Ret<, vil komme til at skylde O. P. H. Penge, og at J. L. selv har begjært og lovet at underkaste sig Likvidationsmænds Afgjørelse.
Da O. P. H. døde i Foraaret 1709 fik Enken Maren Bang u/ft 1709
kongelig Tilladelse til at skifte med sine 2 Kuld Børn uden Rettens Mellemkomst og under Medvirkning af Samfrænder. Hendes Andragende herom er medunderskreven af den af hendes Brødre der var Præst i Særslev samt af Amtsskriver Rasmus Andersen, dennes Svigersøn.
Den 28/5 1710 andrager Maren Bangs Svigersøn, Regimentskvartermester B. Hauch paa egne og Peder Pedersen Himmelstrups Vegne (den Sidste var i Holland ved Auxiliairkorpset) om at Stiftamtmanden paa Fyen maa blive beordret til at skifte Boet efter 0. P. H., da der i det forløbne Aar Intet er foretaget til Skiftets Afholdelse og det maa befrygtes, at Boet, formedelst Enkens
Svaghed, daglig skal formindskes til de Umyndiges og Kreditorernes Skade.
Stiftamtmanden fraraader at bevilge Andragendet; men B. Hauch fornyer sit Andragende den 28/6 s. A. paa Grund af, at*Boet endnu henstaar udelt, ingen af de Paarørende have Tid eller Leilighed til >derved Noget at forrette<, nogle Kreditorer have ved Proces skaffet sig Fyldestgjørelse til stor Skade for de Umyndige og andre Kreditorer, som bie efter Skiftets Slutning. Kancelliet anbefalede dette Andragende, >da Enken har misbrugt den kongelige Tilladelse af n/6 1709 til at hensidde i uskiftet Bo<. Hauchs
Andragende bevilges og Stiftamtmanden faar Ordre til strax at foretage Skiftet. Den 18/8 1711 indberetter Stiftamtmanden, at Boet er i stor Uorden og Affairerne slette. Kreditorerne gjøre Indførsel, Gaardene udbydes ved Auktion. Stervboens Midler androg d. 18/8 1711 kun 213 rbd. 5 Mrk. 8 Sk., >som lidet ville forslaa til den øvrige Gjælds Betaling<. Under den Konfusion, hvori Boet er bragt, er det ham, der har saa mange andre Embedsforretninger at varetage, umuligt at bringe Orden deri eller svare Kreditorerne,
tilmed da Midlerne ere distraherede ved Indførsler og Domme, der ikke staa under Amtets Kjendelse, hvorfor han andrager om Fritagelse for det paalagte Hverv. Denne Indstilling afslaas bestemt.
Af en Høiesterets Dom af 18,6 1711 i Sagen mellem J. F. v. Haxthausen og Krigskommissair O. P. H.s Enke og Arvinger ses, at Førstnævnte havde gjort Indførsel i Daliund for en Fordring paa c. 27000 rbd., som han havde faaet paa 0. P. H. ifølge Panteforskrivning af 1O,'1O 1708. samt at Andre
ogsaa havde erhvervet sig Dom for Tilgodehavende i Boet.
Medens J. Eriksen ved sin Død i 1689. som ovenfor anført, efterlod
en Formue til Værdi c. 44000 rbd. i Datidens Penge, døde O. P. H. som en meget gjældbunden Mand. Hvad var Grunden hertil?
Fuld Klarhed over Aarsagerne til hans oekonomiske Tilbagegang har jeg ikke faaet; men nogle Momenter kunne oplyses foruden det ovenfor Anførte.
Medens 0. P. H., efter Skjødeprotokollerne at dømme, indtil Udgangen af 1691 ikke har kjøbt noget Gods, ses han i Aarene 1692— 97 incl. at have kjøbt, navnlig i de første Aar, foruden Ørritslevgaard, som kjøbtes 1693, 13 Bøndergaarde og 3 Anparter i Saadanne, en halv Snes Huse samt Anparter i 2 Saadanne, Patronatsret over Frørup Kirke og Obligationer til Beløb
3500 rbd. samt nogle Anparter i Tiender.
Midlerne til disse betydelige Kjøb maa han, hvis han ikke har vundet
Penge i Lotteriet, hovedsagelig have faaet ved Hustruens og Stedbørnenes Formue og de aarlige Indtægter deraf; men fra 1698 af ophøre alle Indkjøb, og fra 1699 begynde Kreditorerne at melde sig. Han ses saaledes at udstede Obligationer for Gjæld 1699 for 3000 rbd., 1700 for 4500 rbd., 1701 for 9988 rbd., 1703 for 6000 rbd., medens der i samme Aar gjøres Indførsel i
Ørritslevgaard for 11590 rbd. samt for en Vexel paa 1025 rbd.
1705 overdrager han Broderen, der var Toldembedsmand i Odense og for hvem han var Kautionist, 1I4 Anpart i Dallund og 'fe Anpart i
Dallund Mølle. 1706 sælges 6 Gaarde og 2 Huse og udstedes forskjellige Obligationer.
1708 udstedes en Obligation paa 2408 rbd. og sælges Hollufgaard i Mai for 20200 rbd.
Naar hertil føies, at han i Efteraaret 1708 udsteder en Panteforskrivning til Haxthausen med Pant i Dallund for 27000 rbd., og at han paa den Tid endnu ikke havde udbetalt de 2 yngste Steddøttre deres Fædrenearv, saa kan man ikke godt værge sig imod dén Tro, at han har været en daarlig Bestyrer af den ved hans Giftermaal med Maren Bang modtagne betydelige Formue, hvoraf Halvparten og en Broderiod jo var hendes Del deraf og
som altsaa tilfaldt ham ved Giftermaalet. Det er lidet sandsynligt, at han var trykket af Gjæld i de 6 Aar, han kjøbte saa meget Gods og Obligationer.
Arven til Stedbørnene udbetaltes for en stor Del ved at overdrage dem Gods og Anpart i Saadant. Kornprisernes Dalen efter 1700 kan ikke alene forklare hans Tilbagegang i oekonomisk Henseende, og ifølge R. Meiborg
Gamle danske Hjem i det 16., 17. og 18. Aarhundrede, Kjøbenhavn 1888, blev 1 Td. Hartkorn Strøgods, der i 1653 blev vurderet til 100 rbd. og i 1696 blev solgt for 5 rbd. i Aaret 1702 betalt med 16l/2 rbd., hvilket dog viser nogen Fremgang for Landbruget.
I Henhold til Stedsønnens Klager over ham, der jo fandt Medhold hos Regjeringen og formentlig ligesaa hos den stedlige øverste Myndighed, maa man være berettiget til at slutte, at 0. P. Himmelstrup ogsaa selv har havt Skyld i denne Tilbagegang.
At Erik W. og hans Sødskende ikke saa paa Forholdene med venlige Øine, kan ogsaa sluttes deraf, at medens Erik W. opkaldte sin ældste Søn efter sin Fader, den næstældste efter sin Svigerfader Christian Poulsen Fyhn og den yngste efter sin Svoger B. Hauch, er ikke en eneste af hans 4 Døttre bievne opkaldte efter hans egen Moder, og med Undtagelse af Fru Post, hans næstældste Søster, har ingen af hans 6 Søstre, der alle vare
gifte og efterlode Døttre, opkaldt nogen af disse efter Maren Bang, deres Moder.
At Fru M. J. Lehrmann stod i et venligere Forhold til Maren Bang og
hendes anden Mand end hendes Sødskende gjorde, fremgaar af flere Fakta.
Præsten Lehrmanns Afkald paa Arv 1702 var allerede affattet i paafaldende særlig venlige Udtryk; Præsten Post, hendes anden Mand, fik Skamby Præstekald af Otto Peder Himmelstrup, og var formodentlig forinden Udnævnelsen forlovet med Lehrmanns Enke. Hun var jo vel ganske velhavende,
men ved Lehrmanns Død kun 24 Aar gi., og maatte derfor naturlig kunne ønske at blive gift paany. Hendes første Søn med Post døbtes Jens Otto Post og af Døttrene fik den ene Navnet Maren Bang Post. Det var dertil hos denne Datter, at Maren Bang formentlig tog Ophold, da efter hendes Mands Død hendes Eiendomme bleve solgte, og det var i ethvert Fald i
Skamby Præstegaard Maren Bang døde 1720. Den yngste af Jens Eriksens Døttre, der først blev gift 1713, opholdt sig ikke hos sin Moder men hos den Søster, der var gift med Raadmand Jensen i Slagelse, idet hendes Bryllup med Schultz foregik i Slagelse og ikke i Skamby.
c. Provst J. E. W. døde 23/8 1794. Dagen efter mødte Skifteretten
(Provst Hersom og Pastor Windekilde) og forseglede den Afdødes Skrivebord m. v. Da samtlige Arvinger vare repræsenterede ved Begravelsen den 1/9 s. A., blev Forseglingen brudt og Boet extraderet. Der fandtes da, som den Afdøde havde lovet, en af ham forfattet Disposition, der indeholdt en Optegnelse over Boet samt hans sidste Villie. Originalen findes nu ikke i Geheimearkivet, men i den geistlige Skrifteprotokol for Hammer Herred af
1794, som endnu opbevares der, findes anført følgende Uddrag af Dispositionen:
De 180 Malerier, der fandtes i Storstuen og i enkelte Kamre og Værelser saavelsom Sølvtøiet, hvoriblandt vare flere større Stkr. mærkede E. W. (altsaa Arv fra Faderen) f. Ex. 1 Kaffekande med Fad, 1 Mælkekande med do., 1 Thepotte med do., samt en Spølkum (hvilke alene havde en Vægt af tilsammen 134 Lod) maatte ikke sælges ; men skulde deles lige mellem alle Arvingerne. Det maa derfor skyldes disses egen Beslutning, at den ældste Søn, Provst Otto W., fik saa godt som alle Malerierne. Da det
gamle Jernuhr med Mærket >Dr. N. Bang< ikke nævnes i Registreringen, maa det sandsynligvis i Dispositionen være tildelt Otto W. Fremdeles var der i Dispositionen angivet hvilke Møbler m. v. Enken kunde udtage forlods som sin Eiendom samt en Del Linned, der paa samme Maade skulde udleveres til de to yngste ugifte Sønner. Bøgerne, der bestode af 142 Folianter, 371 Bøger i Oktav og c. 26 Musikalier, bleve ligeledes delte, fordi Ingen vilde byde paa dem ved Auktionen. Af de ved denne
indkomne Summer kan iøvrigt sluttes, at Provstens Vurdering af hans Løsøre i 1765, da han skiftede med sine Børn af første Ægteskab, har været forsvarlig. Med Hensyn til den i Familien værende Tradition om, at Enken skal have forurettet sine Stedbørn bemærkes: At Enken skulde have undladt at opgive Noget under Registreringen ved Skiftet efter Provstens Død, er aldeles uantageligt alene af den Grund, at hun vidste, at Provsten vilde efterlade en Optegnelse over Boet. Dets Status var derhos 1765 kun c. 4000 rbd., hvilket i vore Penge efter Kjøbeevnen vilde svare til c. 27000 Kroner. I 1795 var Nettoudbyttet, efterat
Malerier, Sølvtøi, Bøger og Enkens og de 2 yngste Sønners Gaver samt Omkostningerne vare fradragne c. 11000 rbd., efter Kjøbeevne i Nutiden svarende til c. 62000 Kroner, uagtet den Afdøde i de siden 1765 forløbne Aar havde holdt 3 Sønner i Vordingborg Latinskole og senere ved Universitetet, udbetalt den hele Mødrenearv til sine 3 ældste Børn af første Ægteskab samt bortgiftet 2 Døttre. Det er snarere paafaldende, at hans Bos Navnet Frederik er formentlig givet den yngste Søn efter Provstens Fætter
Konferentsraad Frederik Hauch.
e. I Medfør af allerh. Bevilling af 27/n 1767 oprettede Etatsraad Jacob Lowson og Hustru f. Riis under ao/6 1777 et Testamente, i hvis § 10 og 12 var fastsat, at deres Efterladenskab, forsaavidt det ikke efter § 11 anvendtes til at indkjøbe et Stamhus eller Fideikommis, skulde indleveres til Kjøbenhavns Overformynderi og der administreres som Fideikommis for deres
ægte Børn og Descendens under Navn af >Etatsraad Jakob Lowsons og Hustrus Legat<. I Overensstemmelse hermed er der efter at Testamentets Bestemmelser om et Stamhuses Oprettelse forlængst vare efterkomne, under ®/t2 1809 fra Testatorernes Bo indbetalt til Kjøbenhavns Overformynderi Obligationer og rede Penge til samlet Beløb 35225 rbd. 3 Mk. 14 Sk. dansk
courant, der senere ved Omskrivningen efter Forordningen af B/j 1813 blev reduceret til 22324 rbd. 90 Sk. (o: svarende til 45000 Kr. i Nutidens Penge).
Efter at Testatorernes Descendens og deres Søns Enke f. Løffler, der efter dens Uddøen skulde nyde godt af Legatet, vare døde i 1850, skulde ifølge samme Testaments § 19 dette Legat deles lige mellem J. Lowsons egen og hans Hustrus nærmeste Slægt og Paarørende. Kapitain Lengnich, der beskjæftigede sig meget med Personalhistorie, havde været opmærksom herpaa og tilbød imod en Godtgjørelse af af 25 å 30 pCt. at ville forskaffe
Familierne Westengaard og Schultz, der begge hørte til Etatsraad J. Lowsons nærmeste Paarørende, hver en Fjerdedel af nævnte Legat.
Hvorfor Kapitain L. ikke ogsaa henvendte sig herom til de andre
endnu blomstrende Grene af Familien, nemlig Lehrmanns, Hauchs og Mørchs Descendenter, er ikke ganske klart; men mulig har han undladt Saadant dels af Hensyn til de overordentlig store næsten uoverkommelige Vanskeligheder, det vilde frembyde indenfor en rimelig Tid at skaffe Beviser for deres Ret, og dels ogsaa af Frygt for, at det ikke skulde lykkes ham at faa saa mange tildels med hinanden ubekjendte Mennesker til at blive enige om at give ham det forlangte Honorar. Den Mørchske Linie, der mente at nedstamme fra Maren Bang i hendes andet Ægteskab, meldte sig vel paa egen Haand som arveberettiget; men blev ei anerkjendt af Skifteretten
og forfulgte ikke Sagen ved Høiesteret. Familierne Westengaard og Schultz kjendte dengang ikke selv tilstrækkelig Slægtskabsforholdet til Jacob Lowson og gik derfor villig ind paa Kapitain Lengnichs Forslag, og det lykkedes ham ogsaa, men dog kun ved at appellere Lands-Over- samt Hof- og Statsrettens Skiftekommissions Kj endelse til Høiesteret, at faa anerkjendt disse Familiers Slægtskab med Etatsraad Jacob Lowson og derved begrundede
Ret til at faa deres Part af Legatet. Høiesteret dømte nemlig under 27l6 1856, at Skiftekommissionen paany burde foretage Etatsraad J. L.s og ligeledes afdøde Hustrus Arvedelingsbo og i samme affatte en ny Repartition, hvorved Halvparten af Boets beholdne Formue paa lovlig Maade fordeles mellem Citanterne. (Familierne Westengaard og Schultz).
Med Hensyn til Etatsraad L.s øvrige Forhold og Dispositioner over
sine Eiendele skal anføres, at hans Søn cand. jur. Jens Lowson efter Faderens Død i Forening med sin Moder E. A. Riis og Søster A. Schütz i Henhold til Testamentet d. 30/4 1779 oprettede Herregaarden Basnæs med Gods ialt c. 478 Tdr. Hartkorn, som forinden var indkjøbt for 75000 rbd.,
Af hans Optegnelser ses, at Datterens Udstyr m. m. ved hendes Gifterrn aal androg c. 3550 rbd., og at der dertil var indkjøbt 2 Dousin Guldknapper, 24 Sølvskafter til Knive og Gafler med Futteral, 2 Guldknapper med Diamanter, 14 Fruentimmer Sølv- og Guldknapper og 1 ny Vogn, som var besørget kjøbt af Regimentskvartermester Himmelstrup, brabandske
Kniplinger for 72 rbd., 12 Pd. Edderdun; Brudeklæder og Tøi til Omhæng til Sengen m. m. fra Hamborg 471 rbd.; fra Guldsmeddene i Aalborg adskillige smaa Ting af Sølv for 52 rbd. ; fra Lübeck 1 Anker Rinsk Viin og 40 Flasker rød Viin for 87 rbd. foruden fransk Viin, Brændeviin, Konfekturer m. m. Præsten fik 12 Dukater i Guld, c. 32 rbd.; Skolen, Klokkeren m. m. 17 rbd. 3 Mk. og Musikanterne 20 rbd. Alt i Datidens Penge.
Der fandtes derhos et Testamente eller sidste Villie, dateret 24/6
1740, hvori han udtaler, at han bar intet arvet efter sine Forældre
eller Andre (at han fik 2000 rbd. med Hustruen som hendes Fædrenearv og hvad hun senere arvede efter sin Moder, omtales ikke); >men Gud bar naadeligen og faderlig sørget for mig og mine<. >Jeg har ladet dem lære saa meget, at de burde være skikkede til selv at fortjene deres Brød og, kunne de det ikke, er det deres egen Skyld<. Han formaner dem til at elske og støtte hinanden efter Evne. Han ønsker at lægges i Kisten med en Nathue paa Hovedet og en >daglig Sloprok<, den yderste Kiste skal være af Ruslæder med en forsølvet Plade, hvorpaa kun maa sættes: Bærtbel Hauch, f. 1671, d. 174.. En Morgenstund ønsker han at hensættes i
Garnisonskirken i Kjøbenhavn op i Nærheden af Alteret. Hans Børn og nærmeste Paarørende 2 å 3 Par ventes at følge Liget og >ingen Ligtale maa holdes<, idet han overhovedet ønsker at begraves >uden noget vidtløftig Væsen.
I en Efterskrift er tilføiet Ønsket om, at 2 Mænd efter kongelig Bevilling maa forrette Skiftet. Han foreslaar Westengaard i Citadellet, om >han saa længe lever<, hans Neveu Jørgen Hauch, Kapitain. som den anden eller hans anden Neveu Andreas Lowson; >thi jeg vilde ikke. at Enhver skulde vide Tilstanden efter min Død<. Dette Ønske blev dog ikke efterkommet formentlig paa Grund af, at Sønnerne delvis protesterede imod Dispositionen,
hvorved Retskjendelser hieve nødvendige.
Mand Niels BANG (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægteskab:
Kvinde (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
1 M Claus BANG (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Mand Niels Hansen BANG 28
Født: Ca. 1555
Dåb:
Død: Ca. 1648 - Skamby
Begravet:
Far: Hans Nielsen BANG (Ca. 1523-1603) 28
Mor: Maren JENSDATTER ( -1604)
Ægteskab: 22 Jul. 1593
Anden ægtefælle/partner: Ukendt
Kvinde Marianne JENSDATTER 28
Født:
Dåb:
Død: 1 Apr. 1604 - Asperup
Begravet:
Børn
Notater: Mand - Niels Hansen Bang
Sognepræst i Skamby - født ca. 1555 og døde 1648. Fra 1580 virkede han som kapellan i Nykøbing Falster og 1588 blev han kaldet af sognemændene til faderens medtjener og efterfølger i Skamby.
Mand Niels Nielsen BANG 6
Født: 1532
Dåb:
Død: 25 Nov. 1608
Begravet:
Far: Niels Olufsen (Hansen) BANG (Ca. 1503-Ca. 1558) 6
Mor: Ukendt 6
Ægteskab: 18 Jul. 1597
Anden ægtefælle/partner: Mette HEGELUND
Kvinde Cathrine (Karen) KNUDSDATTER 6
Født:
Dåb:
Død: 1606
Begravet:
Børn
1 M Hans Nielsen BANG 6
Født:
Dåb:
Død: 3 Maj 1636 - Klinte
Begravet:
Ægtefælle/partner: Maren Nielsdatter BANG (Ca. 1585-1660) 6
Ægtesk: 1613
Notater: Mand - Niels Nielsen Bang
Niels Nielsen Bang er født ca. 1532 uden for ægteskab og døde 25. nov. 1608. Han blev ved sin død karakteriseret som en "flindskallet tynd mand". Blev 1558 kaldet til sognepræst i Klinte og Grindløse, hvor han virkede ind til sin død. Den 13. juli 1589 blev han tillige kaldet til provst for Skam Herred.
Mand Niels Nielsen BANG 6
Født: 1532
Dåb:
Død: 25 Nov. 1608
Begravet:
Far: Niels Olufsen (Hansen) BANG (Ca. 1503-Ca. 1558) 6
Mor: Ukendt 6
Ægteskab:
Anden ægtefælle/partner: Cathrine (Karen) KNUDSDATTER ( -1606) 6 - 18 Jul. 1597
Kvinde Mette HEGELUND (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Notater: Mand - Niels Nielsen Bang
Niels Nielsen Bang er født ca. 1532 uden for ægteskab og døde 25. nov. 1608. Han blev ved sin død karakteriseret som en "flindskallet tynd mand". Blev 1558 kaldet til sognepræst i Klinte og Grindløse, hvor han virkede ind til sin død. Den 13. juli 1589 blev han tillige kaldet til provst for Skam Herred.