Mand Peder DYNESEN
Født: 1716
Dåb:
Død: 9 Apr. 1772 - Ringkøbing Fjord
Begravet: 26 Maj 1772 - Sønder Bork
Ægteskab:
Kvinde Anne CORTSDATTER 6
Født: 1723
Dåb:
Død: 7 Dec. 1777 - Lønnestak
Begravet: - Lønne Kirkegaard
Far: Cort CHRISTENSEN
Mor: N N PEDERSDATTER HØST
Børn
1 K Maren PEDERSDATTER
Født: 1747 - Sdr. Bork 368
Dåb:
Død: 12 Maj 1774 - Sdr. Bork
Begravet:
Ægtefælle/partner: Christen PEDERSEN (nulevende)
2 K Mette Pedersdatter (DINESDATTER) 6
Født: 1749 - Borck
Dåb:
Død: 5 Mar. 1814 - Lønne
Begravet: 13 Mar. 1814 - Lønnestak
Ægtefælle/partner: Søren JEPSEN (1740-1817) 6
Ægtesk: 24 Apr. 1771 - Sdr. Bork Kirke
3 M Cort PEDERSEN
Født: 1755 - Sønder Bork
Dåb: 26 Jan. 1755 - Sønder Bork 369
Død: - Sønder Bork
Begravet:
Ægtefælle/partner: Maren PEDERSDATTER (nulevende)
Notater: Mand - Peder Dynesen
Kb 1720 - 1808 C 544 Sønder Bork, Nørre Horne Herred, Ringkøbing amt: Fra kirkebogen i Sønder Bork: 1751 2. søndag efter paaske var der 62 i kirke heraf også Peder Dynesen og hustru. De var igen i kirken Dom XXI sammen med 40 navngivne personer. 1752 Dom, XX Trinit. 44 navngivne personer heraf Peder Dynesen og hustru. I 1753 den 24.juni stod Peder Dynesens hustru og Søren Jepsen faddere til Søren Ingvardsens søn Jens. Dom XIX Trin. i kirke tillige med 64 andre. I løbet af 1755 er Peder Dynesen og hustru flere gange anført som comunikanter i kirken. 1755 Dom e.p. fest.Epip. side 38 var bl.a. Peder Dynesen fadder til Søren Ingvardsens dreng Henrik. De var også flittige kirkegængere i 1759-60-61-62 og 63. Side 81 1763 havde Søren Ingvardsen igen barnedaab for sin søn christen. En af fadderne var Peder Dynesens datter? Christen blev begravet nytårsdag..
Grubbesholsm Godsarkiv findes på landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, arkiv nr. G. 455 lb. pag. 77.
Kilde Bogen Nørre Horne Herred af H.K. Kristensen udgivet af Egvad Egnhistoriske Samling 1975. Udpluk fra side 182.
Peder Dynesen ladefoged på Grubbesholm.
1729 havde kongen resolveret, at Ribe hospital skulle sælge det langt fraliggende og af sandflugt hærgede gods, men det lykkedes ikke at få alt solgt. 1741 befaler kongen da, at resten skal sættes til auktion sammen med hospitalsgården i S. Bork. Teilman ejede kirken, men havde ikke fået, hvad han tilkom af det ødelagte gods. Derfor fik han nu kirkegodset og alt tilbageværende hospitalsgods for en billig pris. 1743 har præstegårdens afbygger Jacob Larsen en formue på 65 rd. Selvejerne C. Pedersen 206, Lars Christensen 100, Eske Pedersen 100 og P. Dynesen, der svarer kopskat som ladefoged på Grubbesholm, ejer 100 rd. C. Pedersen sælger 1747 sin gård til Jac. Laursen .25)
note: 25) Kr. sk V 165 Ekstra skattelisten 1743.
Re: Hvad lavede en ladefoged? Indsendt af: Hans Peter Christiansen (8520) (IP Logget) Dato: 02/10-07 09:56
Lade-foged, en. [IL i] (ænyd. d. s.; jf. Gaardsfoged 2; landbr. ell, foræld.) i tidligere tid om den person, der (paa en herregaard) havde tilsyn med avlen (saaning, høst, tærskning osv.) og opsyn med hovfolkenes arbejde; nu: person, der har en ledende, tilsynsførende stilling ved det daglige arbejde paa en (større) Gaard; (ældre, gift) forvalter (2.2); paa større Gaard også om en betroet avlskarl ell. (under)forvalter, som (under avlsforvalterens overledelse) har opsyn med en del af arbejdsstyrken, ell. som har tilsynet paa selve gaarden med dens bygninger, redskaber, magasiner olgn. NyerupPRasm. DV.I.241. Det er ikke alleene Gaardens Creatur, som lide Nød, men baade Ladefogden og jeg har Mangel paa Føde. Holb. Abrac.Ll. den naadige Herre gjorde mig til Ladefoged. Siden absenterede han mig til Forvalter. PAHeib.Sk.L280. Bagger.I. 62. Svinedrengen veed, at han staaer under Røgteren, og Ladefogden glemmer ikke, at han staaer over dem Alle. Ant Niels.FL.II.4. Paa (kørevejen) var der kort før Indkørslen til Gaarden et Læs Hø væltet . . Ladefogden pryglede Kusken. JP .lac.I.7. Fleuron.K0.120. LandbO.II.222.
Fundet på [ordnet.dk]
Lørdag den 28. september 1985 skriver Vestkysten, at museumsleder Torben Egebjerg Hansen fortæller om vandmææler i Vestjylland. På rundturen til 15-16 vandmøller deltog ca 40 personer. Om Grubbesholm vandmølle oplyses, at den blev opført i 1676 nordøst for hovedgården Grubbesholm. Få år efter blev vandmøllen ødelagt af en stormflod. Den omtales senere som en liden mølle under hovegårdens takst. I 1731 fortælles det om den, at den er ganske øde og at intet af tømmer eller andet er dueligt uden den ene sten, den anden er revnet. Meget mere havde Torben Egebjerg ikke at fortælle efter Skjern Egvad museums forsøg på at kortlægge alle møller i de to kommuner.
Afskrift af skøde-panteprotokol B 82 F-SP løbe nr. 1 side 254 a + b.
Mortifikation på Peder Dynesen i Sønder Borks (?gaards afl.?) ne? givet til Hr. Lars Bager i Varde for 161 rd. 5sk 12? tilført protokollen fol 81 hvilken Mortification lyder Saaleedes. = Efter at forestaaende forskrivning er mig underskrevne rigtig betalt, saa Kand dend igien udlæskes af protokollen uden nogen vidner min krav er Pretention. Datum Varde dend 28de sept. 1768
(underskrift) L: H: Bagger
Læst for Retten for Øster Nør herred Ting dend 12te august 1772. Test. Frausing.
Ifølge paategnede Mortification som samme tiid er Panteprotokollen fol. 25H tilført, er denne obligation af Pante Protokollen udlæsket fol. 81. Test Fischer ?
No. 22 Climus 1. dec. 1772
Underskrefne Anna Cortsdatter Salig Peder Dynesens boende i Sønder Bork sogn og Bye med min tiltagne Lauværge og Broder Hans Cortsen boende i Klinting udi Henne Sogn kiendes her med Ret vitterlig gield skyldig at være til velædle og høj fornemme Madame Ingeborg Margrethe Sal. Hr. Byeskriver Øllgaards til Bramming boende i Varde dend Summe dansk grov Courant 138rd 2 M. Siiger et hundrede tredive og ootte Rixdaler og toe mark, hvilken gield Rejser sig af een af min Sal. Mands til slig Lars Bager i Varde udgivne Pante forskrivning under Dato 2. octob. 1758, som min Salig mand formaaede Sal. Hr. Byeskriver Ølgaard til at indfrie, og ei endnu i Pandte protokollen er udlæsket, formedelst det tiid efter anden blev forsinket paa min sal. mands Siide, at for Syne Sal: Hr. Byeskriveren der bar godhed for min Salig mand, med behørig Obligation og Pandte forskrivning.
Thi forpligter ieg mig og mine arvinger ere For alle og alle eller nogle for een, efter et halv aars fore gaaende lovlig Opsiigelse, paa enten af siderne som begge parter frit for skal stande naar mand skrivendes ad ender dend 11te Juni 1773 er melte Capital mod et aars Rente efter 4 rs pro Ct. beregnet i Velbemelde Madame Ølgaards huus i Varde til hende eller hendes arvinger eller dend som denne min forskrivning med rette i hænde haver Redelig og Rigtig at betale, og skulde Capitalen berørte 138 rd. og 2 m mig længere betros, og ieg dend maatte behøve, da aarlig til hver aars 11te Juni, skal Renten af mig blive erlagt, og om Tider Capital og Rente aflev halv aars foregaaende lovlig Løskyndigelse til dend der næst følgende 11te Juni skadesløs at betale til de ydermere tryghed, at meer skal bemeldte Madame Ølgaard og hendes arvinger eller denne min forskrivnings Rette Ejeres om deris skades løs betaling for Capital paa Løbende Renter og om kostninger, kand være forsikkering Pandt sætter ieg her med med 1.st Prioritets Rett mit paaboende og mig om min Sal. mand efter lovlig auctionsskiøde og ad komster, under Dato 7. October 1743 og 3 die Januar 1757, tilhørende og Eiende Stæd i Sønder Bork bye som staaer for hart korn nye matricul 1td. 5 Sk. 2 fk. 2 alb. hvilket stæd med sit hart korn grund og eiendom og en Eng, Samt bygning, indkomst og herlighed skal være og blive Madame Ølgaard og hendes arvinger til et tryg og fast under pandt og For Sikkering, Saalænge Capitalen hos mig paa Rente inde staaer og indtil skadesløs betaling Erholdt. Saa Hun og Hendes arvinger af mig og mine arvinger Én for alle og alle for een for alt af dette laan. Dependerende skal blive skadesløs holden og uden skades lidelse i alle op tænkelige maader. Tilstod fæstelse her paa, har ieg denne min forskrivning tillige med min Lauværge egenhændig underskrevet og forseiglet, og maae Samme uden mig der for Kald og Varsel at give til hvad Rett behager Læses og Protokolleres, Venlig om bedet Biirke Dommen ved Lønborregaards Birk Hr. Meiner paa Schromsager og velagte Jens Christensen boende i Colle tillige til vitterlighed ville underskrine og forseigle .
Sønderbork d. 1de august Aar 1772.
Anna (A. C. D.)(er hendes egenhændige skrevne initialer) Cortsdatter (L. S.) Sal: Peder Dynesens
Som Laugværge underskriver Hans Cortsen (L.S.)
Efter begiæring til Vitterlighedsunderskriver og forseigler. D. Meiner, (L.S.) Jens Christensen. (L.S.)
Læst paa Retten for Øster og Nør Herreds Ting. Dend 5. aug. 1772 Test. J.J. Frausing.
Samme tiid Pandte Protokollen tilført fol. 254 og saaledes til efterretning at ingen skiøde findes læst paa det Pandtsatte Stæd og Hartkorn Test N. Fisker.
Kb 1720 - 1808 C 544 Sønder Bork, Nørre Horne Herred, Ringkøbing amt 1772 side 90 opslag 92: + Kb 1751 - 1778 Sønder Bork, Nørre Horne Herred, Ringkøbing amt C 544C 1772 side 149 b opslag 151 Tirsdagen den 26. May blef Peder Dynesen her af byen begravet, han druknede i Fiorden med Heste og Vogn sidstleden d 9de April i hans alders 56 Aar.
Nørkærgaard var endnu 1638 en Bondegaard, men 1645 en Hoved gaard, der ejedes af Jakob Grubbe, der af en Del af dens Tilliggende 1651 oprettede Grubbesholm. Begge Gaarde tilfaldt efter hans Død 1655 hans Halvbrødre Erik og Niels Kruse, den første udkøbte 1656 sin Broder af begge Gaarde, men maatte selv 1661 gaa fra dem. Grubbesholm overtoges af Ærkebiskop Hans Svane, Nørkærgaard af Landsdommer Willum Lange til Asmild Kloster og Magister Hans Rosenberg i Ribe, hvilke snart solgte dem begge til Landsdomm er Jens Lassen, der lagde Nørkærgaards Jorder ind under Grubbesholm og nedbrød den sidste af Bygningerne 1675. Nørkærgaard, der laa paa en lille Holm, omgivet af Grave og Volde, skal være forladt paa Grund af Vandflod. Fra Jens Lassens Søn Kaptajn Frederik Lassen til Nørholm blev 1731 3/4 af Gaarden med Tiender og Gods ved Indførsel udlagt til Kirkeinspektør, Etatsraad Frederik Hein til Søtens gaard, som 1732
købte 1/4 af Gaarden og Gods af Kaptajnløjtnant Jak. Tommerup, som 1728 havde købt den af Ph. Hagedorn til Harreslev gaard. Heins Enke Susanne Brahe, død 1760, testamenterede Gaarden til sin Broder Oberstløjtnant Preben Brahe til Hvedholm, som samme
Aar solgte den med Hemmet Kirke og Gods til Hovbønderne i Nørre Bork for 18,000 Rd.
De bortsolgte Kirken og en Del af Godset og fik selv 1761 Skøde paa Gaarden og Gods for 8900 Rd. udstykkede Gaarden og solgte l/r. af den, Hovedparcellen, med Nørkærgaarde og nogle Huse til Didr. Meiner, senere Birkedommer. Han solgte Hovedparcellen til Niels Hansen til Lønborggaard, til hvilken Gaarden hørte indtil Kaptajn N. Jermiin solgte den 1796.
Notater: Kvinde - Anne Cortsdatter
KB 1751 - 1778 C 544C Sønder Bork, Nørre Horne Herred, Ringkøbing amt i årene 1763 til 1772 var Peder Dynesen og hustru i kirke flere gange om året nogle gange med begge piger Mette og Maren andre gange kun med én af pigerne eller sønnen Court. Pigerne ses flere gange som faddere.
1753 d. 24. jun. Blev Søren Ingvardsens barn døbt nom. Jens, holden til daab af Birgitte Pedersdatter. Test. Hans Ingvardsen. Frands Skrædder. Søren Jepsen. Peder Dynesens hustru
og Niels Magaards (Madsens)datter
1756 d. 8. feb. Blev Søren Ingvardsens barn døbt, holden til daab af Peder Nielsens ældste datter. Barnet fik navn Henrik. Test. Frands Ingvardsen. Røgteren paa Schrumsager. Peder Dynesen. Karen Tonnesdatter og Mette Lasdatter
1759 d. 5. aug. Blev Søren Ingvardsens barn døbt nom. Sidsel, holden til daab af Peder Dynesens hustru. Test. Las Sørensen. Peder Røgter. Christen Henningsen og Hans Sørensens datter
1759 d. 23. sep. Blev Christen Henriksens datters barn døbt nom. Maren, som af Niels Rebslaaer i Varde var besvangret, frembaaren til daab af moderens søster. Test. Jacob Magaard. Peder Dynesen. Søren Jepsen og Søren Ingvardsens hustru.
1762 d. 17. mar. Blev Søren Jepsens barn her af byen døbt nom. Mette, holden til daab af Gertrud Clausdatter. Test. Jep Nyland. Peder Dynesen. Christen Lassen. Søren Ingvardsens og
Eske Lauridsens hustruer.
1763 d. 4. apr. Blev Søren Ingvardens barn døbt nom. Christen, holden til daab af Jacob Magaards hustru. Test. Niels Vraae den yngre. Hans Ingvardsen. Niels Clausen den ældre.
Laust Eskesens hustru. Peder Dynesens datter og Peder Nielsens datter.
1768 d. 17. jan. Blev Christian Nielsens barn af Obling døbt nom. Peder, holden til daab af barnets moders søster fra Sædding. Test. Christen Olesen. Søren Madsen. Christen Clemmensen. Peder Dynesens datter og Christen Jensens hustru af Obling.
1771 d. 2. jun. Døbt Mads, Christen Kjeldsens søn. T.B. Karen Halm. Peder Dynesens datter.Christen Lassen. Mikkel Andersen. Claus Nielsen.
1771 d. 2. jun. Blev Christen Kjeldsens barn døbt nom. Mads. Holden til daab af Karen Halm. Test. Christen Lassen. Mikkel Andersen. Claus Nielsen. Hans Degns hustru og Peder
Dynesens datter.
1772 d. 15. nov. Døbt Birgitte Marie, Christian Mathiesens datter. T.B. Else Jacobsdatter. Jørgen Sørensens hustru. Peder Dynesens datter. Søren Jepsen. Christen Clemmensen.
1772 d. 15. nov. Blev Christian Mathiesens barn døbt nom. Birgitte Marie, holden til daab af Else Jacobsdatter. Test. Søren Jepsen. Christen Clemmensen. Peder Dynesens datter og Jørgen Sørensens hustru.
S &P prot. 5. august 1772 254 Anne, Peder Dynnesens i Sønderborc. Obligat. ?? 1772 Mad. Sal. Byeskriver Øllgaards i Varde.
138 rd. 2 s. paaboende st. 1-5-2-2 alb. udlæ?lk: (foto side 254 a og b indlæses.) + foto 1772 B82G nr. 8 side 120b og 121a indlæse)
Lundenæs & Bøvling Amters Skifteprotokol 1773 - 1776
Protokol: B08-1081 - Folio: 289 - Opslag 292 af 365
Nr. 69 side
Skiftebrev efter Christen Pedersen i Sønderborck bye, Lundenæs amt og Nørre Herred, hans afgangne og døde hustrue Maren Pedersdatter, Sluttet d. 10. april 1775 Anno 1774 mandagen d. 13 Juni indfandt sig i Sønder Borck Bye Lundenæs Amt Nørre Herred i Stervboen efter Christen Pedersen afdøde hustrue Maren Pedersdatter paa Skifteforvalterens Højædle og og Velbaarne Hr. Justits Raad og Amt Mand Hansen vegne Hans fuldmægtig Anders Schytte af Ringkiøbing for som paa tredivt dag siden dødsfaldet efter at deeles imellem enkemanden Christen Pedersen, og hans Barn Anna Christensdatter 4de ugger gamel da hans Sal. kone døde i barselsseng efter hende Enkemanden varsels ved den forretning overværende, og som formynder for Barnet har broder Lars Pedersen af Qvong Sogn under Riiberhuus Amt, Vester Herred til Vittelligheds og Vurderingsmand vare tilstede Søren Thomsen og Lars Sørensen, begge af Sønder Borck, hvor da blev begyndt med Registreringen som følger:
I Dagligstuen: i alt
Fyrbord paa fod 2 S - 1 Skrin, 1 S. 4 gamle stoele 12
1 Jern bielegger Kakeloven
1 Mesingplade 2 S - 1 Skab med 4de Rume 5 S
1 dosin Steentallerkener 1m12S 3 fade af steen 1S
1 thee potte med lidet thee toy af kopper
6 Boitallier og 2 lyseatager 2m8S 1 Spaan Eske 4S
24 sorte sætter
I Storstuen:
1 jern bismer 5m - 1 gl. Ege Bord 2m - 1 kiste 1r
1 spinderok og kierne 3m - 1 Øltønde og en gl. standtønde? 28s0
1 gl. Ballie med Lidet Uld i 2m - 1 lidet Skrin 12s
6 sorte gryder 6s 1 Seng med 2 Dyner 1r 4 m
1 dito med 2de dyner
Den Sal. Kones klæder:
1 nye kaabe 2m,4s - 1 gl. kaabe 5s - 1 sort vadmels kiortel 8s
1 trykt hiemme giort Skiort 5s - 1 stribet ditto
1 trykt Sartzes Skiørt 1r 2m - 1 blomet (Callemunster?) trøje 1r 2
1 Soesdenis? trøje 5m,8s - 1 brun vadmels ditto 3s
1 stribet Toesils trøje med 4 Sølvknapper
1 tyk ditto uden knapper 1m, 4s - 1 trykt forklæde 12s
4 huer af kramtøye 2m - 3 -el hørlæret 1m,12s
1 Lomklæde af Cørtim 12s - 1 pandestykke af fløygel 1s
4 paar Strympper 1s - 1 gl. Ryes Skiørt 5s
1 gl. vadmels skiørt 1s - 2 blaagarns Særker og 1 Bul
1 gl. grøn trøye 10s - 1 Jern pande 1m, 4s - 2 gl. Steen (fonde?) 3s
1 hørRee? 4m - 1 Jern gryde 3M
I Kiøkkenet:
1 Ild Kleum og Riste 6s - 1 Qværne 1the?
2 kastringe 2 kieldskeer og 2 Spande og -stripper?
1 Rovtstie 6s - 1 gl. Stand Tønde og 1 gl. Bord 1s
I Gaarden:
2de Spader 3m - 1 træde greb og 1 Staalgreb samt 1 Skovl
2 pliele og 4de River og 1 Fork
1 gl. træevogen med tilbehør 6r 4m - 1 Ploug 1r, 2m
Levendes Creaturer:
1 sort Hest gamel 10 Aaer 10r - 1 sort Hoppe 6 Aaer 15r
4de Kiøer, 1 Jern graae Koe
1 sort Broget Dito 6r,4m - 1 sort hielmet Dito 5r,2m
1 gl. hielmet 4rdl - 2 Sort hielmet Grice ?10Rdl
7 Faard med Lam 5rdl. 2m - 2de Rimde vædre 1r,4m
4 giæs med en gase 1r - 1 Soe 2rd - 2de spæde kalve 2r
Sumo =
Paa Skifte Rettens tilspørgende svarede Enkemanden og formyndermand øvrige huusets folk at de ej vidste mere som kunde beregnes til barns indtægt ligesom enkemanden og erklærede, at ham ej havde noget til gode hos nogen, enten efter Gields breve, eller desuden hvor fere Selv ejer gaarden blev taget under under Øjensyn, og taxation efter at Enkemanden først havde fore viist sit skiøde som han af hans Svigermoder Anna Cortsdatter Sal. Peder Dynesens var givet paa Stædet som staar for hart korn 1 tø, 5 skip,2 fk., 2 al. hvilket? skiøde blev læst og Dyder? ord til anden saaleedes imod? Nr. 1, Nr. 3 Climus? 1773 Halvanden Rigsdaler Underskrevne Anna Cortsdatter Sal. Peder Dynesens, boende i Sønder Borck sogn og Bye kiendis hermed, at ieg mod vel beraad hue og med min Laueværges vilie og samtykke haver solgt og afhændet, saa som ieg herved sælger og skiøder, og fra mig og mine Arvinger aldeles afhænder til Velagte og Velforstandige Karl Christen Pedersen af Gullebiergs? som træder i Ægteskab med min ældste datter Maren Pedersdatter mit paaboende og min Sal. mand og og mig tilhørende samt efter lovlig skiøder og adkomstere ejende sted i bemeldte Sønder Borck, som staae for hartkorn, nye matricul 1tø,5skp,2fierk, 2 Alb., hvilket sted med derpaa staaende Bygninger og Besætning, samt Løsøre, tillige Huus Jiord og Bygge Plads, der sidst har været beboet af Hans Sørensen som ieg for min Livstiid har reserveret mig til Beboelse: Item Hartkorn, agre og eng, grund og ejendom , Indkomst Herlighed og Landgilde, samt alt hvad tilstæde med rette af Arrilds Tiid, og efter Loven og de Kongelige anordninger følge maae og bør, og dertil henhører, det være sig -ellig og fornte?, Heide, Kiær og Mose, Fiskevand og Fæegang, Tørvegrøvt og Lyngslet, intet i nogen Maader undtagen alt Liige som det min Sal. Mand og mig er tilskiødet, og vi det ejet og besiddet haver, og da Kiøberen Christen Pedersen derfor har betalt og fornøjet mig den accorderede Kiøbe Suma saaledes:
1.
2.
3.
Skylede ham med Rente
4.
5.
som renten fra 26 Juni 1772 til Aarsdagen 1773 5.3.3.
Der giør Capital og Renter
Som han bliver pligtig i mit sted at betale, og min forskrivning da? es? Lør? at indfrie
hvilket giver i alt, Sum hand har betalt og saa Ledes for? høy? at mig? for
Siiger Trehundrede og Fiire Rigsdaler, Én m? og Fem Skilling Saa Liendes ieg for mig og mine Arvinger ingen yderner ere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udj forbemielte Sted og hartkorn med hvad der tilhører, mens (sted?Skiøde?) tilhører Kiøberen Christen Pedersen og hans Arvinger, som et frit og uigienkaldelig Ejendom til Evindelig Arv og Eje, Ligesom ieg og om Loven at frie -erlse? hiemle som dette Sted Saa Ledes, at om Kiøberen same, eller noget der af ved Lovlig og endelig Dom blev fravunden, skal ieg elle min Arvinger der for giøre billig Erstatning med reede Penge i proportion af Kiøbe Sumen J? det øvrige holder han sig den imellem ham og mig oprettede ophelds Contract under Dags Dato efter retlig Tilstand fæstelse hergav? haver ieg dette mit Skiøde, som til hvad Ret behager, uden mig der for at Kalde maae Læses og protocolleres, Egenhændig Tilliige med min Lauværge Hr. Birets? Domer Steiner paa Schrumsager underskrevet og forseglet, venlig embedet undertegnede 2de Dannemænd med mig til Vitterlighed vidne underskrive og forsegle Datum Synder Borck den 5te August 1773.
Som Laugværge underskriver anna : A : C : D : Cordts Daatter. Sal. Peder Dynesens (L.S.) og forsegler - D : Meiner (L.S.)
Efter begiæring underskriver til Vitterlighed Hans Cordtsen, Peder Lauritsen af Gullebierge læst i Skifte Retten efter Christen Pedersens hustrue i Synder Borck d 13 Juni 1774, og Skifteretten tilført under No. 1. = Testers Paa den høye Skifteforvalters Vegne Schytte, Fuldmægtig
og skiønnede Vurderings Mændene ej rettere end at Same i det høyste
kunde Taxeres for Rsd.
Desuden Kiøbt 2 Ager?
Transport Folie 289 stor
Indtægte suma
Meere forsikrede Enkemanden og samtlige vidner hvor fore Borns Besværing blev omført som følger, Enkemanden angav at være skyldig til følgende Personer
1. Til Christen Mathiasen i Sønder Borck
2. Søren Lassen i Obling for 1 Ager?
3. Christen Nielsen i Obling for 1 Ager?
4. Til sin fader Peder Larsen i Vium Sogn 10
5. Til Madame Ølgaard i Varde
6. Til Hans Gade i Sønderborck
7. Til Hans Barcks i Varde
Udgifter Suma
Videre Kunde Enkemanden ej denne gang erindre at være bortskyldig, hvor for det med Skiftes videre freme beroer til en anden belejlig Dag, da Creditorer, saavidt? som Debitorer til den tiid skal blive indkaldede for Eenhver at angive sine prætentioner, og Observere sin Ret og saa ledes blev Skifteforsamlingen for denne gang under? Actum Sterfbor gaarden? ut Supra, Paa den Høje Skifte forvalters vegne Schytte.
Christen Pedersen som formynder = Som Vurderingsmand Laust Pedersen = Søren Tomsen, Lars Sørensen, Anno 1774, den 25 Juli som Tægte? Dagen i Sterfboen efter Christen Pedersens afdøde hustrue i Sønderborck, indfandt sig efter Begæring af Velærværdige Hr. Fogtmann i Sønderborck, paa (S.T.) Justits Raad og Amtmand Hansen i Ringkiøbing hans vegne Degnen Niels Hatting i Synderborck i Bemeldte Sterfboe, med Tiltagne 2de Tester navnlig Søren Thomsen og Lars Sørensen begge af Synder Borck, for nærmere at anhøre hvad der ved bemeldSkifte kunde være at angive efter Indkaldelse saa vel som ved Øster Nørre Herreds Ting, som adskillige Kierke Stevner, hvilke indkaldelse lydelig her ved Skiftet blef og Læst saa leides lydende hub N: 1 et. 2= Placat! No 1.
Hvormed Tilkiendegives, at Mandagen d 25 July næst Næstkomende om eftermiddagen Klokken 2 Slet bliver Skiftet efter Christen Pedersens afdøde hustrue Maren Pedersdatter i Sønder Borck atter foretaget, og om muligt sluttet og tilendebragt, til hvilken Ende samtlige Credi og Debitorer herved bliver indkaldede at møde i Stervboen i Sønderborck for, nævnte Dag og Tiid, -e første at i agttage deres fordringer og some paa Lovlig maade got giøre, og de sidste at betale til Stervboen hvad de maatte være Skyldig, Liige Ledes indkaldes og alle andre, som ved dette Skifte kunde have noget lovligt at erindre, at de da same Tiid indfinde siig, da Skiftet ej Længere uden Høj nødvendighed, og sættes i Ringkiøbing d 11. july 1774: Paa den Høie Skifteforvalters Vegne Læst for Retten paa Øster Nø Herreds Ting. Schytte, Fuldmægtig
Den 13. july 1774. Test: Fraussing = Some tiid Justitsprotocollen tilført Folie 410 Test. N. Fisker = Til Publication paa Øster Nør Herredsting = Placat no. 2
Hermed tilkiendegives, at mandagen den 25 July næstkomende om eftermiddagen kl. 2 Slet bliver Skiftet efter Christen Pedersens afdøde Hustrue Maren Pedersdatter i Sønderborck atter foretaget og om mulig sluttet og til endebragt, til hvilken ende samtlige Credi og Debitorer herved bliver inddkaldet at møde i Stervboen i Sønderborck fornævnte Dag og Tiid i Stervboen i Sønderborck fornævnte Dag og Tiid, De første at iagttage deres Fordringer og same paa Lovlig maade got giort og de sidste at betale til Stervboen, hvad de maatte være skyldige. Liigeledes indkaldes og alle andre, som ved dette Skifte ln-de? have noget Lovligt at erindre, at de da Same Tiid indfinder sig, da Skiftet ej Længere, uden høy Nødvendighed, og Cttes? Ringkiøbing den 11te July 1774 = Paa den Høye Skifteforvalters Vegne = Schytte, fuldmægtig.
Til Publication paa Sønder og Nør Borck Kirke Stævnes 7. søndag efter Trinita af Sognefogederne.
Publiceret Paa Sønder og Nør Borcks Kirke Stævne d. 17te Jully 1774. Test. E. Lassen.
Hvor paa Enkemanden og de tilstædeværende blev tilspurt, om de havde noget at angive eller andrage som tilkome Sterfboen til indtægt eller om der kunde være noget at anføre Skiftet til bekostning hvor til de Svarede? At de vidste intet der kunde kome Stervboen til indtægt eller udgift, end som forhen i Skifte octen var anført og Meldet.
Christen Pedersens Svigermoder Anna Cortsdatter overleverede herved Skiftet hendes aftægts Contract med Begiæring at Same maatte tilføres i Skifteforretningen som herved følger en ligelydende Copie Saaledes Lydende hub. No 3 Cegn? Climus? Den? Halv Rigsdaler No 3709
Opholds Contract
Oprettet imellem mig Anna Cortsdatter Salig Peder Dynesens i Sønder Borck paa den Eene? og mig Christen Pedersen paa den anden Side hvorved er fast sadt hvad ophold ieg Anna Cortsdatter skal nyde af mit Eiende og paaboende Sted i Bemte Sønderborck for mit Livs Tiid og Aarlig mig skal svares af Christen Pedersen som træder i Ægteskab med min Datter Maren Pedersdatter imod at ieg afstaar mit Eiende Sted for dem til Evindelig Arv og Eie med Videre der af Dependerende til til Efterretning og Efterlevelse af os og vores arvinger paa begge Sider
1ste. Tilstaae Jeg Anna Cortsdatter herved at have overdraget og afhændet til Christen Pedersen og bemeldte min Datter og deres Arvinger til Evindelig Arv og Eie mit Paaboende og Eiende sted i SønderBorck Bye som i alt staaer for hartkorn 1td 5 Skp 2fk 2 Alb imod at Christen Pedersen i mit Sted betaler ald dend Giæld som hæfter paa Boen mine Creditorer saa som Madame Ølgaard i Varde der har 1st prioritets Pandt i Stedet item Christen Christensen i Bounum i Horne Sogn, og Mons. Peder Bundesen paa Søevig, hvilkes fordringer er indført i Skiftebrevet efter min Sal. Mand, som og til min Broder Hans Cortsen i Klinting forde 2de Bæster ieg kiøbte af ham og findes paa stædet der er 24Rsd. og endelig udbetale Christen Pedersen til mig den Part af de 50 Slettedaler min Sal: Søn Cort Pedersen skulde have ud af stædet der efter Moderation bliver 10 Rse, 4 E, som betales mig i
3 Terminer Nemlig Til Paaske 1774
Til Paaske 1775
og de øvrige rest til Paaske 1776
Som udgiør overmeldte
Min Sviger Søn Peder Jepsen i Lønne hans anddel af bemeldte Arv efter min Søn der bliver 5Rsd, 2 E som min Sal. Søns gield til bemeldte Søren Jepsen og Broder som er 5R, 2S betaler Christen Pedersen og til førstkomende Mikely? uden Vider henstand eller omstændigheder, og Saa ledes imod at Christen Pedersen alt foran førte til enhver i mit sted af Curerer? og indbetaler med deeles ham Lovlig Skiøde og adkomst paa Stedet af mig uden videre henstand og omstændigheder herimod fordet
2det: Forpligter ieg Christen Pedersen mig og mine Arvinger ej alene at efter Leve denne Contracts 1. Post i Eet og alt, og for alt der af D-enderen? da at holde min kiære Sviger Moder og hendes Arvinger, Anger?, kræves og Skadesløs mens end og forbinder mig og mine Arvinger at svare hende til ophold saa længe hun lever Aarlig saaledes som følger:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
3die.
Tilstaaer ieg Anna Cortsdatter at alt hvad ieg mig efterlader naar jeg ved Døden afgaaer, det være af hvad navn være kand Rørrende og berørrendes skal min Kiære Svigersøn Christen Pedersen og hans Arvinger Eene være berettiget til, imod at besørge mig en hædelig og Anstændig Jorde færd, og i den hen seende har min Svigersøn Søren Jepsen i Lønne dette og tilstaaet og denne Contract underskreven.
At vi saa Ledes med hinanden ere foreenede Contraherede og paa begge Sider fornøyede som af os i alle fine ord og Clausuler? saa vel som vores Arvinger skal være fuldt og Efterlevet, haver Aj med Vores hænders underskrift stedfæstet og har ieg Anna Cortsdatter formaaed min Laug Værge Hr. Birke Domer Retner? med mig at om der skrive at i den Contract med mig er Eenig, Venlig? ombedetVelagte Søren Thomsen i Sønderborck og Velagte Niels Pedersen i Qroeup? med os til Vitterlighed at ville underskrive Sønder Borck den 5te Aug. 1773
Anna A. C. D. Cortsdatter Christen C. P. S. Pedersen
Som Laugværge D. Meiner (LS) Paa Egne Vegne
Søren Pedersen (L.S.)
Til Vitterlighed efter begiæring underskriver Søren Thomsen, Niels Pedersen, at same er ligelydende efter Originalen som ved Skiftet blev foreviist og paategnet Testeres N. Hatting. Og da ingen Credi eller Debitorer melte sig efter paaraab, blef Skiftet videre opsadt, til Skiftets holdelse og Sluttning som nærmere skal vorde Arvingerne og Vedkomende bekiendtgiort Skifte Stædet ut Supra, Paa den Høye Skifte Rettens (F.S.) Justits Raad og Amtmands Vegne efter Begiæring Christen (C. P. S.) (egne initialer - underskrift) Pedersen N. Hatting
som overværende.
Peder (P. L. S) (hans egne initialer - underskrift) Lauritzen, Søren Thomsen, Lars Sørensen.
Anno 1774 Mandagen d. 17 October mødte i Sønder Borck i Stervboen efter Christen Pedersens afdøde Hustru Maren Pedersdatter paa Skifteforvalterens Hr, Justitsraad og Amtmand Hansens Vegne, hans Fuldmægtig Anders Schytte af Ringkiøbing med Tiltagne Vitterligheds og Vurderings Mænd Jørgen Sørensen og Lars Sørensen begge her af byen, ved forretningen var tilstæde Enkemanden Christen Pedersen selv og Lauritz Pedersen Qvorup i Qvong Sogn, som barnets farbroder og formynder, hvor da Anna Cortsdatter, som den af Dødes moder fremkom for Skifte Retten og begiærede at hun ifølge hendes ved sidste Skifte Samling indleverede aftægts Contract maatte nyde hvad hende derefter tilkomer og allerede var forfalden ved sidste afvig-Paasketiid, nemlig 3 Rsd. 3 m 5 1/3 S hvilket Enkemanden ogsaa erklærede endnu ej at være betalt, hvor over han og blev af Skifte Retten tilholdt jo før jo bedre same at betale, da skiftet j forinden bliver sluttet ydermere blev Enken af Skifte Retten spurgt i oveværelse af hendes Laugværge Christen Lassen her af byen, hvor ledes hun vilde have det med at øvrige af hendes til gode havende efter aftægts Contracten, som først skal indbetales Snapsting? 1776 = om hun sligt vil betroe sin Svigersøn uden ansvar for Skifte Retten i nogen maade = Enken med Laugværge erklærede at hun helst ønskede sig dem nu betalt, helst hendes Sviger Søn havde i sinde at sælge eller bytte sit sted bort som da kunde giøre hende uvis om betalingen
Christen Pedersen svarede, at han ej nu strax kunde betale Pengene men naar tiden var forfalden vilde han betale Dem, Denne Qvæstion beroer da paa Skifte Rettes Derision? til næste Skifte Samling Enkenmanden Christen Pedersen foreviiste derpaa en opsigelse til hans Sviger Moder paa de Øvrige Madame Ølgaard i Varde efter Pandte Obligation haver til gode her i Stervboe Stædet, men Siden Madame Ølgaard ved skrivelse til Skifte Rettens fuldmægtig har paastaaet sine Penge indbetalt forinden Skiftets Slutning Saa kunde Skifte Retten ey slutte dette Skifte forinden Pandt haveren Madame Ølgaard erklærede her i Skifte Retten paa eget ansvar at betroe Enkemanden pengene, uden der for at have nogen Regres eller tiltale til Skifteforvalteren = og da alt saa ey videre denne gang Kunde foretages blev Samlingen for denne gang sluttet, og for at Spare Stervboen for de Penge som til Skifte forvalterens Rejse her til Ringkiøbing vil han da slutte Skiftet, alt saaledes er tilgaaet bekræftes med vores hænders underskrivt, Stervboestædet Synder borck ut Supra. Paa den Høje Skifteforvalters Vegne. Schytte = Christen Pedersen
Som formynder Som vitterligheds Mænd
Lars Pedersen Lars Sørensen, Jørgen Sørensøn
Anno 1775 mandagen den 17 October mødte i Synder Borck i Stervboen efter Christen Pedersens afdøde Hustru Maren Pedersdatter paa Skifteforvalterens Hr. Justitz Raad og Amtsmand Hansens Vegne, hans Fuldmægtig Anders Schytte af Ringkiøbing med tiltagne Vitterligheds og Vurderings Mænd Jørgen Sørensen og Lars Sørensen begge af byen, ved forretningen var tilstæde Enkemanden Christen Pedersen selv og Lauritz Sørensen af Qvorup i Qvong Sogn, som boernets farbroder og formynder, hvor da Anna Cortsdatter, som den afdødes Moder fremkom for Skifteretten og begiærer, at hun ifølge hendes ved sidste Skifte Samling indleverede Aftægts Contract maatte nyde hvad hende derefter tilkomer og allerede var forfalden ved Sidste afvigte Paasketiid, nemlig 3rs 3 m 5 1/3 S hvilket Enkemanden ogsaa erklærede endnu ej at være betalt, hvor over han og blev af Skifte Retten til holdt jo før jo bedre same at betale, da Skifte ey forinden bliver Sluttet ydermere blev enken af Skifte Retten tilspurt i overværelse af hendes Lauværge Christen Larsenher af Byen, hvor ledes hun vilde have det med at øvrige af hendes til gode havende efter aftægts Contracten, som først skal indbetales Snapsting 1776 = om hun sligt vil betroe sin Sviger Søn uden ansvar for Skifte Retten i nogen maade = Enken med lavværge erklærede at hun helst ønskede sig dem udbetalt, helst hendes Sviger Søn havde i Sinde at sælge eller bytte sit sted bort som da Kunde giøre hende uvis om Betalingene =
Christen Pedersen svarede, at han ey nu strax kunde betale Pengene, men naaer tieden var forfalden vilde han betale Dem, Denne Qvæstion beror da paa Skifte Rettens Derision til næste Skifte Samling = Enkemanden Christen Pedersen foreviiste der paa en opsigelse til hans Sviigermoder paa de øvrige Madame Ølgaard i Varde efter Pandte Obligation haver til gode
Det fik jeg vist skrevet 2 gange.
Anno 1775 mandagen d. 10 April blev foranførte Skifte efter Christen Pedersens afgangne Hustrue Maren Pedersdatter i Synder Borck foretaget paa Varde Raadstue, paa den Høye Skifte Forvalters Hr. Justitsraad og Amtmand Hansens vegn, og i Comission af ham, af Anders Schytte fra Ringkiøbing ifølge den til samtlige Sterfboens vedkomende Arvinger og formynder steede? Bekiendtgiørelse, foruden Publiation paa Synder og Nørre Borck Kirkestævne efter hvilken, det vel skulde her have været foretaget Manddagen d 3 April sidst men formedelst vejens Besværlighed ved den megen faldne snee Onsdagen d 29 Marti sidst kunde det ej den gang skee, Ved denne Samling her paa Raadstuen i dag var og tilstæde Enkemanden selv Christen Pedersen af Synder Borck, samt paa formynderens Lars Pedersens vegne, og i hans forfald Niels Pedersen af Qvorup i Qvong Sogn Tillige med 2 Vitterligheds og Vurderings Mænd, nemlig Niels Rahr og Christen Kaltoft begge af Varde Enkemanden fremkom derpaa og begiærede, om det var muligt at Skiftet da i dag maatte være tilende bragt, helst Hans Huuses Omstændigheder u-? uden megen Skade til-d ham Længere at hensidde ugivt? da han ej forinden dets Ende kunde kome i Ægteskab med Nogen og hvad angaar at indfrie Pandt Obligationen udgiven af hans Sviger Moder Anna Cortsdatter til Madame Ingeborg Sal. Ølgaards i Varde, hvortil han ved det ham med der lte? Skiøde paa sit Sted i Synder Borck af 5te August 1773 er for pligtet, forinden ved den af same Dato oprettede Aftægts Contract imellem Dem da for sit vedkom nu i næstkomende Snapsting inden mindste Ansvarer for Skifte Retten same i alle maader skades løs at skal betale til nu afdøde Madame Ølgaards Arvinger og der forinden 20 May næstkomende foreviise den høje Skifte forvalter tilbørlig og Rigtig Qvittering eller og Arvingernes tilstaaelse, at Pengene -om? efter nøye Beviis er Crediteret, hvorimod han og ventede sit sted at blive ham overdraget til frie Beboelse og Selfilaadighed? Skifte Retten forespurgte sig hos formynderen eller den i hans sted nærværende paa den umyndiges vegne, Om de havde noget imod den paa stervboens gaard skeede Taxation? at udsætte, i henseende at den for ringe skulle være Vurderet eller De enten vilde have den til nye omvurdering, eller ved Auction bortsolgt for at prøve, om den til en større Priis Kunde indbringe Den nærværende formynder Erklærede at han intet i nogen Maade havde imod den skeede? Taxation enten paa stervboens faste Eyendome eller Løsøre at erindre, da ham ey kunde see andet med same jo paa billigste og retferdigt maade var behandlet, ey heller havde han hørt Lars Pedersen tale andet, end at han jo ansaae den skeede Vurdering paa stervboens tilhørende ganske Lovforsvarlig og til Barnets fordel at være skeet hvorover Skifte Retten ey heller fandt noget som kunde afvende Skiftets Slutning, naar Enkemanden opfylder sin forhen giorde forsikkring, om at tilfredsstille Pandtehaveren efter den foran melte Aftægts Contract, og givne Skiøde paa Stædet i Synderborck Saavel som anden Giæld, som Lovmæssig matte hæfte paa Sterfboen Betale? efter same Skiødes og aftægts formeldning, som og herved første Skifte Samling i denne Sterfboe som Gield matte være angivet, hvortil ham og ved Sin Haands underskrift under dette Skifte Brev forbinder sig, og eller i alle andre maader som dette Skifte kand vedkome holdes den Høye skifteforvalter aldeeles uden ansvar og ulejlighed Skifte Retten, forespurgte sig derpaa, om Endnu anden eller formynderen vidste mere at angive som kunde være Sterfboen tilbeste, med det som foraner anførte, hvor til De svarede nej og at der ej var viidere, som kunde beregnes til Stervboens beste, hvor foer Balance Regningen skeede saaledes Sterfboens indtægt er da
Sterfboens Giæld
hvortil komer endnu som Sal. madame Ølgaard ved én Regning og
og opsiigelse paa hendes Capital af Dato Varde d 15 Octob. 1774
paastaaer foruden sin Obligation indhold at have til gode 6
Regningen derpaa blev læst, og Lyder saaledes som følger under
No 4 Latres