Mand Unavngiven 6
Født: 3 Aug. 1806 - Lønne
Dåb:
Død: 3 Aug. 1806 - Lønne
Begravet:
Far: Niels GRAVERSEN (1774-1859) 6
Mor: Anne Marie SØRENSDATTER (1779-1834) 6
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Notater: Mand - Unavngiven
d. 3. Aug. 9ende søndag efter trinitatis gik Niles Graversens kone i kirke efter et dødfødt barn. Kilde: Kb 1764-1814 Lønne, v.horne, Ribe C553B opslag 227 øverst.
Mand Unavngivet 6
Født: 4 Sep. 1785 - Lønnestak
Dåb:
Død: 4 Sep. 1785 - Lønnestak
Begravet:
Far: Hans PEDERSEN (1762- ) 6
Mor: Margrethe CHRISTENSDATTER (1757-1785) 6
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Vera (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Ukendt
Mor: Dorte BONDGARD
Børn
Mand Hans JENSEN 6
Født: 1694 - Outrup Sogn
Dåb:
Død: 1745 - Hyllerslev
Begravet: 17 Dec. 1745 - Janderup Kirkegård
Ægteskab:
Begivenheder
1. Beskæftigelse: fæster.
Kvinde Zidsel 6
Født:
Dåb:
Død: 1751 - Hyllerslev
Begravet:
Børn
1 K Maren HANSDATTER 6
Født: 1717 - Hyllerslev
Dåb:
Død: 1796 - Hyllerslev
Begravet: 2 Okt. 1796 - Janderup Kirkegård
Ægtefælle/partner: Jens Christensen POST (1718-1790) 6
Ægtesk: 26 Okt. 1747 - Janderup Kirke
Begivenheder
1. Dåb: 23 Maj 1717, Janderup Kirke.
Notater: Mand - Hans Jensen
Han var fæster af gård nr. IV i Hyllerslev, hvis hartkorn var på 2-2-2-0. Ved fæstes indgåelse i 1717 var han rytterbonde, men 2 år senere k°bes gården af Store Hebo i Janderup sogn.
Notater: Kvinde - Zidsel
D°de i Hyllerslev Dca. 7ma Post. Trinitatis 1751 uden aldersangivelse. Kilder: Janderup kirkeb°ger - Kop- og Ildstedsskatter for Rytterb°nderne. Findes på microfilm M-44 511-512. Janderup og Billum sogne bind 3 side 105.
Mand Søren JEPSEN 6
Født: Apr. 1740
Dåb: 17 Apr. 1740 - Lønnestak
Død: 5 Feb. 1817 - Lønnestak 32,33
Begravet: 9 Feb. 1817 - Lønne Kirke
Far: Jep SØRENSEN (1706-1781) 6
Mor: Else NIELSDATTER (Før 1709-Før 1766) 6
Ægteskab: 24 Apr. 1771 - Sdr. Bork Kirke
Begivenheder
1. Dåb: 17 Apr. 1740, Lønne Kirke.
2. Beskæftigelse: bonde.
Kvinde Mette Pedersdatter (DINESDATTER) 6
Født: 1749 - Borck
Dåb:
Død: 5 Mar. 1814 - Lønne
Begravet: 13 Mar. 1814 - Lønnestak
Far: Peder DYNESEN (1716-1772)
Mor: Anne CORTSDATTER (1723-1777) 6
Børn
1 M Jeppe SØRENSEN 6
Født: Jan. 1772 - Lønne
Dåb:
Død: 15 Nov. 1850 - Lønnestak
Begravet: 23 Nov. 1850 - Lønne
Ægtefælle/partner: Anna Kirstine CHRISTENSDATTER (1785-1871) 6
Ægtesk: 19 Okt. 1804 - Lønne Kirke
Begivenheder
1. Dåb: 12 Jan. 1772, Lønne Kirke.
2. Beskæftigelse: Gaardmand og Strandfoged.
2 K Else SØRENSDATTER 6
Født: Mar. 1774 - Lønne
Dåb:
Død: 5 Mar. 1850 - Lønnestak
Begravet: 13 Mar. 1850 - Lønne
Ægtefælle/partner: Hans PEDERSEN (1762- ) 6
Ægtesk: 27 Apr. 1791 - Lønne Kirke
Begivenheder
1. Dåb: 1 Apr. 1774, Lønne Kirke.
3 M Peder SØRENSEN 6
Født: 1776 - Lønne
Dåb: 29 Sep. 1776 - Lønne Kirke
Død: 14 Maj 1856 - Lønne 34
Begravet: 22 Maj 1856 - Lønne Kirkegaard
Ægtefælle/partner: Maren CHRISTENSDATTER (1784-1877) 6
Ægtesk: 14 Maj 1803 - Lønne Kirke
Begivenheder
1. Dåb: 29 Sep. 1776, Lønne Kirke.
4 K Anne Marie SØRENSDATTER 6
Født: Maj 1779 - Lønne
Dåb:
Død: 16 Feb. 1834 - Lønnehede
Begravet: 23 Feb. 1834 - Lønne
Ægtefælle/partner: Niels GRAVERSEN (1774-1859) 6
Ægtesk: 14 Okt. 1803 - Lønne
Begivenheder
1. Dåb: 30 Maj 1779, Lønne.
5 M Lars SØRENSEN 6
Født: Sep. 1781 - Lønnestak
Dåb:
Død: 7 Okt. 1781 - Lønne
Begravet:
Begivenheder
1. Dåb: 23 Sep. 1781, Lønne.
6 K Maren SØRENSDATTER 6
Født: Apr. 1784 - Lønnestak
Dåb:
Død: 3 Jun. 1836 - Lønneby
Begravet:
Ægtefælle/partner: Peder PEDERSEN (1780- ) 6
Ægtesk: 6 Nov. 1807 - Lønne Kirke
Begivenheder
1. Dåb: 25 Apr. 1784, Lønne Kirke.
Notater: Mand - Søren Jepsen
Side 89 Kirkebogen i Sdr. Bork findes ikke for 1749 først fra 1750.
Festo Pasha 17. april 1740 @Jep Sørensen søn i Lønne *Søren Jepsen (FT87 nr. 207)
Kiersten Pedersdatter, Søren Jepsen (faderens far), Las Stack, Niels Sørensen (faderens bror), Maren Olesdatter.
(moderne @Else Nielsdatter, død efter 1754) Kilde Henning Jensen, Gl. Vardevej, Esbjerg
I kirkebogen ses anført - døbt Festo Pasati. Faddere: Kirsten Poulsdatter, Søren Iversen, Lars Stark, Niels Sørensen og Maren Olesdatter. I 1817 er anført til aftægt hos sønnen Jep Sørensen, Lønnestak.
I Hartkornsspecifikation 1778 for private ejere og strøgodset i Riberhus amt (rentekammeret 313) ses anført
Gældsbrev 1778 Søren Jepsen
skøde og panteprotokol B8 - 1088
No 3361
No 1 ----Én fierd deel Rigsdaler.
1778 Kiendes Jeg under Skriver Peder Nielsen Nyeland af Synder Borck Sogn og Bye og her med for alle Vitterlig giør Ret vitterlig giæld Skyldig at være til velagte Søren Jepsen i Lønne Stack i Lønne Sogn den Summa 36 Rd skriver Trødeve og Sex Rigxdaller som Hand mig venlig landt og med forstragt haver hvilken for skrivene 36 Rd Capital med aarlig Rentte a 4 Proc.
Jeg Peder Nielssen lover og jer med til forpligter Mig Og Minne arvinger aarlig at erlæge og betalle til fornte Sørren Jepsen og Hans arvinger nu førstkommende første Juni Naar Mand skrivendes vorder 1778 og der Efter skal Be-nte. Capital blive bestaaendes opsagt paa begge sider 2 aar Naar for.nte tiid er forbi skal Rente med Capital Rigtig blive for.nte Søren Jepsen naar mand skriver 1780 eller arvinger Rigtig blive betalt og Clareret og paa Det for.nte Søren Jepsen og Hans arvinger af mig og mine arvinger Desto bedre om sin betalling kand være forsikret særpandt sætter ieg Gennem her ved mit paa boende sted under anden Priorittet staaende for hartkorn 4 tød. 4 skiper med ald sin Til liggenden agger og Eng bygning og besættening og ald den hærlighed som der til med Rætte henhørrer som fornævnte Søren Jepsen for Capitalen er forskreven Men som Jens Jensen Pobgaar i Hemmed Sogn haver første Prioritet udi for 240 Rd. Efter den have saa med Delte pandte for skrivening (mangler 1-2 ord) 1772, hvor efter hand næst skal have anden Prioritet udi for skreven mit paa boende sted indtil for nefente Søren Jepsen og hans arvinger can for alle og alle for ene for, for skrivene 36 Rd. Capital og Rendte skades løs vorden betalt som til hvad Ret fornøden er agtes maae læses og Protokoleres uden nogen kald eller varsel, mig eller anden ved kommende der for at give til bekræfttelse haves. Jeg somme med egen Haand vidne skriver og forsæglet og der hos venligen om bedet 2. de danne Mænd Navnlig Peder Christensen Høy af Lønnehede og Jørgen Ollesen samme steds, at de samme med mig til vitterlighed ville under skrive og forsægele.
Peder Nielsen
Sønder Borck den 6. te Juni 1778.
Efter begiæring til Vitterlighed
underskrive og forsegle
Jørgen Ollesen Peder Christensen Høy
Ovenstaaende faae en Ligelydende med original Renskrivningen
Verificeres af
Søren Jepsen
Arkiv PS 072.
afhænder den 9. nov. 1781 fol i prtk. 41 Søren Jepsen skiøde til Jens Christensen i Lønne paa et sted og en tiendepart.
Skiftedokument (Kreditor Søren Jepsen) Kilde: LAV, Viborg B8 - no. 1088 - 1778-1788.
Sønnen Niels Pedersen nyder udj- Mødrene arv en Broderlod 36Rd 3 Mark 4 Skilling:
Datteren Maren Pedersdatter i Mødrene Arv 1 Søsterlod med 18 Rd. 1. Mark 10 Skilling og Datteren Mette Kirstine i mødrene arv 1 Søsterlod.med 18 Rd. 1 Mark og 10 Skilling
Hvilke 3de Arvelode Udgiøre arven meldte 73 Rd. 0 - 8 Skilling.
Hoved Creditorerne i dette Sterfboe Jens Jensen i Pubgaard og Søeren Jepsen i Lønne Stack som var tilstede med fleere andre Fremstoed eftter paaraabelse af skiftte Retten og Da de hafde foreviste Enkemandens Original til den udgivne Pandte forskrivningen, der var ligelydende med de indsendte og til Retten afleverede (Sidemerede) Copier til Skiftte actens følge; De clarerede at de fremdeles ville betroe Enkemanden deres fordringer i de hos ham har til gode, uden nogen er eller tilsvar, af Skifteforvalteren og Ovenformynderne sig deres havende ret til Debitor eftter forskrivningernes indhold i alle maader uforkrænket, de øvrige Creditorer Niels Clausen den ældre paa egne og sin søn Claus Nielsens vegne samt Christen Iversen (geonde) samme Declaration at ville betroe Enkemanden deres tilgodehavende og paastoed ingen udlæg.
Enkemanden forhaabede, at da hand saaledes hafde Tilfredsstillet sine Creditorer, at de fremdeles vil betroe ham deres -fordringer, at den høje skifteforvalter og Overformynder loed ham hensidde med pant uden auction og loed sig nøje med den sikkerhed som de umyndiges arv hvad kand gives den ie 3de prioritets Ret i gaard grund og eiendel, Boehauge og Besætning og alt hvad hand Eier og haver Levendes og Dødt og Die beviis der for ville faa snart befales indsende Lovlig og Behørig Tinglæst Pandteforskrivning, samt i det øvrige forsikrede, at holde den høie Skifteforvalter uden ald en eller til hver af dette skifte Dependerendes og uden nogens ankrav hidrørends samt alle forderligt Clarere dette skiftes bekostinge i alle tilfælde. Ligesom hand og anlovede at opføde sine Børn ___ saaledes som hand for gud og øvrigheden vil ansvarr og bekendt være i mod at hand nyde renter af de arven indtil de opnaaer deres fulde tyve aar.
Til synsværgen erklærede at hand i eet og alt vare fornøjet med Enkemandens Declaration som hand ikke billiger kun at have noget at erindre imod og det saa meget mindre, da alting Boehauge Besætning og gaard ere sat og vurderet med sin fulde værdi og Enkemanden ikke af boet paastaaet wederlag for sin begravelsesbekostning.
Committenter fandt Enkemandens pro i ponerede forslag i alle tilfælde antageelig, aleene det beror paa den høje overformynders villie hvorledes hand vil have sig forsikret for de umyndiges arv, og bliver gaarden tillige med ald det registrerede og Wurderede at (Barge) og forsikre de for.
Og for Enkemanden og tilsynsværgen ikke vidste noget som kunde giøre ophold i dette skiftes slutning, saa (var de begierende samme nu maatte skee.).
Thi en da dette Skifte saaledes paa Enkemandens og Tilsynsvangens begiering i ald venlighed sluttet og til ende bragt paa den høje Skifteforvalter og overformynders høje gunstige approbation Actum Stervboet i Sønderborch ut Supras.
Paa Høiædle og Velbaarne Hr. Etatsraad og amtmand Hansens vegne
S.Munery
Enkemandens navn
Peder Nielsen
Som tilsyns værge for de 3de umyndige Børn
Detlef Nielsen
Som Pandthavere i gaarden - Jens Jensen
Som 2de priotets panthaver underskriver Søren Jepsen
Som Wurderingsmænd og overværende underskrevne
Jacob Lasen Nels N C S Clausen
(Arkiv PS074)
Tyveri af kongelig rav fra stranden.
Aar 1790 den 1. Juli blev i Christen Hallums gaard udi Nebel af underskrevne Herredsfoged med 2 Tester, ifølge hans Høivelbaarnheds Hr Kammerherre samt Stiftsbefalings og Amts mand ?Uepes? befaling af 26de april d. a., holdt lovligt forhør, til hvilke nedennævnte Personer hente? efter forhørring af 27de febr. forved ? holdt i Houstrup og Lønne skal have villet samle Rav paa disse byers strand, uden dertil at være berettiget, vare indkaldet og mødte, nemlig:
1. Kristen Møller, 2. Peder Sørensen, 3. Kristen Jensen, 4. Søren Jørgensen, 5. Jeppe Kristensen
Alle af Houstrup, hvilke aldeles benegtede at have samlet Rav eller i Strandeige, under søgt Stranden siden Strandforpagtningen ophørte, og stranden er begyndt at bestyres for Kongelig Regning, hvortil de ei have nogen Rettighed og lovede de, at de ei vil optage noget paa Stranden n ogenside, som de ei maae, men da de ere fiskere, og fiskerie den er uundværlig næring, saa haabed de, at det ei blev dem forbudt at søge stranden og deres baad og fiske Redskab, naar Fiskeriet kalder dem derhen.
No. 2 Peder Sørensen berettede, at
No. 6. Hans Pedersen, som er hans søn, boer i Møgeltønder sogn ( saavidt Deponenten? erindre og farer til skibs, men var her hjemme ved Juletide, og da han sig for mod Havet, hvormed Deponenten ei veed han optog noget eller fornærmede nogen,
No. 3, Kristen Jensen berettede at
No. 7. hans søn Jens Kristensen, gl. er 10 aar omtrent tjener i Houstrup, og kunde desaarsag ei komme i dag, men det er Deponenten ikke bevist , at han har samlet Rav.
No. 4 Søren Jørgensen beretter, at
No. 8. hans søster Gyde Jørgensdatter tjener denne sommer i det Slevigske, men hvor, ved Depon. ikke, og ei heller ved han, at hun nogensinde har samlet Rav.,
No 5, at hans børn 9. Anna, gl. 17 til 18 Aar, og 10. Kristen 10 Aar gl. begge tjene i Henne sogn, og kunde ei faae leilighed at komme herover i Dag, og at han ei har seet, ved eller troer, at de have samlet Rav. Og loved
No. 3, 4 og 5, at advare deres ovenmeldte Vedkommende om, at de ingensinde samle Rav eller andet ved stranden, saalænge det er dem forbudt.
11. Poul Pedersen, der skal være den Samme som Peder Pedersen
12. Jeppe gl. 15 ) og
13. Peder, 10 Aar gl., tilligemed
14. deres fader Søren Jepsen,
15. Ole Pedersen 14 Aar gl., og
16. ?falke Peder Iversen Møller,
17. Peder Bork? ( Alle af Lønne by og Lønnestak) (Fra nr. 11 til og med 17)
18. Ole Bork ?
19. Søren Heibøl og
20. Gravers Adsersen -(18-20 alle .af Lønnehede ) No 11, 13, 14, 16-20 benægtede at have samlet Rav, siden Kongen hjemtog Stranden. No 12 og 15 tilstod vel, at de en enkelt gang have optaget smaat Rav naar de for fiskeriets skyld kom til stranden, men at det var dem som børn ubekjendt, at de ei maatte, og derfor haabed Tilgivelse denne gang.
No 1 tilkjendegav, at 21. hans søn Søren, gl. 12 a 13 Aar, var i Dag i pligtigt arbeide hos Præsten, og kunde derfor ei komme til forhøret og 22. hans ældste søn Peder 15 Aar gl. er til Skibs
No 17 at 23. hans datter Dorte formedelst svagelighed ei til forhøret kunde møde, No 18, at hans børn ,
24. Kristen, han har ingen af det navn Søren) 17 a 18 Aar gl. men vanvittig, 25. Ole gl. 14 Aar, begge ere i Mærsks Engen i Dag og kunde ei derfra undværes.
No 20, at hans sønner 26. Niels gl. 14 og 27 Kristen 12 Aar, begge tjene i Nebel Sogn og kunde ei være af Tjenesten til møde i dag.
Og vide disse No 11, 17, 18, 20 ikke, at deres her meldte børn have samlet Rav, ei heller have de givet dem Lov dertil, og ville de alvorligen tilholde deres børn og andre ? undehavende? at afholde sig fra Ravsamlen og anden fornærmelse med Stranden, og ville de, som af Lønne sogn here tilstede ?sientholde? sig fra det Samme, men i Henseende til Strandsøgen for fiskeries Skyld haabe de samme bevilgning? som No 1- 5 ligesaavel herefter som altid tilforn at ? indkaldte mødte Jørgen Pedersen af Lønnehede og Ole for ??paa fra ibid ikke, ei helder nogen paa deres vegne i derfor vil de til forhør i Varde indkaldes, fra hvilken lange Vei Herredsfogeden har villet forskaane dem alle, og derfor ansat forhøret i Nebel ved den leilighed, han der har anden forretning. Og inde de Tilstædeværende ikke, at disse 2 udeblevne have samlet Rav.
Til Vitterlighed Christen Hallenz, Søren Christen Senkol ? begge af Nebel.
Dagen efter indfandt sig Peder Pedersen ? af Lønnehede for sin søn
27. Jørgen Pedersen, 14 til 15 Aar gl. som ei formedelst nødvendig forretninger kunde møde, og erk lærede, at han ei er vidende om at Sønnen har Samlet Rav, og at han vil alvorlig forbyde ham saadant herefter ,
28. Ole Jørgensen ibid. som tilstod, at han ved erinde at passere Stranden vel havde optaget nogle smaa stykker Rav, men at han var uvidende om, at han ei maatte giøre det, og forsikrede han herefter, at holde sig derfra, og haabede bemeldte forseelsen, som var Skeet af Uvidenhed, sig tilgiven.
Derpaa blev forhøret sluttet i Nebel den 2de Juli 1790 - Fogtman
Til Vitterlighed Christen Hallenz, Christen Høy af Nebel.
Notater: Kvinde - Mette Pedersdatter (Dinesdatter)
Kb 1751 - 1778 C 544C Sønder Bork, Nørre Horne Herred, Ringkøbing amt
3. paaskedag i 1763 var Peder Dynesens datter i kirke, mon ikke det var Mette, da hun blev
Konfirmeret 1. søndag efter påske i 1763 i Sdr. Bork kirke (side 82a) som én af de 30 konfirmander denne dag.
Kb 1720 - 1808 C 544 Sønder Bork, Nørre Horne Herred, Ringkøbing amt 1771 side 96
Den 5. April trolevede Søren Jepsen af Lønnehede og Mette Pedersdatter af S. Bork Forlover Peder Dynesen og Jeppe Sørensen af Lønne. Derefter copulerede den 24. April 1771.
Ved dødsfald anført som aftægtskone, 64½ år, hos sønnen Jeppe Sørensen, Lønnestak.
I kirkebogen Sdr. Bork for 1754 side 30 kan man læse Peder Dünesen 1 datter Marie 7 og 1 datter Mette 5. Dette kan godt stemme overens med Mette far og Mettes alder også set i forhold til forlover og stedet, hvor de bliver viet.
Kb 1751 - 1778 Sønder Bork, Nørre Horne Herred, Ringkøbing amt C 544C 1774 side 163 -søndagen efter Nytaarsdag blef Christian Mathiesens barn her af byen frembaaren til Kirken som tilforn var hiemmedøbt med det navn Birgitte Marie holden til daa. Faddere ses Christens Dynesen og Sørens Jepsens Hustrue. 10 uger senere blev også dette barn begravet.
En vestjysk Kriminalhistorie.
Af cand. theol. & mag. S. M. Lønneth.
I en stor del af det 18. aarhundrede boede på går den matr. nr. 13 i Lønnestak, Lønne sogn, selvejer bonden Christen Pedersen Borch. Han tilhørte en den gang ret talrig slægt i sognet, hvis enkelte medlem mer det dog er ret vanskeligt at gøre rede for. Nav net betegner vel sagtens oprindelig afstamning fra Bork. Den første bærer af navnet, som findes i kir kebogen, er Birrete Borch, som i 1698 blev gift med Niels Christensen i Lønneby. Hun kan have været faster til Christen Borch.
Christen Pedersen Borch blev i 1725 gift med Anne Nielsdatter, stifdatter af gårdejer Lars Christensen Stack, med hvis andet ægteskab den daværende præst i Henne og Lønne var så misfornøjet, at han derom bruger udtrykket >et lumpent bryllup< og føjer til: adhue pejora operanda suntc (>værre ting er endnu i vente<). Christen Borch drev som de fleste i sognet dengang fiskeri. Måske han i sine unge dage også har faret til søs. Han var i hvert fald sognets mest velhavende mand og stod opført på ekstraskattelisten af 1743 med en skattepligtig formue af 56 rdl. Sognet havde samtidig 2 andre selvejere: Lars Mågårds enke 50 rdl og Jep Sørensen i Lønneby 10 rdl. Hvorn aar Christen Borchs ejendom er blevet selveje har jeg ikke fundet, men H. K. Kristensen oplyser i sin Sogn<, at i 1717 solgte Søviggaard 3 bol, steder i Lønne. Det kunde være sket ved den lejlig hed. I hvert fald ejer hans enke efter hans død 1769 foruden gården 3 andre bolsteder og kongekvæntiend en af Lønne sogn, vurderet til 50 rdl.
Om Christen Borch's var lige så ansete og vellidte, som de var velhavende, er uvist. Der gik rygter om, at de ikke havde opført sig som de burde over for strandede søfolk, og nogle engelske sømænd skulde engang være flyttede derfra, fordi de mente sig bestjålne. Også med Naboer var der undertiden en kurre paa tråden. Med een af dem, husmanden Adser Gravesen, havde Christen Borch ofte trætte paa stranden, mest, når de var beskænkede<, og et plovlav, som de havde sammen, måtte ophæves. Og dette "Anne Nielsdatter, salig Christen Borches," som hans enke aldrig undlader at skrive sig, bærer i sig, hvor meget det end dengang var sprogbrug, ligesom en klang af, at hun har følt sig. Efter mandens død sad hun selv for ejendommen, hjulpet af sin yngste datter Else; af sønnerne er muligvis en, nemlig Jon, gaaet til søs. En anden skulde have en af fæstestederne i Lønnestak, når den pågældende fæster døde, og der nævnes han på folketællingslisten 1801 - Peder Christensen Borch - som "yderlig fattig"(. En tredie, Christen Christen sen Borch, synes også at have været bosat i sognet.
De to Kvinder lader til at have været af den slags, der nok vilde sige, hvor skabet skulde stå. Også med Elses forhold over for strandede søfolk havde rygtet beskæftiget sig, og hun har været omtalt med mindre smigrende betegnelser, hvis man ellers kan tro vid neudsagnene fra den senere proces mod hende, såsom barn<, >Fandens Else<, ligesom det for hold, at hun i 1779-80 blev forlovet med en, kom i omstændigheder med en anden, en gift mand i sognet, og endelig blev gift med en tredie, heller ikke kunde blive udlagt til hendes fordel. Fra den første blev hun skilt >i ynde og minde< ( c: venskabelighed); der er ikke nævnt noget navn på den anden. Den tredie var en ung karl fra Kragelund, Jens Poulsen, plejesøn af en mand ved navn Ole (Wolle) Kromand; han var af sine og Elses venner blevet overtalt til at gifte sig med hende. De blev forlovet sent i 1779. I april 1780 nedkom hun med en pige, som fik navn efter bedstemoderen. Fader opgives ikke, og de bedste mænd i byen var faddere. Efter ca. et års forløb stod brylluppet. Om Jens Poulsen har friet til hende blot hendes middels skyld<, som et rygte vil vide, eller tillige for hendes persons skyld, som et andet rygte hævdede, kan vel næppe til fulde afgøres, men i hvert fald stod der i den contract, hvori den gamle Anne Nielsdatter overdrager dem sine ejendomme, den udtrykkelige betingelse, at han straks skulde ind gå i ægteskab med hendes yngste datter Else. iøvrigt var betingelserne gode. De skulde give 390 rdl. for de tre steder, hvoraf Else skulde have de 290 i med gift som følge af hendes lange og tro tjeneste, mens Ole Borch skulde have de resterende 100. Enken selv forbeholder sig aftægt og 1/3 af salgsudbyttet fra går den samt indtægten af kongekvægtienden.
Noget stort råderum har de to kvinder næppe ind rømmet den unge mand. Det kom snart til uenighed, bl. a. om en planke, som Jens Poulsen vilde bruge til det nye hus, de var ved at bygge, og som var Anne Nielsdatters. Herover blev Ole Kromand så vred, at han truede med at lade det hele sælge og plejesøn nen drage derhen, hvorfra han var kommen. >Så får I i hvert fald lade mig beholde min tredjedel<, sva rede Anne Nielsdatter. Og Else skal ved denne scene være faldet i besvimelse; om det samme også er sket ved andre lejligheder, hvad rygter fortalte, synes ikke afgjort bevist.
Men en dag i sommeren 1781 ser det ud til, at Else har gjort forsøg på at blive ham kvit, idet han fik mistanke om, at hun vilde forgive ham med rottekrudt i en pandekage, som hun en morgen i høbjergningen tracterede ham med. Han blev overfaldet af en stærk opkastning og tyede om til en af naboerne, Søren Jepsen; det var ved 5_-tiden. Og >han så elendig ud<, Mette, Søren Jepsens, får ham til at drikke et par >sætter< sød mælk, og han kommer til hægterne igen. Et par andre folk kommer til stede og følger ham hjem sammen med Else, som der var gaaet bud efter.
Kort tid efter beslutter den unge mand sig til at tage bort. Han sælger uden konens vidende et af ste derne (Henrik Olesens i Kragelund), tager heste og vogn og kører med sit tøj hjem til sin rigtige fader Poul Jørgen Jensen i Refsgård i Ovtrup, sælger den ene af bæsterne og sender den skyldige tredjepart - 6 rdl. - hjem og begiver sig derefter til søs indtil 31. jan. 1783. Ved denne tid fik han en dag i Hel singør brev fra hjemmet i Refsgård, hvori der stod, at hans kone vist havde henvendt sig til forskellige om at tage ham af med livet. Samme dag eller dagen derpå træffer han den omtalte Adser Gravesens søn, Søren, som bekræfter disse rygter og siger, at han selv var en af dem, Else havde henvendt sig til. Nu vågner den gamle mistanke fra før afrejsen med for nyet styrke i ham, og han tager hjem, men først om ad Adser Gravesens og går derfra til Poul Pedersen i Kragelund, der nævnes som hans >fosterfader<, d.v.s. han blev opdraget der som dreng fra sit 13. år, da han kom til sognet for første gang. Ledsaget af Poul Pedersen og Søren Adsersen begiver han sig så til Else, og han spørger hende, hvorledes hun dog kunde få sligt i sinde. Ja, det havde da aldrig været hendes alvor, havde hun ladet ord falde i den retning, havde det kun været >i gant<, og hun lovede at være bedre ved ham i fremtiden.
Men der vedblev ifølge Jens Poulsens udsagn at være kiv og trætte. Han rejser da igen hjemmefra og indgiver midt i februar en klage til amtmanden i Ribe, dateret Refsgård. Amtmand Urne resolverer, at klagen skal undersøges, og ved de indledende forhør (14,-I5. Marts) befindes klagen at være grundet, og der beskikkes actor (procurator Buch) og defensor (proc. Søren Borch). Nu ser det ud, som om Else er bleven bange for alvor, og hun henvendte sig til sognefogden Peder Høy på Lønnehede, om at han, i fald hun skal arresteres, vil give hende nys derom, og til de fire mænd, som hun har villet overtale til at tage Jens Poulsen af dage, om at tie stille dermed. Og hun har utvivlsomt også gjort jens Poulsen en ny afbigt.
Forhørene går deres gang i sommerens løb. Først er der et supplementsforhør i Bolkjær i Nebel, hvor et postbud afhøres. Det gælder om at få at vide, om han efter Elses anmodning har købt rottekrudt i Varde. Men han har intet kunnet få og kender intet til sagen. Dette forhør afholdes af to mænd fra sognet og efter deres navne at dømme kan de have repræsenteret hver sin af parterne. 15. april nedlægger actor påstand om livsstraf for Else Christensdatter og om hendes boes lods fortabelse. Defensor stævner sine vidner, der af høres samme dag. Blandt disse er sognefogden, som indrømmer, at der bestod et mindre godt forhold mellem ægtefællerne. Else var engang falden i besvimelse, og hun og hendes moder såvel som rygtet havde for talt ham, at hendes mand havde slaaet hende. Og han havde solgt hendes sted, hvorover hun havde indgivet klage til amtmanden. I øvrigt kunde han intet sige hende på. Ham hun havde været forlovet med, var hun blevet skilt fra ifølge kgl. bevilling. Om hun havde barslet før eller efter brylluppet, erindrede han Ikke(!). Han minder om, at den ene af de 4 mænd var beslæg tet med Jens Poulsen, og at en anden efter rygtet var forlovet med en af hans søstre.
Søren Sørensen, gårdmand på Lønnehede, gør gældende, at uenigheden skulde stamme fra moderen, og at stedet i hvert fald ikke var Jens's, før han fik Else. Jens Poulsen havde bejlet for hendes middels skyld. Man havde sagt, at de 4 mænd havde gjort Else det værste, de kunde. Havde de 4 ikke været, var hun ikke kommet i den fortræd.
H ans nabo, Mads Christensen, siger, at de 4 omgikkes J ens Poulsen mere end nogen anden. Uenig heden opkom fra først af om en planke. Og hvor vognen var, som Jens Poulsen kørte væk med, vidste han ikke, men hjem til Else kom den i hvert fald ikke.
27. Maj foretog modparten afhøring. Fosterfaderen med flere gjorde gældende, at Jens Poulsens klage ikke var opdigtning. Og Søren Adsersen fortalte, at han selv havde-sagt til Jens Poulsen, at Else havde villet overtale ham, han kunde bedst gøre det som en karl< (soldat) en aften silde, når de gik til Nebel, og han havde fortalt det til Chr. Høy i Nebel, der ofte var en slags juridisk konsulent for bønderne. Jens Poulsen hævdede, at han vel havde solgt stedet uden Elses vilje, for den havde han aldrig haft, men ikke uden hendes vidende. Det var for ufred og kiv såvel som for mistanken, at han var rejst hjemmefra. Og det var så langt fra, at de 4 havde irret ham op, at de netop var fortrædelige på ham, fordi han havde voldt dem ulejlighed.
I de følgende 2 måneder udveksler actor og defen sor indlæg. Actor hævder, at Jens Poulsens mistanke var rimelig. Else så godt som tilstår jo. Og hun et ikke af dem, der lader sig forskrække uden årsag; hun har forstand og dristighed mere end de fleste mandfolk. Det var den gang, hun mærkede, at hen des mand kom hjem, at hun henvendte sig til sog nefogden. Sognepræstens gunstige vidnesbyrd om hende som stedse tjenstvillig og god mod fattigfolk afparerer han med: >Der gives jo folk, som tror, de kan stjæle en hel hud, når de blot giver de fattige penge til et par sko<.
Defensor mener, at det egentlig er Ole Kromand, som er ansvarlig for uenigheden. Det er ham, som har truet, og det for en uenighed ikke med Else, men med moderen; men Jens Poulsen har villet være hende kvit, det er sagen. Og hvordan det endes og vendes, så er det dog kun ord, der er faldne, og de er ikke resulteret i nogen gerning. Hans mistanke var utidig og satte ham i en konstant utryghedsfølelse, under hvilken hendes uvenner har opirret ham, så han ikke behandlede sin kone som en god og skikkelig mand.
Dommen faldt den 29. august. Sagen kan altså ikke siges at være trukket utilbørlig i langdrag, og der synes ikke at kunne udsættes noget på dens behandl ing. Den kan vist godt tages som et eksempel, der stiller dansk retspleje i gunstigt lys. Retten tager ikke noget videre hensyn til Else Christensdatters kontra klage mod manden, men mener heller ikke, der kan lægges noget videre på forgiftningshistorien, som der ikke er noget fyldestgørende bevis for; derimod kan den ikke afvise de 4 mænds udsagn, til hvem hun har henvendt sig. De stemmer overens både med hen syn til 1) begæringens indhold, 1) tidspunktet derfor og 3) den udlovede løn, Henrik Olesens sted i Kra gelund til hver af dem efter tur. Og den finder, at hun bør idømmes 3 års tugthusarbejde, og at omkostningerne bør udredes af hendes hovedlod. Allerede den 10. maj var ejendommen blevet takseret af byfogden i Varde og 2 vurderingsmænd i overværelse af Chr. Høy fra Nebel.
Sagen var dog ikke forbi. Næste år omtrent ved samme tid faldt der en højesteretsdom, hvor Else Chri stensdatter idømtes tugthusstraf på livstid. Højesteret må vel enten have vurderet forgiftningshistorien helt anderledes eller ogsaa have haft en klar tilståelse fra hende selv. I hvert fald tilbragte hun 2 ½ år 1 Viborg tugthus og døde i jan. 1787 og blev begravet deroppe. Hendes alder angives der til 30 år, men efter kirke bogen var hun født 1743 og altsaa 44 år gammel.
Hele denne tildragelse må naturligvis have optaget sognets befolkning stærkt, så meget mere, som den jo resulterede i en tung vanskæbne for en af sognets mest velstillede familier. Rygterne har haft travlt, og sagen er blevet drøftet ved sammenkomsterne, og sym patierne har været delte. Der går gennem vidneudsagnene fra de 5 gårdmænd fra Lønnehede en afsvækkende tendens, som nok måske kan skrives på defen, soratets regning, men hvor der dog bag adskillige re plikker ligger en så umiskendelig sympati, at den ikke er til at tage fejl af: hendes vandel i al almindelighed overfor sognets beboere kan de ikke klage på. Og vidnerne synes alle selv at kunne svare for sig og ved, ord gælder penge<. Actor taler nok om Elses store forstand eg dristighed. Og dristigt er det unægteligt at henvende sig til mandens 4 nære omgangs, fæller, hvoraf den ene endog var hendes families uven; men forstandigt kan det ikke kaldes.
Når det ægteskabelige forhold hurtigt blev umuligt, er hovedgrunden muligvis den, at de to kvinder har ment at kunne benytte Jens Poulsen som et slags skærmbræt, der påtog sig en faders rolle, men at de ellers selv kunde bevare rådigheden over ejendommen, mens han holdt sig til søen alene. Da han ikke har villet det, er dramaet begyndt.
Ejendommen blev takseret den 10. maj. Af lokali teter nævnes dagligstuen, forstue, køkken, vognskjul, søndre lade, gård, loft og stald. Stedet havde kun 3 skp. i fk. hartkorn. 1Men der var sket betydelige ned sættelser af sognets hartkorn siden matriklen 1688. 1671 nævnes kun 25 td. mod 53 i 1688. Kun 3 ejen domme havde dengang over 1 td. hartkorn. I bogsta velig forstand havde sognet altsaa kun 3 gårde. - Ved takseringen sattes hele indboet til 6 rdl. 5 mk. 3 sk., foruden de sager, Else havde med i arresten, der beløb sig til 4 rdl. 2 mk. Under hensyn til hartkornet var der en stor besætning, nemlig 4 køer, 3 ungkreaturer, 1 øg, 1 plag, 1 føl, 7 får og 4 lam. Be sætningen vurderedes til 42 rdl. 8 sk. Stedet vurde redes til 200 rdl. + 150 for det hosliggende fæstested. Chr. Høy fra Nebel, der jo havde overværet vurde ringen, og som var enkens lavværge, gjorde paa hen des vegne krav på hendes part i henhold til skødets bestemmelser samt på 42 rdl., hun havde udlagt. Her redsfogden resolverede, at det skulde have sit forbliv ende, og kunde hun ikke enes med de unge om op holdet, skulde hun i stedet have 20 rdl., og hendes sager tilfaldt den hos hvem hun tog ophold. Jens Poulsen krævede som bestyrer af ejendommen og for udgifter under processen 34 rdl. De to sagførere skulde hver have 46. Saa rundt regnet blev der af formuen (ca. 400 rdl.) kun 125 rdl. tilbage.
Godt et halvt år efter højesteretsdommen solgtes stedet ved auction; men køberne videresolgte kort efter til Jens Poulsen. ) Ian blev siden gift med nabo ens datter, blev strandfoged og sognefoged, og en af hans døtre giftede sig med en søn af den tidligere sognefoged P. Høy. Hans anseelse har således ikke taget varig skade af hans første uheldige ægteskab og dets følger.
Kilde: Fra Ribe amt 1940 udgivet af Historisk samfund for Ribe amt. Tiende bind.