Mand Christen GRAVERSEN
Født: 26 Jan. 1830 - Houstrup
Dåb: 4 Apr. 1830 - Henne Kirke
Død: 15 Mar. 1911 - Houstrup
Begravet:
Far: Adser CHRISTENSEN (1804-1876)
Mor: Ane Cathrine HANSDATTER (1807-1873)
Ægteskab: 26 Okt. 1851 - Henne Kirke
Kvinde Marie GUNDESDATTER
Født: 31 Mar. 1825 - Houstrup
Dåb:
Død: 21 Jun. 1904 - Houstrup
Begravet:
Børn
Notater: Mand - Christen Graversen
Christen blev født i landsbyen Houstrup, Henne sogn, Vester Horne Herred (opslag 11). Han blev viet i Henne kirke 1851 (opslag 205) med Marie Gundesdatter. Kort efter vielsen overtog han sin svigerfaders gård matr. nr. 9a i Houstrup med et hartkorn på 1-7-2-2. Han døde på aftægt som 81 årig. (opslag 189)
se levnedsbeskrivelse i Vardesyssel årbog 2010 side 66-85. Levnedsbeskrivelsen er renskrevet af Christen Graversens datterdatter Marie Jensen, Storegade 43, Outrup omkring 1960.
Beretning er tastet ind i et worddokument af Lillian Carstensen, Dejrupvej 51, 6853 Outrup
Mand Christen GRAVERSEN 52
Født: 1774 52
Dåb: 30 Jul. 1775 - , Lonne, Ribe, Denmark 52
Død:
Begravet:
Far: Gravers ADSERSEN (1744- ) 48
Mor: Maren NIELSDATTER (1750- ) 49
Ægteskab:
Kvinde Kirsten MADSDATTER 53
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand John GRAVERSEN 54
Født:
Dåb: 5 Apr. 1778 - , Lonne, Ribe, Denmark 54
Død:
Begravet:
Far: Gravers ADSERSEN (1744- ) 48
Mor: Maren NIELSDATTER (1750- ) 49
Ægteskab:
Kvinde Berthe SORENSDATTER 55
Født: 1784 - Lønne, Vester Horne, Ribe, Denmark 55
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand John GRAVERSEN 6
Født: 5 Apr. 1778 - Lønnehede
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Gravers ADSERSEN (1743-1793) 6
Mor: Maren NIELSDATTER (1736-1811) 6
Begivenheder
1. Dåb: 5 Apr. 1778, Lønne Kirke.
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Notater: Mand - John Graversen
5. april 1778 Lønne sogn, Lønneheede: @Gravers Adzersen og @Maren Nielsdatters *John Graversen. (FT87 nr. 225)
Baaren af Peder Pedersens hustru Maren Henrichdatter i Lønnebye. Søren Nielsens hustru paa Lønneheede gik hos.
Søren Pedersen Lønnestak, Peder Høy Lønneheede, John Adzersen Lønnestak, Oluf Henrichsen og Peder Eskesens datter
ibid.
Kilde Henning Jensen, Gl. Vardej, Esbjerg
På fremmed kyst
1. To Vaabenbrødre af 2. April 1801.
Da Englænderne i 1807 tog vor Flaade, maatte mange af vore Marinesoldater følge" med og sidde i engelsk Fangenskab i flere Aar. Blandt disse var en Mand fra Lønne, der hed John Gravesen. Han sad fangen i Leith i Skotland i 4-5 Aar, og ved et lykkeligt Tilfælde slap han og nogle faa flere hjem før de øvrige Fanger.
De havde det strengt i Fangenskabet. De maatte bestille meget, og de fik en daarlig Føde.
John Gravesen og en god Kammerat af ham havde lagt Plan om, hvorledes de kunde rømme.
De havde skrabet et Hul under Muren saa stort, at en Mand kunde krybe ud af det. Jorden havde de baaret bort i deres Underbenklæder.
Uheldigvis kom en Vogn og kørte nær ved Muren, og det øverste, tynde Lag brast.
Efter denne Begivenhed fik de det strengere paa alle Maader.
Der var truffet Aftaler mellem den danske og den engelske Regering om, at de 19 reddede Matroser og Soldater fra „Defence" og „St. George" skulde hjemsendes til England, og for dem skulde frigives 38 danske Fanger, mest fra Egnen omkring Ringkøbing.
En Dag kom en engelsk Officer og forlangte, at danske Fanger fra Ringkøbingegnen skulde træde frem.
Af Frygt for, at der i Hjemmet var øvet en Daad mod Englænderne, som skulde hævnes paa Fangerne, var der kun en Mand, som traadte frem, og det var John Gravesen fra Lønne.
Da Fangerne hørte, at han var fri, var der mange, som meldte sig og paastod, at de var fra Ringkøbing Amt.
Der blev kun hjemsendt det begrænsede Antal. De andre danske Fanger maatte vente til efter Krigen og kom først hjem efter 7-8 Aars Fangenskab.
John Gravesen blev Lærer i Lønne og opnaaede en høj Alder. Han gik jævnlig over til en god Ven og Nabo, John Høy, der ogsaa var Veteran fra 1801 og havde kæmpet med i det mindeværdige Skærtorsdagsslag den 2. April 1801, John Gravesen paa Fregatten „Rendsborg", John Høy paa Fregatten Holstein." Ogsaa han blev gammel og vedblev at være livlig og aandsfrisk, skønt han var blind i 34 Aar.
Disse to gamle Veteraner havde megen Glæde af hinanden og talte tit om, hvad de havde oplevet. John Gravesen læste højt for John Høy, og han skrev for ham.
John Høy havde mange Børn, som var draget ud i Verden. Fem af Sønnerne havde taget Styrmandseksamen og fo'r nu som Skibskaptajner. De skrev alle meget flittigt hjem til deres gamle Fader, og naar der kom Brev, læste John Gravesen det højt og besvarede det.
Omkring ved Aar 1860 blev de to gamle Venner enige om, at de vilde prøve at komme i Forbindelse med nogle af Kammeraterne fra Krigens Tid. I Varde Avis lyste de efter dem, og en Tid efter havde de den Glæde at modtage et Brev med den mærkelige Adresse:
„Til mine Vaabenbrødre af 2. April 1801
en halv Mil fra Vesterhavet!"
Brevskriverens Navn og Adresse er desværre gaaet tabt; men et lille Uddrag af Brevet skal her gengives:
„Efter Varde Avis ønsker I at vide, hvor mange der endnu er i Live af Veteranerne fra 2. April 1801. Saaledes lever jeg undertegnede .... og Guldbrandsen i Nibe, alle 80 Aar gamle.
Det ligger nu engang i Sagens Natur, at vore Sympatier og Kærlighed er knyttet sammen. Vi glæder os, at vi har deltaget i den hellige Skærtorsdags Højtidsdag der, hvor det danske Mod og den danske Fædrelandskærlighed i en høj Grad lagde sig for Dagen. Tilbageblik vil stedse være os en oplivende og evig gemt Erindring. Saaledes var det os alle forbeholdne at kæmpe mod en tredobbelt Magt under tre Admiralers Anførsel, hvoraf især kan fremhæves Admiral Nelson, en af Verdens berømteste Søhelte, hvis Energi og Mod og strategiske Talent almindelig var anerkendt, tillige med hans loyale Sindelag. Imod os, danske Krigsfanger, var han rosværdig.
Jeg ser i ovennævnte Avis, at du, Gravesen, var ombord paa „Rendsborg", John Høy var jo paa „Holstein", langt fra os, men deres Bravour var rosværdig. De kæmpede uforfærdet. Næsten alle deres Kanoner var dementerede „Ardents" og Glatten" (Kapt. Bligt) udspyede sine Brandstoffer mod „Dannebrog" (Kommandørskibet), og Kl. 121/2 var den skudt i Brand. Kl. 11/2 sprang den i Luften. - Du ved bedst Gravesen, at her omkring os rasede Krigen i sin fulde Vælde. Jylland" og „Rendsborg" holdt længst ud. - Efter 5 Timers haard Kamp, og kørt før Slagets Ende, hændte det sig, at tvende engelske Skibe ragede sammen. For at frelse disse for „Trekroner"s Batteries svære Skyts besteg i en Hast den snilde Nelson med en Parlamentær sin Chalup og gik til København, og straks efter signaliserede Kommandør Olfert Fischer fra benævnte Batteri: „Stilstand!" -„Jylland", som jeg var paa, var synkefærdig. Vi havde kun tre Kanoner. Brandt var vor Kapt. Naar jeg mindes ret, var han norsk af Fødsel".
Det gør mig hjertelig ondt, at John Høy er blind. Trøst ham paa bedste Maade! Maaske hans Timeglas er snart udløbet. Trøst ham med Evigheden, hvor ingen Pine og Smerte er. - Hvorledes, kære, staar det sig med eders økonomiske Forhold? Jeg for mit Vedkommende har det, Gud ske Lov, godt".
ved folketællingen 1834 ses John anført som skolelærer.
Kirkebogen for Lønne Sogn udviser:
,,John Gravesen død 1864 den 4. December, begravet 11. Decbr. Aftægtsmand hos Søren Jensen, Lønnestak. Fødested Lønnehede. 86 Aar. Alderdom".
I samme Kirkebog ses:
John Høy død 1871 den 16 Juli, begravet den 23. Juli. Enkemand. Paa Aftægt hos Sønnen, Gaardm. Jens Johnsen (Høy) i Lønnestak. Søn af afdøde Gaardmand og Sognefoged Peder Christensen Høy paa Lønnehede, 92 Aar. Anm. Har været blind i 34 Aar. Død af Alderdom".
I Varde Avis for Tirsdagen den 18. Juli staar der ,,Dødsfald. Af de nu kun ganske faa tilbage værende Veteraner fra Danmarks Hædersdag den 2. April 1801 er i disse Dage bortkaldt een, idet Veteran John Høy i Lønne, der paa denne Dag deltog i Slaget ombord paa Skibet „Holstein", er afgaaet ved Døden i en Alder af 92 Aar. I sine yngre Aar var han Sømand, indtil han blev gift, og har siden været Landmand og drevet en Gaard, som han ejede i Lønne, 1/2 Mil fra Vesterhavet. - Den 15. April 1860 fejrede han sit Guldbryllup, og for 7 Aar siden blev han Enkemand. I 34 Aar har han fristet den tunge Skæbne at være blind. Da han mistede sit Syn, afstod han Gaarden til sin ældste Søn, som med sin Kone og sine Børn i Forening med sine Søskende, hvoraf fem Sønner har været Skibsførere, stedse kærligt og med Troskab har plejet, trøstet og opmuntret ham paa hans lange, mørke Vej. Sit Kors bar han med Taalmodighed til sit Livs sidste Aften. - Foruden hans Familie var der mange, som fandt Glæde i at besøge Oldingen, som til de tre sidste Levedage var rask og rørig og havde en klar og usvækket Aandsevne. Han fulgte stedse Begivenhedernes Gang; Krigsbegivenhederne vilde han navnlig gerne høre forelæst af Aviserne. Han havde et sandt Fædrelandssind, og hans Tanke syslede meget med at faa de tabte Landsdele tilbage igen, og at der sikkert maatte oprinde en ny Hædersdag til Ære og Sejr for gamle Danmark".
register til skøde og panteprotokol B83 lønne sogn fol 283 afhænder Søren Adsersen skiøde til John Graversen paa 4 skp. ½ alb. paa Lønnehede den 9. febr. 1831.
den 29. juni 1831 erhverver Peder Christensen skiøde fra John Graversen paa 4 skp. 1½ alb. i Lønnehede.
fol 287 den 1. juli 1835 afhænder Peder Christensen skiøde til John Graversen paa 0-1-2-1 i Lønnestak. fol 386 i protk.
Mand Jørgen GRAVERSEN
Født: 21 Jan. 1701 - Lønne
Dåb: 23 Jan. 1701 - Lønne Kirke
Død:
Begravet:
Far: Gravers ASSERSEN
Mor: Karen CHRISTENSDATTER
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn