Mand Morten KRISTENSEN 598
Født: 18 Jun. 1878 - Ansager, Øster Horne, Ribe, Denmark 598
Dåb: 15 Sep. 1878 - Ansager, Øster Horne, Ribe, Denmark 598
Død: 19 Jan. 1980 - Hejnsvig, Hejnsvig, Slavs, Ribe, Denmark 598
Begravet: 1980 - Hejnsvig, Slavs, Ribe, Denmark 598
Ægteskab:
Kvinde Agathe JEPSEN 597
Født: 28 Sep. 1874 - Hejnsvig, Slavs, Ribe, Denmark 597
Dåb: 1 Okt. 1874 - Hejnsvig, Slavs, Ribe, Denmark 597
Død: 12 Jun. 1917 - Hejnsvig, Hejnsvig, Slavs, Ribe, Denmark 597
Begravet: 16 Jun. 1917 - Hejnsvig, Slavs, Ribe, Denmark 597
Far: Hans Peder JEPSEN (1848- ) 432
Mor: Anna Johanne JENSEN (1850-1888) 431
Børn
Mand Alfred Julius JEPSEN
Født: 10 Maj 1908 - Vester Kjær, Flynder
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Peder Grydholt JEPSEN
Mor: Kirstine JEPSEN
Ægteskab: 25 Sep. 1936 - Bøvling
Kvinde Mary Kirstine Andersen KJÆRSIDE
Født: 23 Jan. 1919 - Sandbækhus, Flynder
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Marius Andersen KJÆRSIDE (1892-1963) 6
Mor: Johannah Katrine ANDERSEN (1898-1944) 6
Børn
1 K Kirstine JEPSEN
Født: 30 Okt. 1936 - Nørlem
Dåb:
Død: 9 Nov. 1936 - Nørlem
Begravet:
2 K Maja Kirstine Kjærside JEPSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Niels Toft JENSEN (nulevende)
3 M Egon Kjærside JEPSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Elin HANSSON (nulevende)
4 K Lis Grydholt JEPSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Tommy Agner Oluf NIELSEN (nulevende)
5 M Villy Grydholt JEPSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Mand Christen JEPSEN 6
Født: 1737 - Lønne
Dåb: 13 Jan. 1737 - Lønne
Død:
Begravet:
Far: Jep SØRENSEN (1706-1781) 6
Mor: Else NIELSDATTER (Før 1709-Før 1766) 6
Begivenheder
1. Dåb: 13 Jan. 1737, Lønne.
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Notater: Mand - Christen Jepsen
Dom 1. Epiph. 13. jan. 1737 døbt @Jep Sørensens søn (af Lønne) *Christen Jepsen.
Else Stack, Las Christensen (Else Olesdatter og hendes mand) Niels Christensen, Maren Ole Borkes, Karen
Olesdatter. (moderen @Else Nielsdatter, død efter 1754)
Kilde Henning Jensen, Gl. Vardevej, Esbjerg
Faddere: Else Stack, Las Christensen, Niels Christensen, Maren Ole Borkes, Karen Olesdatter.
Mand Christen JEPSEN 6
Født: 1776 - Houstrup
Dåb: 7 Jul. 1776 - Henne Kirke
Død:
Begravet:
Far: Jep CHRISTENSEN (1737- ) 6
Mor: Bold CHRISTENSDATTER (1747- ) 6
Begivenheder
1. Dåb: 7 Jul. 1776, Henne Kirke.
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand Christen JEPSEN 6
Født: - Klinting
Dåb:
Død: 1762 - Kløvgaard
Begravet:
Far: Jep NIELSEN (1675-1748) 6
Mor: Anne CHRISTENSDATTER ( -1733) 6
Ægteskab: 31 Okt. 1748 - Henne Kirke
Anden ægtefælle/partner: Anna POWELSDATTER ( -1748) 6 - 11 Apr. 1735 - Kløvgaard
Begivenheder
1. Beskæftigelse: fæster af Kløvgaard.
Kvinde Leene PEDERSDATTER 6
Født: 1729 - Kirkebye
Dåb:
Død: 22 Jan. 1814 - Kløvgaard
Begravet:
Far: Peder Pedersen GARTNER (Ca. 1697-1766)
Mor: Maren Nielsdatter AMME
Begivenheder
1. Dåb: 30 Okt. 1729, Henne Kirke.
Børn
Notater: Mand - Christen Jepsen
Christen Jepsen var fra Klinting i Henne sogn - fra en gård, som dengang var tillagt embedslægen i Ribe. Hans forældre hed Jeppe Nielsen og Anne Christensdatter, og de havde tre Sønner: Christen, Niels og Peder. Men sønnernes alder kendes ikke; for deres dåb kan ikke findes i den gamle dåbsbog. Der er nemlig forsvundet ca. 50 sider fra de første ti år efter Anne og Jeppe Nielsens Bryllup den 18. november 1703 i Henne Kirke.
Den 12. februar 1735 festede ærlig og velagte unge karl Christen Jepsen af Henne sogn den fjerdepart Ribe domkirkes gård udi Kløvgaard, som Laurids Sørensen til sin død forhen havde i fæste, og hans enke for hannem haver afstaet, hvoraf han haver givet til indfæstning for domkirken seks rigsdaler. - Fæstebrevet blev udstedt af stiftsprovst Søren Seerup på hans gård Liljebjerget i Ribe.
Få dage senere, den 24. februar, stod Christen Jepsens trolovelse med Anna Povelsdatter i Kløvgaard, som havde været enke siden 1733. Hun havde igen sin bror Søren som forlover, og Christen Jepsen havde sin far. Brylluppet stod i Kløvgaard på 2. Påskedag (11. april 1735). I august havde de barnedåb, igen i 1737 og sidste gang i 1739; da var det tvillinger.
Anne Poulsdatter blev ikke så gammel. Hun døde tidligt på året 1748 og efterlod sig en søn af 1. ægteskab og tre Sønner af ægteskabet med Christen Jepsen. Der blev holdt skift den 22. februar, og den udførlige opgørelse af boets værdier og gæld er bevaret. Heraf ses, at stedets hartkorn var 1 tønde 5 skæpper. Bygningeme bestod af 8 fag salshus og 9 fag ladehus. De fandtes brøstfældige både på over- og nedertømmeret samt lægter og tække, så en nogenlunde reparation ville koste mindst 18 rigsdaler 3 mark.
Anne Poulsdatters klæder vurderedes til 6 rd. 1 mk. og 8 skilling. Der var en sort kjole, et rødt, et brunt, et grønt og et sort skørt, et livstykke, og en rød, en brun og en blå trøje - den sidste med 8 små Sølvknapper; endvidere et hvidt, et blåt, et sort og et blåprikket forklæde, et tørklæde af silke og et af hvid netteldug, en sort rejsekyse og 3 huer- den bedste af sort fløjl med kniplinger.
Salshusets enkelte rum er ikke omtalt; men alt indbo er opført under et som "Inde i huset forefunden" - bl.a. 1 egeskabbord, 1 egekiste med lås og nøgle, 1 egeskrin, 1 liden jernbunden skrin, 1 liden skabskiste, 1 liden skab indsat i væggen med 2 rum og døre, og 2 gamle stole med halmsæde, tilsammen vurderet til 3 rd. 2 mark. - To gamle salmebøger regnedes til 1 rd. og "Den gl. Testemente pa Tydsk" til 8 skilling. Husets to senge er ikke vurderet særskilt, kun deres indhold af blåstribede olmerdugsdyner og andet sengetøJ (4 rd. 4 mk.) - så det har været alkovesenge.
Blandt det øvrige skal nævnes 1 kærne med stav, 9 mælkesætter (mælkesætter var store lerfade, hvori mælken stod og trak fløde, som siden blev kærnet til smør), en 14 punds kobberkedel, ølkar, -tragt og -tønder til brygningen samt ildklemme, kedelske (en "kielskee" eller kedelskede var et ophæng, hvis øverste krog greb om den vandrette sodstang i skorstenen. Den nederste krog bar kedlen eller gryden og kunne indstilles til forskellig højde over arnen) og kastlænke fra arnen, hvor madlavningen foregik under den åbne skorsten.
Gårdens besætning af "levende kvæg og bæster" vurderedes til 41 rigsdaler: 1 sortstjernet hest i 3. år: 9 rd. 4 mark - 1 sort hoppe i 4. år: 10 rd. 4 mark - 1 sorthjelmet ko (fået 4 kalve): 5 rd. 3 mark - 1 ravnsort ko (fået 1 kalv): 4 rd. 2 mark - 1 rød kvie: 4 rd. 1 mark - 1 mindre kvie: 2 rd. 4 mark - 7 får og 1 ronnevæder a 3 mark: 4 rd.
Vogn og plovredskab m.v. omfattede 1 vogn med tilbehør, 1 bagplov med jern og 1 træharve for 3 rd. 5 mk. tilsammen. - Desuden 8 rd. 14 sk. for 1 hakkelskiste med kniv, 2 høleer, 2 lyngleer, 3 kornsegle, 1 fork, 1 spade, 1 mødkrog samt 2 økser, 1 hammer og 1 spigerbor.
Endelig ejede Christen Jepsen ogsaa 4 fiskegarn (4 mark 8 sk.), som brugtes ved havet, og halvparten af en søbod med tilbehør (1 rd. 2 mark). Han var altsaa hjemmefra om foraret og om efteraaret, mens havfiskeriet stod pa (se afsnittet "Bonde og fisker" side 23-26).
Naar medregnes de 3 mark, som Christen Jepsen havde til gode hos Chsten Lassen i Sdr. Bork fra en hestehandel, sa blev boets samlede formue 69 rd. 5 mk. 6 skill. - Underligt nok blev den samlede gæld nøjagtigt del samme beløb.
Domkirkens fordringer vedrørende gaardens brøstfældighed udgjorde 18 rd. 3 mk. og den pligtige besætning 31 rigsdaler. Desuden indestod stedsønnens fædrene arv stadig i boet, og tjenestepigen havde 4 slettedaler til gode. Til forskellige andre skyldte Christen Jepsen i alt 6 rd. 2 mk. - Der blev altsaa intet for børnene at arve efter deres mor.
Skiftebrevet er underskrevet af bl.a. Christen Jepsen selv og paa børnenes vegne af deres morbror, Søren Poulsen Smed.
Christen Jepsens børn med Anne Povelsdatter (hans 1. og hendes 2. ægteskab): Laurids Christensen, døbt 28. august 1735, døde den 28. marts 1814 i Ribe. Hans havde opholdt sig nogle aar i Ribe før han i 1764 blev gift med Inger Hansdatter. Hun var døbt 8. marts 1733 og var datter af vognmand og avlsmand Hans Clemmensen og hustru Karen Olufsdatter i Hundegade, Ribe.
Den 6. december 1764 tog Laurids Christensen borgerskab i Ribe og erklasrede at ernasre sig af aviing. Han overtog svigerfaderens virksomhed og blev i sine senere ar kun kaldt Laust Clemmensen (En kopi af manuskriptet "Clemmensen-familien og huset i Hundegade" er afleveret til bl.a. Ribe lokalhistoriske Arkiv). Efter ham virkede endnu 3 slaegtied her - indtil omkring ar 1900 - blandt andre sennesennen Laust Hansen Clemmensen. han blev gift med sin kusine afPuggaard-slasgten i Varde, og de har i dag mange efterkommere her i Danmark og i USA.
Jep Christensen, døbt 4. September 1737 i Henne Kirke. Han tjente i 1762 hos Peder Gartner i Kirkeby. Han lærte skrædderhaandværket og ernærede sig siden ved det. Han slap dog ikke for at blive landsoldat; men i foraaret 1767 ansøgte han saa Ribe domkirkes værger om at faa fripas fra fødestavnen imod at betale 20 rigsdaler.
Da der paa domkirkens gods var mere end mandskab nok - baade til soldatertjenesten og til at betro ledige fæstegaarde - saa kunne Jep Christensen meget gerne undværes, skønnede værgerne - ogsaa, fordi han paa grund af sit erhverv ikke var synderlig vant til bondearbejde.
Stiftamtmand Schack og biskop Bloch, som var værgemes foresatte, godkendte derpaa, at Jep Christensen for de 20 rd. fik udstedt fripas fra domkirkens stavn, saa han kunne nedsætte sig, hvor han lystede.
Den 22. oktober 1767 blev Jep Christensen af Kløvgaard gift med den unge Bold Christensdatter, datter af Christen Mikkelsen i Houstrup, Henne sogn. Hun var i Henne Kirke d0bt den 19. februar 1747. - Siden boede Bold og Jep Skrædder i Houstrup - i hvert fald i en periode - og tre barn er debt i Henne sogn: Anne, f0dt i Houstrup, d0bt 18. februar 1770 - Christen, døbt 7. juli 1776 - Christen, fadt i Houstrup, døbt 10.januar 1779.
Povel, tvilling, debt 31. maj 1739, døde i tiden 1739-48. Christen Christensen, tvilling, d0bt 31. maj 1739, døde i tiden 1748-62.
Det varede ikke længe før Christen Jepsen giftede sig igen. Den 28. april 1748, da Hans Snedikers bam i Klinting blev døbt, nævnes blandt fadderne Leene Pedersdatter, "som er Kresten Jasbsens Kiasreste i Kløfgaard".
Hun var d0bt den 30. oktober 1729 og var datter af Peder Pedersen Gartner i Kirkeby og hustruen Maren, som ved deres trolovelse pa Hennegaard i 1723 kaldes Maren Nielsdatter Amme. Siden ved b0menes dab var ogsa langt de fleste faddere fra Hennegaard, dels af herskabet, men isaer afpersonalet.
Leene og Christen Jepsen var blevet trolovet den 18. april 1748, og den 31. oktober samme ar stod deres bryliup i Henne Kirke. Da var Leene nylig fyldt 19 ar! Christen Jepsen ma dengang have vasret hen imod de fyrre, maske endda over. Sa den tid nasrmede sig, da han ikke lasngere kunne holde til havfiskeriet.
Det synes ellers som det var fiskeriet, der holdt 0konomien sammen pa det lille bondested. For det var kun ganske faar, at der avledes korn nok til at de kunne klare sig med det. Som oftest maatte de ogsaa købe eller laane noget, som Leene forklarede i 1762.
Der blev ogsaa stadig flere munde at mætte. Leenes første barn, som var en dreng, døde dog tidligt; men derefter kom nogenlunde hvert tredje ar en lille pige til.
I disse aar ændredes gaardens bygning ogsaa, men - som det synes -ikke til det bedre. I 1762, da der blev taget syn, var gaarden et kroghus, d.v.s. to længer bygget sammen i vinkel. Der var i alt 14 fag hus (imod 17 fag i 1748). Overalt manglede taskke. Stue- og vaaningshuset, som kun optog 5 fag. var ringe, med manglende loftskud (loft af rafter med lerklining eller et lag græs- eller lyngtørv over - her snarest det sidste.
Sådan brugte man, inden man gik over til lofter af sammenpløjede brædder), døre og vinduer. Det ville koste 11 mark pr. fag i reparation. De øvrige 9 fag var ganske ringe pa tømmer og ville koste 8 mark faget at reparere.
Saadan saa det ud, dengang Christen Jepsen døde. Han maa da have været nogle og halvtreds ar gammel. Den 21. September 1762 blev der holdt skifte, og som skifteforvalter mødte Hans Smidt fra Hesselmed i kommission af Ribe domkirkes værger. Leene Pedersdatter havde formaaet den unge sognepræst hr. Fibiger til at være lawærge for sig. Hendes 4 pigebørn fik til formyndere Leenes far og gaardmand Hans Gregersen i Dyreby, som var gift med Leenes søster. Christen Jepsens brødre var nemlig døde - Peder i 1746 og Niels i 1748; saa der var ingen født værge tilbage pa hans side. Hans to sønner af første ægteskab var begge deres myndige aar.; men den ældste opholdt sig i Ribe, saa vidt man vidste.
Først blev opskrevet, hvad der fandtes i dagligstuen. Egekisten og de 2 skrin, som kendes fra skiftet i 1748, var her stadig; men der var kommet et andet bord. Det forrige, som havde skab under, stod nu i køkkenet. 2 tallerkener og et krus af hollandsk stentøj, nævnt 1748, var stadig i behold. To tintallerkener var kommet til siden, resten var af tras. Videre nævnes glas og flasker, en lysestage og en jemlampe, 2 smørbuddiker og 5 mælkesætter.
I køkkenet foregik madlavningen stadig ved den aabne skorsten, og her blev brygget øl. Den gamle kobberkedel - i 1748 knap 3 rigsdaler værd - var afløst af en ny til 4 rd. To ostekar var kommet til i Leenes tid; saa hun har lavet ost. 2 skægmænd i en trækasse var der heller ikke for. Det var korthalsede, tykbugede stendunke til øl eller brændevin.
Fra dagligstuen var der adgang til et lille kammer, hvor øltønde og øltragt havde plads. her blev ting anbragt, som ikke var i daglig brug, synes det. Her stod en kærne med behør, hver var et sæt mangletøj til at mile tøj med, et sæt haretøj til at skærpe leen med og en fiskeramme - en lille trasindrammet ruse, som mest brugtes til at fange al med.
Christen Jepsens klæder blev vurderet til 5 rd. 1 ml. 12 sk. og bestod af følgende: 1 graa vadmelskjole med homknapper, 1 graa og 1 sort vest, 2 par brune bukser, 1 brun skibstrøje, 2 blaargarns-skjorter, 1 stribet undertrøje, 1 stribet brystdug, 1 halskrave, 3 halsklude: 1 af hvidt lærred, 1 af sort flor og 1 af rød silke, 3 par strømper (de nyeste var blaa), 1 par sko og 1 hat.
Gaardens "Levende Creaturer" vurderedes til 38 rigsdaler 4 mark i alt: 1 brun enejet hest, 7 ar: 12 rd. - 1 sortblisset hest, 14: 10 rd. - 1 sortbroget ko, faet 6 kalve: 4 rd. - 1 sortbroget kvie med første kalv: 3 rd. 3 mark - 1 sortbroget kvie uden kalv: 3 rd. - 1 graahjelmet kviekalv: 1 rd. - 5 gamle faar a 4 mark: 3 rd. 2 mark - 3 lam a 2 mark: 1 rd. - 1 ronnevæder: 5 mark.
Gardens redskab udendørs blev ansat til 7 rd. 2 mk. 8 sk. - Det var en trævogn med tilbehør, en bagplov med hjul og hammelstok, et par træharver, en hakkelskiste med kniv og de sædvanlige haandredskaber; men ogsaa skødsel, rage- og ovntræs (Ovntræe trasstage, hvormed der rages op i ilden, naar bagerovnen hedes. Ragetræ = Redskab, hvormed aske og gløder rages ud af ovnen, for bredene sættes ind. Skodsel = en lang stang med et bredt brast, hvormed op til 4 brød ad gangen kunne sættes ind i ovnen - brugtes ogsaa til at tage brødene ud med efter bagningen), som brugtes, naar der skulle bages brød. Christen Jepsens havde antagelig bagerovn fælles med de andre Kløvgaard-beboere (I sin bog om "Ovtrup Sogn" skrev H.K. Kristensen, at naar en gaard havde to eller flere fæstere, saa var man gerne fælles om ovn, brønd og maltkølle. - Mange steder i Vestjylland var bagerovnen bygget et stykke fra gaarden - paa grund af brandfaren, naar man fyrede med lyng. Det hedder jo om Mads Doss: "imell saa slow han lyng te en basjt" (d.v.s. til en bagning), og saadan har det nok ogsaa været brugt hos Kløvgaard-folkene).
Boets formue opgjordes til 63 rd. 4 mk. 2 sk. - Til boets "besvar" hørte bygfælden, som beregnedes til 23 rd. 5 mk. - Skifteforvalteren fandt, at de 14 fag hus ikke var tilstrækkelig til at rumme gaardens avl; der kunne behøves 2 fag hus mere. Han lod det dog blive ved et fag, ansat til 2 rd. 4 mk.
Den bortskyldige gæld var i alt 22 rigsdaler: Til Bachen Laursen i Rottarp skyldtes 6 rd. - bl.a. for en tønde rug. Sogneprassten havde 5 rd. 4 mark til gode. Resten var mindre beløb: 1 rd. 4 mk. for ligkisten, og Christen Jepsens Søn Jep havde halvanden rigsdaler til gode; men stedsønnen Severin havde faet sin arv udbetalt.
Sammen med værdien af den pligtige besætning og skifteomkostningerne blev boets hele besvær 73 rd. 4 mk. Der kunne altsaa ikke blive noget at arve for arvingerne.
Da man var kommet saa vidt i skifteforretningen, blev Leene Pedersdatter spurgt. om hun agtede at vedblive stedet og sin salige mands fæste, og om hun kunne skaffe antagelig kaution for stedets istandsættelse. Hun svarede omtrent saadan: Eftersom hun havde 4 smaa børn og var højst frugtsommelig med den femte, som hun ventede om en halv snes dage, saa haabede hun at fa lov at blive paa gaarden foreløbig. Da hun og lavværgen nu havde erfaret boets slette tilstand, saa var det hende ikke muligt at tiltræde stedet, med mindre hun fik tilladelse til at hensidde ved boet indtil førstkommende paaske, saa hun kunne se, hvordan sagerne stod, naar hun havde født.
Hvis alt gik vel, saa lovede hun med lavværgen, at svare til gælden. Men da de kongelige skatter stod for haanden, bad hun ogsaa om tilladelse til dels at sælge af den indavlede sæd og noget af kreaturerne, dels at bruge deraf til sig og børnene - imod at aflægge nøjagtigt regnskab derfor.
Det tillod skifteretten midlertidigt. Men hun havde nærmere at afvente stiftsøvrighedens afgørelse og underrette samme, saa snart hun kom i barselseng. Skiftet blev udsat saa længe.
Det blev tvillinger, og de blev døbt den 10. oktober 1762. Men da pastor Fibiger indberettede det, kunne han tilføje, at samme børn kort efter fødselen var bortdøde.
Raadmændene Jens Rahr og Conrad Wedel i Ribe var dengang domkirkens værger. Den 20. november 1762 afsluttede de skiftet med at svare, at de af medlidenhed med Leene Pedersdatter og børnene tillod hende at forblive ved stedet til paaske førstkommende med de vilkaar, som hun og lavværgen havde foreslaaet. Skulle hun ombestemme sig og alligevel ønske at fortsætte sin salige mands fæste, saa have hun at indberette det til kirkeværgeme inden paaske.
Christen Jepsens børn med Leene Pedersdatter (hans 2. og hendes 1. ægteskab): Peder, døbt 20. juli 1749, døde tidligt - i hvert fald før Chr. Jepsen. - Anna, døbt 9. april 1751, levede i 1762. - Anna Marie, døbt 14. oktober 1753. Anna Maria Christensdatter af Kløvgaard blev palmesøndag den 27. marts 1774 trolovet med Clemen Lambertsen af Visselbjerg (i Alslev sogn, sydvest for Varde). Samme dag blev deres barn døbt Samuel Fredligt. Anna Maria og Clemen Lambertsen blev sammenviet om fredagen. Derefter synes de at have forladt Henne sogn. - Mette Kirstine, døbt 31. oktober 1756. Mette Christensdatter af Kløvgaard og ungkarl Lauge Jensen af Dyreby havde trolovelse i Kløvgaard den 23. oktober 1778 og brylluppet blev celebreret den 19. november i Dyreby. I ægteskabet fedtes 8 børn. (Mette og Lauge Jensens 8 bem: Maren døbt 18.7.1779, Lene 11.1.1781, Jens døbt 9.11.1783, Dorthe Marie 2.4.1786, begr. 12.5.1788, Dorthe Marie døbt 27.8.1788, Birthe 8.8.1790, Anne 14.12.1793 og Chresilles 10.4.1796).
Lauge Jensen var søn af gaardmand Jens Matthisen og hustru Maren i Dyreby, og han var døbt 27. november 1746. Lauge Jensen blev selvejergaardmand pa sin fødegaard. Den havde hørt under herregaarden Søvig (Om Mette og Lauge Jensen og deres efterkommere paa slægtsgaarden "Vestergaard" (matr. nr. 6a Dyreby) har Karl Krummes skrevet i bogen "Om Henne sogn gennem tiderne". Se ogsaa "Slægts-bog for snedker i Ganmmeltoft, Henne sogn Niels Christensen gift 1877 med Karen Marie Jensen" af Gert Ravn Nørgaard, Aal 1992, side 26 til og med side 27.
Kirsten, døbt 2. februar 1760. Pigen Kirsten Christensdatter af Kløvgaard og ungkarl Morten Sørensen af Nørre Bork havde trolovelse i Kløvgaard den 2. juli 1778 og bryllup den 24. august 1778 i Henne Kirke. De boede i Dyreby 1778-79, men bosatte sig derpa i Henneby. De fik 8 børn. (Kirsten og Morten Sørensens 8 børn: Lene døbt 18.10.1778, begr. 28.3.1779 - Søren Christian døbt 25.5.1780 -Lene døbt 10.11.1782 - Hans døbt 15.9.1785 - Christen døbt 6.7.1788 - Anne Marie døbt 7.10.1791, begravet 27.3.1807 - Hans Simonsen døbt 25.5.1794 ogJørgen døbt 23.4.1797.
Morten Sørensen med tilnavnet "Rytter" døde 58 ar gammel. Han tog livet af sig selv ved at skære strube over. Efter den høje øvrigheds resolution blev han den 29. maj 1806 jordet i stilhed paa et afsides sted pa Henne Kirkegaard.
Ejendommen i Henneby (nu matr. nr. 8a) blev siden overtaget af Kirsten og Morten Sørensens yngste søn, Jørgen Mortensen. Han igen havde en Søn ved navn Jens Søren Jørgensen, som omkom den 5. april 1849 ved Eckemførde, som søvant nr. 216 pa fregatten "Gefion". Hans navn er med pa mindetavlen i Henne kirke.
Maren, tvilling, døbt 10. oktober 1762, døde kort efter. - En dreng (Drengens navn er uvist. I kirkebogen er først skrevet Christen. Derpaa er det forsøgt slettet og et andet navn indført i stedet, maske Peder eller Povel?) tvilling, døbt 10. oktober 1762, døde ogsaa kort efter.
Christen Jørgensen. Den 20. december 1762 fæstede velagtede unge karl Christen Jørgensen af Lønnehede den fjerdepart gaard domkirken tilhørende i Kløvgaard "som Christen Jepsen har haft i fæste og nu fra d.d., hvis enke fornævnte Christen Jurgensen tager til ægte".
Oktober 1699 til juni 1700, fra oktober 1703 til april 1704 eller fra juli 1704 til oktober 1707). - Annes bror Søren havde i 1717 fæstet en fjerdepart af Kløvgaard
Laurids Sørensen var kun 30 aar gammel, da han døde. Den 13. juni 1733 blev der holdt skifte. Men derfra vides kun, at hans tøj blev vurderet til 4 rigsdaler 2 mark og 14 skilling.
Laurids Sørensens bem med Anne Povelsdatter: Severin Laursen, døbt Mikkelsdag den 29. September 1729, arvede faderens klæder. Da moderen døde i 1748, var han ude at tjene. Stedfaren giftede sig derefter med en pige, som var jævnaldrende med Severin. Hvis han havde haft en forventning om med tiden at overtage fødegarden, saa maatte han slaa den tanke ud af hovedet, da stedfaderens enke i 1762 giftede sig igen.
Den 18. november 1762 tog Severin Laursen borgerskab som daglønner i Ribe. Den 6. november 1769 blev han gift i Hunderup Kirke med Karen Thomsdatter af Sejstrup, men boede fortsat i Ribe.
Povel, døbt 26. august 1731, døde tidligt: Hans daabs indførsel er overstreget i kirkebogen.
Christen Jepsen var fra Klinting i Henne sogn - fra en gaard, som dengang var tillagt embedslægen i Ribe. Hans forældre hed Jeppe Nielsen og Anne Christensdatter, og de havde tre Sønner: Christen, Niels og Peder. Men sønnernes alder kendes ikke; for deres daab kan ikke findes i den gamle daabsbog. Der er nemlig forsvundet ca. 50 sider fra de første ti aar efter Anne og Jeppe Nielsens Bryllup den 18. november 1703 i Henne Kirke.
Den 12. februar 1735 festede ærlig og velagte unge karl Christen Jepsen af Henne sogn den fjerdepart Ribe domkirkes gaard udi Kløvgaard, som Laurids Sørensen til sin død forhen havde i fæste, og hans enke for hannem haver afstaaet, hvoraf han haver givet til indfæstning for domkirken seks rigsdaler. - Fæstebrevet blev udstedt afstiftsprovst Søren Seerup pa hans gaard Liljebjerget i Ribe.
Notater: Kvinde - Leene Pedersdatter
Leene er født i Kirkebye, døbt i Henne kirke og døde hos hendes sønnedatter i Kløvgaard. En Søn er den Jep Christensen, som i 1767 får udstedt et " frihedspas" af Ribe Domkirke mod at betale 20 Rigsdaler. Han var udlært skrædder og " ikke synderligt vant til Bondearbejde", men får med gode vidnesbyrd en gård i fæste. Kilde: "Slægtsbog for snedker i Gammeltoft, Henne sogn Niels Christensen gift 1877 med Karen Marie Jensen. " udgivet af Lokalhistorisk værksted v/ Gert Ravn Nørgaard.