Mand
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Ingeborg Kirstine LUSTRUP
Født: 1 Jan. 1776 - Lustrup
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Christen Pedersen LUSTRUP (1751-1788)
Mor: Margrethe PEDERSDATTER (1745-1800)
Børn
Mand Jens LUSTRUP
Født: 1779 - Lustrup
Dåb:
Død: 1855 - Strellev, Ølgod
Begravet:
Far: Christen Pedersen LUSTRUP (1751-1788)
Mor: Margrethe PEDERSDATTER (1745-1800)
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand Kristian LUSTRUP 6
Født: 31 Jan. 1870
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Ole Christian Jacobsen WILLUMSGAARD (1840-1932) 6
Mor: Kristine LUSTRUP (1847-1919) 6
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Kristine LUSTRUP
Født: 1824 - Lustrup
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Christen Pedersen LUSTRUP (1751-1788)
Mor: Johanne Kathrine NIELSDATTER (1795- )
Børn
Mand Ole Christian Jacobsen WILLUMSGAARD 6
Født: 15 Maj 1840 - Overby, Sdr. Felding
Dåb:
Død: 6 Maj 1932 - Nederby Mark, Sdr. Felding
Begravet:
Far: Jakob ANDERSEN (1791-1867) 6
Mor: Else OLESDATTER (1803-1871) 6
Ægteskab: 1871
Begivenheder
1. Dåb: 5 Jul. 1840, Sdr. Felding.
Kvinde Kristine LUSTRUP 6
Født: 13 Mar. 1847 - Silstrup fra Skarrild
Dåb:
Død: 12 Apr. 1919 - Sdr. Felding
Begravet:
Far: Mads Christian Pedersen LUSTRUP (1808-1859)
Mor: Ellen Kjerstine OLESDATTER (1817-1910)
Børn
1 M Augustinus Jakobsen WILLUMSGAARD (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Kirsten Vendelbo Pedersen (nulevende)
2 M Kristian LUSTRUP 6
Født: 31 Jan. 1870
Dåb:
Død:
Begravet:
3 M Jacob Peder Jacobsen WILLUMSGAARD 6
Født: 3 Jun. 1872 - Fjelstervang
Dåb:
Død: 14 Maj 1951 - Lønborg
Begravet: - Lønborg kirkegård
Ægtefælle/partner: Cathrine NIELSEN (1875-1940)
Ægtesk: 19 Feb. 1898 - Sevel
Begivenheder
1. Beskæftigelse: lærer.
4 M Andreas Jakobsen WILLUMSGAARD 6
Født: 27 Mar. 1877 - Sdr. Felding
Dåb:
Død: 26 Jun. 1940 - Jerne
Begravet:
Ægtefælle/partner: Margrethe LUND (nulevende)
Ægtefælle/partner: Katrine Marie GENESER (nulevende)
Begivenheder
1. Beskæftigelse: lærer.
Notater: Mand - Ole Christian Jacobsen Willumsgaard
Faddere:gdm. Otto Lindvigs hustru i Borris, properitær Rahbech til Ahlegaard, ungkarl Anders Jacobsen af Overby. Konfirmeret den 23/4.1854 Sdr.Felding Den 22. juni 1914 fået navnebevis fra Hammerum Herredskontor på navnet Ole Christian Jacobsen Willumsgaard.
Folketælling 1870:
Vorgod sogn, Bølling herred, Ringkøbing amt. Fjelstervang. Ole Christian Jacobsen, mand, 29 år, ugift, lutheraner, født i Sdr. Felding sogn, jordbruger.
Folketælling 1880: Sønder Felding sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt, overby. Ole Christian Jacobsen, mand, 39 år, gift, født i sognet, husfader, jordbruger. Christine Lustrup, kvinde, 32 år, gift, født i Skarrild sogn, hans kone.
Deres børn: Mads Christian Lustrup, mand, 10 år, født i Skarrild sogn, Jacob Peder Jacobsen, 7 år, født i Vorgod sogn, Andreas Jacobsen, 2 år, født i Sdr. Felding, Augustinus Jacobsen, mand, under 1 år, født i sognet.
V. Nørlund Christensens bog "Vorgodbogen, Træk af Vorgod sogns historie" side 583 ses følgende anført:
Igen en hedeopdyrker. Ole Chr. Jacobsen Willumsgaard, f. 15.5.1840 i Overby i Sdr. Felding. Han var søn af Jacob Andersen, født 1792 i Hvedde i Assing sogn og død 1867 i Troldhede.
Ole C.Jacobsen Willumsgaard har sit navn efter moderen Else, der var datter af degnen Willumsgaard i Måbjerg. H.P.Hansen har en lang fortælling om ham i: De gamle fortalte, 1. pag. 69-74.
Han købte en ejendom i Fjelstervang, en hedeparcel på 38 tdr. land. hvortil han købte 110 tdr land fra Vorgod præstegaard. Hans gamle moder var her hos ham. Men han fik også en pige i huset med hvem han blev gift 1871. Kirstine Lustrup, datter af degnen Mads Chr. Lustrup. Hun levede fra 1847-1919. (Se hardsyssels degnehistorie, pag. 417.)
Efter 6 år i Fjelstervang flyttede de til Sdr. Felding. Her fik han et langt liv til 6.6.1932.
En søn Jacob Peder Jacobsen Willumsgaard født i Fj. 1872. Han og broderen Andreas, f. i Sdr. Felding var på Staby vinterlærersemenarium 1887 og 88, samt 92. Den første endte som førstelærer i Sevel og døde i Lønborg 1951. Den anden som overlærer i Jerne.
Da Ole var 12 år flyttede forældrene til Troldhede, men han blev ved med at gå til skole i Sdr Felding, hvor der var en dygtig lærer ved navn Christensen. Ole kom ud at tjene som 7 årig. 2 år var han i Urup ved Grindsted og derefter en sommer hos Frederik Østerbjerre i Sdr Felding. Kl. 0600 om morgenen drog han ud i Ilderhede med 160 får og 10 fæhoveder. Der var han til aften, og så kunne han drive hjem igen - en tur på 3/4 mil. Det var småt med skolegangen, men Ole klarede sig godt, idet hans moder tog sig af hans undervisning. 17 år gammel kom han til at tjene hos handelsmand Jens Eriksen i Amtrup i Snejbjerg. Han var i den plads i 7 år. I 1864 måtte han køre tyskerne først til Holstebro og derefter til Kolding. Nu tjente han i Ahlergaard i halvandet år, og så købte han en hedeejendom i Fjelstervang på 38 tdr. land Hertil købte han senere 110 tdr. land fra Vorgod præstegaard. I 1871 blev han gift med Kristine Lustrup fra Skarrild. I ægteskabet indførte hun sin søn Kristian Lustrup født den 31 januar 1870. De boede i Fjelstervang til 1877, da Ole købte en ejendom i Vester Gammelmark i Sdr Felding. Han gjorde en dårlig handel, men forsøgte sig med ejendomsskifte flere gange, inden han slog sig til ro i en ejendom på Nederby Mark i Sdr Felding. Han havde 4 sønner, den ældste Kristian Lustrup var skomager i Aarhus. Den næste var lærer Jacob Peder Jacobsen Willumsgaard. Den tredje Andreas var også lærer, først i Skive, sidst overlærer i Jerne ved Esbjerg. Den yngste August fik ejendommen i 1901. I 1928-29 flyttede han den længere mod syd, men Ole blev boende i den gamle ejendom til sin død den 6 maj 1932.
Afskrift af Dagbladet Vestkysten juni 1940:
I Gaar døde Overlærer A.J.Willumsgaard, Jerne på Sct. Josephs Hospital i Esbjerg, 63 år gammel.
Overlærer Willumsgaard blev for godt en Ugestid siden ramt af en lettere Hjerneblødning, medens han var på rejse i toget mellem Thisted og Fjerritslev som beskikket Censor til Realeksamen, hvorfor han blev indlagt på Sygehuset i Fjerritslev. Kort efter overførtes han til Sct. Josephs Hospital, hvor han i gaar døde, efter at han i et Par Dage syntes at være i bedring.
Overlærer Willumsgaard var født i Sdr. Felding, og som ganske ungt Menneske begyndte han at undervise som Vinterlærer. Han modtog sin Læreruddannelse på Jelling Seminarium. Efter nogen Tid at have været Lærer ved Th. Langs Seminarium ved Silkeborg, kom han til Skive kommunale Realskole, hvor han virkede en Aarrække. En overgang var han medlem af Skive Byraad. I 1921 blev han kaldet til Overlærer ved Jerne og Boldesager Skoler.
Overlærer Willumsgaard var en usædvanlig energisk Skolemand, der levende gik op i sin Gerning. Han skyede ingen Anstrengelse, naar et gjaldt om at forbedre Skolens Kaar. Paa Skolemøder, og i offentlige Forsamlinger, hvor Skolespørgsmaal var under Debat, tog han gerne Ordet, og han forstod at fremsætte sine Tanker og Ideer paa en saadan Maade, at det vakte Opmærksomhed, og ofte førte til det Resultat, han tilsigtede. - Kommuneskolen i Jerne har i ham mistet en myndig og dygtig Leder, der forstod at skabe Respekt for det Arbejde, der blev udført, og dermed sikrede Skolen den Arbejdsro, der betyder saa meget for det daglige Arbejde baade for Elever og Lærere.
Udenfor Skolen havde det politiske Liv i høj Grad Willumsgaards Interesse. Som kommunal Politiker havde han en lang og bemærkelsesværdig Løbebane. I en forholdsvis ung Alder blev han Medlem af Skive Byraad, foruden at han kom til at beklæde en række andre Tillidshverv. Han havde saaledes, da han kom til Jerne, betydelig politisk Indsigt og Erfaring. Det socialdemokratiske Parti i Jerne forstod, at her var Evner, der kunne komme Partiet til Gode. I 1925 indvalgtes Willumsgaard derfor i Sogneraadet, som i ham fik et meget virksomt Medlem. I de 15 Aar, der er gaaet, har han været Medlem af næsten alle vigtige Udvalg og han har udført et Arbejde, som selv hans politiske Modstandere har været villige til at anerkende. For Partiet betyder Willumsgaards Død et stort Tab. Vi har i ham mistet en Mand, der var i besiddelse af stor taktisk Dygtighed og en sjælden Arbejdsevne. Han vil længe blive savnet. Smaafolks Kaar havde Willumsgaards store Interesse, og han glædede sig, naar han gennem sit politiske Arbejde kunde være med til at skabe Ret og Retfærdighed for dem, der økonomisk er daarligst stillede. Mange Tanker vil i Dag sendes ham og hans efterladte. Afdøde efterlader sig Hustru og 7 børn, hvoraf det ene Barn er ukonfirmeret.
Afskrift fra H P Hansens bog " De gamle fortalte" side 69 - 74 Ole Chr Jacobsen
Willumsgaard Sdr Felding - 90 år
Naar Læserne har set hosføjede Billede, gætter han straks paa, at det må stamme fra Mandens yngre Aar. Det gør det dog ikke, Thi jeg tog det for en Maanedstid siden; og da jeg i Søndags tog til Felding for at faa enkelte supplerende Oplysninger af ham, var han rejst til Jerne ved Esbjerg - han skulle ned og sætte Kartofler for Degnen der. Saadan en Karl er han trods sin høje Alder. Wålle er født i Overby i Felding den 15 Maj 1840. Ejendommen laa vest for Præstegaarden; men først i 1800erne blev den flyttet op, og da Lars Odderskjær købte den i 1860, var der en Snes Høvder og henved et halvthundrede Faar paa den Oles Fader, der hed Jacob Andersen, var født i Hvedde i Assing omkring 1792, og han døde 1807 i Troldhede, hvorhen han flyttede da Ole var 12 Aar gammel. Han var gift 2 gange. Ved sin første kone havde han fire Sønner. Anden Gang blev han gift med Else, der var Degnedatter fra Maabjerg - Degnen hed Willumsgaard. Else havde en Moster, der blev gift med Pastor Rahr i Sdr Felding. Hun var, saa vidt man kan skønne, meget smuk En Dag hun og Pastoren kørte gennem Ahlergaard, laa Ejeren af Gaarden, Mads Rahbæk paa Huset og var ved at tække. Han var Ungkarl, og da han fik øje paa det pæne Stykke Kvindfolk, sagde han ved sig selv med et dybt Suk: Gid Vorherre havde Præsten og jeg havde - Konen! Underligt kan det gaa her i Verden, Mads blev bønhørt inden ret længe!
En Dag Pastor Rahr var kørende med sin Kone paa Vej til hendes Forældre, blev han pludselig syg og døde paa Barde Hede. Hvor han døde, blev der forresten samlet en Stendynge, hvortil Folk smed Sten - har man fortalt mig. Mads Rahbæk friede nu til Præstens Enke og fik Ja, og saa blev hun Bondekone i Ahlergaard. Hun havde en Søn ved Præsten, og denne Søn blev Kaptajn og døde forresten som Ejer af Tiim Vandmølle - et Maleri af ham samt hans Æressabel, Distinktioner m m hænger i Herning Museum. En Søster til nævnte Kone, hun hed Else, kom i seks Aars Alderen til Ahlergaard, hvor hun blev opdraget sammen med Mads Rahbæks to Sønner og tre Døtre, og der fik Hun en god Opdragelse, thi Søsteren var vel lært. En af Sønnerne, der ogsaa hed Mads Rahbæk fik Gaarden, som han senere solgte til den bekendte Handelsmand og Landmand Jens Thomsen fra Urup, og saa købte de Gaasdal i Borris. Efter at ovennævnte Jacob Andersen var blevet Enkemand, friede han til Else, han fik hendes Ja, de blev gift og kom til at bo i den Ejendom i Overby, som Knud Ørbæk nu har. Parret fik syv Børn; men af disse lever nu kun Ole Chr og hans 82-aarige Broder, Jens Jacobsen, der i 30 Aar var Murer i Esbjerg. Da Ole var 12 Aar, flyttede Forældrene, som nævnt, til Troldhede, men han blev ved at gaa til Skole i Sdr Felding. Der var ganske vist en Milsvej at gaa, og det blev temmelig sent, inden han kunde naa Hjem om Aftenen; men han havde en meget dygtig Lærer i Christensen, der havde afløst Lærer og Kirkesanger Andres Graver, der blev afsat, fordi han brændte Brændevin! Det var den 4 Oktober 1849, at Kontrollørerne tog ham. En af Børnene var aabenmundet og fortalte, at Brændevinstøjet var gravet ned ved et Æbletræ i æ Kaalgor - og saa var den arme Degn leveret! Ole kan godt huske, at de brændte Brændevin i hans Hjem. Det tog to Døgn. Mærskningen bestod af Rug og Byg. Hatten var af Ler, og der var kun en Pibe, et Kobberrør. Det var Konen, der stod for dette Arbejde; men naar de havde brændt, saa gik Mændene sammen, og saa sad de og drak æ Ved hæn!
Da Forældrene flyttede til Troldhede i Assing, tog de Brændevinstøjet med, men de brugte det dog aldrig mere; maaske fordi det gik Degnen saa galt? En Dag var Jens Madsen fra Tarp en Tur i Ringkøbing, og da hørte han, at en Kontrollør stod inde i Amtsstuen og fortalte, at der skulde et Par Læs Kontrollører ud til Jacob Andersens i Troldhede, da det var anmeldt, at han havde Brændevinstøj og brændte Brændevin. Det kan nok være, at Manden fik travlt med at komme hjem, og midt om Natten kom han og bankede Jacob op. Passer det, at du brænder, saa skal I passe paa nu, sagde han. Jacob smadrede hatten, smed Skaarene i et Hul og stak Piben op i Taget, saa kunde æ Klø'rer komme! De kom ogsaa, og de gik grundigt til Værks, men fandt intet mistænkeligt. Ole var kun en lille Purk, da han kom ud at tjene. I to Aar tjente han i Urup i Grindsted, og saa var han en Sommer hos, Frederik Østerbjerre i Sdr Felding. Klokken 6 om Morgenen drev han ud i Heden, hvor nu Stakroge ligger, med 160 Faar og 10 Fæhøvder, og der ude var han til Aften, saa kunde han drive hjem igen. Det var en Tur paa 3/4 Mil Folk gloede jo paa den lille Purk, naar han kom med sin store Flok. Hans Slot havde bygget et Hus ude i Ilderhede, Aaret før Ole kom til at tjene i Østerbjerre, men det var den eneste Ejendom, der paa den Tid fandtes der ude! Skolegangen var det kun smaat med, naar han tjente, men hans Moder havde taget sig meget af ham og de andre Børn - hun kunde f. eks alle Melodierne til Salmebogen, og Ole klarede sig alligevel godt med den halve Dags Undervisning, man fik om Ugen. Ved en Eksamen spurgte Præsten til, hvem den Dreng var, der lige havde læst op >Det er min,± svarede Frederik, der var i Skolekommissionen - Ja, det er ogsaa en hæslig flink Dreng.
Ældre Folk snakkede en Del om Ulvene, og Ole var ikke saa lidt ræd for disse Rovdyr, da han begyndte som Faarehyrde. Et Aar maatte han ud med Fækreaturerne allerede den 1 April, thi man havde intet Foder. Men der var heller intet Græs, og Dyrene strejfede derfor meget om, saa de var slet ikke saa nemme at passe. Hans Meldmadtaske var syet af Tøj, og hans Meldmader laa o krempe sæ i Varmen og blev tørre som Saalelæder. Drikkevarer fik Hyrderne ikke med i Marken - de maatte, som Naturfolkene, søge hen til et Vandløb eller en Vandpyt. Da jeg spurgte Ole, om han havde kendt Otto Lindvig, svarede han Ja, de hår a regtignok, for- dæ tint a, da a wa syv O'r. Ole var >klog Mand±, men han skabte sig, som han var taabelig; men da jeg senere vil behandle hans interessante Historie, vil jeg nøjes med her at gengive, hvad Ole fortalte mig: Åt' wa ent gråw' Kå'l. Hans Bryllup stod i Ahlergaard 1825, hvorfra kone Marie Elisabeth Rahbæk var, men de kom til at bo i Lindvig. Bryllupsnatten, efter at de nygifte var kommen til Ro, begyndte det at spøge oppe paa Loftet - det var Brudens Brødre, Mads og Rasmus der lavede Kunstner, Men Otto var ikke ræd, han sprang- af Sengen, greb en Kniv og sprang op paa Loftet og raabte: Æ du en Djævel, saa vig - æ du en Mennesk, saa sig! - ellers stikker jeg bandþerno æ Knywþ i dæ! )a blev Spøgelserne bange og gav sig til Kende. Otto, der var en lildþele Mand' do't et' te æ Arber. I Stedet for løb han rundt i Landet, doktorerede og lave Kunster. Bedriften overlod han til en Tjenestekarl. En Aften, kort før Ole Chr forlod Pladsen i Lindvig, sad Folkene i Stuen, men Otto var gaaet i Seng - Han laa, efter den Tids Skik støwsnåþgen i Sengen. Pludselig stod Otto op af Sengen, gik gennem Stuen og ud i Døren for at forrette et lille Ærinde, og da han var færdig, gik han atter gennem Stuen og kravlede i Seng igen. Marie Elisabeth skammede ham nok ud, men det brød han sig ikke om. Saaledes var han. Efter at Ole havde tjent i Østerbjerre, var han hjemme i nogle Aar, og saa blev han konfirmeret af Theilmand. Sytten Aar gammel kom han til at tjene hos, den bekendte Handelsmand Jens Eriksen i Amtrup i Snejbjerg. Ole havde været der ovre et Par Gange, og da maa Jens Eriksen vel have lagt Mærke til ham, thi en skønne Dag fæstede han ham til Røgter.
Det var en streng Plads, thi Ole var ung og temmelig lille - der var et halvthundrede Kreaturer at passe; men det hjalp jo, at de fik en ualmindelig god Kost, thi Konen var dygtig. I Løn fik han 30 Daler.
Næste Aar kom han til at passe Hestene og følge et Spænd, og det var meget lettere, og nu fik han 40 Daler. I denne Plads var han i syv Aar, og hvert Aar lagde hans Husbond 10 Daler til Lønnen, indtil de kom til 70, da sagde han Stop! No vel a pinþde etþhywþer åp - dæ æ ingen hæþi æ Såwþn, dæ giþr sårþn Lønþ! sagde han. Da Ole havde været i Amtrup i seks Aar, fik han Lyst til at gaa med Kram. Han gik for Pol Kræmmer i Snejbjerg med Manufakturvarer, Tørklæder, Baand, Piber o s v , lutter ulovlige Ting. Han gik rundt her i Midtjylland; men det var en daarlig Forretning, og næste Aar kom han atter til Amtrup. Medens han var hos Jens Eriksen i 1864, kom der Bud, at man skulde stille med en befordring- og en Kusk ved Snejbjerg Kro - for at køre med Tyskerne. Saa kom Ole afsted. De kørte over Tjørring til Holstebro, Medens de var der, kom der Melding om -Vaabenstilstand, men Tyskerne tog den med Ro, og Ole maatte følge med dem til Kolding. Nogle af Kuskene stak af om Natten, men det kunde Ole ikke, thi man tog Seletøjet fri ham hver Nat. Han kørte med tre Officerer, og de var saamænd flinke nok. Der var en snes Vogne efter hinanden, og der blev holdt streng Justits, dog stjal Soldaterne fra Befolkningen, hvor de kunde.
Paa denne Tur lagde Ole med Forbavselse Mærke til, at Kløveren stod saa godt udenfor Holstebro, hvor Stationen nu ligger - en saadan Kløvermark havde han aldrig set før. De gjorde paa Hjemturen Holdt ved Sindinggaard og ved Snejbjerg Kro, hvor Thomas Kromand, der kunde tale Tysk, vilde have haft Officererne til at lade Ole slippe, men det var der aldrig Tale om kunde lade sig gøre. Det varede jo længe, inden Jens Eriksen atter saa sin Karl og sit Køretøj, og han havde Halvvejs opgivet Haabet om at se disse mere. Ole Chr var derefter hos Jens Thomsen i Allergaard i halvandet Aar, hvorefter han købte sin Ejendom i Fjelstervang, det var en Hedeparcel paa 38 Tdr. Land, hvortil han senere købte 110 Tdr. fra Vorgod Præstegaard, han havde sin gamle Moder hos sig, men da han var huslig anlagt, saa gik det hel godt - han baade bagte og bryggede o s v. Han var ogsaa god til at binde Hose, thi hos Jens Eriksen fik han Lov til at sidde og binde Hose til de mange døtre! Medens han var i Fjelstervang, fik han Degnens, Mads Chr Lustrups Datter, Kristine Lustrup, som Pige, og med hende blev han gift i 1871. Efter at de havde boet i Fjelstervang i seks Aar, købte han en Ejendom i Vester Gammelmark i Sdr Felding, og der blev han klój gåt awþ, efter hvad han selv siger. Senere havde han flere Ejendomme, indtil han kom til at bo i en Ejendom paa Nederby Mark, og der slog han sig endelig til Ro. Kristine Lustrup var født 1847, og hun døde i 1919. Hun var Søster til Thomas Birkebæks Kone og til Niels Pedersens Kone i Overby. Parret fik fire Sønner, af hvilke den ældste er Skomager i Aarhus, den næste, Willumsgaard, er Lærer i Sevel, og nr 3 er Overlærer i Jerne. Den yngste, Augustinus Willumsgaard, fik Gaarden i 1901, og i 1928-29 flyttede han den længere mod Syd - dog blev Ole ved med at bo i det gamle Stuehus (1930). Den 6 Juni 1932 døde Ole Chr. Om Aftenen ved Syvtiden saa en Nabokone ind til ham, da følte han sig utilpas, og han sagde: Jeg tror nok, jeg skal ud paa den lange Rejse, og Klokken otte døde han. Men otte Dage før kunde man se den gamle Kæmpe gaa og svinge Leen, og det var godt gjort af en Mand paa 92 Aar. Til det sidste klarede han sig selv, Han vilde ikke tage imod Aldersrente
Da Ole var 12 år flyttede forældrene til Troldhede, men han blev ved med at gå til skole i Sdr. Feldmg, hvor der var en dygtig lærer ved navn Christensen. Ole kom ud at tjene som 7 årig. 2 år var han imUrup ved Grmdsted og derefter en sommer hos Frederik østerbjerre i Sdr. Feldmg. Kl. 0600 om morgenen drog han ud i Ilderhede med 160 får og 10 fæhoveder. Der var han til aften, og så kunne han drive hjem igen - en tur på 3/4 mil. Det var småt med skolegangen, men Ole klarede sig godt, idet hans moder tog sig af hans undervisnmg. 17 år gammel kom han til at tjene hos handelsmand Jens Eriksen i Amtrup i Snejbjerg. Han var i den plads i 7 år. I 1864 måtte han køre tyskerne først til Holstebro og derefter til Koldmg. Nu tjente han i Ahlergaard i halvandet år, og så købte han en hedeejendom i Fjelstervang på 38 tdr. land. Hertil købte han senere 110 tdr. land fra Vorgod præstegaard. I 1871 blev han gift med Kristme Lustrup fra Skarrild. I ægteskabet mdførte hun sm søn Kristian Lustrup født den 31. januar 1870. De boede i Fjelstervang til 1877, da Ole købte en ejendom i Vester Gammelmark i Sdr. Feldmg. Han gjorde en dårhg handel, men forsøgte sig med ejendomsskifte flere gange, mden han slog sig til ro i en ejendom på Nederby Mark i Sdr. Felding. Han havde 4 sønner, den ældste Kristian Lustrup var skomager i Aarhus, Den næste var lærer Jacob Peder Jacobsen Willumsgaard . den tredie Andreas var også lærer, først i Skive, sidst overlærer i Jerne ved Esbjerg. Den yngste August fik ejendommen i 1901. I 1928-29 flyttede han den længere mod syd, men Ole blev boende i den gamle ejendom til sin død den 6. maj 1932.
Fra H.P. Hansens bog " De gamle fortalte" side 69 - 74.
Ole Chr. Jacobsen Willumsgaard Sdr.. Felding - 90 år
Naar Læserne har set hosføjede Billede, gætter han straks paa, at det må stamme fra Mandens yngre Aar. Det gør det dog ikke, Thi jeg tog det for en Maanedstid siden; og da jeg i Søndags tog til Feldmg for at faa enkelte supplerende Oplysndsmger af ham, var han rejst til Jerne ved Esbjerg - han skulle ned og sætte Kartofler for Degnen der. Saadan en Karl er han trods sin høje Alder.
Wålle er født i Overby i Felding den 15. Maj 1840. Ejendommen laa vest for Præstegaarden; men først i 1800erne blev den flyttet op, og da Lars Odderskjær købte den i 1860, var der en Snes Høvder og henved et halvthundrede Faar paa den.
Oles Fader, der hed Jacob Andersen, var født i Hvedde i Assing omkring 1792, og han døde 1807 i-Troldhede, hvorhen han flyttede da Ole var 12 Aar gammel. Han var gift 2 gange. Ved sin første kone havde han fire Sønner Anden Gang blev han gift med Else, der var Degnedatter fra Maabjerg - Degnen hed Willumsgaard. Else havde en Moster, der blev gift med Pastor Rahr i Sdr. Felding. Hun var, saa vidt man kan skønne, meget smuk. En Dag hun og Pastoren kørte gennem Allergaard, laa Ejeren af Gaarden, Mads Rahbæk paa Huset og var ved at tække. Han var Ungkarl, og da han fik øje paa det pæne Stykke Kvindfolk, sagde han ved sig selv med et dybt Suk: Gid Vorherre havde Præsten og jeg havde - Konen! Underligt kan det gaa her i Verden, Mads blev bønhørt inden ret længe!
En Dag Pastor Rahr var kørende med sin Kone paa Vej til hendes Forældre, blev han pludselig syg og døde paa Barde Hede. Hvor han døde, blev der forresten samlet en Stendynge, hvortil Folk smed Sten - har man fortalt mig.
Mads Rahbæk friede nu til Præstens Enke og fik Ja, og saa blev hun Bondekone i Allergaard. Hun havde en Søn ved Præsten, og denne Søn blev Kaptajn og døde forresten som Ejer af Tiim Vandmølle - et Maleri af ham samt hans Æressabel, Distinktioner m. m. hænger i Herning Museum.
En Søster til nævnte Kone, hun hed Else, kom i seks Aars Alderen til Allergaard, hvor hun blev opdraget sammen med Mads Rahbæks to Sønner og tre Døtre, og der fik Han en god Opdragelse, thi Søsteren var vel lært. En af Sønnerne, der ogsaa hed Mads Rahbæk-, fik Gaarden, som han senere solgte til den bekendte Handelsmand og Landmand Jens Thomsen fra Urup, og saa købte de Gaasdal i Borris Efter at ovennævnte Jacob Andersen var blevet Enkemand, friede han til Else, han fik hendes Ja, de blev gift og kom til at bo i den Ejendom i Overby, som Knud Ørbæk nu har. Parret fik syv Børn; men af disse lever nu kun Ole Chr. og hans 82-aarige Broder, Jens Jacobsen, der i 30 Aar var Murer i Esbjerg.
Da Ole var 12 Aar, flyttedeForældrene, som nævnt, til Troldhede, men han blev ved at gaa til Skole i Sdr Felding. Der var ganske vist en Milsvej at gaa, og det blev temmelig sent, inden han kunde naa Hjem om Aftenen; men han havde en meget dygtig Lærer i Christensen, der havde afløst Lærer og Kirkesanger Andres Graver, der blev afsat, fordi han - brændte Brændevin! Det var den 4. Oktober 1849, at Kontrollørerne tog ham. En af Børnene var aabenmundet og fortalte, at Brændevinstøjet var gravet ned ved et Æbletræ i æ Kaalgor - og- saa var den arme Degn leveret!
Ole kan godt huske, at de brændte Brændevin i hans Hjem. Det tog to Døgn. Mærskningen bestod af Rug og Byg. Hatten var af Ler, og der var kun en Pibe, et Kobberrør. Det var Konen, der stod for dette Arbejde; men naar de havde brændt, saa gik Mændene sammen, og saa sad de og drak æ Ved hæn! Da Forældrene flyttede til Troldhede i Assing, tog de Brændevinstøjet med, men de brugte det dog aldrig mere; maaske fordi det gik Degnen saa galt?
En Dag var Jens Madsen fra Tarp en Tur i Ringkøbing, og da hørte han, at en Kontrollør stod inde i Amtsstuen og fortalte, at der skulde et Par Læs Kontrollører ud til Jacob Andersens i Troldhede, da det var anmeldt, at han havde Brændevinstøj og brændte Brændevin.
Det kan nok være, at Manden fik mwåt mæj i kom hjem, og midt om Natten kom han og bankede Jacob op. Passer det, at du brænder, saa skal I passe paa nu, sagde han. Jacob smadrede hatten, smed Skaarene i et Hul og stak Piben op i Taget, saa kunde æ Klø'rer komme! De kom ogsaa, og de gik grundigt til Værks, men fandt intet mistænkeligt.
Ole var kun en lille Purk, da han kom ud at tjene.. I to Aar tjente han i Urup i Grindsted, og saa var han en Sommer hos, Frederik Østerbjerre i Sdr. Felding. Klokken 6 om Morgenen drev han ud i Heden, hvor nu Stakroge ligger, med 160 Faar og 10 Fæhøvder, og der ude var han til Aften, saa kunde han drive hjem igen.. Det var en Tur paa 3/4 Mil. Folk gloede jo paa den lille Purk, naar han kom med sin store Flok. Hans Slot havde bygget et Hus ude i Ilderhede, Aaret før Ole kom til at tjene i Østerbjerre, men det var den eneste Ejendom, der paa den Tid fandtes der ude!
Skolegangen var det kun smaat med, naar han tjente,, men hans Moder havde taget sig meget af ham og de andre Børn - hun kunde f. Eks. alle Melodierne til Salmebogen, og Ole klarede sig alligevel godt med den halve Dags Undervisning, man fik om Ugen. Ved en Eksamen spurgte Præsten til, hvem den Dreng var, der lige havde læst op. >Det er min,± svarede Frederik, der var i Skolekommissionen. - Ja, det er ogsaa en hæslig flink Dreng.
Ældre Folk snakkede en Del om Ulvene, og Ole var ikke saa lidt ræd for disse Rovdyr, da han begyndte som Faarehyrde. Et Aar maatte han ud med Fækreaturerne allerede den 1. April, thi man havde intet Foder. Men der var heller intet Græs, og Dyrene strejfede derfor meget om, saa de var slet ikke saa nemme at passe. Hans Meldmadtaske var syet af Tøj, og hans Meldmader laa o krempe sæ i Varmen og blev tørre som Saalelæder. Drikkevarer fik Hyrderne ikke med i Marken - de maatte, som Naturfolkene, søge hen til et Vandløb eller en Vandpyt.
Da jeg spurgte Ole, om han havde kendt Otto Lindvig, svarede han Ja, de hår a regtignok, for- dæ tint a, da a wa syv O'r! Ole var >klog Mand±, men han skabte sig, som han var taabelig; men da jeg senere vil behandle hans interessante Historie, vil jeg nøjes med her at gengive, hvad Ole fortalte mig:
Åt' wa ent gråw' Kå'l. Hans Bryllup stod i Allergaard 1825, hvorfra kone Marie Elisabeth Rahbæk var, men de koni til at bo i Lindvig. Bryllupsnatten, efter at de nygifte var kommen til Ro, begyndte det at spøge oppe paa Loftet - det var Brudens Brødre, Mads og Rasmus der lavede Kunstner,. Men Otto var ikke ræd, han sprang- af Sengen, greb en Kniv og sprang op paa Loftet og raabte: Æ du en Djævel, saa vig - æ du en Mennesk, saa sig! - ellers stikker jeg bandþerno æ Knywþ i dæ! ])a blev Spøgelserne bange og gav sig til Kende.
Otto, der var en lildþele Mand' do't et' te æ Arber. I Stedet for løb han rundt i Landet, doktorerede og lave Kunster. - Bedriften overlod han til en Tjenestekarl.
En Aften, kort før Ole Chr. forlod Pladsen i Lindvig, sad Folkene i Stuen, men Otto var gaaet i Seng - Han laa, efter deji Tids Skik støwsnåþgen i Sengen. Pludselig stod Otto op af Sengen, gik gennem Stuen og ud i Døren for at forrette et lille Ærinde, og da han var færdig, gik han atter genneni Stuen og kravlede i Seng igen..Marie Elisabeth skammede ham nok ud, men det brød han sig ikke om. Saaledes var han.
Efter at Ole havde tjent i Østerbjerre, var han hjemme i nogle Aar, og saa blev han konfirmeret af Theilmand. Sytten Aar gammel kom han til at tjene hos, den bekendte Handelsmand Jens Eriksen i Amtrup i Snejbjerg. Ole hivde været der ovre et Par Gange, og da maa Jens Eriksen vel have lagt Mærke til ham, thi en skønne Dag fæstede han ham til Røgter. Det var en streng Plads, thi Ole var ung og temmelig lille - der var et halvthundrede Kreaturer at passe; men det hjalp jo, at de fik en ualmindelig god Kost, thi Konen var dygtig. I Løn fik han 30 Daler. Næste Aar kom han til at passe Hestene og følge et Spænd, og det var meget lettere, og nu fik han 40 Daler. I denne Plads var han i syv Aar, og hvert Aar lagde hans Husbond 10 Daler til Lønnen, indtil de kom til 70, da sagde han Stop!.No vel a pinþde etþhywþer åp - dæ æ ingen hæþi æ Såwþn, dæ giþr sårþn Lønþ! sagde han.
Da Ole havde været i Amtrup i seks Aar, fik han Lyst til at gaa med Kram.. Han gik for Pol Kræmmer i Snejbjerg med Manufakturvarer, Tørklæder, Baand, Piber o. s. v., lutter ulovhge Ting. Han gik rundt her i Midtjylland; men det var en daarlig Forretning, og næste Aar kom han atter til Amtrup.
Medens han var hos Jens Eriksen i 1864, kom der Bud, at man skulde stille med en befordring- og en Kusk ved Snejbjerg Kro - for at køre med Tyskerne. Saa kom Ole afsted. De kørte over Tjørring til Holstebro. Medens de var der, kom der Melding om -Vaabenstilstand; men Tyskerne tog den med Ro, og Ole maatte følge med dem til Kolding. Nogle af Kuskene stak af om Natten, men det kunde Ole ikke, thi man tog Seletøjet fri ham hver Nat. Han kørte med tre Officerer, og de var saamænd flinke nok. Der var en snes Vogne efter hinanden, og der blev holdt streng Justits, dog stjal Soldaterne fra Befolkningen, hvor de kunde.
Paa denne Tur lagde Ole med Forbavselse Mærke til, at Kløveren stod saa godt udenfor Holstebro, hvor Stationen nu ligger - en saadan Kløvermark havde han aldrig set før. De gjorde paa Hjemturen Holdt ved Sindinggaard og ved Snejbjerg Kro, hvor Thomas Kromand der kunde tale Tysk, vilde have haft Officererne til at lade Ole slippe, men det var der aldrig Tale om kunde lade sig gøre. Det varede jo længe, inden Jens Eriksen atter saa sin Karl og sit Køretøj, og han havde Halvvejs opgivet Haabet om at se disse mere.
Ole Chr. var derefter hos Jens Thomsen i Allergaard i halvandet Aar, hvorefter han købte sin Ejcndom i Fjelstervang, det var en Hedeparcel paa 38 Tdr. Land, hvortil han senere købte 110 Tdr. fra -Vorgod Præstegaard. han havde sin gamle Moder hos sig, men da han var huslig anlagt, saa gik det hel godt - han baade bagte og bryggede o. s. v. Han var ogsaa god til at binde Hose, thi hos Jens Eriksen fik han Lov til at sidde og blnde Hose til de mange døtre!
.Medens han var i Fjelstervang, fik han Degnens, Mads Chr. Lustrups Datter, Kristine Lustrup, som Pige, og med hende blev han gift i 1871. Efter at de havde boet i Fjelstervang i seks Aar, købte han en Ejendom i Vester Gammelmark i Sdr. Felding, og der blev han klój gåt awþ, efter hvad han selv siger. Senere havde han flere Ejendomme, indtil han kom til at bo i en Ejendom paa Nederby Mark, og der slog han sig endelig til Ro.
Kristine Lustrup var født 1847, og hun døde i 1919. Hun var Søster til Thomas Birkebæks Kone og til Niels Pedersens Kone i Overby. Parret fik fire Sønner, af hvilke den ældste er Skomager i Aarhus, den næste, Willumsgaard, er Lærer i Sevel, og nr. 3 er Overlærer i Jerne. Den yngste, Augustinus Willumsgaard, fik Gaarden i 1901, og i 1928-29 flyttede han dlen længere mod Syd - dog blev Ole ved med at bo i det gamle Stuehus.
(1930).
Den 6. Juni 1932 døde Ole Chr. Om Aftenen ved Syvtiden saa en Nabokone ind til ham, da følte han sig utilpas, og han sagde: Jeg tror nok, jeg skal ud paa den lange Rejse, og Klokken otte døde han. Men otte Dage før kunde man se den gamle Kæmpe gaa og svinge Leen, og det var godt gjort af en Mand paa 92 Aar. Til det sidste klarede han sig selv, Han vilde ikke tage imod Aldersrente.
Notater: Kvinde - Kristine Lustrup
Kristines fader var lærer. Fra 1. ægteskab havde hun sønnen Kristian Lustrup født 31/1-1870. Hun var en dygtig husmoder, der selv kærnede smør og alt brødet blev bagt i "den store ovn", som manden "ildede" med lyng og hedetørv. Det blev til 1. kl. brød, som hendes børnebørn satte stor pris på.