Mand
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Marie NIELSDATTER 6
Født: 2 Jan. 1814 - Lønne
Dåb: 16 Mar. 1814 - Hjemmedøbt Den 24. April I Kirken
Død: 4 Nov. 1821 - Lønne
Begravet:
Far: Niels GRAVERSEN (1774-1859) 6
Mor: Anne Marie SØRENSDATTER (1779-1834) 6
Børn
Notater: Kvinde - Marie Nielsdatter
kirkebogen: født den 2. januar 1814 - hjemmedøbt og kaldet Marie, den 16. marts og i kirken den 24. april. datter af Niles Graversen og Ana Marie Sørensdatter, Lønnehede, baaren af Peder Sørensens hustru i Houstrup, Fadd. Peder Pedersen af Houstrup, Thue Christensen, Peder Hansen af Lønnestak.
Mand Søren PEDERSEN 6
Født: 1804 - Lønnehede
Dåb: 22 Apr. 1804 - Lønne Kirke
Død: 12 Dec. 1878 - Lønnehede
Begravet: 22 Dec. 1878 - Lønne
Far: Peder SØRENSEN (1776-1856) 6
Mor: Maren CHRISTENSDATTER (1784-1877) 6
Ægteskab: 24 Jun. 1837 - Lønne Kirke
Begivenheder
1. Dåb: 22 Apr. 1804, Lønne Kirke.
2. Beskæftigelse: gårdmand.
Kvinde Mette NIELSDATTER 6
Født: 21 Jul. 1811 - Lønne
Dåb: 1 Sep. 1811 - Lønne Kirke
Død: 27 Jun. 1865 - Lønne
Begravet: 4 Jul. 1865 - Lønne Kirke
Far: Niels GRAVERSEN (1774-1859) 6
Mor: Anne Marie SØRENSDATTER (1779-1834) 6
Børn
1 K Ane Marie SØRENSEN 6
Født: 30 Jul. 1838 - Lønne
Dåb: 5 Aug. 1838 - Hjemme I Kirken 23/9-1838
Død: 24 Sep. 1916 - Dyreby Henne Sogn
Begravet: 29 Sep. 1916 - Henne Kirkegaard
Begivenheder
1. Dåb: 5 Aug. 1838, Hjemme/ I Kirken 23.Sept.1838.
2. Konfirmation: 1853, Lønne.
2 M Peder SØRENSEN 6
Født: 19 Dec. 1841 - Lønne Sogn
Dåb: 23 Jan. 1842 - Lønne Kirke
Død: 11 Apr. 1930 - Lønne
Begravet: 18 Apr. 1930 - Lønne Kirkegaard
Ægtefælle/partner: Else Marie SØRENSEN (1846-1883) 6
Ægtesk: 28 Nov. 1879 - Hjemmet I Lønne Kgl.Bev.11/11-1879
Ægtefælle/partner: Mette Marie JENSEN (1872-1908) 6
Ægtesk: 30 Jun. 1896 - Lønne Kirke
Begivenheder
1. Dåb: 23 Jan. 1842, Lønne Kirke.
2. Beskæftigelse: bonde og fisker.
3 K Maren SØRENSEN 6
Født: 17 Sep. 1846 - Lønnehede
Dåb: 18 Okt. 1846 - Lønne Kirke
Død: 19 Feb. 1903 - Dyreby, Henne Sogn
Begravet: 27 Feb. 1903 - Henne Kirkegaard
Ægtefælle/partner: Jens CHRISTENSEN (1846-1914) 6
Ægtesk: 22 Apr. 1879 - Lønne Kirke
Begivenheder
1. Dåb: 18 Okt. 1846, Lønne Kirke.
4 M Niels Gravesen SØRENSEN 6
Født: 28 Jan. 1850 - Lønne
Dåb:
Død: 10 Maj 1879 - Lønne
Begravet: 18 Maj 1879 - Lønne
Begivenheder
1. Dåb: 3 Mar. 1850, Lønne Kirke.
Notater: Mand - Søren Pedersen
Præsten skriver i KB. Den 22. april 1804 3die søndag efter paaske blev en søn af Peder Sørensen og hustru Maren Christensdatter af af Heibøl døbt og kaldet Søren, båren af min hustru Christina Grundtvig, faddere: Søren Jeppesen, Jens Mortensen af Lønnestak, Christen Nielsen af Lønnebye, Peder Høj, Oluf Bork af Lønnehede. Hans Pedersens hustru gik hos. Konfirmation må være anført i Henne sogns kirkebog. 6te søndag efter trinitatis ( 21. juli 1811) blev en datter af Niels Graversen og hustru Anna Marie (Jeppesdatter) må være en skrivefejl, skal være Sørensdatter paa Lønnehede hiemmedøbt af Hr. Vandborg til Jandrup Præstegaard og kaldet Mette. (12. søndag confirmi.) baaren af Hans Pedersens hustru i L. Stak. Fadderne: Jeppe Sørensen i Stak, Peder Pedersen i L. Bye. John John Peder i Stak, Berthe Pedersdatter LBye og Anna Pedersdatter ibid, Peder Sørensens hustru i Houstrup gik hos. Samme dag gik moderen i kirke. Kilde: Kb 1764-1814 Lønne, v.horne, Ribe C553B opslag 230.
Ved ft. i 1840 bor fisker Søren Pedersen og Mette Nielsdatter hos Mettes far strandfoged, enkemand , gårdejer Niels Graversen. Sammen med dem bor Søren og Mettes 2 årige datter Ane Marie Sørensdatter og Niels Graversens datter Graversine Nielsdatter (05-10-1821)
I 1845 har Søren og Mette overtaget gården og Niels sidder på aftægt. Mette søster Graversine er tjenestepige 24 år. Søren og Mette har fået en søn Peder Sørensen (19-12-1841).
I 1850 ses Mette og Søren at bo sammen med børnene Niels 1 år, Maren 4 år, Peder 9 år og Anne Marie 12 år, Mettes far Niels Graversen på 76 år, der er på aftægt, tjenestekarl Martin Johansen fra Outrup (20121830) og en tjenestepige Ane Metthea Christiansdatter (01071831).fra Henne sogn
1855 ses Søren Pedersen 51 år, grdm. Klit- og Strandfoged, Mette Nielsdatter 44 år, husmoder, Peder Sørensen 14 år, Niels Graversen Sørensen 6 år, Anne Marie Sørensen 17 år datter, Maren Sørensen 9 år, datter, og en tjenestekarl Peder Holm Hansen 25 år (28101829), endvidere Niels Graversen 81 år aftægtsmand, enkemand og morfar.
I 1860 er Niels, Maren, Peder og Ane Marie endnu hjemme. Mettes far Niels døde sidste år, og de er ingen tjenestefolk.
I 1870 er alle 4 børn endnu hjemme hos deres far Søren. Moderen Mette døde i 1865.
Søren Pedersen dør i 1878.
Afskrift af Skøde og panteprotokol for Øster og Vester Horne Herred B 83 SP 32 side 684a.
Retsdagen den 12. april 1843.
Til Læsning
Nr 1 første klasse 1843, 32 rb. skill. Sølv,
Nr. 206 Leiecontract.
oprettet imellem undertegnede John Graversen af Lønnestack og Søren Pedersen i Lønnehede.
1. Jeg John Gravesen bortleier herved af det mig ifølge Skjøde af dato 12. Mai 1831 Tinglæst 1. Juni 1835 tilhørende sted af Hartkorn 1Skp.2 Fdk 1 Alb. til fornævnte Søren Pedersen i Lønnehede i 90 Aar, skriver halvfemsindstyve Aar fra 1. Mai d. Aar at regne følgende.
en ager til omtrent 2½ Skjepper Sæd som grendser mod Wester til Thomas Sørensens Eiendomme i Lønnehede, mod Øster til Leierens ager Jord, og mod Sønder og Nør til (tmenk vrin alt paa efterskrevne vilkaar.
a. Leieren har én gang for alle betalt mig 25 Rbd 3 Mark 9 3/5 Skilling r. S. som han aldrig erholder tilbage, og desuden erlægges han aarlig til mig eller mit sted efterkommende Eier i Leieafgift 1 rbd r. S. hver 1. st. Mai første gang 1844.
b. Alle skatter og afgifter af den udleiede Jord betales af mig eller Stedets Eier. Hegn med Naboer maae Leieren dermed selv Vedligeholde.
c. den udleiede Jord maa Leieren derimod selv vedligeholde i det anførte Tidsrum, samt hans Arvinger eller hvem de maatte overdrage deres Rettighed efter nærværende Contract til, bruge og afbenytte til Avlsbrug efter eget godtbefindende. Ved Leietidens Udløb falder det naturligviis tilbage til stedet.
d. Det bemærkes at jeg ikke er berettiget til enten at sælge eller pantsætte mit forberørte sted paa anden Maade mod at nærværende Contract først skal opfyldes.
2. Denne Contract vedtages i alle henseende af mig Søren Pedersen.
At saaledes er Contraheret og indgaaet bekræftes hermed med vore Underskrifter i Vidners nærværelse.
Lønnestack den 21, marts 1843. Som Udleier John Graversen,
Som Leier Søren Pedersen,
Til Vitterlighed Niels Grausen, Peder Sørrensen.
Afskrift af skøde og panteprotokol B 83 SP 32 side 684A
Kopi Arkiv PS o58.
No. 74 - tinglysningsdato for Justitsprotokol May 29. i 1801.
Pantsætter og sælger: Maren Nielsdatter til Gravers Adsersen, Lønnehede.
Dokumenter, navn og datum. Skøde 1.april 1801 Niels Graversen, Lønnehede
Capitalen og det som sælges. Sælgeren påboende sted Hartkorn 3 skæppe.
---
Afskrift af skøde og panteprotokol. B 83-SP 32 fol.689.
Undertegnede Niels Graversen af Lønnehede bye i Lønne sogn tilstår herved og
vitterliggør under foregående skriftlige kjøbecontragt at have solgt og
afhændt til min svigersøn Søren Pedersen efternævnte mig tilhørende eiendomme
nemlig:
a. Et sted af fornævnte Lønnehede med påstående brandforsikrede
bygninger og underliggende Jordeeiendomme af Ager og Engs hartkorn 0-3-0-0
alb. med anpart Konge,Kirke,Korn og Quægtiende. Mit Skjøde på stedet er
dateret 4. februar 1806 tinglæst 28. marts s.aar.
b. En agerparcel nr. 1 kjøbt fra Iver Christensen Frøekjær af Nebel med Skjøde
på stedet af 20. juni 1805 tinglæst den 8. november s.aar. med Kirke, Korn og
Quægtiende efter hartkorn 0-3-1-2½ alb.
c. En eng parcel efter Skjøde af 24. juni 1809 tinglæst 22. februar 1811
udkommen fra Frøstrupgaard af hartkorn 0-1-0-0. Ialt 0-7-1-2½ alb.
For kjøbesum 300 rbd. rede sølv samt aftægt. Da nu Kjøbesummen trehundrede
rigsbankdaler rede sølv er betalt og kjøberen for den af mig reserverede
Aftægt under Dags Dato har udstedt lovformelig Kontragt, så skjøde og
overdrage jeg herved til min fornævnte svigersøn Søren Pedersen de foran
specificerede Eiendomme som fremtidigen skal være hans og arvingerne
tilhørende med herligheder, rettigheder, Pligter og byrder under min og øvrige
arvingers hjemmel efter loven.
Dette Skjøde bekræfter således med min egenhændige underskrift i Vitterligheds
Vidners nærværelse.
Lønnehede i Lønne sogn den 18. april 1843. Niels Graversen
Til Vitterlighed Peder Sørensen og Søren Jepsen.
På vestkysten i ribe amt var oprettet et dykkerselskab, og dette tilbød mod et fastsat vederlag at bjærge, hvad bjærges kunne af den kostbare ladning i dampskibet "Ingeborg". Skibet strandede i 1871.
af kendte mænd i egnen, som var parthavere i dykkerselskabet kan nævnes: Konsul A.C. Haunstrup, Varde ( formand), kaptajn og opsynsmand for redningstationen Nymindegab Poul Johnsen Høy, kaptajn Søren Johnsen Høy, Lyngtoft, købmand Hans Christensen, Lønne Møllegaard, gaardmand og strandfoged Christen Jepsen, Lønnestak, gaardmand og strandfoged Søren Pedersen, Lønnehede, strandfoged og opsynsmand for redningsstationen Hennegaard, A. Rauhe, gaardmand og strandfoged Peder Nielsen (Røgter), Henneby.
Kilde: Fra bogen "Træk fra vestkysten" ved Torben Klinting, udgivet af Viggo Nielsens forlag, Nr. Nebel i MCMXXXIV side 104.
Ingeborgs forlis.
Kilde Bogen Høy Slægten fra Lønne af Martin og Palle Høj i 1990.side 172-74.
Jerndampskibet "Ingeborg", Kaptajn L.C.Petterson, af Goteborg, drægtig 600 tons, fra Bordeaux til St. Petersborg. Besætningen 15 mand, strandet den 5. oktober 1871 kl. 3 morgen (grundstødt på Horns Rev). Besætningen kom i land ved Kærgaard ved egen hjælp i to både.
Skibet inddrev ud for Henne og sank på 5-6 favne vand, ca. 750 meter fra land.
Ladningen bestod efter Opgivelse, som følger:
200 Kasser Vin.
974/1 Oxhofter (a ca. 240 Potter). 7/2 Oxhofter.
10 Kasser Anchovis.
707 Kasser Sardiner.
2 Kasser Oliven.
11 Kasser Cognac.
11 og 1/2 Oxhofter Cognac. 10 Kasser syltede Frugter. 1 Kasse Brændevin.
7 Oxhofter Brændevin
1 Kasse Kulør.
42 Kasser Likør.
50 Kasser Æbler.
1 Foustg. Kaffe
10 Baller Korkpropper.
5 Kasser Vinprøver.
5162 Kasser Svedsker.
100 Foustg. Svedsker.
498 Kasser diverse tørrede Frugter.
Ladningen var efter kaptajnens udsagn forsikret i Hamborg for 500.000,00 (fem hundrede tusind) Rigsdaler.
Ladningen blev der gjort forsøg på at få bjærget ved dykkere. Allerede den 8. oktober var der i Ringkøbing Tolddistrikt inddrevet ca. 300 foustager vin fra skibet. Bjærgningen af ladningen endte 13. juli 1872. Told- og krigsskat af det i Varde Tolddistrikt indbjærgede androg 4653 Rigsdaler og 7 Skilling.
Anders Pedersen, fhv. Gaardmand paa Sdr. Bork Mærsk, Fisker og Baadfører ved Nymindegab, Opsynsmand for Vandbygningsvæsenet, har fortalt:
Da det observeredes ved Nymindegab, at et stort Dampskib var sunket, og ingen vidste noget om Besætningens Skæbne, blev Redningsbaadens Mandskab sammenkaldt. Inden Redningsbaaden kunde gaa ud, havde jeg samlet seks Mand. Vi gik om Bord i min Fiskerbaad, som laa i Gabet, og med noget Besvær kom vi Gabet ud for at naa hen til skibet og maaske redde Besætningen. Havet var uroligt, og vi havde Modvind, saa vi maatte krydse os frem i sydvestlig Retning. Vi havde ikke sejlet ret længe, inden vi fik Øje paa en Tønde, som drev i Havet, og den fik vi bjærget ind i Baaden. Den lignede en Vintønde, og vor Formodning, at den var fyldt med Vin, passede. Lidt længere fremme bjærgede vi to Tønder af samme Slags, og kort Tid efter saa vi ret mange Tønder. Vi fandt det rigtigst at lade Tønderne ligge og se at naa hen til det sunkne Skib; thi Mandskabet sad maaske i Rigningen og var i Livsfare. Vi naaede hen til Skibet, saa Masterne og det Øverste af Skorstenene, og da vi havde forvisset os om, at her var ingen, som trængte til vor Hjælp, sejlede vi tilbage til Gabet. Vi kunde nu med god Samvittighed bjærge af de mange Tønder, som drev i Havet, og da vi om aftenen laa med Baaden under Toldbetjentboligen, havde vi i den 17 Tønder Vin - Redningsbaaden havde ogsaa været ude, men var vendt om, da Mandskabet fandt det umuligt at naa hen til Skibet.
Vi fik siden oplyst, at (let sunkne Dampskib hed "Ingeborg", at det var løbet paa Grund paa Horns Rev, og for atter at faa det flot var en Mængde Tønder Vin kastet over Bord. Skibet kunde derefter sejle, men det var læk og kunde ikke pumpes lens. Vandet steg i Lasten, og da Ilden slukkedes under Dampkedlerne, drev det for en stiv Kuling af Sydvest ind mod Jyllands Vestkyst. Skibet sank paa ca. 6 Favne Vand, 1/2 Mil fra Land, og Mandskabet, som var gaaet i Baadene, korn i Land ud for Kærgaard.
Vi meldte til Toldbetjent Hedegaard, hvad vi havde bjærget paa Havet. Vinen blev bragt op til Toldbetjentboligens søndre Side, og Fisker Christen Nielsen (Kræ Maager) gik om Natten Vagt ved Tønderne. Der blev drevet Løjer med Vagten, og nogle Fiskere lod, som de vilde stjæle af Tønderne. I sin store Nød raabte Vagten højt: "Her er Tyve, som vil stjæle af Vinen!" Hedegaard viste sig i Døren, og han beroligede Christen Nielsen. Derefter talte han højt og sagde: "Her er ingen, som vover at stjæle af Tønderne!" Fru Hedegaard holdt med Christen Nielsen, stod i Døren, larmede med en stor Stok og skældte ud paa Gavtyvene. Om Morgenen laa alle 17 Tønder Vin paa Plads.
Dagen efter mødte Øvrigheden fra Varde med Toldforvalteren og Konsul A. C. Haunstrup for at varetage Interesserne til forskellige sider. Konsulen bød os 400 Rigsdaler i Bjærgeløn for de 17 Tønder Vin, og dette Tilbud modtog vi. Bjærgelønnen enedes vi om at dele paa følgende Maade: Skibet to Lodder, hver mand en Lod eller 1/9 af Bjærgelønnen.
Paa Vestkysten i Ribe Amt var der oprettet et Dykkerselskab, og dette tilbød mod et fastsat Vederlag, at bjærge, hvad bjærges kunde, af den kostbare Ladning i Dampskibet "Ingeborg". Af kendte Mænd i Egnen, som var parthavere i Dykkerselskabet, kan nævnes: Konsul A. C. Haunstrup, Varde (Form.), - Kaptajn og Opsynsmand for Redningsstationen Nymindegab Poul Ole Johnsen Høy, - Kaptajn Søren Johnsen Høy, Lyngtoft, - Købmand Hans Christensen, Lønne Møllegaard, - Gaardm. og Strandf. Christen Jepsen, Lønnestak, - Gaardm. og Strandf. Søren Pedersen, Lønnehede, - Strandf. og Opsynsmand for Redningsstationen Hennegaard A. Rauhe, - Gaardm. og Strandf. Peder Nielsen (Røgter), Henneby. - Efter lange og indgaaende Forhandlinger gik Dykkerselskabet ind paa at bjærge Ladningen eller en del af den imod at erholde 11/24 af det bjærgedes Værdi.
Bjærgningsarbejdet paabegyndtes samme Efteraar (1871) og blev ledet af Jes Jensen af Oksby. Selskabet lejede to velbemandede Fiskerbaade til at bistaa Lederen og Dykkerne. Jeg ejede en Fiskerbaad, som jeg var Fører af, og jeg indgik paa at være til Tjeneste og gaa ud med Baad og seks Mand, naar det krævedes. Den anden Fiskerbaad, ogsaa med seks Mands Besætning, havde til Fører Peder Christian Nielsen (Kjærk) af Vesterlund.
Vi sejlede ud fra Fiskerlejet i Gabet med Lederne, Dykkerne og Apparaterne, naar Vind og Søgang var saaledes, at Dykkerarbejde kunne udføres. Naar vi om Aftenen vendte tilbage, bragte vi som Regel et godt udbytte af Dagens Arbejde. Men der var store vanskeligheder at overvinde. I Mads Christian Sørensen af Lønnestak mente man en Tid at have en dygtig Dykker, men heller ikke han taalte at gaa ned, da Dykkerdragten ikke var tæt. Inden der blev skrevet til København efter en udlært og øvet Dykker, tilbød jeg at forsøge. Jeg taalte godt det anstrengende Arbejde og var i lang Tid stadig Dykker ligesom Mads Christian Sørensen og Andreas Rauhe af Henneby.
Arbejdet standsede sent i Efteraaret og begyndte igen tidligt næste Foraar. Hen paa Sommeren blev Skibet krænget stærkt over i Bagbordssiden, og Lugerne var i Linie med Havbunden. Vi nødtes til at standse Arbejdet. Skibet, med hvad det indeholdt, blev solgt ved Auktion f 50 Rigsdaler.
Hvor mange Tønder Vin, vi bjærgede, kan jeg ikke nøjagtigt opgive; jeg antager ca. 200 Tønder. Foruden Vintønderne bjærgede vi megen Vin i Flasker, som var pakket i Kasser, og deriblandt en del Champagne. Ikke uden Grund blev Skibet kaldt Vinskibet eller Champagneskibet. Nogle Kasser, som vi bjærgede, var fyldte med smaa blikdaaser, som indeholdt Sardiner. I mange Dage sad flere Kvinder og Børn og havde travlt med at skure Rusten af Daaserne og derefter pakke dem i Kasserne. En Del Tønder og Kasser var fyldte med meget store og saftige Svedsker, som vi kaldte Kathrineblommer. Mange Kassers indhold kendte vi ikke.
Alt det bjærgede blev forvaret ved Gabet. En Del af Vintønderne blev gravet ned i Jorden; nogle Tønder og Kasser blev gemt i et Handelsskib, som laa i Gabet, og de fleste Tønder og Kasser gemtes i Købmand Thomas Christensens rummelige Pakhus. Alt blev siden kørt til Varde og solgt ved Auktion.
Hvad Parthaverne i Dykkerselskabet tjente, blev ikke almindelig bekendt. En af dem, Gaardm. og Strandf. Christen Jepsen i Lønnestak, stiftede nogle Aar efter et Legat paa 1000 Kr. "for værdig trængende i Henne-Lønne Kommune" (Fundats af 29. Januar 1882). Det antoges, at det var hans Andel af Fortjenesten.
Saa vidt Anders Pedersen.
Fra anden Side er mig meddelt:
De to Søkaptajner Poul Ole Johnsen Høy og hans Broder Søren Johnsen Høy fik med deres Erfaringer meget at betyde for Bjærgningen af den kostbare Ladning. De var begge dristige og modige Sømænd og tillige klogt beregnende, hvorfor Mandskabet, som arbejdede under deres Kommando, følte sig trygge og lød dem gerne. Der tjentes godt ved Arbejdet, og alle var ivrige for at bjærge det mest mulige. Arbejdet var strengt, men en "Hjertestyrkning" manglede ikke. Naar Mads Christian kom op efter sit Ophold i det sunkne Skib, havde han gerne en Flaske Champagne i Haanden, og naar han i sin Glæde svingede den, maatte det kaldes et "hændeligt Uheld", om der gik Hul paa Flasken. "Gid du maa Halsen knække! Dog ikke Halsen din, men Halsen paa en Flaske Vin". Ordlyden var vel ikke kendt, men Handlingen lod sig saa fristende let praktisere. Vovemodet blev sat op, dog kun til en vis Grænse, og der var en stiltiende Forstaaelse mellem Lederne og Arbejderne. Det er forstaaeligt, at ikke blot Toldvæsenet, men ogsaa andre interesserede Ønskede at vide, hvad Slags Vin der var i Tønderne. Var en Stikhæver ikke ved Haanden, saa hjalp man sig med en Vridbor og en Gaasefjer.
Humør, uskyldig Spøg og Smaadrillerier var der meget af. Det var længe gaadefuldt, hvad Grunden var til, at kun Mads Christian kunde finde Kasserne med Champagnen i. Omsider blev Gaaden løst. I Skibets Last var der forskellige Rum, og Mads Christian havde fundet det Rum, hvori Champagnen var gemt. Han havde været saa snu, at lade flere Døre staa aabne, men Døren ind til Champagnerummet havde han ikke blot lukket, men han havde tillige stablet en Del Mursten, som der laa flere af i Lasten, op for Døren for at vildlede Dykkerne, som gik ned efter ham. Da dette blev opdaget, var han ikke længere den eneste, som kunde finde ind til disse Kasser."
SP protokol B 83 SP32: Adkomster 1a Skjøde læst 3. mai 1843 til Søren Pedersen fra Niels Graversen p.X fol. 689:1, se under bemærkning med hensyn til aftægtskontakt.
1. b. skjøde læst 5. mai 1858 til Søren Pedersen fra Hans Johnsen matr. 21.d pr, XV - 549:1,
2a Skjøde læst 5. nov. 1879 til Peder Sørensen fra Søren Pedersen, test. XXVIII fol. 203. (se kopier fra LA)
Kilde: S&P B83 sp33 siderne 645b og 646 a+b.
No. 159 1847 adk. 1834 fol. 281.
Transport 1854 no. 185, transport 9. juli 1873, transport 4. juni 1876, 14. juni 1876 og 26. juli 1876, april 1881, annuleredes 22,. nov, 1911 fol. 1896.
Retsdagen den 31. marti 1847.
No. 2 CRS. 1 Co 1847 64 RBd. Underskrevne Christen Jepsen, afstaar hermed til det Interessentskab, bestaaende af mig selv og Gaardmændene Søren Pedersen i Lønnehede, Lønne Sogn, samt Jørgen Christensen og Christen Thomsen Clausen.i Sædding i Nørre Nebel Sogn, som ifølge Kongelig Bevilling af 14. sept. 1846, agte hver Lodtager for 1/4 s. enfierdedeel, s at opføre en svingmølle i Lønne Sogn, i Leie i 500 Aar. skrives Fem hundrede Aar fra dato at regne, altsaa med ret til Fremleie, af min efter Skiøde fra min Fader Jeppe Sørensen af 2.den Novber 1834 tinglæste 3. decber samme Aar, eiende Gaards Jorder i Lønnestack, bemeldte Lønne sogn, den Hedelod, som nu begrændses mod nord af den nordre Landevei til Nymindegab, mod Sydvest af den saa bemeldte Landevei til Lønnehede førende Linnie i og med østre af Claus Johnsens Jorder, og hvorpaa Møllen, efter den forannævnte bevilling maa opføres, hvilken Lod, der er 6 a 7 Tdl. skov foruden til derpaa at opføre Møllen, maa i Leietiden, benyttes paa hvilken som helst anden maade tillige, de retmæssige Besiddere finde for godt, paa følgende nærmere Betingelser:
1: Foruden den betingede Afstaaelsessum 80 rbd Skriver Firsindstyve Rigsbankdaler rede Sølv for hvilken jeg er tilfredstillet, dermed at mine medinterressenter have fyldestgiort mig fra deres Anpart, deraf med 60 rbd rede sølv, svares mig eller min foranførte Gaards fremtidige besiddere af Interressentskabet, mig selv indclusive, altsaa af Interressentskabets Masse aarlig i 11 December Termin, første gang 11 Decber i aar, 2 rd. Kurant, eller 3 rbd. 1 m 3 1/5 Srls. Skriver tre Rigsbankdaler een Mark tre 1/5 Skilling rede Sølv. Erlægges denne afgivt ikke til den bestemte tid, maae den dog ikke før end 4 uger derefter indsøges med tvangsmidler, hvor omkostninger naturligvis skadesløs blive at bære af Leietager ene. Disse have derimod ingen skrevne eller andre Udgivne at svare af Leielodden, da samme, uden anden godtgørelse end den foranførte aars leie Afgivt, afholdes af mig eller min gaards fremtidige besidder, blandt dennes samlede andele.
2. Det forbeholdes mig eller min gaards senere Eier, at lade den udleiede Hedelod lovligen udstykke fra gaardens øvrige Jorder. I saa fald meddeles Leierne Skiøde paa Leielodden, uden noget andet Vederlag som Kiøbesum, med de foranførte alt afgiorte 80 rbd rede sølv, og den aarlige Afgiwt efter 1st Post af 3 rbd. 1 m 3 1/5 s, bortfalder da, mod Udredelse af leierne - som da Eiere til rette Vedkommende af de kongelige Skatter og øvrige Udgiwter, som i Forhold til det Hartkorn som paalignes Lodden retteligen paahviler dem. Leierne have ikke krav paa saadan Udstykning, hvorimod sammes Iværksættelse eller efterladelse, alene bærrer paa Eiernes Forgodtbefindende.
3. Ved Leiens Ophør, om 500 aar, skal Lodden, saafremt den endnu ikke til den Tid maatte være bleven særskildt Eiendom, ryddeliggiøres af Leierne. Di ligeledes underskrevne medinterresenter Søren Pedersen af Lønnehede og Jørgen Christensen samt Christen Thomsen Clausen af Sædding erkiende herved, at have indgaaet det Foranstaaende.
Til bekræftelse under samtlige Kontrahenters Underskrivelse vidnerfast.
Underskrevet i Lønnestak den 26 marti 1847.
Christen Thomsen Clausen, Christen Jepsen Jørgen Christensen Søren Pedersen.
Til Vitterlighed Jeppe Sørensen Christen Jepsen.
KOPI i BS Arkiv PS 081
Realregister til skøde og panteprotokol 1842 - 1860 (B 83 SP110)(PS005) Lønne sogn side 287 nr. 8 Tingbogsdatum 19. April 1854, Folie (side) i protokollen 90, Adkomstdokumentets Tingbogsdatum 31. marts 1847 folie 646 B83 - SP33 7/2-44 til 7/7-1847 Jørgen Christensen i Lønne, ..... fra Chr. Jepsen, Søren Pedersen og Chr. Thomsen Hansen paa en Livsrettighed.
Efter Søren Pedersens død den 12. december 1878 blev der indgivet anmeldelse om dødsfaldet til skifteretten i Varde.
Kilde: Skifteprotokol for Varde B376 nr. 126/1987(året hvor denne protokol er afleveret til landsarkivet) 1875-1880 side 343. (PS001)
Derefter fremlagdes. Arveanmeldelse af 14.d. måned fra .... og myndige arvingeer efter den under 12. december 1878 afdøde aftægtsmand Søren Pedersen af Lønnehede, hvilke arvinger ere: 1. sønnen Peder Sørensen, Lønnehede, 2. sønnen Niels Graversen Sørensen, 3. datteren Ane Marie Sørensen og 4. dateren Maren Sørensen alle af Lønnehede. Af det opgivne arvebeløb 800 kr. indbetaltes 1 % i arveafgift med 8 kr.
Skifteretten hævet. 4 ulæselige underskrifter - er de samme underskrifter der går igen ved andre meddelelser i skifteprotokollen.
Matr.kort: Matr. nr. 21 D - bagpå anført forevist i Øster og Vester Herreders Ret den 5. Mai 1858. (arkivPS034)
Brandforsikringsprotokol: Lønnehede matr. 26a den 3. april 1859 gaardmand Søren Pedersen, a. stuehus 400 Rd., b. Vestre længde 100,.Rd. c. Nordre længde 180,- Rd, D. østre længde 120,- Rd. forsikringssum ialt 800,- Rd. præmie 8 sk. pr. 100 Rd. = 64 skilling.
Den 2. april 1863 Forsikringssum 1120,- Rd. vurdering 1420,- Den 3. april 1881 er noteret gaardmand Peder Sørensen.
Kilde: Forsikringsprotokol 1858-1886. Branddirektoratet for Landbygninger Varde 1858-1868 Vester Horne Herred.
Skøde og panteprotokol B83 sp 34 side 599 a+b akiv PS061
Retsdagen den 2. April 1851. Læst. Nr. 152 L/1851 adkomst. 1841 fol 807, fol. 308, fol. 308 og 1818 fol. 159.
No. 5 førsteklase. 2. Rbd 64 Skilling.
Skjøde
Undertegnede gaardmand Peder Sørensen af Houstrup i Henne sogn, tilstaar og vitterliggør herved i den forgaaende skriftlige kjøbecontract at have solgt og afhændet til min svigersøn Poul Olesen Johnsen Høy følgende mig hidtil tilhørenden Eiendomme nemlig:
Nr. 12 i Houstrup
Nr. 211 i Nebel Mærks og Geestenge
Nr. 269 i Sønder Bork Mærsk
Gammelskat 7 rds 4½ skillingl
Houstrup i Henne sogn, den 30. Marts 1851. Peder Sørensen Til Vitterlighed Søren Pedersen . Ole Bork.
Notater: Kvinde - Mette Nielsdatter
Uddrag af skøde og panteprotokol.
Mette Nielsdatter købte i følge skøde af 29/6-1834 et boelssted fra Poul
Jensen af Lønnestak hans arvinger John Pedersen af Lønnestak og Hendrik Olesen
af Lønneby for 100 rd. sølv. Beløbet betalt kontant.
Boelsstedet bestod af ager og eng, samt et stykke fælled ialt hartkorn 1 skp.
2 fjk. og 2 alb. Agerjorden var beliggende på Lønnemark mellem Jørgen Pedersen
på den østre side og Søren Poulsen på den vestre side. Engen er med
udskiftningen i 1822 lagt på fælleden i den såkaldte Bork Mærsk.
Lønnestak den 29. juni 1834.
Indført i skøde og panteprotokol den 3. ami 1843.
Den 24. juni 1837 ægteviede i Lønne kirke ungkarl Søren Pedersen og pigen
Mette Nielsdatter - datter af sognefoged Niels Graversen i Lønnehede, Lønne
sogn, hvilket saaledes bevidnes overensstemmende med Lønne Kirkes
ministerialbog.
Henne Præstegaard den 11. april 1843 L. Guldsted Sognepræst, Henne og Lønne
sogne.
Denne vielsesattest tinglæst som adkomst for mig på en eiendom i Lønnehede
mark af hartkorn 0-1-2-2 alb. hvorpaa min hustru har skjøde dateret 29. juni
1834 værdi 100 rd.
Lønnehede den 2. mai 1843.
Præsten skriver i kirkebogen. 6. søndag efter trinitatis blev en datter af Niels Graversen og Anne Marie " Jeppesdatter"( må være Sørensdatter) af Lønne hede døbt. Vedr. vacc. kun anført af distriktslægen i Varde. Vedr.konfirmation har degnen kun skrevet året 1926 - forældre sognefoged Niels Graversen og kone Anne Marie Jepsdatter, L.Hede. Kundskab mg. opførsel hæderlig.
Ved dødsfaldet skriver præsten død af svindsot eller tæring.
Mand Christen PEDERSEN 30
Født: 1775 - Kjærgaard, Madum Sogn
Dåb: 1 Okt. 1775 - Madum
Død: 30 Okt. 1844 - Trøstrup, Timring Sogn
Begravet: 11 Nov. 1844
Far: Peder Christensen KJÆRGAARD (Ca. 1737-1811)
Mor: Dorthe LARSDATTER (Ca. 1750-1830)
Ægteskab: 9 Nov. 1798 - Raasted
Kvinde Maren NIELSDATTER (VAD)
Født: 1767 - Øgelstrup, Råsted Sogn
Dåb: 27 Dec. 1767 - Raasted Sogn
Død: 12 Feb. 1844 - Trøstrup, Timring Sogn
Begravet: 25 Feb. 1844 - Trøstrup, Timring Sogn
Far: Niels Christensen VAD (1738-1797)
Mor: Mette Lauridsdatter TANG (1734-1813)
Børn
1 K Juliane Marie CHRISTENSDATTER
Født: 1808 - Trøstrup, Timring Sogn
Dåb: 12 Aug. 1808 - Trøstrup, Timring Sogn
Død: 19 Feb. 1895 - V. Haunstrup, Assing
Begravet:
Ægtefælle/partner: Jens JENSEN (1807-1885)
Ægtesk: 20 Okt. 1835 - Timring Kirke
Mand NIELSEN 397
Født: 2 Dec. 1804 - , Lonne, Ribe, Denmark 397
Dåb:
Død: 2 Dec. 1804 397
Begravet:
Far: Niels GRAVERSEN (1774-1859) 6
Mor: Ane Marie SORENSDATTER (1779-1834) 24
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand Aage NIELSEN
Født: 28 Maj 1907
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægteskab: 22 Jul. 1933 - Ryslinge Frimeningheds kirke efter borgelig vielse i Ringe samme dag.
Kvinde Ester Margrethe RASMUSSEN
Født: 11 Jun. 1907 - Støvring mark, Støvring, Randers
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
1 K Sigrid NIELSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Karlo BECH (nulevende)