Mand Mathias Bech OLESEN 6
Også kendt som: Mathias Olesen Villensgaard
Født: 1807 - Bøvling
Dåb: 21 Mar. 1807 - Hjemmedøbt i Bøvling Kirke 18 Maj 1807
Død: 7 Maj 1869 - Bøvling sogn, Skodborg
Begravet: 14 Maj 1869 - Bøvling
Far: Ole Jensen WILLENSGAARD (1751-1811) 6
Mor: Annania BECH (1768-1841) 6
Ægteskab: 18 Okt. 1835 - Bøvling
Begivenheder
1. Dåb: Fremstillet i kirken båret af kusinen Elisabeth Fuglede, 18 Maj 1807, Bøvling.
2. Dåb: Ved skiftet efter faderen - Mathias Olesen, 5 år hjemme, 24 Jun. 1811, Bøvling Kirke.
3. Konfirmation: Noteret som Mathias Olesen Willensgaard. Kundskab mådelig, opførsel sædelig, 1822, Flynder Kirke. Bøvling kirkebog, 1816-1825 opslag 34.
4. Vielse: 18 Okt. 1835, Bøvling Sogn. Bøvling kirkebog, 1825-1837 opslag 69.
5. Folketælling: 33 år, gift, Tjenestekarl hos gårdmand Peder Pedersen, Storbjerg, Bøvling sogn, 1840, Bøvling.
6. Folketælling: Badsgaardhuus, Bøvling sogn, 1845, Bøvling Sogn.
7. Folketælling: Bodsgaard, Bøvling sogn 54 år Inderste - hans kone Johanne Christensen 71 år., 1860, Bodsgaard, Bøvling sogn.
8. Død: 7 Maj 1869, Bøvling. Bøvling kirkebog, 1865-1887 opslag 239.
9. Begravet: 14 Maj 1869, Bøvling kirkegaard.
Kvinde Johanne CHRISTENSDATTER
Født: 1790 - Bøvling
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Notater: Kvinde - Johanne Christensdatter
KB Bøvling, Skodborg, Ringkøbing amt 1825 -1837 viede opslag 6. Mathias Olesen, 28 Aar Ungkarl i Sandmandsgaard, oigen Johanne Christensdatter 45 Aar paa Bøvling Bjerg. Forlovere Aftægtsmand Christen B??ag?? og huusmand Jens Jensen paa Bøvling Bjerg, viet 18. oktober 1835. Viede i kirken efter foregaaende tillysning. hvor anført - 1835 nr. 52 og 53. Anmærkning ? ? -- vacineret 1822 af B?
KB Jævnførelsesregister 1825 -1837 opslag 36 født i Bøvling 1790, konfirmeret i Bøvling 1805.
Mand Anders Jørgensen MUNCHHAUGE
Født: 1747
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægteskab:
Kvinde Johanne CHRISTENSDATTER
Født: 1729
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
1 K Anne Margrete ANDERSDATTER
Født: 1770
Dåb:
Død: 28 Mar. 1830 - Sønder Dybaa, Fjaltring
Begravet:
Ægtefælle/partner: Povel Christian CHRISTENSEN LUNDSBY (1770-1841) 6
Notater: Mand - Anders Jørgensen Munchhauge
Mand Grumme MORTENSEN
Født: 29 Aug. 1711 - Vestterp, Vester Starup sogn
Dåb: 30-081711 - Vester Starup
Død: Før 1787 - Gødsvang, Tistrup Sogn
Begravet:
Far: Morten GRUMMESEN (Ca. 1672-1734)
Mor: Kirsten CHRISTENSDATTER
Ægteskab:
Anden ægtefælle/partner: Anne CHRISTENSDATTER ( -1750)
Kvinde Johanne Kirstine CHRISTENSDATTER
Født: Omkr 1732 25
Dåb:
Død: 1797 - Gødsvang
Begravet: 19 Feb. 1797 - Gødsvang, Tistrup Sogn
Børn
1 K Mette BERTELSDATTER
Født: Omkr 1770 - Gødsvang, Tistrup Sogn 25
Dåb:
Død: 13 Feb. 1850 - Haltrup
Begravet:
Ægtefælle/partner: Niels SØRENSEN (1771-1827)
Ægtesk: 14 Mar. 1799 - Tistrup
2 M Morten GRUMMESEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Notater: Mand - Grumme Mortensen
Skifte se dokument under Grumme Mortensen.
Mand Jens JENSEN
Født: 1807 - V. Haunstrup, Assing
Dåb: 30 Mar. 1807 - Assing Kirke
Død: 17 Nov. 1885 - V. Haunstrup, Assing
Begravet:
Far: Jens JENSEN (1776-1834)
Mor: Anne IBSDATTER (1774-1853)
Ægteskab: 20 Okt. 1835 - Timring Kirke
Kvinde Juliane Marie CHRISTENSDATTER
Født: 1808 - Trøstrup, Timring Sogn
Dåb: 12 Aug. 1808 - Trøstrup, Timring Sogn
Død: 19 Feb. 1895 - V. Haunstrup, Assing
Begravet:
Far: Christen PEDERSEN (1775-1844) 30
Mor: Maren NIELSDATTER (VAD) (1767-1844)
Børn
Notater: Mand - Jens Jensen
Jens Jensen Begivenheder
1. Dåb: 7 Feb. 1912, Nr. Vium.
Han døde d. 7. April i sin alders 77 aar af bryst og mave syge, Under Cummunikanter i Assing sogns kirkebog 1755-1774. D. 1. april 1762 blev Niels Larsen i Olling betient paa sin sygeseng ved Sacnam.
Dom Qvi_arg: døbte ieg Christen Biørslefs barn, som blef kaldet Karen. Christen Egeriis hustru bar det. Faddere vare Peder Biørslef, Peder Andersøn af Kirkegaard, Maren Andersdatter ibid.
er født 1807 i V. Havnstrup, Snejbjerg Sogn, og han døde d. 17. November 1885 samme Sted.
Han blev døbt d. 3o. Marts 1807, baaret til Daaben af en Faster fra Havnstrup, og Faddere var Søren Lauritsen, dennes Hustru og Niels Olesens
Hustru, alle fra Havnstrup, samt Peder Albæk og dennes Søn Ole fra Voldsgaard
Jens Jensen blev gift d. 2o. Oktober 1835 i Timring Kirke med
Juliane Marie Christensdatter
Forlovere ved Vielsen var Brudens Far og Møller Jens Madsen fra Grimstrup-
Juliane Marie Christensdatter er født 1808 i Gaarden Trøstrup, Timring Sogn, og hun døde d. 19. Februar 1895 i V. Haunstrup.
Hun blev døbt d. 12 . Februar 1808, baaret til Daaben af Madame Buck
fra Ringkiøbing, og Faddere var Christen Wads Kone, Christen Trøstrups Broderkone, Laust Vad, Christen Vad, Peder Bodsep, Christen Trøstrups Svo ger, Mads Møller og Hustru Christiane samt Christen Tornvig og Hustru.
Jens Jensen købte i 1832 af Urmager Bøyhuus i Holstebro sin Fødegaard, og Skødet for denne Handel lyder, som følger:
"Underskrevne Uhrmager Bøyhuus i Holstebro tilstager herved at have solgt til Jens Jensen den yngre i Haunstrup den af mig ved offentlig Auc tion den 15de November 1827 kiøbte gaard i Haunstrup Bye, Sneiberg Sogn, Hammerum Herred, med Jorder af Hartkorn 6 Tdr. 2 Skp. 1 Fdk. 1 Alb., for Kiøbesum 50o Rbd. Sølv, skriver fem Hundrede Rigsbankdaler Sølv, og for paa følgende Vilkaar:
1. Kiøberen, som allerede har taget den ham solgte Ejendom i Besiddelse,
svarer alle mulige Skatter og Afgivter deraf nu og i Fremtiden.
2. Forhæftelsen til Nationalbanken tilsvares af Kiøberen.
3. Kiøberen modtager Eiendommene med det Hartkorn, de rettelig have, hvad enten dette bliver mere eller mindre end det anførte, uden i saa Henseende at kunne fordre nogen Godtgiørelse af Sælgeren. 4. Sælgeren fritages for at hjemle Kiøberen det Solgte.
Og da Kiøberen har betalt mig den accorderede Kiøbesum, saa tilskiøder ieg ham herved ovennævnte gaard i Haunstrup i Sneiberg Sogn med Jorder af Hartkorn sex Tønder to Skiepper et Fjerdingkar et Album, alt med de samme Herligheder og Rettigheder, Forpligtelser og Byrder, som ieg selv har Været Ejer deraf, ifølge det til mig af Hammerum Herreds Auctionsret udstædte Skiøde, der er dateret 31te December 1829.
Til Bekræftelse under min Haand og Segl i Vidners Overværelse. Holstebro den 22de Juli 1832.
Bøyhuus.
Til Vitterlighed: C. Nielsen.
V. Havnstrup var ved Overtagelsen paa 150o Tdr. Land, men i Aarenes Løb blev der udstykket en Del, saaledes bl.a. Nørgaard, fraskilt 1841 til Mads Kibæk Nielsen, Bæklund, fraskilt 1855 til Jens Jensens Bror, Ib Jensen, som fik 2oo Tdr. Land Hede ind mod Fjelstervang Skel, Hvid bjerggaard, fraskilt 1862 tilMikkel Andersen, og Mosegaarden, fraskilt 1870.
I sin Bog "Snejbjerg Sogn fortæller Johan C. Sulkjær bl.a.:
..., Livet i den vidtstrakte Natur maa have sat Mærke paa Havnstrup folkene i ældre Tid. Hyrderne, og de ældre med, maa jævnthen have gaaet i en Fimmertrav derude; thi der var jo store Arealer at komme over. Men mest har selve Naturen præget dem. Der var langt at se, langt at gaa, Travlhed var der tit, meget Kvæg var der at vaage over, og ensomt var der, hvilket har gjort baade unge og gamle noget tavse, især naar de kom uden for deres Tummerum. Man sagde saaledes, at naar Jens Andersen (Ø. Havnstrup) og Jens Jensen (V. Havnstrup) kom sammen og sad ved hver sin Ende af det lange Bord, kunde det ikke høres ved den ene Bordende, hvad der blev sagt ved den anden. Det var ikke nogen Hentydning til, at Gaardene var saa urimelig store og Bordene derfor saa lange; men til, at de 2 Havn strupmænd var meget sagtmælede. Og ligeledes var det med Børnene. Ved Eks amen i Snejbjerg Skole i 1851 klagedes der over, at Børnene, som er mødt ude fra Havnstrup, er undseelige, saa man ikke kunde faa noget ud af dem.. Atter i 1853 klages der over Blyheden hos Havnstrupbørnene, og Skolekom missionen mener, at naar Lærer Mortensen kommer derud til Sommer, , m aa han gøre sig Umage for at fordrive den utidige Frygt. Hvorledes Mortenser røgtet dette Tillidshverv, er ikke godt at vide!
I Jens Jensens Tid i V. Havnstrup indtraf der et slemt Uheld for Gaar den. I det tørre Aar 1868 opstod der ved andres Uforsigtighed Ild iHeden;, saa der brændte 18o Tdr. Land. Derved opstod Sandflugt, som i mange Aa r ik ke var til at dæmpe. Der blev kostet meget paa det; undertiden arbejdede næ sten alle Omegnens Beboere derude. Der blev pløjet Furer og lavet Diger, og der plantedes Marehalm, som hentedes ved Havet."
I 1875 afstod Jens Jensen V. Havnstrup til Sønnen Christen Jen sen, og i den Anledning blev der oprettet følgende Skøde:
"Underskrevne Gaardeier Jens Jensen i Havnstrup sælger og skjøder her ved til min Søn Christen Jensen den mig ifølge Skjøde af 22. Juli 1832, tinglæst 2o. September 1834, tilhørende Gaard i Havnstrup, Sneiberg Sogn med alle dens Bygninger og de nu til Eiendommen, efter flere passerede Fra sa1g, hørende Jorder, hvilke under bemeldte Havnstrup ere matrikulerde og skyldsatte saaledes:
Matr.
Td. Sk p, Fdk . Alb.
1a Hovedparcel 3 3 3 2½
(Ved Udstykningsapprobationer af 26. April 1862 og 27. April 1870)
1c
(Ved Skrivelse 8.Juni1841 fra Rentekammerets anden Section og inden rigsministeriets Skrivelse af 27. April 1870)
1 i
(Ved Indenrigsministeriets Skrivelser af 26. April 1862 og 27. April 1870)
Og da Kjøberen min Søn Christen Jensen har, ved Udstædelse af Pantefor skrivninger, berigtiget Kjøbesummen 7000 Kroner, er Syv Tusinde Kroner, samt da han ved Contrakt af Dags Dato har forpligtet sig og efter.kommende Eiere af Hovedparcellen at svare mig og Hustru Juliane Marie Christensen Aftægt med videre af stempelpligtig Værdi 3.16o Kroner, saa skal den ovenbetegnede Gaard nu tilhøre ham som hans Eiendom i Eet og Alt med samme Herligheder, Rettigheder og Byrder, jeg hidtil har eiet den, hvor han skal r espetere de Eierne af Matr. Nr. 1k, 1l, 1m og 1n Havnstrup ved 2de, dat. 3. September 1870, tinglæste Skjøder paa disse Parceller, indrømmede Rettigheder til Mærgel , Ve i, Læggeplads og Vand, i den herved overdragne Hovedparcel.
Det Solgte hjemler jeg efter Loven.
Til Bekræftelse med min Underskrift.
Havnstrup den 6. Decbr. 1875.
Jens Jensen.
Til Vitterlighed: Jens Madsen.
r'
Den i Skødet nævnte Aftægtskontrakt har følgende Ordlyd.:
"Underskrevne Jens Jensen i Havnstrup gjør hermed vitterligt: at jeg ved at tilskjøde min Søn Christen Jensen sammesteds min Eiendom i Havnstrup, har som Vederlag derfor betinget mig bl.a., at han og efterkommende Eiere, sva re mig og Hustru Juliane Marie Christensen, saalænge nogen af os er i live, herefter nævnte Aftægt med videre, nemlig:
1. De 5 østre Fag af Gaardens Stuehuus, som jeg og Hustru nu beboe, indbe fattet Loftet derover, forbeholder vi os vor Livstid til udelukkende Brug og afbenyttelse som Aftægtsbolig.
Endvidere forbeholde vi os til Have ¼ Fjerdingkar Land af Gaardens ved Boligen tilgrændsende Jord, dog at under dette areal skal være ind befattet den halve de1 af Gaardens nuværende Have. Gaardens Eier skal snarest muligt lade vores Have indrette og forsvarligen indhegne. Paa Aftægtsfolkenes Anfordring leverer Eieren fornøden god Staldgjødning til Haven, ligesom han ogsaa paa anfordring udfører ethvert Arbeide i Haven, som af os maatte forlanges.
Vi forbeholde os fri og uhindret Gang og Færdsel om ved Gaardens Bygninger og paa Gaardspladsen samt ligeledes fri og uhindret afbenyt telse af Gaardens Brønd med Redskaber, Bagerovn med Redskaber, Brygger set og af Gaardens Grubekjedel.
Kiøberen skal forsvarligen vedligeholde Aftægtsboligen paa Tag og Fag,
indvendig og udvendig, Havens Hegn, Brønd, Bagerovn, Bryggerset og Grube kjedlen, saavel som Redskaberne til Brønd og Bagerovn.
2. Eieren skal levere Aftægtsfolkene følgende:
A. aarligen.
fire Tønder Rug
to og ½ Tønde Byg,
to Skjæpper Boghvedegryn,
eet Lispund Hvedemeal,
tolv Pund Kaffebønner, med Halvdelen hver 1ste Mai
tolv Pund Kandis, og 1ste November.
tolv Pund Chikorie,
fjorten Pund tør Sødmælksost, sex Pund bitter Ost,
otte Pund Melis,
otte Pund Puddersukker, fire Lod Thee
otte Lod Kaneel, med Halvdelen hver lste Mai
otte pund grøn Sæbe, og 1ste November. otte Pund Soda,
een halv nyfødt Kalvekrop fra Bagparten,
tre og ½ Lispund ferskt Flæsk forreste Børste,
sex Fund Faaretagl,
otte Pund Røgtobak,
2 Fjerdingkar gule Kogeærter,
10 Alen hjemmegjort, ubleget hver 1ste November. Tvistlærred,
to Pund Svineister,
Skjæppe grovt Salt,
een Skjæppe Mellem Salt,
eet Pund Humle hver 1ste October.
eet Lispund tørret Torsk,
eet Lispund tørret Skade, hver Sct. Hansdag. fire Snese Hvillinger
ti Snese friske Hønseæg, med en Fjerdedeel hver 1ste Novbr., 1ste bebruar, 1 ste Mai og 1ste August.
52 Pund friskt Smør, med eet Pund og e en Potte
52 Potter god Brændeviin, hver Lørdag Morgen.
tre Tønder Spisekartofler med 2 Tønder hver 1. November og med een Tønde hver 1. Mai, dog saaledes, at Aftægtsfolkene strax, naar Kartoflerne ere spiselige, skulle udleveres de Qvanta af bemeldte 3 Tdr., som efterhaan den paafordres, tørt Gulvsand og frisk Rughalm til Senge og Brygning leveres efterhaanden, som det forlanges.
B, daglig hele Aaret om,
fire Potter nymalket Sødmælk.
3. Alle Varer skulle være gode og forsvarlige. Kornet skal være godt, tørt,
og velrenset. Alt leveres efter rigtig Maal og Vægt i A ftægtsboligen.
4. Aar1ig i rette Bjergningstid skal Eieren levere Aftægtsfolkene 2o Læs Hedetørv a 8 Snese pr. Læs og lo Læs Klyne a 3o Snese pr. Læs samt 4 Traver. Brændlyng, Alt godt, tørt og af forsvarlig Størrelse og Beskaf fenhed. Ildebrændselet afleveres ved Aftægtsboligen, hvor Eieren, paa den Plads, Aftægtsfolkene Paaviser, stak-sætter Ildebrændselet og for svarlig tildækker Stakkene.
5. Hvert Aars 1. October udtage -Aftætsfolkene forlods af Gaardens Faare flok til Slagtning to uklippede Faar eller Beder. Istedetfor kunne Af tægtsfolkene forlange sig udbetalt fjorten Kroner for hver, den 1. Oc tober. Retten til at vælge kan udøves hvert A ar.
6. For A ftægtsfolkene skal Eieren hele A aret om fodre, græsse, huse, vogte og røgte tre Faar med deres Yngel. Denne græsser dog kun til hver 1. No vember. Dersom noget af disse Faar ved noget, Aftægtsfolkene utilregne
ligt Tilfælde, døer eller beskadiges, saa at det fornuftigvis bør slag tes, er Eieren pligtig til at erstatte Faaret ved et nyt Faar eller om Aftægtsfolkene saadant forlange, at betale dem 14 Kroner pr. Stykke strax. Den her nævnte Forpligtelse skal paahvile Gaardens Eier, hvor ofte end et sligt Uheld i noget Aar maatte indtræffe.
7. Naar Aftægtsfolkene forlange det, skal Eieren kjøre deres Korn til og fra
,Mølle .. k jøre dem til og fra Kirke, kjøre Præst og Læge til og fra dem, besørge deres Lægemidler indkjøbte samt betale Lægeløn og Lægemidler. -Des uden skal Eieren aarlig gjøre 3 Rejser med Heste og Vogn for Aftægtsfolke ne, hver Reise mindst fem Mii1 Tour og ligesaa langt Retour. Til hver Rei se gives Eieren mindst 24 Timers Varsel. Eieren er pligtig til mod Befor dring at opholde sig paa Reisens Bestemmelsessted 48 Timer efter Ankom sten for at tage Aftægtsfolkene med tilbage. -Aftægtsfolkene have Ret til paa Vognen at medføre Varer og Effekter indtil en passende Vægt.
8. I stedet for Pleie og Opvartning skal Eieren betale Aftægtsfolkene 4o Kro ner aarligt, med Halvdelen hver 1. Mai og 1. November.
9, Med. ½ Aars Varsel kunne .Aftægtsfolkene en 1. Mai fraflytte Aftægtsboli gen. Med samme Varsel kunne de til samme Tid atter indflytte i Aftægts boligen. Flytte Aftægtsfolkene bort fra Aftægtsboligen, sættes Bestemmel serne i Post 1, 4 og 7 ud af Virksomhed, ligesom og Ydelsen af Mælk, Vand og Halm suspenderes, men i stedet for skal Ejeren betale Aftægtsfolkene aar lig I6o Kroner, med Halvdelen hver 1 ste Mai og 1ste November. Naar nuvæ rende Eier enten ved Salg eller Dødsfald ophører at være Eier, forhøies Vederlaget til 2oo Kroner aarligt. Forhøielsen indtræder første Gang den 1. Mai eller 1. November, som følger umiddelbart efter den Dag, da den nye Eier har overtaget og er tiltraadt Gaarden.
Den øvrige Aftægt svares uforandret, dog hvor Leveringsdagen er en anden end 1. Mai og 1. November, bestemmes den til disse Dage med Halv delen hver Gang. Ejeren er pligtig til at aflevere Aftægten paa det Sted, som ei er over 3 mile fra Gaarden.
Flytte -Aftægtsfolkene tilbage til Aftægtsboligen, saa bliver Contrak ten at opfylde, saaledes som den hjemler, under den Forudsætning, at Aftægts folkene beboe Aftægtsboligen.
lo. Aftægten beregnes fra og med I. Novbr, 1875. Ydelserne erlægges forud for den kommende Tid.
11. At den ene af Aftægtsfolkene døer, medfører ingen Forandring i noget af foranstaaende.
12. :Alt hvad forefindes Aftægtsboligen, er Afttægtsfolkenes uindskrænkede Eiendom.
1~. Eieren er pligtig til at besørge og bekoste .Aftægtsfolkenes hæderlige Begravelse efter Egnens Skik og Brug paa hvilket Sted, de end dø. Som Vederlag derfor tilfalder Eieren Alt, hvad den Længstlevende ved sin Død efterlader sig undtagen rede Penge, Pengeeffekter og udestaaende Fordringer.
Jeg underskrevne Christen Jensen indgaaer denne Contrakt i alle Ord og Punkter og til Sikkerhed for den promte og aldeles skadesløse Opfyldelse af alle de mig og efterfølgende Eiere ifølge Foranstaaende paahvilende Forpligtelser, pantsætter jeg herved med første Prioritet og Panteret den mig efter Skjøde af Dags Dato, som tinglæses samtidig hermed, tilhørende Gaard i Havnstrup, Sneiberg Sogn, med nuværende og tilkommende Bygninger, deres muur- og nagelfaste Tilbehør, Gaardens Jorder, Matr. Nr. la Havnstrup, skyld satte for 3 Tdr. 3 Skp. 3 Fdkr. 2 ½ A 1b. Htk. 23 Rdlr. 31Sk. Gammel skat, Isæd, Beholdning til enhver Tid af Ildebrændsel, Gjødning, Fourage, Hø, Halm og utor sken Sæd, al af Eiendommen gaaende Leie og Interesse, Besætning af Creatu rer, Gaards- Av1s- og Malkeri-Redskaber, samt Assurancesummen for Bygninger ne og det øvrige Pantsatte.
Rettighederne for Eierne af Matr nr. 1k, 1, m og n, Havnstrup, til Mer ge1, Vei, Læggeplads og Vand i den pantsatte Eiendom, maa respekteres.
Efter gangbar pris og kapitaslstaxt have de aarlige Ydelser for eet Aar følgende værdi: kr. øre
Gjødning og Havearbeide 6 00 Boligens Vedligeholdelse 4 00 Rug 60 00 Byg 31 50 Gryn 6 00 Meel 3 00 Kaffesager 24 00 Ost 5 50 Melis 4 30 Puddersukker 3 30 Thee 0 65 Kanel 1 30 Sæbe 1 30 Soda 0 65 Kalvekrop 2 00 Flæsk 28 00 Talg 12 00 Tobak 4 301 70 Lærred 3 30 Ister 1 00 Salt 1 15 Humle 1 00 Fisk 12 65 6 00 Smør 46 80 Brændevi n 26 00 Kartofler 12 00 Sand og Halm 1 60 mælk 121 00 Ilde brændsel 50 00 Slagte faar 22 00 Faareføde og Erstatning 18 00 Reiser, Læge m. m. 50 00 P1eie 40 00 tilsammen 603 Kr, oo øre som for 5Aar beløber 3.040 - 00 hvortil lægges for Havens Indretning og Hegning 2o ~ 00 - og for Begravelserne 100 00
I alt 3.16o Kr.
Til Bekræftelse med vore Underskrifter
Havnstrup den 6. December 1875.
Jens Jensen Christen Jensen
Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Datoens Rigtighed.
"Jens Madsen. J.-P. Michelsen."
I Hammerum Herreds Skifteprotokol er der indført følgende Skifte efter
Juliane Marie Christensdatter:
Aar 1895, den 3. Mai Eftermd. k1. 2 blev Hammerum Herreds Skifteret sat og holdt paa Herredskontoret af den ordinære Skifteforvalter og Skriver mod nedentegnede Vidner, hvor da foretoges:
Boet efter den den 19. Februar d.11, afdøde Enke Juliane Marie Christensen
af Haunstrup i Snejbjerg Sogn. Der fremlagdes en fra de myndige Arvinger: 1. Sønnen Christen Jensen Haunstrup,
"
3. Datteren Ane Jensen, død, gift med Knud Petersen af Haunstrup, deres Børn:
a . Sidsel Kathrine Pedersen, g.m. Jens Magnus Nielsen af Timring,
b. Peder Knud Pedersen, Timring,
c. Jens Haunstrup Pedersen, Christiania,
d. Juliane Marie Pedersen, g.m. Niels Lauridsen, sammesteds, e. Anders Pedersen, f. 8/5 71, Snejbjerg, og
f. Niels Peder Pedersen, 2 1 Aar, smstds.,
4. Datteren Maren Jensen, død, g.m. Jens Peder Jensen, deres Barn: a. Karen Jensen, g.m. Niels Christensen, Haunstrup,
5. Sønnen Jens Jensen, død, hans Barn:
a. Jensine Jensen, g.m. Christian Peder Nielsen, Stauning,
modtagen Anmeldelse om, at de som eneste og myndige Arvinger uden Skifteret tens Mellemkomst overtage Boet til egen privat Behandling og Deling.
Med Anmeldelsen fulgte Generalfuldmagt fra de tvende i Christiania bosid dende Arvinger til Knud Petersen af Haunstrup samt Kuratorbeskikkelse for Knud Petersen som Kurator for Anders Pedersen og Niels Peder Pedersen og en delig et af Afdøde i December 1886 oprettet Dokument om, at den af hende efterladte Formue uigenkaldelig tilfalder hendes Arvinger efter Loven. -
Dokumentet vil være at indsende til Stempling.
Fra Skifterettens Side er herefter ikke Videre at foretage i Boet. Skifteretten hævet.
Christian Siersted.
Vidner: C.L. Nielsen.
Mand Niels LARSEN 6
Født: 1685 - Olling, Assing Sogn
Dåb:
Død: 7 Apr. 1762 - Olling, Assing Sogn
Begravet: 15 Apr. 1762 - Assing Kirke
Ægteskab: 19 Maj 1735 - Nr. Vium
Kvinde Karen CHRISTENSDATTER 6
Født: 1712 - Nr. Vium
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Christen LAURIDSEN (LASSEN) (1672-1745) 6
Mor: Maren CHRISTENSDATTER (1670-1736) 6
Børn
Notater: Mand - Niels Larsen
Notater: Kvinde - Karen Christensdatter
D.19.Oct. 1734 blev Niels Larssøn af Olling, Assing sogn og Karen Christensdatter trolovede. Forlovere var Christen Olling af Assing og Peder Andersøn af Vium Kirkegaard.