Mand Søren JAKOBSEN 6
Født: 5 Dec. 1808 - Lønnehede 396
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægteskab:
Kvinde Maren GREISDATTER
Født: 21 Feb. 1802 - Lønnehede
Dåb:
Død: 30 Mar. 1870 - Lønnehede
Begravet:
Far: Gregers JØRGENSEN (1763-1846) 6
Mor: JENSDATTER (1794-1821) 6
Børn
1 M Jakob SØRENSEN 6
Født: 9 Feb. 1836 - Lønnehede 396
Dåb:
Død: 10 Jan. 1906 - Lønnehede
Begravet: 17 Jan. 1906 - Lønne Kirkegaard
Ægtefælle/partner: Birgitte SØRENSEN (1837-1927) 6
Notater: Mand - Søren Jakobsen
Ved folketællingen i 1845 ses Søren og Maren at have en plejesøn Gregers Lønne, 13/07-1829 boende sammen med aftægtsmanden ( Marens far ) Gregers Jørgensen, 15/03-1764, og og en tjenestepige Ingeborg Gundesdatter 19/03-1823 og en ugift fattiglem Anne Gregersdatter, 15/04-1798.
I 1850 og i 1860 ses Marens søster Anne Gregersdatter15/04-1798 at bo hos Søren og Maren som almisselem. I 1870 ses sønnen Jakob at være hjemme hos forældrene sammen med sin hustru Birgitte og deres 2 børn.
Notater: Kvinde - Maren Greisdatter
Maren døde som 67 årig af tæring hendes far var gm Gregers Jørgensen og hendes mand Søren Jakobsen
Mand Christen GREISEN
Født: 27 Mar. 1808 - Lønnehede
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Gregers JØRGENSEN (1763-1846) 6
Mor: JENSDATTER (1794-1821) 6
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand Morten GRUMMESEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Grumme MORTENSEN (1711-Før 1787)
Mor: Johanne Kirstine CHRISTENSDATTER (Omkr 1732-1797)
Kvinde (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand Ole JENSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægteskab:
Kvinde Birthe GULDBRAND (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
1 M Kenneth Guldbrand JENSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Charlotte MØLLER (nulevende)
Mand Jens Andersen GULDSMED
Født: Ca. 1585
Dåb:
Død: Ca. 1637
Begravet:
Far: Anders Lydiksen GULDSMED
Mor: Karen CHRISTENSDATTER
Ægteskab: 16 Jul. 1604 - Ribe
Kvinde Lisbeth Andersdatter KLYNE
Født: 6 Dec. 1585 - Ribe
Dåb:
Død: 1 Jun. 1659 - Ribe
Begravet:
Far: Anders Sørensen KLYNE (1552-1598)
Mor: Kirstine LAURITSDATTER (1552-1634)
Børn
1 M Anders (Guldsmed) JENSEN
Født: Ca. 1610
Dåb:
Død: 16 Sep. 1659 - Ribe
Begravet:
Ægtefælle/partner: Karen Jacobsdatter HARBOE (nulevende)
Notater: Mand - Jens Andersen Guldsmed
88.
Jens Andersen Guldsmed
er født ca. 1585 og han døde ca. 1637.
Han blev gift den 16. juli 1604 i Ribe med
89.
Lisbeth Andersdatter Klyne.
Hun er født 6. december 1585 i Ribe og hun døde 1. juni 1659
samme sted.
Jens Andersen Guldsmed var borger og handelsmand i Ribe, hvor han hovedsagelig drev kreaturhandel. Han synes at have været en både velanskreven og besindig mand, idet det den 3o. april 1621 ved kongebrev pålagdes ham i forening med rådmand Hans Begelund og 2 adelsmænd som ridemænd at give Mogens Kaas og Hans Dyre udlæg i af'døde magister Mads Porss hustru Anne's gods.
"Den 31. juli 1625 indfant imidlertid en forfærdelig begivenhed, som ganske vendte op og ned på familiens tilværelse. Jens Andersen Guldsmeds næstældste broder, rådmand Søren Andersen Guldsmed, ejede en have udenfor Nørreport. I denne have var antagelig et offentligt forlystelsessted, ihvertfald fandtes der en "Pilkentavl" på hvilken der kunne spilles med brikker.
Den nævnte dag var Jens Andersen Guldsmed og hans tredie-ældste bror Hans sammen med nogle andre velstillede borgere - rådmand Knud Lambertsen, Jens Jonsen Trellund, Daviel Iversen Vandel og et par til om eftermiddagen forsamlet i denne have i hvor de spillede på.Pilkentavlen og drak vin. Imidlertid blev Jens Andersen Guldsmed og broderen Hans uenige om spillet, og da Hans blev hidsig og for op, ville Jens, hvilket synes at bekræfte teorien om hans fredsommelighed, straks forlade haven. Desværre vendte han imidlertid tilbage for at betale for den vin, som han havde drukket, og hans broder, som endnu ikke var faldet til ro, benyttede lejligheden til at sige en del mindre pæne ting til ham. Jens hentydede da til noget vedrørende deres fædrene arv, som endnu ikke var blevet skiftet dem imellem, og herover blev Hans så forbitret, at han trak sin kniv og gik til angreb på broderen. En af
de tilstedeværende venner, Knud Lambertsen, forsøgte forgæves at holde på ham, men han rev sig løs og løb efter Jens, som havde forsøgt at trække sig tilbage og var nået op i gården. Da han så broderen angribe, trak han også sin dolk for at forsvare sig. Nu må Jens imidlertid være blevet alvorlig ophidset, for han gav straks sin bror, muligvis af vanvare, et stik i brystet, hvoraf denne døde, som det synes meget hurtigt. I hvert fald fremgår det ikke af sagen, at broderen Hans inden sin død nåede at afgive nogen forklaring.
Alle de øvrige tilstedeværende i haven afgav vidnesbyrd til gunst for Jens Andersen Guldsmed, hvorfor tovsmændene den l. september afsagde deres ed således, at drabet var foretaget som nødværge, hvorved Jens altså blev renset.
Herredsfogden, Mads Lassen Lime, var dog ikke tilfreds hermed, men indstævnede sagen for borgmester og råd. Rimeligvis har lensmanden hr. Albert Skeel stået bag ham muligvis fordi den dræbte havde været i kongens·tjeneste, medens borgerne vistnok hele tiden havde ønsket at Jens skulle slippe så let som muligt. Sagen trak imidlertid ud, og imellemtiden tilbød Jens Andersen Guldsmed på tinge at betale mandebod, hvis nogen ville modtage den. Endvidere fremgår det, at hans Svigerinde havde tilgivet ham, og den 11. januar 1626 udstedte hun sammen med sin broder Rasmus Madsen, borger i Varde, og børnenes lavværge Søren Andersen Guldsmed et orfejdebrev for Jens, hvorefter han tillige søgte et kongeligt lejdebrev. Det fik han mærkværdigvis ikke, men i stedet udgik der kongelig befaling om at undersøge de vidnesbyrd, som lå til grund for tovsmændenes afsagte dom den l0. september året før, var sandfærdige. Lensmandens beretning må have fastslået den tvivl, som man i forvejen næredet og den 29. januar 1626 modtog denne et nyt kongebrev hvori det blev ham pålagt at Lade sagen gå til doms og føre tilsyn med, at retfærdigheden kunne ske fyldest.
Den 24. februar samme år blev sagen optaget på rådhuset. Borgmester og råd var ikke særlig tilbøjelig til at dømme imod såvel lensmandens som regeringens mening om sagen,
og herskabsfogden fastslog, at der ikke i dette tilfælde kunne være tale om nødværge, for det første fordi Jens Andersen Guldsmed kunne være gået sin vej men i stedet var vendt om og selv havde tirret sin broder, og for det andet fordi det ikke kunne afgøres, at Hans havde haft til hensigt at dræbe Jens, eftersom han jo ingen skade havde tilføjet ham endskønt han havde haft rig lejlighed dertil, idet Jens, efter at have trukket sine knive frem, først tabte dem i græsset, så han måtte bukke sin ned og samle dem op. Retten nåede til samme resultat som herskabsfogden og fandt, at Jens Andersen Guldsmed kunne have forhindret katastrofen, hvis han havde villet. Tovsmændenes afgørelse blev dermed forkastet, hvilket iøvrigt var en meget alvorlig sag for dem.
Der fandtes nemlig dengang lov for, at sandemænde, nævninge eller tovsmænd, når de fældedes for en af dem afsagt ed skulle betale 3 mark til den som fældede dem, og desuden afstå deres ejendele til herskabet, i købstæderne vistnok det halve til kongen og det andet halve til byen. Tovmændene synes imidlertid at have forsøgt at tale sig til rette med lensmanden og byen, men derunder kom det frem, at magister Kristen Friis som var teologisk læsemester i Ribe, havde spillet en ret betydelig rolle i sagen. Han var fætter·til anklagede og gift med en moster til anklagedes hustru.
Det kom nu for en dag at han havde indvirket stærkt på tovsmændene, for at få dem til af afgive deres ed til fordel for Jens Andersen Guldsmed. Han var endog gået så vidt som til, at give en af tovsmændene,som havde betænkeligheder ved sagen en skriftlig forsikring om, at han ville dække ham ind, såfremt han skulle miste noget ved at afgive eden.
Det pyntede så afgjort ikke på sagen, at der var blevet lagt pres på tovsmændene, og da regeringen fik nys herom, udstedtes den 30. maj samme år et kongebrev til lensmanden, hvori det hed, at Kristen Friis´s skriftlige forsikring til tovsmanden Villum Hansen skulle være ugyldig idet det var uretfærdigt, at den som havde aflagt eden" skulle gå fri. Lensmanden forhandlede nu med dem begge
om sagen og da Kristen Friis var den mest velhavende, kom han også til at bøde mest.
Af Herskabsfogdens regnskab ses det, at han måtte betale 75 rdlr. til kongen, medens tovmændene slap med at betale fra 3 til 2o rdlr. 3 af tovmændene synes iøvrigt helt at være sluppet fri for at betale, i det mindste betalte de ikke det pågældende år.
Under sagens gang, muligvis allerede straks efter drabet havde ,Jens Andersen Guldsmed forladt sin familie og var flyttet bort , Alt hvad han ejede tilfaldt ifølge dommen kongen som imidlertid den 23. marts 1626 skænkede dette til Jens Andersen Guldsmeds enke og børn.
Iflg. en gammel optegnelse boede Jens Andersen Guldsmed nu indtil sin død hos broderen Kristen, der var præst i Højerup. Ganske vist skulle ifølge loven ingen som var dømt fredløs for et drab i kongeriget, kunne huses i hertugdømmerne, men da Jens Andersen Guldsmed jo, som ovenfor nævnt, var blevet forsonet med broderen Hans's enke, var der vel ingen, der kunne have interesse · i at efterstræbe ham, hvorfor han vel har kunnet leve i fred.
Hans hustru blev derimod boende i Ribe, hvor hun havde nogle anseelige ejendomme indtil sin død.
(J .Kinch: "Ribe Bys Historie og Beskrivelse".)