Nicolaj Jensen Bjerg og Anna Marie Nielsdatter
Mand Nicolaj Jensen BJERG
Født: Ca. 1737 Dåb: Død: 5 Jun. 1795 - Søhus, Møborg Begravet: 11 Jun. 1795 - Møborg
Far: Jens Christensen BJERG (Ca. 1701-1780) Mor:
Ægteskab: 27 Aug. 1766 - Nees
Kvinde Anna Marie NIELSDATTER
Født: Ca. 1747 Dåb: Død: 21 Jun. 1826 - Møborg Begravet: 27 Jun. 1826 - Møborg
Børn
1 M Jens Nicolajsen BJERG
Født: Ca. 1755 - Søhus, Møborg Dåb: Død: 13 Jun. 1831 - Sønder Bærring, Fabjerg Begravet: 18 Jun. 1831 - Fabjerg (død af smitsom sygdom)Ægtefælle/partner: Else Andersdatter KJÆR (Ca. 1770-1853) Ægtesk: 3 Nov. 1797 - Møborg
Notater: Mand - Nicolaj Jensen Bjerg
Kilde anetavle for Andreas Nicolajsen og Ananie Nielsdatter
Notater: Kvinde - Anna Marie Nielsdatter
Se dokumenter
Kilde anetavle for Andreas Nicolajsen og Ananie Nielsdatter
![]()
Ole Pedersen Bjerg og Sidsel Hansdatter
Mand Ole Pedersen BJERG 6
Født: 1700 - Klinting Dåb: Død: 8 Maj 1774 - Klinting Begravet:
Far: Peder ADSERSEN 6,40 Mor: Kirsten OLESDATTER 6
Ægteskab: 14 Okt. 1731 - Henne KirkeBegivenheder
1. Beskæftigelse: fæstebonde.
Kvinde Sidsel HANSDATTER 6
Født: 1703 - Houstrup Dåb: Død: 1781 - Houstrup Begravet: 4 Mar. 1781 - Henne Kirke
Far: Hans THOMSEN 6 Mor: Gye LAURIDSDATTER 6
Børn
1 M Peder Olesen BJERG 6
Født: 1732 - Klinting Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Anne PEDERSDATTER (nulevende)Begivenheder
1. Dåb: 3 Aug. 1732, Henne.
2. Beskæftigelse: gaardmand og t°mmermand.
2 K Gye OLESDATTER 6
Født: 1735 - Klinting Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Hans PEDERSEN (nulevende)Begivenheder
1. Dåb: 2 Feb. 1735, Henne.
3 K Kirsten OLESEN 6
Født: 1737 - Klinting Dåb: Død: Begravet:Begivenheder
1. Dåb: 29 Dec. 1737, Henne.
4 K Anne OLESDATTER 6
Født: 1746 - Klinting Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Søren (Baltzar) SØRENSEN (nulevende)Ægtefælle/partner: Søren Sørensen ( Baltzar ) (nulevende)Begivenheder
1. Dåb: 15 Maj 1746, Henne.
Notater: Mand - Ole Pedersen Bjerg
Olluf Bierre er nævnt i Hennegaards jordebog 1745 som fæstebonde på Klinting. (se oversigten under VI) ligeledes i taksationen fra 1748. Da var gaardens bygning, besætning og han selv i nogenlunde stand. Ejendommen betegnedes som mådelig og vurderedes til 107 Rdl. og 3 mark. Det var efter højeste vurdering: 40 rd. pr. tønde hartkorn. Alligevel nævnes han også i 1778 som bruger af gården her. Den ejedes da af Niels Hansens enke i Jerne.
Hartkorn - landgilde m.v.
Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bønderne ydede i naturalier - landgilde - til godserne. De forskellige afgifter var i- godsernes jordebøger angivet i forhold til I td. rug eller byg, der var "hårdt" korn i modsætning til havre, "blødt korn".
Forholdene på. de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beregning var følgende:
1 td.rug eller byg1 td. hartkorn
1gryn eller hvedemel2 td.
1hvede eller ærter1 1/2 td.
1havre1/2 td.
1humle1/2 td.
4 læsenghø1 skp.
12 gæsI td.
Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbejdedes en fælles jordebog for alle landets ejendomme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i hartkorn.
Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet ligningen på godserne som nævnt havde været noget forskellig, og man påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret på jordens ydeevne - bonitering - der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares.
Ved boniteringen sattes agerjorden i klasse efter godhed, enge, overdrev og skove takseredes efter det udbytte, de kunne frembringe, f.eks. antal hølæs, græsning, svins-olden m.m. Også mølleriet og enkelte andre erhverv blev inddraget heri og vurderedes efter indtægt, men enhedsbetegnelsen var stadig hartkorn. Trods mangelfuld opmåling og kortlægning var denne hartkornsskyldsætning i begyndelsen god og retfærdig, men da den i halvandet hundrede år blev benyttet som basis for grundskatten 'På landet, blev den på grund af jordenes forbedring m.m. efterhånden mere og mere uretfærdig, hvorfor man i årene 1806-1822 udarbejdede Danmarks sidste matrikel, der dog først kom til at gælde fra 1844. Boniteringen var denne gang langt mere omhyggelig, og al agerjorden sattes i takst fra 1 til 24. Af de bedste jorder beskattedes 6 1/6 td. land (a 14.000 kvadratalen) til at yde 1 td. hartkorn. På Lolland og Falster gik der 9 4/5 td. land og i Ringkøbing amt 45 td. land til I td. hartkorn. Gennemsnittet for hele landet var 18 td. land pr. td. hartkorn.
Vurderingen tog ikke hensyn til beliggenheden, hvilket i forbindelse med den tekniske udvikling medførte, at de dårlige jorders værdi ved opdyrkning, transportanlæg m.v. steg stærkt, uden at dette medførte takstændring og følgelig heller ikke skatteforøgelse. Hartkornskatten blev derfor utidssvarende, hvorfor man i 1903 vedtog loven om ejendomsskyld, hvilket betød en fuldstændig ophævelse af hartkornet som grundlag for skatter til stat og kommune.
I ældre dokumenter træffer man ofte betegnelsen "gæsteri", hvilken betegnelse dækker bondens pligt til at modtage jorddrottens folk, heste og hunde i indkvartering og underholde dem. Gæsteri havde endnu betydning under Christian d. 111, men senere tabte det interessen for godsejerne og blev da i reglen afløst af en årlig afgift. Den regnes som regel ikke som hørende med til den egentlige landgilde og blev derfor ikke sat i hartkorn. Hestegæsteriet - pligten til at underholde hovheste - havde særlig betydning på kronens godser og blev ofte her afløst af en havreydelse.
Den i gammel tid omtalte "herlighed", betegner den ejendomsret til jordegods og de deraf flydende indtægter og rettigheder, som kronen ved love eller privilegier overdrog til private. Kronens herlighed over selvejere kunne overgå til private, der så kunne købe bondeskylden. Herligheden omfattede alle faste indtægter af fæstegods -.Landgilde - og udbyttet af skov, jagt, fiskevand, forstrandsret, lyngslet o.s.v. og alt hoveri eller hoveriafløsning. Dernæst var herlighed de uvisse indtægter af stedsmål, sagefald m.m. Endelig var myndigheden over vornede eller stavnsbundne en del af herligheden. Kronen kunne sælge eller overlade herlighedsrettigheder som birkeret eller patronatsret til private. Med herlighedsretten fulgte pligten til at holde fæsterne i forsvar, rejse tiltale og opkræve ekstraskatter. Herligheden var ikke nøje afgrænset, men hertil må vistnok regnes håndfæstningernes bestemmelse om, at adelen måtte gøre sig sit gods lige så nyttigt som kongen. Ved salg til selveje kunne sælgerne forbeholde sig herligheden eller en del deraf, såsom jagt og fiskeret. I anetavlen forekommer flere steder betegnelsen trolovelse, hvilket var en kirkelig handling, der før i tiden gik forud for den kirkelige vielse. Trolovelsen kendtes allerede i middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og fem andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne "alvorligen forbyde de trolovede personer at søge seng sammen, før end de i kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling. I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongelig reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende og er i vore dage afløst af forlovelsen. Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - i hvert fald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "thi viise Mestre og Læger skriver, at der ganger en Åre fra Hjertet op til den fjerde Finger".
Notater: Kvinde - Sidsel Hansdatter
Forlovelse den 24. april 1731 - forlovere Søren Jepsen og Christen Hansen Fødsels- og dødsdag er med en vis usikkerhed. Ole Bjergs enke, Sidsel Hansdatter døde i 1781.
![]()
Peder Olesen Bjerg og Anne Pedersdatter
Mand Peder Olesen BJERG 6
Født: 1732 - Klinting Dåb: Død: Begravet:
Far: Ole Pedersen BJERG (1700-1774) 6 Mor: Sidsel HANSDATTER (1703-1781) 6
Ægteskab:Begivenheder
1. Dåb: 3 Aug. 1732, Henne.
2. Beskæftigelse: gaardmand og t°mmermand.
Kvinde Anne PEDERSDATTER (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født: Dåb: Død: Begravet:
Far: Peder JEPSEN Mor: Kirsten CHRISTENSDATTER
Børn
1 M Peder PEDERSEN 6
Født: 1766 - Klinting Dåb: Død: 1767 Begravet: 2 Aug. 1767 - HenneBegivenheder
1. Dåb: 22 Jun. 1766, Henne.
2 M Peder PEDERSEN 6
Født: 1768 - Klinting Dåb: Død: Begravet:Begivenheder
1. Dåb: 8 Maj 1735, Henne.
3 K Zidsel PEDERSDATTER 6
Født: 1770 - Klinting Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Christen (Foged) PEDERSEN (1761-1807) 6 Ægtesk: 3 Nov. 1797 - Henne KirkeÆgtefælle/partner: Christen HANSEN (nulevende)Begivenheder
1. Dåb: 24 Maj 1770, Henne Kirke.
4 M Ole PEDERSEN 6
Født: 25 Jul. 1772 - Klinting Dåb: Død: 1773 - Klinting Begravet: 10 Jan. 1773 - Henne KirkegaardBegivenheder
1. Dåb: 26 Jul. 1772, Henne Kirke.
5 M Oluf PEDERSEN 6
Født: 17 Maj 1774 - Klinting Dåb: Død: 1774 - Klinting Begravet: 29 Maj 1774 - Henne KirkegaardBegivenheder
1. Dåb: 22 Maj 1774, Henne Kirke.
6 M Ole PEDERSEN 6
Født: 1775 - Klinting Dåb: Død: Begravet:Begivenheder
1. Dåb: 11 Jun. 1775, Henne Kirke.
7 K Kirsten PEDERSDATTER 6
Født: 1779 - Klinting Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Mads MORTENSEN (nulevende)Begivenheder
1. Dåb: 24 Maj 1779, Henne Kirke.
8 K Ing Kirstine PEDERSDATTER 6
Født: 1782 - Klinting Dåb: Død: 1782 - Klinting Begravet: 17 Nov. 1782 - Henne KirkegaardBegivenheder
1. Dåb: 22 Sep. 1782, Henne Kirke.
Notater: Mand - Peder Olesen Bjerg
Dom. 8va. Trin. døbt Ole Pedersens søn af Klinting nafn. Peder. Faddere: Anne Christen Hansens af Houstrup, Ole ...., Niels Olesen, Inger Nielsdatter, Anne Jensdatter. I 1787 boede de her på gården med børnene Peder, Oluf og Kirsten. Peder Olufsen Bjerg var da gårdmand og tømmermand. I 1789 ejedes gården af Niels Pedersens enke i Gammelby. Derefter må Peder Bjerg have købt gården for han bortskøder flere parceller.I 1 8 0 1 v a r P e d e r B j e r g h u s m a n d
o g s k o l e h o l d e r . H a n o g h u s t r ue n h a v d e d a d e r e s 2 2 . å r i g e d a tt e r K i r s t e n b o e n de h j e m m e . P e d e r O l uf s e n B j e r g d ø d e 7 5 å r g a m m e l .
S k ø d e r f r a P e d e r B j er g i K l i n t i n g :
P a r c e l iK l i n t i n g a f h a r t k o r n 2 . 9 80 / 2 0 1 0 a l b . t i l C h r i s t e n M o r t en s e n .P a r c e l i K l i n t i n g a f h a r t k o r n2 . 9 5 0 / 2 0 1 0 a l b . t i l S ø r e n J ø rg e n s e n - b e g g e d i s s es k ø d e r t i n g l æ s t d e n 1 2 . au g u s t 1 7 9 6 . P a r c e l i K l i n t i n g af h a r t k o r n 0 . 1 . 3 . 2 . 1 8 4 2 / 2 0 1 0 ti l P e d e r S ø r e n s e n . T i n g k æ s t d en 1 3 . j u n i 1 8 0 6 . P a r c e l i K l i n ti n g a f h a r t k o r n 2 . 8 8 0 / 2 0 1 0 t i l L a s L a s s e n . A u k . s k ø d e l æ s t 2 8. m a j1 8 2 3 . P a r c e l i K l i n t i n g a f h a r tk o r n 0 . 1 . 3 . 1 . 9 1 / 6 7 0 a l b . t i l Je n s H a n s e n . a u k . s k ø d e t i n g l æ s td e n 7 . f e b . 1 8 3 8 .
K i l d e " F o l k p å K l i n t i n g " a f J ø r g e n P . J ø r g e n s e n , S u n d m a r k s v e j 5 5 , S ø n d e r b o r g .
![]()
Ane Kirstine Bjerrum
Mand
Født: Dåb: Død: Begravet:
Kvinde Ane Kirstine BJERRUM 158
Født: 20 Aug. 1861 - Blaksmark, Varde, Ribe, Denmark 158 Dåb: Død: Begravet:
Far: Carsten HANSEN (1830-1892) 159 Mor: Johanne Maria PEDERSEN (1834-1893) 160
Børn
![]()
Heinrich Møller og Ane Marie Bjerrum
Mand Heinrich MØLLER 161
Født: 11 Jul. 1872 161 Dåb: Død: Begravet:Ægteskab: 26 Sep. 1897 - Esbjerg, Ribe, Denmark
Kvinde Ane Marie BJERRUM 162
Født: 13 Nov. 1876 - Varde, Ribe, Denmark 162 Dåb: Død: Begravet:
Far: Carsten HANSEN (1830-1892) 159 Mor: Johanne Maria PEDERSEN (1834-1893) 160
Børn
1 M Alfred Henrik Bjerrum MØLLER 163
Født: 15 Jan. 1898 163 Dåb: 13 Mar. 1898 - Esbjerg, Ribe, Denmark 163 Død: 21 Sep. 1898 - Esbjerg, Ribe, Denmark 163 Begravet:
2 K Astrid Ane Margrethe Sofie MØLLER 164
Født: 7 Apr. 1899 - Esbjerg, Ribe, Denmark 164 Dåb: 7 Maj 1899 - Esbjerg, Ribe, Denmark 164 Død: Begravet:
3 K Hertha Kirstine MØLLER 165
Født: 12 Okt. 1900 - Esbjerg, Ribe, Denmark 165 Dåb: 26 Dec. 1900 - Esbjerg, Ribe, Denmark 165 Død: Begravet:
4 M Oskar Bjerrum MØLLER 166
Født: 11 Nov. 1902 - Esbjerg, Ribe, Denmark 166 Dåb: Død: Begravet:Ægtefælle/partner: Erna Christine MØLLER (1902- ) 167
5 M Ove Bjerrum MØLLER 168
Født: 20 Mar. 1904 - Esbjerg, Ribe, Denmark 168 Dåb: Død: Begravet:
6 M Verner Bjerrum MØLLER 169
Født: 27 Feb. 1912 - Esbjerg, Ribe, Denmark 169 Dåb: Død: Begravet:
7 M Vilfred Bjerrum MØLLER 170
Født: 7 Maj 1914 - Copenhagen, Denmark 170 Dåb: Død: Begravet:
Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste
Denne hjemmeside blev lavet 22 Jul. 2021 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af borge.sorensen@mail.dk