Mand Elmer JENSEN
Født: 1 Feb. 1922 - Kirkegaard
Dåb:
Død: 8 Jan. 1944
Begravet:
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Elna Margrethe JENSEN
Født: 2 Feb. 1923 - København
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Erik JENSEN (1883-1974)
Mor: Martha Marie KNUDSEN (1889-1975)
Børn
Mand Eric Allen JENSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Neil Clarence JENSEN
Mor: Karen Jean QUIGLEY
Kvinde (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand Erik JENSEN
Født: 31 Dec. 1883 - Søby Ved, Gylling
Dåb: 17 Feb. 1884 - Gylling
Død: 19 Mar. 1974 - København
Begravet:
Far: Jens JENSEN (1855-1951)
Mor: Birthe Kjerstine ERIKSEN (1860-1925)
Ægteskab: 1 Jul. 1914 - Philips kirke, København
Kvinde Martha Marie KNUDSEN
Født: 14 Jul. 1889 - København
Dåb:
Død: 9 Aug. 1975 - Amager
Begravet:
Far: Knud Peter KNUDSEN
Mor: Augusta Pauline Regina ZØLLNER
Børn
1 K Birthe JENSEN
Født: 15 Maj 1915 - København
Dåb:
Død:
Begravet:
2 M Jens Holger JENSEN
Født: 19 Okt. 1916 - København
Dåb:
Død:
Begravet:
3 M Knud Asger JENSEN
Født: 15 Feb. 1921 - København
Dåb:
Død:
Begravet:
4 K Elna Margrethe JENSEN
Født: 2 Feb. 1923 - København
Dåb:
Død:
Begravet:
Notater: Mand - Erik Jensen
fader snedker Jens Jensen og hustru Birthe Kirstine Eriksen, 24 år. Moderen bar barnet. faddere: husmd. Jens Sørensen, gylling Skov, grdmd. Erik jensen, Fensten og hmd. Søren Peder Nielsen, Oldrup.
Uddannelse lærer og kunstmaler.
Erik Jensen er født den 31. december 1883 i Gylling Skov, Gylling sogn, og døde den 19. marts 1974 i København.
Han blev gift den 1. juli 1914 i Philips Kirke på Amager med
Martha Marie Knudsen, der er født den 14. juli 1889 i København som datter af told- assistent Knud Peter Knudsen og hustru Augusta Pouline Regine Zøllner, Amager, og hun døde den 9. august 1975 på Amager.
Erik Jensen var efter endt skolegang beskæftiget ved landbruget, til han blev elev på Silkeborg Seminarium, hvorfra han dimitterede i 1904. Han rejste herefter til Kø- benhavn, hvor han var vikar ved skolen i Kastrup, senere fik han ansættelse ved øre- sundsvejens Skole, derefter ved Østrigsgades Skole, til han blev pensioneret som 65-
I København gik han på malerskole og debuterede på Charlottenborg, siden udstillede han mange gange på såvel Charlottenborgs forårs- og efterårs udstilling, samt på Na- tionalkunst, Dyrehavensmalere. Han har desuden malet altertavlen i Philipskirken. Efter at være blevet pensioneret fortsatte han med at male og deltog i mange udstillinger.
Martha Marie Knudsen gik i skole i Clasensgades Skole i København, hvorefter hun uddannedes på kontor og var beskæftiget som kontorassistent indtil giftermålet. Hun var sin mand en god støtte og meget interesseret i hans arbejde som maler, hvor hun var en god model.
Kilde: Erik Jensens beretning i et lille hæfte
"Vor slægt" "1855 4. februar 1955."
P aa fædrene Side hører vi til Ladefogedslægten. Stamfaderen havde en Gaard i Arnstrup og døde omkring Aar 1700.
Det var en stærk og sund Slægt, store kraftige blonde Ar-bejdsmennesker. De fleste har levet som Bønder og Haand- værkere i Hads Herred, men adskillige har søgt andre Steder hen. En Del er udvandret til Amerika.
Farfar kaldte vi Børn Aaldfaar til Forskel fra Morfar, som vi kaldte Bedstefaar.
Aaldfaar var født i Smedegaarden i Gylling, som nu ejes af Niels og Kirsti. I denne Gaard var det den Gang saaledes i en lang Aarrække, at en Enkemand giftede sig med en ung Kone, som saa igen, naar hun blev Enke, giftede sig med en ung Mand, der atter i Tilfælde af, at han blev Enkemand, giftede sig efter samme Princip o. s. v. De sidste i denne mærkværdige Række var Karen Jakobsen og Wissing (vistnok Søn af Lære- ren i Gylling). Dem husker vi ældre Søskende uden dog at tænke nærmere over den mærkværdige Forbindelse, der var mellem dem og vor Farfars Forældre.
Deres Børn var saa temmelig jævnaldrende med os. I Smede- gaarden var der en Mængde Søskende og Halvsøskende og desuden en Del Børn, som slet ikke havde Familieskab med hinanden, fordi de hverken havde Far eller Mor tilfælles.
Farfar er født den 8. April 1822. Om hans Barndom og Ungdom er ikke meget at berette. Han talte aldrig om det, og da han levede, havde jeg ikke Forstand til at spørge. Som lille Dreng har han indlevet sig i Landarbejdet og korn tidligt ud at tjene hos en af de andre Gaardmænd og fortsætter saa som Landarbejder. Han aftjente sin Værnepligt ved Fodfolket. I en ung Alder blev han gift med Bodil Marie Hansdatter, og som nygifte boede de i en lille Ejendom paa Kalsimade, hvor- fra de efter nogle Aars Forløb flyttede til en lille Ejendom paa 6 Tdr. Land, som ligger lige ved Siden af Skovskolen, og her voksede en stor Børneflok op. Farfar gik stadig paa Arbejde, men Farmor maatte passe den daglige Bedrift i Hjemmet og samtidig opdrage Børnene. Farfar havde mest Arbejde paa Horskærgaard. Daglønnen var 1 Krone om Sommeren og 75 (2 Mark) om Vinteren. Arbejdet var haardt og ensfor- migt: Læsse Gødning, Høslætsarbejde, Høstarbejde, Dræ- ningsarbejde og saa den lange Vinter-Tærskning med Plejl.
Arbejdet i Hjemmet skulde jo ogsaa gøres, særlig i sene Af- tentimer og saa i enkelte Dage; men saa maatte jo Daglønnen kvittes.
Da Farfar som 25-aarig blev indkaldt til Krigstjeneste, havde de en lille Pige, som hed Johanne (Jaahen), Farmor var nu alene om at holde sammen paa Hjemmet, og da Farfar om Efteraaret kom hjem efter at have været med ved Bov og Dan- nevirke, havde hun en nyfødt Dreng i Vuggen (Søren). Far- far var med i alle de store Slag i 3 Aars Krigen, og som gam- mel Mand holdt han af at tale om denne bevægede Tid. Saa fik han blanke Øjne, og hans Stemme kunde bæve. Det hører til mine tidligste Oplevelser at høre ham fortælle om det.
Hvad en Husmor i den Tid havde at udrette, kan vi vist daarligt forestille os: Malkning, Pasning af Kreaturerne, Mad- lavning, Børnepasning og desuden mange andre Ting, som slet ikke hører vor Tid til. Der skulde kærnes Smør og laves Ost, bages Brød og brygges Øl. Og engang imellem skulde der slag-tes, og Ulden skulde behandles, og der skulde strikkes Strøm- per, lappes og vaskes. Det gjaldt jo det daglige Brød. Den eneste Form for aandelig Føde var en enkelt Tur til Kirke eller nogle Minutters Læsning i en Andagtsbog.
Ni Børn voksede op i det lille Hjem. Jørgen og Kristen døde begge i Syttenaarsalderen, men de andre 7 naaede en høj Alder og blev stærke og særprægede Mennesker, der gjorde en god Indsats i Livet. Vi Børn har kendt dem alle og holdt af dem og mindes dem med Glæde og Tak. Farmor blev ikke gammel, kun 48 Aar, hendes Børn mindedes hende som en god, kærlig og opofrende Mor. I Strandgaarden findes en præntet Mindetavle over hende. Den hang i Bedstefars Værelse og var lavet af Naboen, Lærer Søren Mathisen. Farfar var høj, men krumbøjet af Slid. Da vore Forældre overtog Ejendom-men, blev han Aftægtsmand, men han passede Bedriften, naar Far var paa Arbejde som Snedker, og han passede os, naar Far og Mor en enkelt Aften skulde ud. Om Søndagen gik han i Kirke, og jeg har ofte fulgt ham. Da vi flyttede til Søby, fulgte han med og var meget stolt over, at hans Søn nu var Gaardejer. >Bare det nu vil gaa, Jens<, sagde han. Han arbej- dede nu mest i Huggehuset, hvor han savede Brænde og lavede sine egne Træsko foruden Træskeer, River og Tøjrpæle. Da han blev syg, passede Mor ham, og Farbror Johan sagde engang til mig, at hun kunde ikke have gjort det bedre, han var som hendes egen Far.
Pastor Møller mindedes ham i sin Begravelsestale som et godt og stræbsomt Menneske, for hvem Kirken og den kristne Tro havde været det bærende i Livet.
Far var født den 4. Februar 1855 i det lille Hjem i Gylling- skov. Naar Far talte om sit Barndomshjem, fremhævede han altid den Flid og Nøjsomhed, der prægede det. Det gjorde han for at indprente os Flid og Sparsommelighed, men vel ogsaa for at lære os at paaskønne de gode Kaar, som vi fik Lov at vokse op under. Allerede før han var 10 Aar gammel, kom han til at tjene hos Naboen, den gamle Jørgen Rask, Bedstefar til Albrecht Rasmussen. Han maatte passe Køer, hjælpe med alt forefaldende Arbejde og blev i ledige Stunder sendt ud og samle Sten i Brakmarken, et aandsfortærende Arbejde, som var ham meget imod. 13 Aar gammel mistede han sin Mor, og den ældre Søster Johanne kom til at styre Huset, og det siger sig selv, at hun kun vanskeligt kunde udfylde Moderens Plads. I det halve Aar, Far gik til Konfirmationsforberedelse, var han hjemme, det var der Tradition for. I Kirkebogen fik han det Skudsmaal, at han var sædelig og havde gode Kristendoms- kundskaber. Han havde nu ogsaa endt sin Skolegang hos Søren Mathisen og kom derefter til at tjene hos Hans Hessellund i Boulstrup, men kom ret snart i Snedkerlære sammen med Far- bror Peter. Arbejdet var haardt og Forplejningen ikke særlig god, men de tog Tilværelsen med godt Humør, og Far talte om disse Læreaar som en lykkelig Tid. De skulde lave Møbler, bygge Huse, gøre alt forefaldende Arbejde inden for Faget, ja paa en Maade være Arkitekter og Raadgivere.
Efter Læretiden aftjente Far sin Værnepligt ved Fodfolket i Aarhus. Paa et gammelt Soldaterbillede ser man ham sammen med Peter Sejersen; de holdt af at opfriske Minder sammen om en fornøjelig Soldatertid med gode Kammerater. Senere laa han i Kartonnement ved Hald. Som Svend arbejdede Far nogen Tid i København, han var dengang forlovet med Mor, hun besøgte ham, og de tog sammen en Tur til Malmø, den eneste Gang de fik Lejlighed til at komme udenfor Landets Grænser en saa maa vi ogsaa høre om Mors Hjem. Fra Mors og Bedstemors Beretninger stammer vor Viden om Mors Slægt.
Vi ældre husker endnu den gamle Hovgaard med dens fire straatækte Længer. Væggene var Bindingsværk og vinde og skæve. Der var hvidkalket over det hele, men hvor Kalken skallede af, kom Stolperne og den raa Lersten til Syne. Kalkk binder som bekendt ikke godt paa raat Ler. I tidligere Tid var det Klinpigernes Bestilling med Fingrene at udbedre de Ska- der, som Vinteren havde forvoldt. Det hørte med til Kvinder- nes Foraarsarbejde, og skete det, at Karlene blev for nær- gaaende med deres drilagtige Kurmageri, blev de under megen Latter bombarderet med det vaade Ler - deraf Ordet >at faa Klin<.
Stuehuset laa mod Syd, omtrent der hvor det nuværende Stuehus ligger. Ved den østlige Gavl var en dyb Brønd med en mægtig Brøndvippe, og Lavningen Syd for det store Træ viser det Sted, hvor Andedammen laa. Her svømmede Ænderne omkring, og Bedstemor blandede hakkede Brændnælder i deres Fra Bryggerset førte en stenpikket Rende Spildevandet ned til Dammen. Ved Siden af Bryggerset laa Mælkestuen med Kærnen og de mange Lerfade med Mælk, som blev skummet med en flad Skummeske. Paa Hylderne laa Ostene. I Bryggerset var ogsaa en muret Bagerovn, og paa 2 Bukke laa et stort Anker med hjemmebrygget Øl. Opholdsstuen laa mod Syd, Solen skinnede ind ad de lave Vinduer. I et af Vinduerne var der en Læderstrop, hvori Bedstefar anbragte sin Hornske, naar han havde spist. Paa Bænken ved Østvæggen havde Bedstefar sin Plads, langs Vinduerne sad Karlene. Spisebordet var langt, smalt og af umalet egetræ. Bedstemor og pigerne spiste maden staaende.
Paa Væggen modsat Vinduerne var et Skab, hvori Kluk flasken stod, og ved Siden af Skabet en Dør ud til Forstuen, hvorfra man gennem en anden Dør kom ind i den fine Stue, som kun blev benyttet til Gæster. I den stod gamle Egetræs- møbler, og paa Væggene hang Olietryk af Luther og Melanc- ton og et af Erik Ejegod, der talte til Folket, samt et meget smukt Tryk af Ambrosius og Abigael. Soveværelset laa mod Syd. Ved Husets vestlige Ende var den store Gildestue. Alt i Hovgaarden var gammelt og fornemt og af umaadelige Di- mensioner. Midt paa den store Gaardsplads laa Møddingen, hvor Hønsene holdt til. Saaledes var Mors Barndomshjem. Senere blev den store Gaard overtaget af Moster og Morbror, og Bedstefar og Bedstemor kom paa Aftægt. Morbror købte den forfaldne Fæstegaard af Stamhuset Rathlousdal. Han byg- gede hele Gaarden om i Midten af Halvfemserne. I Midten af Tyverne brændte Udbygningerne og fik efter Branden den nu- værende Skikkelse.
Bedstemor var en meget livlig Fortæller. Hun stammede fra en Gaard, der laa lidt længere oppe i Byen. Efter en Brand blev den genopbygget ude paa Marken af Bedstemors yngre Broder, gift med Cæcilie fra Boulstrup (Hjalmar Jensens For- Cæcilie var meget smuk, og hun vidste det. Oldemor, som hed Birthe, boede som Aftægtskone hos hende. I Perioder kneb det med Enigheden mellem Mor og Svigerdatter, hvorfor Oldemor i længere Perioder flyttede ned til Hovgaard. Jeg har en dunkel Erindring om hende. Hun var født i 1799 og døde
1887.
Bedstemor holdt meget af at fortælle om sin Barndom. Hun og Niels Eriksen fra Hovgaard gik som Børn Ture sammen omkring i Byen, altid bagom Gaardene for ikke at blive set, og det var en stiltiende Overenskomst, at de skulde giftes, naar de blev store, men noget egentligt Løfte gav de ikke hinanden, før de stod paa Kirkegulvet, men da var Haandtrykket ogsaa saa varmt, at de aldrig senere glemte det. Bedstemor fik altid Taarer i sine gamle Øjne, naar hun talte om denne Barndoms- forelskelse, der altsaa endte med, at de blev gift og flyttede ind paa Hovgaard. De levede sammen i syv lykkelige Aar, men saa døde Niels Eriksen af Tyfus.
De havde ingen Børn, men nu sad altsaa Bedstemor som ung Enke paa Gaarden, og en saadan Situation var selvfølgelig uholdbar i Længden. >Du kunde da ogsaa gerne gifte dig igen<, sagde hendes Mor, >du er da ikke for gammel til det, Maren!< Hun blev saa gift med Erik Jensen fra Smederup, en Fætter til Niels Eriksen. Dette Ægteskab var aabenbart lidt af et Fornuftparti. Bedstemor har da fortalt mig, at mens hun var gift med Niels Eriksen, var det altid ham, der havde Styret, men da hun skulde giftes anden Gang, bestemte hun, at nu vilde hun ogsaa have noget at sige, og hun holdt Ord; min Bedstefar var mild og venlig af Natur og rettede sig gerne efter hende. Alle Mennesker var enige om, at han var et godt og elskeligt Menneske, mens Maren godt kunde være lidt skrap. Efter mit Skøn levede de nu meget lykkeligt sammen, og Mor omtalte altid sit Hjem som et lykkeligt og harmonisk Hjem. Mor blev født den i. Marts 1860, og Moster Maren var paa det Tidspunkt 2 Aar.
Det var ved den Tid, den grundtvigske Bevægelse gik sin Sejrsgang ud over Landet, og mine Bedsteforældre tog med Liv og Sjæl Del i den. De deltog i Møder og sang de grundt-vigske Sange og Salmer i Hjemmene. Og i Gylling samledes man om den unge Otto Møllers Forkyndelse. Folk kom lang-vejs fra for at deltage i Gudstjenesten i Gylling Kirke. Efter Gudstjenesten tog de fremmede gerne ind paa Hovgaard og spiste til Middag der, inden de drog hjem. Der var saa at sige aabent Hus hver Søndag. Jeg spurgte engang Bedstemor efter, hvorledes det kunde være muligt at skaffe Mad til saa mange Mennesker. Hun sagde, at en Gryde Grød kunde de jo altid koge, og Hvidkaal og Flæsk havde de da altid i Huset. Folk stillede jo ikke saa store Fordringer dengang.
Som ung Lærer traf jeg engang paa Hesselballe Højskole en gammel Højskoleforstander. Da han hørte, at jeg var fra Gylling, blev han pludselig ivrig og fortalte mig om den ud- mærkede Modtagelse, han havde faaet i en gammel Gaard i Nærheden af Gylling. Mandens og Konens Navne huskede han ikke, men der var 2 Smaapiger. Jeg lyttede interesseret og kunde nok skønne, hvor han havde været, og saa fortalte jeg ham, at den yngste af Smaapigerne var min Mor, og at Mor, Moster og Bedstemor stadig levede. Jeg bragte dem med Stolt- hed hans varme Hilsener.
Grundtvigianerne der paa Egnen havde ogsaa deres egen Friskole, den laa i Gylling, og der fik Mor og Moster deres Undervisning hos Lærer Frandsen. Han fortalte Bibelhistorie og islandske Sagaer og læste op af Grundtvigs Oversættelse af Saxo, og saa sang de Grundtvigs Sange og Salmer. Ordene og Aanden i Digtene lærte de at holde af, saa at det fik Betyd- ning for dem Livet igennem. Hverken Mor eller Moster kom ud at tjene hos fremmede, der var nok af Arbejde hjemme paa Gaarden, og det var ikke Smaating, der krævedes af Kvin- derne. En saadan Gaard var selvforsynende med alt, hvad man behøvede: Mad, Drikke, Sengetøj, Gangtøj, Uld og Linned, og Bedstemor gik omkring om Aftenen med et hjemmelavet Lys og saa efter, om alt var i Orden.
Arbejdsdagen var fra Kl. 4-5 om Morgenen til 10 om Aftenen. Det var ikke Smaating, en ung Pige skulde lære og vide Besked om. Uddannelsen slut-tede med et Højskoleophold. Mor kom paa Testrup Højskole, hvor jens Nørregaard og Baagø var de førende Kræfter, begge (maaske navnlig Nørregaard) myndige Herrer, der ledede Højskolen i den grundtvigske Retning. Mor talte altid om sit Højskoleophold med megen Glæde og Begejstring. Baade Nør- regaard og Baagø saa vi ofte i Gylling Kirke i min Barndom. Moster kom senere paa Vallekilde hos Trier. Ogsaa for hende havde dette Ophold stor Betydning.
Den 31. Oktober 1882 blev Far og Mor gift i Gylling Kirke, og Brylluppet fejredes i Fensten Hovgaard. Om Aftenen blev der danset i den store Stue, Jacob Mogensen fra Gylling spillede paa sin Violin, og efter Mors Beretning var der rigtig Fest. De flyttede straks ind i deres Hjem i Gylling, et lille Bindingsværkshus med et Stykke jord til. Far havde købt det af Jacob Mogensen. Her tilbragte de de første 2 Aar. Mor blev nu Husmandskone og passede Koen, mens Far gik paa Ar- bejde.
I Grunden var de meget forskellige. Mor kom fra den store Fæstegaard, hvor der altid havde været nok af alt, og det grundtvigske Livssyn, den kristne Tro førte hun med sig som aandelig Arv fra sit Barndomshjem, og det prægede hende Livet igennem. Far kom fra et Smaakaarshjem og var opdraget til den yderste Nøjsomhed. Hans Trang var ved Flid og Spar- sommelighed at kæmpe sig frem til en solid økonomisk Basis for Hjemmet.
Far hed Jens Jensen, og Mor hed Birthe Kristine Eriksen (Børnene fik jo dengang Faderens Fornavn som Slægtsnavn). Bedstemor kaldte Mor for Bert Kjestin, men Far kaldte hende Stine, det blev hendes Konenavn
I det lille Hus i Gylling blev jeg født Nytaarsaften 1883. Efter godt et Par Aars Forløb, omtrent paa det Tidspunkt, da Kristen blev født, flyttede den lille Familie ud i Gylling Skov og overtog Farfars lille Ejendom paa 6 Tdr. Land ved Siden af Skolen. I de Aar blev Familien Jeppe vore nærmeste Om- gangsfæller. Vi Børn legede sammen med Jakob og Ellen. Jeppes Kone, Maren, kaldte vi for Mor, mens Jakob og Ellen titulerede vor Mor med Mue. Signe og Karen var ældre og klogere, der gik Frasagn om Karens Klogskab, hun opnaaede jo ogsaa Verdensberømmelse, men bevarede til det sidste sin jyske Oprindelighed og sit jyske Maal. Far gik paa Arbejde. Der blev bygget en Del rundt om paa de smaa Ejendomme. Der var jo Fremgang for Landbruget, og de gamle Bygninger var ikke længere tidssvarende.
Faa Aar efter Overtagelsen byggede Far os selv et nyt Stue- hus. Det staar endnu, og vi var dengang meget stolte over den nye Beboelse. I den fine Stue til venstre for Forstuen var Lof-tet af Træ, og Brædderne var lagt stjerneformet med en Roset i Midten, hvor Hængelampen var anbragt. Man var for Alvor begyndt at flotte sig med Petroleumsbelysning, og saa blev der hængt smukke hvide Gardiner for Vinduerne, hvor Mors Pelar- gonier stod og blomstrede. Møblementet bestod af et rundt Bord med Udtræk og fire Stole. Far lavede det selv om Vin- teren. Naar jeg kom fra Skole, gik jeg over til ham i Værk- stedet og læste højt af min nye Læsebog. Eller ogsaa hjalp jeg med at gnide paa den polerede Bordplade. Stolebenene fik jeg selv Lov at polere. Det gamle Stuehus blev ombygget til Ko- stald.
Det forekommer mig, at vi levede i en stadig Rus af Frem- gang. Far købte 10 Tdr. Land bag Jørgen Sørensens Gaard, Skovlodden hed det. Der stod et lille Stykke Skov i det nord- vestlige Hjørne. Den blev fældet, og større Roer end dem, der Aaret efter groede i den jomfruelige jord, har jeg aldrig set; det var ikke let at faa saadan en Ka'1 bakset op paa Vog- nen. Vi blev vænnet til i Tide. Vi havde to raske Smaaheste, dem lærte jeg at køre med for Harven eller Tromlen, før jeg blev 10 Aar.
Ogsaa Familien voksede. I Gylling Skov fødtes Jens Johan, Viggo, Marie og Holger. Maries Fødselsdag husker jeg tyde- ligt. Juledags Eftermiddag 1891 fik Kresten og jeg Lov til at gaa over hos Jørgen Sørensens. Vi spiste til Aften hos dem, og saa spillede vi >Sorteper< med jens og Søren og deres Mor, og først sent om Aftenen kom Far med en Staldlygte og hen- tede os, og saa fik vi jo at vide, at vi havde facet en dille Søster.
Den Dag Holger blev døbt, blev der talt meget om at sælge Ejendommen, og det resulterede i, at Bødker Hans Simonsen købte den, og omtrent samtidig gik Handelen om Strand- gaarden i Orden, og den 1. April 1894 drog vi saa af Sted til Søby og holdt vort Indtog i det nye Hjem. Baade Byg-ninger og jord var meget forsømt. Det blev haarde Aarbejds- aar, der var Arbejde nok og Vanskeligheder i Overmaal, men det gik først op for os lidt efter lidt. Fars Humør var ofte meget trykket, maaske kom det af en Mavelidelse, som plagede ham gennem mange Aar, men han var ogsaa øm over Økono- mien og ængstelig for ikke at kunne sætte sine Børn i Vej; men da det kom til, at nye Hjem skulde startes, var han parat til Hjælp og viste sig altid som en god Far. Jeg ved, at han ogsaa har hjulpet mange andre baade med Raad og Daad, bare det var Mennesker, han havde Tiltro til, og i den Henseende havde han et meget sikkert Instinkt.
Far holdt meget af at handle. Han handlede med alt, lige fra Smaagrise til Landejendomme. Men der skulde altid hand- les paa en saadan Maade, at der var Fordel paa begge Sider. Hvis en eller anden paa Prangermaner tog ham ved Næsen, skulde han nok vide at holde vedkommende paa Afstand fr emtiden.
t
I Strandgaarden fødtes Maren, Sigurd, Johanne og Ejlif. Vi var en stor Søskendeflok - 10 ialt.
To store Sorger ramte vort Hjem. Jens Johan var fra den tidlige Alder svagelig. Allerede som 4-aarig havde han haft Lungebetændelse, og meget tidligt fik han Astma, der med Aarene blev ondartet og førte en Hjertelidelse med sig. Vi gik i mange Aar i stadig Angst for ham. Han var en god og vel- begavet Dreng, der bar sin Sygdom med stor Taalmodighed uden at klage. Han blev 24 Aar og sov ganske stille hen.
Holger blev kun 22 Aar. Han var stor og veludviklet, rigtig Typen paa en rask, dansk Bondekarl. I 1916 var han Soldat i Holbæk. Uden foudgaaende Sygdom fik han en Byld i Hal sen, som førte til hans Død. Tabet af de to Sønner var et haardt Slag for vore Forældre og ogsaa for os Søskende.
Mor blev ikke gammel - kun 65 Aar. Lægen havde faget hende indlagt paa Odder Sygehus for en Undersøgelse, hun var glad og fortrøstningsfuld, men kun et Par Dage efter sov hun stille hen. Hendes Død kom fuldstændig bag paa os alle. Hvad vi skylder Mor, ved hver især bedst. Jeg savner Ord for at udtrykke det, men jeg ved, at vi alle dybest inde gaar med en inderlig Tak for, hvad hun har været for os. Pastor Ravn Jensen talte over hende; han gik ud fra Ordet til den blindfødte: >Natten kommer, da ingen kan arbejde<. Ved Graven citerede jeg det lille Vers, som Mor altid sluttede sin Aftenbøn med:
O Jesus, lad mig saa din Kærlighed forstaa,
at hvad jeg foretager af Kærlighed kun smager, .
saa alt mit Liv maa være din Kærlighed til Ære.
Efter Mors Død overtog Johanne Husførelsen. I 1929 blev Johanne gift med Anders Sørensen, og de overtog Strand- gaarden paa den Betingelse, at Far vedblivende skulde blive boende i sit gamle Hjem. Vi var bange for, at han skulde falde sammen, naar han trak sig tilbage fra Driften, men det gik ganske anderledes. Der faldt tværtimod Ro over ham, da han slap for Bryderierne og Ansvaret. Han besøgte flittigt sine Børn og glædede sig over, at vi alle var kommet godt i Vej, og paa den Maade mente han at kunne se sin Livsgerning fuld- byrdet.
I mange Aar tog han interesseret Del i det daglige Liv og Arbejde paa Strandgaarden, helt til han blev 90, holdt han af at færdes i Stalden eller paa Marken. Den 4. Februar holdt Far Fødselsdag, den blev den store aarlige Fest for ham og os alle, og Johannes og Anders satte alt ind paa at gøre Dagen saa festlig som mulig. Om Formiddagen samledes Mændene i Byen til Frokost, og om Eftermiddagen og Aftenen kom Familien, og Pastor Nielsen plejede at holde en smuk Tale til Far.
Naar Familiekredsen var samlet, var Sigurd altid i Fars Tanker, han var glad, fordi det gik ham godt i det fremmede, og fordi han havde faget en god Kone, der ligesom han i Tan- kerne var med i de hjemlige Begivenheder.
I sine sidste Aar maatte Far, særlig om Vinteren, holde sig inden Døre. Hørelsen svigtede, men Synet var godt, og fra sit Vindue kunde han se ud over sine kære Marker og følge Arbejdet og Aarstidernes Skiften. Han kiggede i Avisen og læste lidt i en Bog. Traadte man ind i hans Stue, kunde hans Ansigt lyse af stille Glæde over at fag Besøg.
En Maaneds Tid efter sin 96. Fødselsdag blev han syg, men kun fag Dage, sag sov han stille hen paa Sygehuset i Odder - gammel og mæt af Dage. Nogle af hans Børn var samlede om hans Dødsleje. Han blev stedet til Hvile i Familiegrav- stedet i Gylling, og Pastor Nielsen talte ud fra en af Davids Salmer hjertelige og personlige Ord.
Ved Sammenkomsten i Forsamlingshuset, som fulgte efter, forsøgte jeg at samle Tankerne om nogle personlige Erindrin- ger om Far og Mor. Det er det, som jeg her har gjort Forsøg paa at uddybe og nedskrive, saa at deres Minde stadig mag være levende for os.
Kilde: Erik Jensens beretning i et lille hæfte
"Vor slægt" "1855 4. februar 1955."
1
Mand Erik JENSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Magdal JENSEN (1908-1980)
Mor: Anna Katrine ANDERSEN (1915-1996)
Ægteskab:
Kvinde Lis STEFFENSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Thorvald Kristian STEFFENSEN (1905- )
Mor: Inga Marie PEDERSEN
Børn
1 M Bo Magdal JENSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Inger Kveiborg PEDERSEN (nulevende)
2 K Mette JENSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Keld KRISTIANSEN (nulevende)
3 K Birgittejensen (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Lars Nørgaard HANSEN (nulevende)
4 K Hanne JENSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Michael CARØE (nulevende)