Mand Ove ERICHSEN 6
Født:
Dåb:
Død: 1683
Begravet:
Far: Erich Christensen Til VESTENGAARD (Ca. 1600-1652) 6
Mor: Mette RASMUSDATTER (Ca. 1600-1670) 6
Begivenheder
1. Beskæftigelse: borgmester i Ringk°bing.
Kvinde
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Notater: Mand - Ove Erichsen
Ove Erichsen havde kgl. bevilling som hospitalsforstander i Ålborg 1670, 26/2, men boede 1673, 23/11 i Ringkøbing, hvor han blev borgmester. (Jens Erichsens privatarkiv. LAO)
Mand Jens JENSEN
Født: 4 Feb. 1855 - Gyllingskov, Gylling sogn
Dåb: 9 Apr. 1855 - Gylling Kirke
Død: 21 Feb. 1951 - Amtssygehuset, Odder
Begravet: 26 Feb. 1951 - Gylling kirkegaard
Far: Jens SØRENSEN (1823-1895)
Mor: Bodil Marie HANSDATTER (1821-1869)
Ægteskab: 31 Okt. 1882 - Gylling
Kvinde Birthe Kjerstine ERIKSEN
Født: 1 Mar. 1860 - Fensten, Gosmer sogn
Dåb: 17 Jun. 1860 - Gosmer kirke
Død: 18 Apr. 1925 - Amtssygehuset Odder
Begravet: 24 Apr. 1925 - Gylling sogns kirkegaard
Far: Erik JENSEN (1821- )
Mor: Maren JENSDATTER (1821- )
Børn
1 M Erik JENSEN
Født: 31 Dec. 1883 - Søby Ved, Gylling
Dåb: 17 Feb. 1884 - Gylling
Død: 19 Mar. 1974 - København
Begravet:
Ægtefælle/partner: Martha Marie KNUDSEN (1889-1975)
Ægtesk: 1 Jul. 1914 - Philips kirke, København
2 M Kristen JENSEN
Født: 13 Okt. 1885 - Gylling
Dåb:
Død: 20 Okt. 1965 - Søby, Odder
Begravet:
Ægtefælle/partner: Marie Kirstine ERIKSEN (1892-1960)
Ægtesk: 13 Okt. 1910 - Gylling
3 M Jens Johan JENSEN
Født: 4 Feb. 1887 - Gylling skov
Dåb:
Død: 24 Feb. 1910 - Gylling skov
Begravet:
4 M Viggo JENSEN
Født: 30 Mar. 1889 - Søby Ved, Gylling
Dåb: 30 Maj 1889 - Gylling
Død: 23 Dec. 1973 - Ravnholt
Begravet:
Ægtefælle/partner: Agnes LAURSEN (1893-1974)
Ægtesk: 18 Jun. 1915
5 K Marie JENSEN
Født: 23 Dec. 1891 - Gylling skov
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Jacob Johannes NIELSEN (1885-1963)
Ægtesk: 11 Okt. 1913 - Gylling
6 M Holger JENSEN
Født: 8 Dec. 1893 - Gylling skov
Dåb:
Død: 23 Maj 1916 - Holbæk
Begravet:
7 K Maren JENSEN
Født: 2 Aug. 1895 - Søby Strandgaard, Gylling
Dåb:
Død: 1 Mar. 1981 - Framlev Nygård, Framlev
Begravet:
Ægtefælle/partner: Mads Kristian MADSEN (1893-1929)
Ægtesk: 30 Jul. 1920 - Gylling
Ægtefælle/partner: Niels Karl JENSEN (1902- )
Ægtesk: 30 Jun. 1933 - Framlev
8 M Sigurd JENSEN
Født: 30 Nov. 1897 - Strandgården, Søby
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Lydia Ellen OWENSBY (1903-1966)
Ægtesk: 29 Feb. 1940 - USA
9 K Johanne JENSEN
Født: 14 Apr. 1900 - Søby Strandgård
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Anders SØRENSEN (1902-1981)
Ægtesk: 17 Jul. 1929 - Gylling Kirke
10 M Ejlif JENSEN 6
Født: 4 Sep. 1903 - Søby Ved, Gylling
Dåb: 11 Okt. 1903 - Gylling Kirke
Død: 1991 - Hou
Begravet:
Ægtefælle/partner: Else Marie SØRENSEN (1899-2006) 6
Ægtesk: 2 Jan. 1933 - Halling kirke
Begivenheder
1. Beskæftigelse: gårdejer.
Notater: Mand - Jens Jensen
døbt 2. paaskedag. hmd. Jens Sørensen og hustru Bodil Marie Hansdatter, 34 aar gl. baaren af ?igate? Maren Sørensdatter af Aadstergd.? Fadderne. Gaardejerne Jens Jensen og Christen Christensen, ? Ungkarl Jacob Jisstien? alle af Gylling.
FT 1890 Gylling/01004/01078.tif Gaard no 32 Jens Jensen, 34 år, Birthe Kirstine Eriksen, 29 år, Erik Jensen, 6 år, Kirsten 4 år, Jens Johan 2 år, Vigo under 1 år 30/3-1890.
Første del side 18 i kilden mangler: Kilde slægtsbogen "Forfædre og efterkommere efter Jens Sørensen og Bodil Marie Hansdatter.
og der fik Mor og Moster deres Undervisning hos Lærer Frandsen. Han fortalte Bibel- historie og islandske Sagaer og læste op af Grundtvigs Oversættelse af Saxo, og saa sang de Grundtvigs Sange og Salmer. Ordene og Aanden i Digtene lærte de at holde af, saa det fik betydning for dem Livet igennem. Hverken Mor eller Moster kom ud at tjene hos fremmede, der var nok af Arbejde hjemme paa Gaarden, og det var ik- ke Smaating der krævedes af Kvinderne. En saadan Gaard var selvforsynende med alt, hvad man behøvede: Mad, Drikke, Sengetøj, Gangtøj, Uld og Linned, og Bedste- mor gik omkring om Aftenen med et hjemmelavet Lys og saa efter, om alt var i Orden. Arbejdsdagen var fra Kl. 4-5 om Morgen til 10 om Aftenen. Det var ikke Smaating, en ung Pige skulde lære og vide Besked om. Uddannelsen sluttede med et Højskoleophold. Mor kom paa Testrup Højskole, hvor Jens Nørregaard og Baagø var de førende Kræfter, begge (maaske navnlig Nørregard) myndige Herrer, der ledede Højskolen i den grundtvigske Retning. Mor talte altid om sit Højskoleophold med megen Glæde og Begejstring. Baade Nørregaard og Baagø saa vi ofte i Gylling Kirke i min Barndom.
Den 31. Oktober 1882 blev Far og Mor gift i Gylling Kirke, og Brylluppet fejredes i Fensten Hovgaard. Om Aftenen blev der danset i den store Stue, Jacob Mogensen fra Gylling spillede paa sin Violin, og efter Mors Beretning var der rigtig Fest. De flyttede straks ind i deres Hjem i Gylling, et lille Bindingsværkshus med et Stykke Jord til. Far havde købt det af Jacob Mogensen. Her tilbragte de de første 2 Aar. Mor blev nu Husmandskone og passede Koen, men Far gik paa Arbejde. I Grunden var de meget forskellige. Mor kom fra den store Fæstegaard, hvor der al- tid havde været nok af alt, og det grundtvigske Livssyn, den kristne Tro førte hun med sig som aandelig Arv fra sit Barndomshjem, og det prægede hende Livet igen- nem. Far kom fra et Smaakaarshjem og var opdraget til den yderste Nøjsosmhed. Hans Trang var ved Flid og Sparsommelighed at kæmpe sig frem til en solid økono- misk Basis for Hjemmet.
Bedstemor kaldte Mor for Bert Kjestin, men Far kaldte hende Stine, det blev hendes Konenavn.
I det lille Hus i Gylling blev jeg født Nytaarsaften 1883. Efter godt et Par Aars Forløb, omtrent paa det Tidspunkt, da Kristen blev født, flyttede den lille Familie ud i Gylling Skov og overtog Farfars lille Ejendom paa 6 Tdr. Land ved siden af Skolen. I de Aar blev Familien Jeppe vore nærmeste Omgangsfæller. Vi legede sammen med Jakob og Ellen. Jeppes Kone, Maren, kaldte vi for Mor, mens Jakob og Ellen titulerede vor Mor med Mue. Signe og Karen var ældre og klogere, der gik Frasagn om Karens Klogskab, hun opnaaede jo ogsaa Verdensberømmelse, men bevarede til det sidste sin jyske Oprindelighed og sit jyske Maal. Far gik paa Arbejde. Der blev bygget en Del rundt om paa de smaa Ejendomme. Der var jo Fremgang for Landbruget, og de gamle Bygninger var ikke længere tidssvarende.
Faa Aar efter Overtagelsen byggede Far os selv et nyt Stuehus. Det staar der endnu, og vi var dengang meget stolte over den nye Beboelse. I den fine Stue til ven-stre for Forstuen var Loftet af Træ, og Brædderne var lagt stjerneformet med en Roset i Midten, hvor Hængelampen var anbragt. Man var for Alvor begyndt at flotte sig med Petroleumsbelysning, og saa blev der hængt smukke hvide Gardiner for Vinduerne, hvor Mors Pelargonier stod og blomstrede. Møblementet bestod af et rundt Bord med Udtræk og fire Stole. Far lavede det selv om vinteren. Naar jeg kom fra Skole gik jeg over til ham i Værkstedet og læste højt af min nye Læsebog. Eller ogsaa hjalp jeg med at gnide paa den polerede Bordplade. Stolebenene fik jeg selv Lov at polere. Det gamle Stuehus blev ombygget til Kostald. Det forekommer mig, at vi levede i en stadig Rus af Fremgang. Far købte 10 Tdr. Land bag Jørgen Sørensens Gaard, Skovlodden hed det. Der stod et lille Stykke Skov i det nordvestlige Hjørne. Den blev fældet, og større Roer end dem, der Aaret efter groede i den jomfruelige Jord, har jeg aldrig set; det var ikke let at faa saadan en Ka'l bakset op paa Vognen. Vi blev vænnet til i Tide. Vi havde to raske Smaaheste, dem lærte jeg at køre med for Harven eller Tromlen, før jeg blev 10 Aar. Ogsaa Familien voksede. I Gylling Skov fødtes Jens Johan, Viggo, Marie og Holger. Maries Fødselsdag husker jeg tydeligt. Juledags Eftermiddag 1891 fik Kresten og jeg Lov til at gaa over hos Jørgen Sørensens. Vi spiste til Aften hos dem, og saa spille- de vi "Sorteper" med Jens og Søren og deres Mor, og først sent paa Aftenen kom Far med en Staldlygte og hentede os, og saa fik vi jo at vide, at vi havde faaet en lille Søster
Den Dag Holger blev døbt, blev der talt meget om at sælge Ejendommen, og det resulterede i, at Bødker Hans Simonsen købte den, og omtrent samtidig gik Handelen om Strandgaarden i Orden, og den 1. April 1894 drog vi saa af Sted til Søby og holdt vort Indtog i det nye Hjem. Baade Bygninger og Jord var meget forsømt. Det blev haarde Arbejdsaar, der var Arbejde nok og Vanskeligheder i Overmaal, men det gik først op for os lidt efter lidt. Fars Humør var ofte meget trykket, maaske kom det af en Mavelidelse, som plagede ham gennem mange Aar, men han var ogsaa Øm over Økonomien og ængstelig for ikke at kunne sætte sine Børn i Vej; men da det kom til, at nye Hjem skulde startes, var han parat til Hjælp og viste sig altid som en god Far. Jeg ved, at han ogsaa har hjulpet mange andre baade med Raad og Daad, bare det var Mennesker han havde Tiltro til, og i den Henseende havde han et meget sikkert Instinkt.
Far holdt meget af at handle. Han handlede med alt, lige fra Smaagrise til Landejendomme. Men der skulde altid handles paa en saadan Maade, at der var Fordel paa begge Sider. Hvis en eller anden paa Prangermaner tog ham ved Næsen, skulde han nok vide at holde vedkommende paa Afstand i Fremtiden.
I Strandgaarden fødtes Maren, Sigurd, Johanne. og Ejlif. Vi var en stor Søskendeflok - 10 ialt.
To store sorger ramte vort Hjem, Jens Johan døde 24 Aar gammel og Holger kun 22 Aar. Tabet af de to Sønner var et haardt Slag for vore Forældre og ogsaa for os Sø- skende.
Mor blev ikke gammel - kun 65 Aar. Lægen havde faaet hende indlagt paa Odder Sygehus for en Undersøgelse, hun var glad og fortrøstningsfuld, men kun et Par Da- ge efter sov hun stille hen. Hendes Død kom fuldstændig bag paa os alle. Hvad vi skylder Mor, ved hver især bedst. Jeg savner Ord for at udtrykke det, men jeg ved, at vi alle dybest inde gaar med en inderlig Tak for, hvad hun har været for os. Pastor Ravn Jensen talte over hende; han gik ud fra Ordet til den blindfødte: "Nat- ten kommer, da ingen kan arbejde". Ved Graven citerede jeg det lille Vers, som Mor altid sluttede sin Aftenbøn med:
O Jesus, lad mig saa din Kærlighed forstaa,
At hvad jeg foretager af Kærlighed kun smager,
saa alt mit Liv maa være din Kærlighed til Ære.
Efter Mors Død overtog Johanne Husførelsen. I 1929 blev hun gift med Anders Sørensen, og de overtog Strandgaarden paa den Betingelsen, at Far vedblivende skulle blive boende i det gamle Hjem. Vi var bange for, at han skulle falde sammen, naar han trak sig tilbage fra Driften, men det gik ganske anderledes. Der faldt tværtimod ro over ham, da han slap for Bryderierne og Ansvaret. Han besøgte flittigt sine Børn og glædede sig over, at vi alle var kommet godt i Vej, og paa den Maade mente han at kunne se sin Livsgerning fuldbyrdet.
I mange Aar tog han interesseret Del i det faglige Liv og arbejde paa Strandgaarden, helt til han blev 90, holdt han af at færdes i Stalden eller paa Marken. Den 4. Februar holdt Far Fødselsdag, den blev den store Aarlige Fest for ham og os alle, og Johanne og Anders satte alt ind paa at gøre Dagen saa festlig som mulig. Om Formiddagen samledes Mændene i Byen til Frokost, og om Eftermiddagen og Aftenen kom Familien, og Pastor Nielsen plejede at holde en smuk Tale fil Far. Naar Familiekredsen var samlet, var Sigurd altid i Far Tanker, han var glad, fordi det gik ham godt i det fremmede, og fordi han havde faaet en god Kone, der ligesom han i Tankerne var med i de hjemlige Begivenheder. I sine sidste Aar maatte Far, særlig om Vinteren, holde sig inden Døre. Hørelsen svigtede, men Synet var godt, og fra sit Vindue kunne han se ud over sine kære
Marker og følge Arbejdet og Aarstidernes skiften. Han kiggede i Avisen og læste lidt i en Bog. Traadte man ind i hans Stue, kunne hans Ansigt lyse af stille Glæde over at faa Besøg.
En Maaneds Tid efter sin 96. Fødselsdag blevv han syg, men kun faa Dage, saa sov han stille hen paa Sygehuset i Odder - gammel og mæt af Dage. Nogle af hans Børn var samlet om hans Dødsleje. Han blev stedet til Hvile i Familiegravstedet i Gylling, og Pastor Nielsen talte ud fra en af Davids Salmer i hjertelige og personlige Ord.
Ved Sammenkomsten i Forsamlingshuset, som fulgte efter, forsøgte jeg at samle Tankerne om nogle personlige Erindringer om Far og Mor. Det er det, som jeg her har gjort Forsøg paa at uddybe og nedskrive, saa at deres Minde stadig maa være levende for os."
.
Sognepræsten Jens J. Nielsen, Gylling anfører ved dødsfaldet - seneste bopæl Søby Strandgaard. Gylling.
Notater: Kvinde - Birthe Kjerstine Eriksen
copulerede ungkarl og tømrer Jens Jensen, 27 3/4 i Gylling og pigen Birthe Kirstine Eriksen 22½ hos husmd. Jens Sørensen, Gylling skov. Forlovere Jens Sørensen m.f. Hsmd. Gylling Skov, Erik Jensen m.f. grdm. i Fenstor. Anført i jævnførelsesreg. side 56 no 59.
kilde: Kirkebog, Gylling, Hads, Aarhus C383A/007/K06-06-A.tif. opslag 163.
Mand Erik Peder ERIKSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægteskab:
Kvinde Mette Ninna Cecilie PEDERSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
1 M Kristian Olesen ERIKSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Rosalie SKOVBJERG
Ægtefælle/partner: Kirstine Marie Mørk JENSEN (nulevende)
Mand (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Janne ERIKSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Kaj ERIKSEN
Mor: Laila LYKKEVOLD
Børn
Mand Kaj ERIKSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Kristian Olesen ERIKSEN
Mor: Rosalie SKOVBJERG (1928-1970)
Ægteskab:
Kvinde Laila LYKKEVOLD (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
1 K Janne ERIKSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
2 M Rune ERIKSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet: