Mand Aage RANDERIS (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægteskab:
Kvinde Karen SØRENSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
1 M Hans Jørgen RANDERIS (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Allis Jensen KATKJÆR (nulevende)
Mand Brian Katkjær RANDERIS (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Hans Jørgen RANDERIS
Mor: Allis Jensen KATKJÆR
Kvinde (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Børn
Mand (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Lotte Katkjær RANDERIS (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Hans Jørgen RANDERIS
Mor: Allis Jensen KATKJÆR
Børn
Mand Erich Christensen Til VESTENGAARD 6
Født: Ca. 1600
Dåb:
Død: 1652
Begravet:
Ægteskab:
Begivenheder
1. Beskæftigelse: gaardejer.
Kvinde Mette RASMUSDATTER 6
Født: Ca. 1600
Dåb:
Død: 1670
Begravet:
Far: Rasmus SØRENSEN ( -Efter 1613)
Mor:
Børn
1 M Ove ERICHSEN 6
Født:
Dåb:
Død: 1683
Begravet:
Begivenheder
1. Beskæftigelse: borgmester i Ringk°bing.
2 M Christen ERICHSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
3 M Jens Erichsen WESTENGAARD 6
Født: 3 Jan. 1633 - Rodstenseje Gods, Vestengaard, Svenstrup Sogn
Dåb:
Død: 20 Dec. 1689 - Odense
Begravet: 15 Jan. 1690 - Sct. Knuds Kirke, Odense
Ægtefælle/partner: Maren Nielsdatter BANG (1649-1720) 6
Ægtesk: 20 Sep. 1674 - Odense Raadhus
Begivenheder
1. Beskæftigelse: Borgmester i Odense.
Notater: Mand - Erich Christensen Til Vestengaard
Erich Christensen var ejer af Vestengaard i Svenstrup sogn i Jylland.
Kilde Bogen Familien Westengaard.
D e t ældste Medlem af Familien Westengaard, der kjendes,
er Gaardeier E r i k C h r i s t e n s e n , fl6 5 2 , ~ Mette Rasmusdatter. Han eiede Gaarden Westengaard i Svenstrup Sogn under
Rødstenseie Gods i Skanderborg Amt. Da der intet Sogn med
Navnet Svenstrup findes i hele Hads Herred, har det formentlig
været i Tvenstrup Sogn (hvori nævnte Herregaard havde Gods),
Gaarden Westengaard har ligget; men for nærværende Tid findes
efter anstillet Undersøgelse ingen Gaard i Tvenstrup Sogn, der,
saavidt det kan oplyses, nogensinde har været kaldt Westengaard. Præsten Stoud siger i sin Ligprædiken over deres Søn,
at Erik Christensen og Hustru vare >fornemme, christelige, ærlige
og ægte Forældre.< De havde flere Børn, men Navnene ere
kun opbevarede paa en Datter, Maren Eriksdatter, der døde i
Odder før 1705, og en Søn, der blev Familien Westengaards
Stamfader og i Daaben var kaldet Jens Eriksen, f. 3jl 1633.
Han undervistes hjemme indtil Faderens Død, hvorefter
Moderen lod ham sætte i Aarhus danske Skole, hvor han forblev
i 2 Aar. Fra Januar 1654 tjente han 2 Aar som Opvarter hos
Marcher Rødsteen til Lundsgaard, rejste derpaa et Par Maaneder
i Holland, blev saa Haandskriver hos samme Rødsteen i 2 Aar.
Paa dennes Anbefaling (R. rejste endog selv med ham til Odense
i den Anledning) blev han saa antaget som Haandskriver Tios
Rigsraad Mogens Høeg til Kjærgaardsholm, der var Befalingsmand
over Odensegaards Amt, i hvilken Stilling han forblev i 3 Aar.
Han var med M. Høeg i Kjøbenhavn under Beleiringen 1658 og
i Roeskilde ved Fredsunderhandlingerne og skrev ifølge ovennævnte Stoud der de 28 Fredspunkter i Traktaten. M. Høeg
side 6
døde 1661 og anbefalede forinden sin Frue, Chr. Rosenkrands,
at hun Jens Eriksen >vel skulde belønne for hans flittige og tro
Tjeneste.< Han blev nu Underskriver hos Amtmanden i Odense,
H. Lindenov til Oregaard, hvilken Stilling han beholdt indtil
1668, da han blev Amtsskriver og Ridefoged i Odensegaards
Amt; 1670 blev han tillige Amtsskriver over Christiansdals, St.
Knuds og Rugaards Amter; 5/l2 1677 øverste Borgmester i Odense;
1688 afstod han Amtsskriver- og Ridefoged-Bestillingen til Rasmus
Andersen, >Balslevernes< Stamfader, der var forlovet med og
samme Aar ægtede en Datter af Provst H. Bang i Særslev? hvis
Søster J. Eriksen havde ægtet. Han blev af Regjeringen brugt
i flere Kommissioner/saavel ved Retsplejen, Landmaalingen som
flere andre vigtige Forretninger;*) d. 2% 1674 stod hans Bryllup
paa Odense Raadhus udi en >anselig og fornemme talrig Forsamling< med Maren Nielsdatter Bang, Datter af Biskop, Dr. theol.,
Superintendent over Fyens Stift Niels Bang (f. 1614, f 1676).**)
Hun døde 1720 i Skamby Præstegaard og begravedes i Odense.
J. E.s Forældre have utvivlsomt været velhavende, siden de
holdt ham i Aarhus Skole. De mange Embeder, han selv beklædte endog i en lang Række af Aar, og hvoraf Borgmesterembedet ved sine Biindtægter var meget indbringende, adskillige
af de Hverv, der overdroges ham, f. Ex. som Skiftekommissair i
flere Dødsboer m. m., i Forening med Indtægterne af Hollufgaard,
som hans Hustru i 1676 arvede efter sin Fader, og en sparsommelig Husholdning maa have gjort ham til en efter Datidens
Forhold meget velstaaende, for ei at sige riig Mand. I Tiden
fra 1677 til 1689 kjøbte han efterhaanden 221/2 Bøndergaarde,
1 Boel, 7 Huse, Skamby Kirke med Tiende og Patronatsret,
Kongens Anpart i en Kirketiende, en Obligation paa 400 Rd.
mod Pant i 2 Bøndergaarde, Herregaarden Dallund samt den
største Del af Bangs Boder i Odense, Svogernes med flere Arvingers Anpart i >Mageløs<, en stor Gaard, der laa paa Vestergade i Odense. Den % 1678 fik han Kongelig Bevilling og
Nobilitetsbrev paa, at alt det Gods, han eiede eller blev Eier af,
?) Fyenske Tegneiser for 1679, 1684 og 1687 og Personalhistorisk Tidsskrift, 1. Bd., pag. 27.
??) Se Pontoppidans Annaler og Bloch: Den fyenske Geistligheds Historie,
1787.
side 7
maatte besiddes med adelige Friheder og Herligheder for ham
og hans Descendenter. Med Hensyn til den Maade, hvorpaa
J. E. erhvervede Dallund (formentlig 1687), fortælles i >Bogense
Bye og Skovby Herreds Historie< af Literis Mando, Bogense 1859,
pag. 273, at J. E. >nylig havde vundet den paa — Kløver Æs.<
Forfatteren til denne Bog, hvis Indhold først havde været trykt
som Feuilleton i Bogense Avis, var afdøde Skolelærer S. H.
Klausen. Efter Meddelelse fra den nuværende Redaktør af Bogense
Avis har Klausen, der iøvrigt var en flittig Samler, men aabenbart manglede historisk Kritik og ingen Kilder til sine Fortællinger
har angivet, hentet sine væsentligste Bidrag dertil fra den bekjendte og ansete Forfatter Vedel Simonsens Bog >Rugaards
Historie<, der udkom 1843— 44. Men i denne Bog, 3. Del pag. 22,
omtales Sagen paa en helt anden Maade, idet der siges: >omtr.
1684 eller mellem 1684 og 1687 skal bemeldte Assessor Morten
Mikkelsen (der havde kjøbt Dallund 1673) ifølge Sagnet have
spillet Dallund og 2 andre Herregaarde bort; hans Søn Søren
Mortensen siger virkelig om ham i et Dokument af 1754, at han
havde eiet 3 Herregaarde (nemlig Ørritslevgaard 1664, Dallund
1&73 og en tredie ubekjendt) og ikke efterlod sine 2 Sønner
mere end Kjøbeskov i Veflinge Sogn paa 6 Tdr. Hartkorn, og
da nu derhos det Sagn gaar, at han havde spillet alting bort,
saa er han vel den Borgmester (hvormed Sagnet maaske har
forvexlet hans Assessortitel), om hvem det hedder, at han spillede
3 Herregaarde bort i Odense til en Dronning, der reiste her
igjennem Landet, da derimod det almindelige Ordsprog her paa
Egnen, at >Kløver Æs vandt Daflund<, uden Tvivl tør henhøre
til en noget sildigere Periode,< hvorved formentlig sigtes til, at
Etatsraadinde Haxthausen efter Sigende bortspiflede Dallund til
den unge Oberst v. Finecke, der blev haardt saaret i Slaget ved
Gadebusch, og som senere blev Stamfader til Familien BlixenFinecke.
Med Hensyn til J. E.s Forhold som Godseier er der Sfter
hans Død i en Indberetning fra Sognepræst K. G. Krag i Søndersø
af 1690 betræffende Kaldets Indtægter fremsat nogle Klager over,
at han forholdt Kaldet noget af det Offer og den Tiende, Præsten
formente at have Krav paa. Vedel Simonsen anfører disse
Klager i sin ovennævnte Bog >Rugaards Historie< og tilføier, at
side 8
>det synes, som om den gode Borgmester ikke har været nogen
synderlig Præsteven.<
I >Prospekter af danske Herregaarde<, udgivne af Richardt
og T. A. Becker, 2. Bd., 1. Hefte om Hollufgaard, siges, at J. E.
var en af de første i det ny Embedsaristokrali, der trængte den
gamle Adel ud af Landets Jordegodser, samt at han var en
>haard og egenraadig Herre<, men der anføres intet andet Bevis
herfor end Pastor Krags ovennævnte Indberetning, der udførligere
omtales i samme Værks 9. Bind om Dallund. Næst at bemærke,
at J. E. fik Hollufgaard som Arv efter sin Svigerfader, og at
han kjøbte Dallund af en borgerlig født Mand, skal jeg iøvrigt
hertil oplyse:
Ved at gjennemgaa samtlige Høiesteretsprotokoller for Tidsrummet fra 1677 — da J. E. nylig havde arvet Hollufgaard og
kjøbt det første Jordegods — og indtil Midten af det 18. Aarhundrede har jeg forvisset mig om, at J. Eriksen, som Privatmand, kun en Gang er bleven stævnet for Høiesteret, og det var i Januar 1688. Spørgsmaalet gjaldt da, hvorvidt der tilkom ham
Tiende af en Løkke (>Høiløkken< kaldet), der laa i Nærheden af
Margaard. Eieren af denne Gaard bestred dette; men Landsdommerne gav J. E. Medhold. Der faldt iøvrigt ingen Dom i
Sagen ved Høiesteret, da Parterne sluttede Forlig indbyrdes.
I 1691 havde hans Enke en Strid med Præsten for St. Hans
Menighed i Odense, betræffende hvorvidt hun skulde svare Tiende
til ham af Ulkendrup Mark, der hørte under Dallund. Landsdommerne gave Præsten Medhold; men Høiesteret frikjendte
hende for Præstens Tiltale og gav altsaa hende Ret.
I 1696 afgjordes Sagen mellem ovennævnte Pastor Krag og
Otto Pedersen Himmelstrup, der ved Gittermaal med J. E.s Enke
var bleven Eier af Dallund, betræffende hvorvidt der tilkom
Præsten aarlig 6 Tdr. Byg af Dallund. Der havde været Strid
om dette Forhold flere Aar, førend J. E.. kjøbte Dallund. Præsten
beraabte ^ig paa, at de 6 Tdr. Byg tilkom ham ifølge et Legat,
med Hensyn til hvilket han dog hverken kunde paavise nogen
Stifter eller Fundats. Morten Mikkelsen, J. Eriksen og O. P.
Himmelstrup gik ud fra, at Dallund var en adelig Sædegaard og
som saadan fri for al Tiendeydelse. Den w/8 1689 faldt en
Landsthingsdom i Sagen, der gav Præsten Medhold; men denne
side 9
Dom blev ei efterkommet, formentlig fordi man haabede at faa
ny Beviser, saa at Sagen med Held kunde appelleres til Højesteret.
I 1695 faldt atter en Landsthingsdom i Sagen af samme
Indhold som den forrige; men nu blev den appelleret, støttet
paa ny Thingsvidners Forklaringer samt paa en Herredsthingsdom af ®/s 1646, som det omsider var lykkedes at tremskaffe,
og som formentlig gav Dallunds Eier Medhold.
Høiesleret stadfæstede imidlertid 1696 Landsthingets Domme i
Sagen ligesom i en ganske lignende, som samme Præst havde
med Eieren af Margaard; men der synes virkelig at have været
gode Grunde til at se dette Præstens Forlangende prøvet gjennem
alle Instanser, og denne Mening har jo ogsaa været delt baade
af den tidligere og den senere Besidder af Dallund.
Endelig havde O. P. Himmelstrup i 1697 en Strid med Jens
Rosenkrandses Arvinger om et Hus, hvilken Strid først endtes
ved Høiesteret, der gav Rosenkrandses Arvinger Medhold.
Naar man nu veed, at Strid om Ubetydeligheder hyppigt
bragtes for Høiesteret, saasnart det gjaldt Eiendomsforhold, saa
er man formentlig berettiget til at antage, at J. E. ikke kan have
forurettet Nogen som Godseier, siden saadanne Stridsspørgsmaal
ikke ere bievne indstævnede for Høiesteret.
At J. E. var meget afholdt og agtet af Stiftsprovsten og
Biskoppen i Odense, vil fremgaa af det Følgende og er et Bevis
for, at disse Kirkens høie Værger ikke have kunnet anse ham
for at nære uvenlige Følelser mod Præsterne, end mindre for
at have gjort dem Uret.
I Biskop Bircherods Dagbøger pag. 203 omtales, at Kurfyrstinde
Wilhelmine Ernestine af Heidelberg den 16/10 1680 paa en Reise
gjennem Fyen tog ind hos J. Eriksen og spiste der til Middag.
Hans Gaard, der laa paa Vestergade i Odense, der hvor nu
Kongensgade udmunder i Vestergade, var anselig og stod endnu
i Midten af dette Aarhundrede.
I den Ligprædiken, som Sognepræst, senere Stiftsprovst i
Odense (sluttelig Biskop i Christianssand i Norge), Ludvig Stoud
1690 udgav over ham,*) udtales, at han var meget religiøs
*) I det Exemplar af Bogen, som findes i Odense Kathedralskoles Bibliothek, findes et Kobberstik af J. E. ved Hub. Schaten, der var en anset Kobberstikker.
side 10
allerede fra Barndommen af, og at han i sin Manddom brugte
Alterens Sakramente med et bodfærdigt Hjerte; hän vaagede
over, at Kongens Mandater og Forordninger bleve efterlevede,
befordrede i alle Ting Kongens Tjeneste, var ham tro og beflittede sig paa at skaffe hver Mand Lov og Ret uden Persons
Anseelse og ikke for Villie eller Venskab, Gunst eller Gave den
Fattige til Undertrykkelse lod sig forlede til at bøie Retten eller
lade sine Øine forblinde. Han holdt sig venlig, oprigtig, ærlig
og redelig mod Alle, raadførte Enhver til det Bedste, meddelte
gjerne til Fattige og Trængende af den Velsignelse, Gud havde
forlenet ham med, var yndet og elsket af Alle, som hannem ret
kjendte, baade høie og nedrige Standspersoner; han levede i et
lykkeligt Ægteskab, sørgede omhyggeligt for sine Børns Opdragelse
og Undervisning og var >en ypperlig og berømmelig Mand.<
I de sidste Aar var han svagelig, formentlig lidende af
Bronchitis. I November 1689 fik han et Anfald deraf, men besørgede alligevel sine Forretninger, ja tog endog til Særslev for
at følge en Datter af sin Hustrus Broder til Jorden; men efter
den Tid kom han ikke mere til Kræfter. Han havde under Sygdommen, hvor hans Kone pleiede ham Nat og Dag, hyppigt
Besøg af sin Sjælesørger (nævnte L. Stoud), ligesaa af Rektoren
ved Gymnasiet, Magister Elias Naur, der var beslægtet med ham,
samt af Svogeren, Præsten (senere Provst) i Særslev H. Bang.
Efter at have nydt Alterens Sakramente i sin Hustrus, Svogeres og Venners Nærværelse hensov han roligt den 20/ia 1689.
Hans Svogere E. Naur, B. Bang ligesom ogsaa Poul Rasmussen (en Ven af ham) have forfattet Digte i Anledning af hans
Jordfæstelse. Han blev begravet i St. Knuds Kirke i Hovedgangen
til Venstre op mod Koret. Han havde 9 Børn med Maren Bang,
hvoraf en Søn døde ung. Hans Børn antoge alle Navnet
Westengaard efter Faderens Gaard i Jylland.
I det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn findes 2 Portraiter af ham. *) Paa begge er han afbildet med Allongeparyk,
et lidet Overskjæg, iført Fløiels Kjole, indenfor hvilken ses en
broncheret Vest. Hans prægtige Halsklud sammenholdes af et
) Se Samlinger til en beskrivende Katalog over Portraiter af Danske,
Norske og Holstenere ved A. Strunk, Kjøbenhavn 1865.
(Regimentskvartennester).
side 11
Juvelsmykke. Nederst paa Rammen ses hans Vaaben, og under
dette findes følgende Digt af Biskop Thomas Kingo:
Om sindig Ret og Skjel, om sund Fornuft den kunde
med Pensel eller Pren afridses nogenlunde,
da skulde hver en Streg i dette Ansigt staa
saa livsomt farvet, at der intet mangled paa.
Et stort . Jernuhr med Bangs adelige Vaaben og >Dr.
N. Bang< malet med forgyldte Bogstaver paa Skiven, arvede han
efter sin Svigerfader. I -1882 skjænkede jeg det til Nationalmusæet paa Frederiksborg Slot, hvor det endnu findes.
Den il/i2 1691 ægtede Enken Krigs- og' Landkommissair
Otto Pedersen Himmelstrup, f 1709, ved hvem hun fik 7 Børn,
se Tillæget a.
Hendes Børn med Jens Eriksen vare følgende
Notater: Kvinde - Mette Rasmusdatter
I Sognepræsten Lodvig Stouds Bog: Jens Erichsen, hans Liig-Begiengelse, fortælles det, at Sønnen Jens Erichsen Westengaard var født "af fornemme Christelige Erlige og Ægte Forældre hans Fader var Erlig ,,Agtbahr og Fornemme Mand Erich Christensøn Moderen den Erlig Dydig og Gudfrygtige Quinde Mette Rasmus datter begge udi Herren saligen hensovede.
Eftersom disse Christelige og Gudfrygtige Forældre vel viste den Naturlige Erlige Fødsel ey at være nock til Saligheds Stand at naa og nyde hos Gud i Himmelen og til et Dydefuld Lefnet at føre iblant Menniskene paa Jorden med mindre der paa følgende en Gudelig Omfødsel og Christelig Opfødsel.
Haver de strax efter at de med denne deris Unge Søn vare af den Naadefulde Gud begavede først været omhyggelige for at lade hannem komme til Christum og den Gud som dennem med hannem ved den Legemlig Fødsel hafde velsignet igien ved den Aandelig Igienfødsel ved Vand=Badet i Ordet at opofre at hand der ved kunde bekomne det rette Lif i Gud blive et Lem i den Christen Kircke og en Arving til det Evige Lif udi Himmelen.
Siden haver de som Christelige Forældre haft flittig Omhu for hannem at hand af Ungdommen op udi Guds Frygt til Dyd og Ære kunde opdragis og ladet hannem lære at læse skrive og regne er hand saa hiemme hos sine kiere Forældre forbleven indtil Gud ved den Timelige Død hans Salig Fader bortkallede Ånno 1652.
Afskrift fra slægtsbogen "Anetavle for Andreas Nicolajsen og Anania Nielsdatter.
Mand Søren RASMUSSEN (LADEFOGED)
Født: 1715 - Aalstrup, Falling sogn
Dåb:
Død: 30 Jun. 1797 - Aalstrup
Begravet:
Far: Rasmus SØRENSEN (LADEFOGED) (Ca. 1680-1720)
Mor: Kirsten HANSDATTER (1685-Efter 1720)
Ægteskab:
Kvinde Maren RASMUSDATTER (BUCK)
Født: 1721 - Falling
Dåb:
Død: 3 Feb. 1793 - Aalstrup
Begravet:
Far: Rasmus JENSEN BUCK (1691-1736)
Mor: Anne PEDERSDATTER (1697- )
Børn
1 M Jens SØRENSEN (detaljer er holdt tilbage for denne person)
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Maren JØRGENSDATTER (nulevende)
Notater: Mand - Søren Rasmussen (Ladefoged)
Kilde: Slægtsbogen forfædre og efterkommere efter Jens Sørensen og Bodel Marie Hansdatter. Kilde: Slægtsbogen forfædre og efterkommere efter Jens Sørensen og Bodel Marie Hansdatter.
Søren Rasmussen (Ladefoged)
blev født 1715 i Aalstrup, Falling sogn, og døde den 30. juni 1797 samme sted.
Han blev døbt den 5. maj 1715, båret til dåben af madam Anne Christinsdatter hr. Peders i Gylling, faddere var: Søren Sørensen i Vads Mølle, Terkel Leergrav på Aakjær, Karen Jægersdatter i Aalstrup og Anne Rasmusdatter, samme sted.
Han blev trolovet den 22. februar 1742 og gift den 8. juni samme år i Falling med
Maren Rasmusdatter (Buck)
Notater: Kvinde - Maren Rasmusdatter (Buck)
Søren Rasmussen (Ladefoged)
blev født 1715 i Aalstrup, Falling sogn, og døde den 30. juni 1797 samme sted.
Han blev døbt den 5. maj 1715, båret til dåben af madam Anne Christinsdatter hr. Peders i Gylling, faddere var: Søren Sørensen i Vads Mølle, Terkel Leergrav på Aakjær, Karen Jægersdatter i Aalstrup og Anne Rasmusdatter, samme sted.
Han blev trolovet den 22. februar 1742 og gift den 8. juni samme år i Falling med
Maren Rasmusdatter (Buck)
der blev født i 1721 i Falling og døde den 3. februar 1793 i Aalstrup.
Hun blev døbt den 5. oktober 1721, båret til dåben af præstens hustru, faddere var: Oluf Hansen i Falling, Niels Sørensen i Aalstrup, Maren Pedersdatter og Jens Krogs hustru af Saksild.
Søren Rasmussen (Ladefoged) var gårdfæster i Aalstrup.
SKIFTE
Skiftet efter ham afholdtes den 6. juli 1797, det oplyses heri, at han døde som
aftægtsmand hos svigersønnen Jeppe Sørensen, Aalstrup.
Boets værdi beløb sig til 10 rdlr. Den afdødes ejendele bestod af følgende:
Rdl. Mk. Sk.
I rødstriber olmerdugsoverdyne 2 2 0
1 hvid bolstersunderdyne 2 0 0
1 bolstershovedpude 0 1 8
1 par blårgarnslagner 3 0 0
1 grønmalet skab
1 blå vadmelskjole og vest 1 4 0
1 gammel brun vadmelstrøje 0 3 0
1 grøn kasket 0 2 8ntbl 1 gammel hat 0 0 12
1 par skindbukser 1 par lærreds do. 1 par blå strømper 4 blårgarnslagner 1 par hvide uldne vanter I hvid halsklud I gammel grønforet hue 1 gammel vadmelsundertrøje
Jeppe Sørensen fremlagde et afkald, hvori arvingerne fraskriver sig al arveret i boet, det lyder således:
"Vi undertegnede tilstaar herved at vi som arvinger efter Ved Døden afgangne Opholdsmand Søren Rasmussen i Halstrup, ei allene ved den imellem den salig afdøde og hans Svigersøn Jeppe Sørensen indgaaede og oprettede Opholdscontract af Dato 20. Juli 1782 dens oprettelse vare enige om at bemeldte Jeppe Sørensen og Arvinger, ene og allene skulle tilhøre alt hvad ovenmelte Søren Rasmussen efterlod sig, uden nogen af vores Andel eller Pretention i nogen Maader, men endog i Betragtning af den Omhyggelighed og gode Pleye, fornævnte Jeppe Sørensen og Hustru har vist mod den salig afdøde i hans høje Alderdom og Svaghed, frasiger vi os herved samtlige Arvinger ald Arveret, især da den afdødes efterladenskaber ey engang kan anses efter nøjeste Vurdering af være tilstrækkelig til hans Begravelses Bekostning, thi giver vi herved fuldkommen Afkald fra vores arveret efter ovenmel- te Løfte - samt i Fremtiden lover at holde Jeppe Sørensen Skifteretten og andre vedkommende uden mindste Krav eller Ansvar desangaaende. Og maa dette vort Afkald uden os at varsle til Tinge protocolleres. - Dets til Bekræftelse med samtlige vore Hænders Inderskrivt.
Halstrup d. 30te Juni 1797."
(Aakjær skifteprotokol 1785-1818, s. 203.)